| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

8 Indsats mod punktkilder

8.1 Formål med projektet

Projektets hovedformål er at indlede initiativer, således at risikoen for pesticidforurening fra punktkilder begrænses mest muligt. Derved minimeres risikoen for forekomst af pesticider i vandløb, grundvand og dermed drikkevand.

Det forventes at hovedparten af opgaven kan løses ved information og vejledning til landmænd og konsulenter. Opgaven går ud på at forklare, hvor og hvorfor punktkilder opstår, samt angive hvilke tiltag der kan reducere problemet.

Projektet er en videreførelse og intensivering af en informations- og vejledningsindsats, der de senere år er igangsat bl.a. under den erhvervsfinansierede forskning.

Projektleder: Kaspar Rüegg, Landbrugets Rådgivningscenter.

8.2 Beskrivelse af projektet

I projektet anvendes forskellige virkemidler for at reducere forurening fra punktkilder:

• Uddannelse af konsulenter
• Tjekliste
• Bedriftstjek ved konsulentbesøg

Virkemidlerne er rettet mod landmænd og konsulenter og har karakter af videnformidling – dels en strategisk indsats for at reducere punktkildeforureningen i form af uddannelse af konsulenter og dels en mere direkte formidling til landmanden i form af tjeklister og bedriftstjek²⁴.

Nedenfor gives en kort beskrivelse af de enkelte virkemidler og efterfølgende præsenteres projektets resultater:

8.2.1 Kursusaktivitet

Der er lavet et undervisnings- og kursusmateriale til anvendelse for konsulenter, landbrugslærere og landmænd. Materialet beskriver og dokumenterer problemstillingen omkring punktkilder og angiver løsningsforslag. Materialet anvendes eksempelvis i ERFA-grupper, til landmandsmøder, på landbrugsskoler og til diverse kurser²⁵.

Der blev afholdt 6 endagskurser i november 2000 fordelt over hele landet. Kurserne havde til formål at oplære konsulenter og landbrugslærere i at forstå og videreformidle punktkilde-problematikken og rådgive landmanden. Der deltog 116 personer i kurserne. For konsulenterne gav kurset adgang til at foretage støtteberettigede bedriftsbesøg og dermed gennemgå tjeklisten sammen med landmanden. Omtrent 25% af de lokale planteavlskonsulenter og næsten samtlige lokale maskin- og bygningskonsulenter deltog i et af de 6 kurser.

Rådgivningen har været støttet af en løbende faglig opdatering fra Landbrugets Rådgivningscenter. Bl.a. har der været afholdt et kursus for konsulenter, som ikke var med i projektet fra begyndelsen.

8.2.2 Tjeklister

Der er udarbejdet en omfattende tjekliste til anvendelse ved bedriftsbesøg, hvor alle faser af pesticidhåndteringen gennemgås. Tjeklisten er opbygget som et brugervenligt værkstøj for såvel konsulenter som landmænd til den beskrevne opgave. Den er samtidig et informationsmateriale, der vejleder og giver information om alle væsentlige forhold, der vedrører pesticidhåndteringen.

8.2.3 Bedriftstjek

Lokale konsulenter har gennemført 2208 bedriftstjek, hvor en konsulent sammen med landmanden har gennemgået, vurderet og givet eventuelle forslag til ændret håndtering af bekæmpelsesmidler på bedriften. Efter bedriftstjekket har konsulenten udfyldt et anonymt skema der omhandler pesticidhåndteringen på bedriften (’opsamlingsskema’). Opsamlingsskemaet er konsulentens bevis for et gennemført bedriftstjek og udløser et tilskud på 1000 kroner fra LR til konsulenten. Således er bedriftstjekket gratis for landmanden.

8.2.4 Resultater

Opsamlingsskemaerne fra bedriftstjekkene har givet en god viden om hvordan pesticidhåndteringen foregår på danske landbrugsbedrifter. Den samlede belastning fra spild ved påfyldning og ved ind- og udvendig vask formidler der ikke kategoriseres som ’minimidler’ kan opgøres til at være mellem ca. 10 og 220 gram aktivstof per år. For minimidler vil spildet være ca. 50 gange mindre.

De vigtigste problemer med punktkilder er knyttet til følgende handlinger:

• Påfyldning af sprøjten
• Rengøring af sprøjten
• Bortskaffelse af restsprøjtevæsken (både hvor dette sker og hvor meget restsprøjtevæsken fortyndes)

Konklusioner fra bedriftstjekkene vedrørende anbefalede løsninger til og størrelsen af ovennævnte problemer er vist i tabel 8.1. Som det ses af projektresultateternel i tabellen, er der gode muligheder for forbedringer af pesticidhåndteringen.

 Tabel 8.1
Resultater vedrørende punktkilder

Hvor opstår punktkilder	Anbefalet håndtering	Projektresultat
Påfyldning og rengøring af sprøjten	Påfyldning og rengøring bør ske i marken eller på andet bevokset areal, på betonfæstet areal med opsamling eller på et biobednote	Ca. en tredjedel af landmændene vasker sprøjten på grus/sten eller betonplads uden opsamling og knap 50% fylder sprøjten på sten/grus.
Bortskaffelse af restsprøjtevæske	Restsprøjtevæske bør fortyndes og anvendes på marken	Ca. 22% af landmændene anvender ikke restsprøjtevæsken på marken.
Fortyndingsfaktor for restsprøjtevæske	Bør fortyndes mindst 50 gange	Ca. 80% af landmændene fortynder ikke restsprøjtevæsken tilstrækkeligt

Note: Biobed er et biologisk mini-renseanlæg der sikrer mod forurening af grundvand og brønde ved pesticidspild.
Kilde: ’Indsats mod punktkilder’ et projekt under PHP II, rapport udgivet i forbindelse med projektet af LR, Landskontoret for Planteavl, marts 2003.

Landmændene blev desuden spurgt i forbindelse med bedriftstjekkene om de overvejede at ændre deres praksis mht. påfyldning, rengøring, bortskaffelse af restsprøjtevæske og fortynding. Interessen for at foretage forbedringer samlede sig primært om at flytte påfyldning og rengøring ud i marken, på andet bevokset areal eller hen til en betonbefæstet plads med opsamling til gyllebeholder. Kun få overvejede at anvende biobede, hvilket kan skyldes at biobede i dag har status som forurenet jord. Det kan derfor være besværligt og omkostningsfuldt at udskifte og bortskaffe jorden.

Med hensyn til effekten af indsatsen mod punktkilder er der følgende erfaringer fra projektet:

• Bedriftstjekkene har efter konsulenternes vurdering tilført landmændene en bevidsthed om punktkildeproblematikken og på næsten alle bedrifter er der muligheder for forbedringer i pesticidhåndteringen.
• Der er god vilje til at foretage de nødvendige ændringer på bedriften, men det er indtrykket at der er behov for denne meget direkte rådgivning til landmanden.
• Villigheden til at deltage fra landmandens side afhænger af konsulentens eget engagement.

De deltagende lokale konsulenter vurderer overvejende, at tjekket har en stor værdi og at der er behov for rådgivning på området. Rådgivningen forventes således at resultere i en forbedret håndtering af bekæmpelsesmidlerne.

8.3 Barrierer og potentiale

Det vurderes at der er følgende hovedårsager til problemer med forurening fra punktkilder:

• Utilstrækkelig viden om vigtigheden af en korrekt pesticidhåndtering.
• Manglende fokus på problemet fra både landmandens og konsulentens side. Projektet har vist, at landmændene skal kontaktes direkte ellers melder de sig ikke til bedriftstjekkene selvom de er gratis. Men når de først er kontaktet er interessen stor.
• Usikkerhed med hensyn til fremtidig lovgivning. Manglende klare retningslinier om hvad der nu og i de kommende år accepteres i forhold til indretning af vaske- og fyldepladser kan afholde landmanden fra at investere i konkrete forbedringer²⁶.

En rapport udarbejdet af GEUS, fire amter og Miljøstyrelsen²⁷ om pesticidforurening af små vandforsyningsanlæg har sat fokus på emnet. Rapporten viser at ud af 568 drikkevandsprøver fra små vandforsyningsanlæg (inklusive brønde) blev der fundet pesticider i alt 53%, mens grænseværdien i drikkevand var overskredet i 32% af de 568 boringer²⁸. Formidling af denne viden om forurening af små vandforsyninger til landmanden kan muligvis føre til øget fokus fra landmandens side på problemet, idet mange landmænd henter vand fra egen vandforsyning.

Med hensyn til repræsentativiteten af deltagerne i projektet, så er det oplyst i projektet at der har været en skæv fordeling af, hvilke bedrifter der har vist interesse for projektet: De store brug og svinebrug været overrepræsenteret i forhold til andelen af store brug på landsplan.

Projektet viser, at der ofte er potentiale for forbedringer de steder, hvor punktkilder typisk opstår, og at landmanden er villig til at foretage ændringer i pesticidhåndteringen. Der har dog ikke været opfølgende bedriftsbesøg, så vurderingerne er baseret på landmandens intentioner i forbindelse med bedriftstjekkene.

Potentialet for at reducere belastningen fra punktkilder understøttes af resultateter fra en svensk undersøgelse, der viser at gratis rådgivning om håndtering af bekæmpelsesmidler samt økonomiske tilskud til forbedringer af vaske/fyldepladser fjernede 90% af belastningen af et lokalt vandløb²⁹.

Lignende reduktionsmuligheder er nævnt i tyske undersøgelser³⁰. Resultaterne kan ikke direkte overføres til danske forhold, men antyder dog et potentiale for reduktion af punktkildeproblemet.

8.4 Vurdering

Det vurderes, at der er potentiale for at reducere punktkildeforureningen ved hjælp af tjeklister. Tjeklisterne er modtaget positivt og det vurderes at der er muligheder for forbedringer på næsten alle bedrifter. Endvidere vurderes det, at en del af indsatsen bør rettes mod at uddanne konsulenter til at rådgive og motivere landmanden.

Det kræver dog en aktiv markedsføring af indsatsen for at nå ud til flere landmænd. Erfaringen fra projektet er, at selv om bedriftstjek er gratis, så har

• Projektet ’Forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider’ som afsluttes ultimo 2003 forventes at komme med anbefalinger vedrørende lovgivning på området. Projektleder Forskningsprofessor Arne Helweg, DJF, Flakkebjerg.det krævet en aktiv indsats fra konsulentens side at få landmanden til at tilmelde sig.

Ud fra projektets erfaringer, samt erfaringer fra svenske og tyske undersøgelser, vurderes det, at der er stor forskel på landmandens motivation for at reducere behandlingsindeks og for at reducere punktkildeforureningen. Det vurderes, at punktkildeproblemet måske kan løses ved information alene, idet forurening af grundvand og egne vandboringer vurderes at være tilstrækkelig motivation for landmanden til at udforske måder, hvorpå spild kan reduceres.

Indsatsen mod punktkilder vanskeliggøres dog af manglende klare retningslinier om hvilke forebyggende foranstaltninger myndighederne accepterer nu og fremover. Dette forhold kan tænkes at afholde landmanden fra at investere i konkrete forbedringer.

I dag foretager Plantedirektoratet stikprøveeftersyn af sprøjtejournaler³¹ og marksprøjter – ca. 1500 sprøjtejournaler og 129 marksprøjter blev efterset i 2001. Hvis der bliver indført regler for vaske- og fyldepladsers udformning var det måske en mulighed at lade Plantedirektoratet varetage kontrollen. Alternativt kan sådanne eftersyn muligvis foretages af kommunerne som i forvejen har ansvaret for landbrugstilsynene. Den endelige fordeling af sådanne opgaver vil dog selvfølgelig være et ressource- og kompetencespørgsmål.

_____________________________________________________________

24 I forbindelse med projektet er der desuden foretaget sprøjtetekniske vurderinger af forhold, der vedrører sprøjternes udformning og indhold af restsprøjtevæske i sprøjten. Endvidere er der hos forhandlere og producenter af sprøjter indhentet oplysninger om rengørings- og skylleudstyr til sprøjter samt muligheden for eftermontering af udstyret.
25 Kursusmaterialet25 kan hentes på Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside (www.lr.dk) under punktet ’Pesticidhandlingsplan II’.
26 Projektet ’Forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider’ som afsluttes ultimo 2003 forventes at komme med anbefalinger vedrørende lovgivning på området. Projektleder Forskningsprofessor Arne Helweg, DJF, Flakkebjerg.
²⁷  Brüsch, W. (2002). Statusrapport 2002. Pesticidforurenet vand i små vandforsyningsanlæg. GEUS. Rapport 2002/87.
²⁸  Kilde: Brüsch, W. & Stockmarr, J. (2003). Pesticidforurenet vand i små vandforsyningsanlæg. Indlæg ved 20. Danske Planteværnskonference 2003.
²⁹  Kreuger, J. & Nilsson, E. (2001). Catchment scale risk-mitigation experiences – key issues for reducing pesticide transport to surface waters. Pesticide Behaviour in Soil and Water, BCPC Symposium Proceedings, 78.
³⁰  Petersen, P.H. & Rüegg, K. (2003). Erfaringer fra rådgivningsprojekt vedr. håndtering af pesticider på landbrugsejendomme. Indlæg ved 20. Danske Planteværnskonference 2003.
³¹  Siden 1994 har alle bedrifter over 10 ha skullet føre sprøjtejournaler.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |