| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer 2002

5 Staten

I undersøgelsen af pesticidforbruget i 2002 blev der udsendt spørgeskemaer til alle ministerier. Der er indkommet svar fra 87 statslige institutioner, fordelt på alle ministerier undtagen Beskæftigelsesministeriet. Heraf har 48 besvaret spørgeskemaet, og de resterende har meddelt, at de ikke varetager driften af nogle arealer, eller at de ikke har anvendt pesticider og derfor ikke har udfyldt spørgeskemaet. Af de 48 som har besvaret spørgeskemaet, angiver 20 at have et forbrug. De statslige institutioner er meget diverse i både størrelsen af forbruget, men også i relation til hvilke typer af arealer de driver. Dette gør sig især gældende i denne undersøgelse i forhold til de tidligere, idet det primært er de store arealforvaltere, der stadig har et forbrug, hvorimod ministerier der kun forestår vedligehold af udendørsarealer omkring bygninger o.l. stort set har udfaset. Der er derfor ikke lavet en kvantitativ opgørelse af de svar, som blev givet i spørgeskemaerne, men der er udarbejdet et selvstændigt afsnit på baggrund af de svar, der er modtaget fra de respektive ministerier.

De statslige styrelser, der havde det største forbrug i undersøgelsen i 1999, blev udvalgt til at deltage i supplerende interview. Dette gælder dog ikke Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der havde relativt store forbrug i forbindelse med drift af landbrugs- og forsøgsarealer. Disse arealer er ikke omfattet af aftalen, og der er derfor ikke fokuseret yderligere på denne arealtype. Interviewene med de statslige styrelser, der havde et stort forbrug i 1999, har haft til formål at afdække de specifikke problemer som gør sig gældende i forhold til udfasningen af pesticider. Kontaktpersoner i fire statslige styrelser blev interviewet; Banestyrelsen under Trafikministeriet, Forsvarskommandoen under Forsvarsministeriet, Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet samt Kriminalforsorgen under Justitsministeriet.

5.1 Finansministeriet

Under Finansministeriet er der indkommet én besvarelse fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. Slots- og Ejendomsstyrelsen er i modsætning til de tidligere undersøgelser nu placeret i Finansministeriet og giver derfor anledning til, at ministeriet denne gang fremtræder med et forbrug. I undersøgelsen i 1995 og 1999 hørte Slots- og Ejendomsstyrelsen under hhv. Boligministeriet og By- og Boligministeriet. Slots- og Ejendomsstyrelsen forvalter slotte og historiske haver i hele landet. Derudover forvalter de også bygninger, der huser centraladministrationen i København og Nordsjælland. Deres iværksatte handlingsplan sigtede mod et stop for anvendelse af pesticider inden år 2003. Dette er også lykkedes for så vidt angår herbiciderne, idet Slots- og Ejendomsstyrelsen angiver at være herbicidfri fra 1. januar 2003. Fungiciderne og insekticiderne vil blive udfaset i takt med, at der findes effektive alternativer. I 2002 havde Slots- og Ejendomsstyrelsen et forbrug af pesticider på 8 kg aktivt stof.

Slots- og Ejendomsstyrelsen forestår gartnerisk produktion i en række haveanlæg. Det er primært inden for mere specielle produktioner, at Slots- og Ejendomsstyrelsen ikke har set sig i stand til at udfase inden år 2003. Der er allerede gjort forsøg med biologiske driftsmetoder i urtehave og orangeri i Fredensborg Slotshave, men særligt dyrkning af vin, baljeplanter og roser har vist sig vanskelige at håndtere helt uden anvendelse af fungicider og insekticider. I relation til baljeplanter er det desuden vanskeligt at sikre, at der ved køb af nye planter ikke sker smitte til resten af samlingen.

Slots- og Ejendomsstyrelsen har lagt et stort arbejde i at undgå pesticider i ukrudtsbekæmpelsen på belægninger. Inden for løse belægninger er der arbejdet med opbygningen og anlægsteknikken, hvilket har medført, at styrelsen har udviklet nye standarder for opbygning af løse belægninger. Ligeledes er behandlingsstrategierne for faste belægninger blevet gennemarbejdet, og det har skabt grundlag for ensartet prisdannelse og kvalitetsbeskrivelse. Desuden har Slots- og Ejendomsstyrelsens samarbejdet med Skov & Landskab (FSL) om at afprøve pesticidfri metoder på naturstensbelægninger samt udvikling af nye grusbelægninger, der kan drives uden brug af pesticider.

Slots- og Ejendomsstyrelsen er af den opfattelse, at kravene om pesticidfri drift har skabt en debat og faglig udfordring, idet der på alle områder har været behov for revision af tidligere driftsmetoder. Der er således skabt en lang række erfaringer, som har gjort det spændende at arbejde med driftsområdet indenfor realistiske grænser. Slots- og Ejendomsstyrelsen påpeger, at det er ønskeligt med yderligere forsknings- og informationsaktiviteter indenfor bekæmpelse af insekt- og svampeangreb på friland, ligesom der ønskes forskning og information vedrørende alternativer til termisk behandling.

5.2 Forsvarsministeriet

Inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde findes Forsvarets Bygningstjeneste, Hjemmeværnskommandoen, Farvandsvæsnet og Forsvarskommandoen.

Farvandsvæsenet ophørte med brugen af pesticider med udgangen af 1998.

Forsvarets Bygningstjeneste der bl.a. forvalter forsvarets skovarealer er ophørt med brugen fra år 2003. Fra 1. juli 2000 og frem til 1. januar 2003 har brugen af plantebeskyttelsesmidler i forsvarets skove været betinget af, at en undladelse ville have medført væsentlige sikkerheds eller driftsmæssige konsekvenser jf. aftalen om udfasning. Fra 2003 vil der kunne anvendes plantebeskyttelsesmidler på områder og i et omfang, som Forsvarsministeriet kan godkende efter indstilling fra Forsvarets Bygningstjeneste.

Hjemmeværnskommandoen har frem til 1999 haft et begrænset forbrug og er helt stoppet fra 1. januar 2003.

Forsvarskommandoen har i år 2000 iværksat en pesticidhandlingsplan, der fastsatte, at anvendelse af pesticider på forsvarskommandoens arealer skulle ophøre med udgangen af 2001 bortset fra arealer, hvor det af sikkerhedsmæssige forhold er uundgåeligt, og indtil anvendelige alternative metoder kan tages i brug.

I midtvejsevalueringen i 1999 blev det konkluderet, at der inden for Forsvarsministeriets område er en række tekniske installationer, hvor det ikke er muligt at ophøre med en pesticidanvendelse. Forbruget af pesticider i 2002 inden for Forsvarsministeriet afspejler dette, idet der i 2002 blev anvendt 311 kg aktivt stof på Forsvarets arealer. Der er dog i perioden 1999-2002 sket en reduktion på 67 %, idet forbruget er faldet fra 947 kg til 311 kg aktivt stof. Forsvarskommandoen stod i 2002 for hele forbruget af de 311 kg aktivt stof, hvorimod Forsvarets Bygningstjeneste og Hjemmeværnskommandoen også stod for en mindre del af forbruget i 1999.

I Forsvarskommandoens egen miljørapportering til virksomhedsregnskabet opgøres forbruget af pesticider i kg handelssvarer og ikke i kg aktivt stof. Når forbruget opgøres i kg handelsvarer, er det ikke muligt at sammenligne de enkelte års forbrug, idet det ikke kan tages for givet at fordelingen på midler med forskelligt indhold af aktivstoffer er den samme år for år.

Forbruget består primært af glyphosat, der af sikkerhedsmæssige årsager anvendes til ukrudtsbekæmpelse på flyfelter og rullebaner, hvor der sker en bekæmpelse af græs omkring landingslys. Det er Forsvarskommandoens opfattelse, at denne anvendelse ikke kan ophøre. Der er dog ikke nogen dokumentation for, at der aktivt er arbejdet med systematisk udvikling eller afprøvning af alternative metoder og teknikker. Ansvaret for at udvikle alternativer er lagt ud til de enkelte etablissementer, uden at det sikres, at der sker videndeling eller koordinering, ligesom det fremgår, at der ikke har været forsøgt anvendt eksterne rådgivere til at løse problemerne. Problemstillingen med vegetationsbekæmpelse omkring landingslys virker ikke mere kompliceret, end at den med et relevant udviklingsarbejde forventes at kunne løses uden brug af pesticider eller i det mindste med en stærkt begrænset anvendelse af pesticider.

Afvikling af brugen af pesticider på bortforpagtede arealer er løbende sket fra 2000 i takt med forpagtningsaftalernes udløb. For arealer hvor forpagtningsaftalen udløber efter 1. januar 2002, er forpagtningsaftalen taget op til forhandling med henblik på afvikling af pesticidanvendelsen snarest efter 1. januar 2002. Der er således per 1. januar 2003 sket en total afvikling på bortforpagtede arealer uagtet, at der fra enkelte forpagternes side er markeret problemer med pesticidfri drift på visse arealer.

På forsvarets øvelsesterræner som i alt andrager ca. 24.000 ha, foretages driften ud fra formulerede plejeplaner, hvori der indgår differentieret brug af arealerne afpasset efter deres naturværdier og deres følsomhed for den brug forsvarets øvelsesaktiviteter medfører. Driften af øvelsesterrænerne foretages af civilt personale uddannet til opgaven. På øvelsesterrænerne er der forekomster af kæmpebjørneklo, som kan variere fra enkeltplanter til store kolonier specielt på fugtige lave arealer samt andre invasive arter. De enkelte etablissementer foretager registrering af forekomsten af kæmpebjørneklo med henblik på systematisk bekæmpelse. Til bekæmpelse af kæmpebjørneklo anvendes glyphosat, i overensstemmelse med den fra aftaleparternes udmeldte midlertidige dispensation. Pesticidforbruget til bekæmpelse af kæmpebjørneklo varierer fra år til år, alt efter om der iværksættes nye bekæmpelsesinitiativer. Før bekæmpelse med pesticider søges en dispensation. Ansøgningen behandles i Forsvarskommandoen, Skov – og Naturstyrelsen samt kommunen og amtet. Det skal bemærkes, at Forsvarsministeriet i 2002 havde et relativt højt forbrug af pesticider til bekæmpelse af invasive arter i form af kæmpebjørneklo og rynket rose. Således blev der 2002 anvendt 256 kg aktivt stof på Forsvarets øvelsesarealer, inkl. fæstningsarealer o.l. primært til denne bekæmpelse.

Forsvarsministeriet opfylder således aftalen om udfasning af pesticider, for så vidt angår bortforpagtede arealer, skove, kaserner og administrationsbygninger. Der resterer et forbrug til bekæmpelse af kæmpebjørneklo og andre invasive arter samt til ukrudtsbekæmpelse på tekniske anlæg, flyvepladser mm., hvor et fortsat forbrug henføres til sikkerhedsmæssige risici, som et ophør vil medføre. Til at imødegå et fortsat forbrug på disse arealer er der ikke dokumenteret et systematisk udviklings- og afprøvningsarbejde.

5.3 Indenrigs- og sundhedsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udgøres af de to tidligere adskilte ministerier Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet. Under dette ministerium er indkommet svar fra 38 forskellige institutioner, hvor 18 har udfyldt spørgeskemaet, og de resterende har returneret spørgeskemaet med meddelelse om, at de ikke anvender pesticider og ikke har nævneværdige arealer eller bor til leje o.l.

De institutioner der har oplyst et forbrug i 2002, er tre institutioner under Beredskabsstyrelsen samt Statens Seruminstitut, der tilsammen har haft et forbrug på 15 kg aktivt stof, der udelukkende udgøres af glyphosat. Af de tre institutioner oplyser én, at den har udfaset i 2003, én oplyser, at den kun anvender pesticider til bekæmpelse af kæmpebjørneklo, og én oplyser, at den ikke har udfaset. Statens Serum Institut oplyser, at de har udfaset pr. 1. januar 2003. Yderligere tre institutioner under Indenrigs- og Sundhedsministeriet angiver, at de ikke har udfaset på nuværende tidspunkt, men der er ikke angivet noget forbrug i 2002. For de resterende institutioner under ministeriet der blandt andet udgøres af statsamter og embedslægeinsti-tutioner er det oplyst, at de ikke har anvendt eller ikke længere anvender pesticider på deres arealer.

5.4 Justitsministeriet

Fra Justitsministeriet er der indkommet besvarelser fra Rigspolitichefen og Domstolsstyrelsen. Direktoratet for Kriminalforsorgen har udsendt spørgeskemaet til samtlige fængsler og har modtaget og videregivet svar herfra.

I besvarelsen fra Rigspolitichefen henvises til undersøgelsen af forbruget i 1995, som Rigspolitichefen vurderer til at være minimalt i forhold til Justitsministeriet som helhed. I forlængelse af dette, og som opfølgning på Miljø- og Energiministerens initiativer til udfasning, har Rigspolitichefen ved rundskrivelse til politidirektører og politimestre anmodet om, at pesticidforbruget blev afviklet inden 1. januar 2000. Dette blev i februar 2000 indskærpet som et direkte forbud ved kundgørelse til landets 54 politikredse. Som følge af det minimale forbrug på politiets arealer i 1995 finder Rigspolitichefen ikke, at værdien af en præcis opgørelse i politikredsene vil modsvare det arbejde, der vil være forbundet med at indhente oplysningerne. Desuden meddeler Rigspolitichefen at han set i lyset af det begrænsede forbrug af plantebeskyttelsesmidler i årene op til forbuddet ikke har fundet anledning til indhente oplysninger fra politikredsene om eventuelle erfaringer på området.

På tilsvarende vis har Domstolsstyrelsen undladt at udsende spørgeskemaet til de enkelte domstole. Det samlede ikke bebyggede areal der administreres af domsto-lene udgør mindre end 1 ha fordelt på ca. 75 ejendomme. På baggrund af det beskedne areal, det registrerede forbrug for 1995 samt udmelding af en miljøpolitik for domstolene, skønnes det, at der ikke længere anvendes pesticider til driften af domstolenes arealer. I Domstolsstyrelsens miljøpolitik anmodes domstolene om at inddrage miljøhensyn i den daglige drift, ligesom det tilstræbes, at ikkebebyggede arealer anlægges vedligeholdelsesfrit med beplantninger eller græs, der ikke kræver ukrudtsbekæmpelse.

Kriminalforsorgen, der varetager driften af landets fængsler, har reduceret sit forbrug markant siden 1999. Således er et forbrug på 573 kg aktivt stof anvendt på landbrugsarealer reduceret til 0, og der er kun anvendt en mindre mængde glyphosat i form af 4 kg aktivt stof i forbindelse med administrationsbygningerne ved et enkelt fængsel. En anvendelse der forventes helt udfaset i 2003.

Kriminalforsorgen administrerer 2.533 ha landbrugsjord, der er fordelt på 1.365 ha ager, 140 ha eng, 772 ha skov, 256 hede samt 80 ha bortforpagtet jord. På arealerne drives også gartneriproduktion. Udfasningen af pesticider på fængslernes landbrugsarealer er gennemført ved at omlægge produktionen til økologisk drift. Omlægningen blev initieret af et cirkulære fra 1998 fra Miljøstyrelsen, der forbyder anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på statslige arealer. Den øgede manuelle arbejdsindsats, der kræves ved økologisk jordbrug og pesticidfri drift generelt, håndteres ved pligtarbejde udført af de indsatte.

Kriminalforsorgen giver ikke udtryk for, at der har været store problemer med omlægningen, men nævner vanskeligheder med at bekæmpe ukrudt på faste belægninger og kantsten ligesom en øget ukrudtsmængde og særligt agertidsler skaber visse problemer i den økologiske landbrugsproduktion.

5.5 Kirkeministeriet

Kirkeministeriet oplyser kun at eje to ejendomme; Vedersø Gl. Præstegård og Mindelunden i Ryvangen, hvor der ikke har været anvendt pesticider fra 1995 til 2002.

Aftalen om udfasning omfatter arealer der ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner, amter eller staten. Kirkeministeriet definerer, at arealer der ejes, vedligeholdes eller drives af folkekirken derimod ikke er omfattet af aftalen, og at aftalen således ikke gælder præstegårdsbrugene. Præstegårdsbrugene omfatter brug, der udgør selvstændige driftsenheder og parceller og mindre jordarealer, som bortforpagtes til samdrift med en anden landbrugsejendom. Det er Kirkeministeriets opfattelse, at præstegårdsbrugene derved adskiller sig v æsentligt fra de arealer, som drives af staten, amter og kommuner. I 1995 opgjorde Kirkeministeriet præstegårdsbrugene til samlet at omfatte ca. 18.000 ha. Eventuelle ændringer er ikke meddelt i forbindelse med gennemførelse af de to seneste opgørelser i 1999 og 2002 . I sammenligning hermed har kommunerne med 27.817 ha opgjort i 1997 halvanden gang så meget landbrugsjord som præstegårdsbrugene. Kommunerne driver denne landbrugsjord på tilsvarende vilkår som Kirkeministeriet.

5.6 Kulturministeriet

Kulturministeriet har rettet henvendelse til de af deres institutioner, der har egne udenomsarealer. To af institutionerne har meldt tilbage, at de stadig anvender pesticider og har udfyldt spørgeskemaet. De står dog for en beskeden anvendelse på samlet 2 kg aktivt stof anvendt i 2002. Resten af de adspurgte har gennemført en total udfasning, og der er ikke modtaget spørgeskemaer fra disse institutioner. De to institutioner, der ikke har udfaset, anfører, at de har undtaget løse belægninger samt faste belægninger og kantsten fra udfasningen. Den ene institution angiver, at den ikke har eller har haft en handlingsplan, mens den anden institution ikke besvarer spørgsmålet.

5.7 Miljøministeriet

Der er indkommet svar fra alle ti institutionerne under Miljøministeriet, hvoraf de ni meddeler, at de ikke anvender pesticider. Miljøministeriets forbrug finder sted i regi af Skov- og Naturstyrelsen, hvis andel af det statslige forbrug i 2002 var næsten konstant i forhold til den tidligere opgørelse, idet den i 2002 udgjorde 12 % mod 11 % i 1999. Dette er på trods af at Skov og Naturstyrelsen har reduceret deres forbrug med 51 % fra 863 kg aktivt stof i 1999 til 427 kg aktivt stof i 2002. At andelen er konstant trods en væsentlig reduktion skyldes den samlede reduktion i det statslige forbrug i perioden.

I tabel 24 er det angivet i hvilket omfang og på hvilke arealtyper, Skov- og Naturstyrelsen anvendte pesticider i 2002, ligesom reduktionerne i forhold til 1999 og 1995 er vist.

Tabel 24.
Skov- og Naturstyrelsens pesticidforbrug fordelt på arealtyper.

Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede i 1996 en pesticidstrategi for skovarealer mm., der opstiller mål for et pesticidfrit skovbrug. Pesticidaftalen fra 1998 fremskyndte udfasningen på Skov- og Naturstyrelsens arealer i forhold til strategien fra 1996, idet der i princippet blev indført et stop for anvendelse af pesticider på Skov- og Naturstyrelsens arealer fra 1. januar 2003 mod et mere langsigtet udfasningsforløb i strategien. Skov- og Naturstyrelsens afventer dog den forestående forhandling af aftalen, idet et totalt pesticidstop på nuværende tidspunkt vil være forbundet med bl.a. risiko for store økonomiske tab på en række områder.

I 1998 udarbejdede Skov- og Naturstyrelsen en beregning for de samlede forøgede omkostninger ved et totalt stop for pesticidanvendelsen. Denne omkostning blev vurderet til at udgøre 14-15 mill. kr. pr. år . Dette tal omfatter ikke de potentielle tab vedrørende juletræs- og pyntegrøntproduktionen. Af dette tal henføres de 10 mill. kr. til kulturanlæg i eksisterende skov. Dette tal skal dog ses i lyset af, at det siden 1998 er vedtaget, at statsskovene skal overgå til naturnær skovdrift hvilket betyder, at omkostningen ved ikke at anvende pesticider på langt sigt vil være mindre, for så vidt angår kulturanlæg i eksisterende skov.

Skov- og Naturstyrelsen påpeger følgende områder hvor udvikling og erfaringsopsamling er nødvendig for at kunne gennemføre et fuldstændigt pesticidstop:

Ved nyplantninger og foryngelser i eksisterende skov er det hovedsageligt den store brune snudebille, der angriber nåletræ, og kan føre til stor planteafgang. På arealer, hvor der kommer angreb, kan der risikeres en planteafgang på op til 100 % og dermed væsentlige økonomiske tab. Problemet kan dog til en vis grad afværges ved en ændret dyrkningspraksis. Foranstaltninger til en ændret dyrkningspraksis kan indebære, at arealer lægges brak i 3-4 år, at der etableres brede planteriller med blotlæggelse af mineraljord, at træarterne blandes eller at der undgås renafdrifter, hvorved større angreb kan reduceres. Der er stor variation i, hvilket omfang problemet har på de enkelte statsskovdistrikter, og angrebene kan tilsyneladende være lokalt betingede, afhængigt af lokalklima og arealbeliggenhed, ligesom det heller ikke kan udelukkes, at holdningen til anvendelsen af pesticider kan spille en rolle.

Overgangen til naturnær skovdrift forventes at reducere behovet for snudebillebekæmpelse fremover, da foryngelser vil strække sig over længere tid, ligesom der forventes en mere udbredt selvforyngelse af rødgran og sitkagran. En ændret skovdyrkningspraksis mod naturnær skovdrift er dog ikke en mulighed på kort sigt på alle arealer, hvorfor der fortsat vil være behov for at kunne udføre renafdrifter og gentilplantning med efterfølgende risiko for angreb af snudebiller. Det er således Skov- og Naturstyrelsens opfattelse, at et ophør med anvendelse af pesticider til bekæmpelse af snudebiller i nykulturer af nå-letræ med det nuværende vidensniveau vil have betydelige konsekvenser. Mange nåletræskulturer vil alene kunne gennemføres ved gentagne genplantninger og en markant forlænget kulturperiode. Til denne problematik kan tilføjes, at der i de egentlige nåletræsområder og særligt på hede- og klitdistrikterne ikke findes noget økonomisk bæredygtigt alternativ til grandyrkningen.

Et andet problemområde er dyrkning af juletræer og pyntegrønt. Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet en strategi for dyrkning af juletræer og pyntegrønt, der samler produktionen på 14 ud af de 25 statsskovdistrikter, og der arbejdes frem imod en total udfasning af pesticider. En af målsætningerne for pyntegrøntproduktionen er at kunne vise det private skovbrug at pesticidfri produktion af juletræer og pyntegrønt er en mulighed. Ligeledes ønsker Skov-og Naturstyrelsen gennem denne produktion at bidrage med erfaringer og viden på området. De væsentligste skadevoldere i juletræs- og pyntegrøntproduktionen er alm. ædelgranlus og viklere ligesom snudebiller også kan være et problem ved kulturanlæg. Til lusebekæmpelse er der udviklet forskellige olier og sæber, men udbringningen synes ikke at være tilstrækkelig effektiv endnu.

Udviklingen af alternative metoder er på nuværende tidspunkt ikke nået så langt, som Skov- og Naturstyrelsen havde håbet. Det anses derfor for ønskeligt, baseret på en konkret vurdering af risiko og potentielle tab, i en overgangsperiode at kunne imødegå akutte problemer ved at anvende pesticider. En sådan mulighed skal sikre, at store investeringer ikke går tabt primært som følge af insektangreb.

I forbindelse med statsskovenes frøproduktion er der opnået så positive resultater uden anvendelse af pesticider, at det vurderes, at frøforsyningen helt kan gennemføres uden pesticidanvendelse. I forbindelse med planteskoledriften gennemføres ukrudtsbekæmpelse i dag uden anvendelse af pesticider.

Siden 1998 har statsskovenes planteskoler arbejdet intensivt med en omstilling til pesticidfri drift primært gennem projektet Grøn Planteskoledrift, og her er der blandt andet opnået gode resultater med produktion af bøg og ask, som i indeværende sæson leveres helt pesticidfrit.

Der er dog stadig en række skadevoldere, der kan give alvorlige problemer i planteskoledriften, og hvor en total udfasning af pesticider vil føre til øgede produktionsomkostninger. For angreb af nogle skadevoldere drejer det sig om at produktionen forsinkes, og at der sker en kvalitetsnedsættelse, men for andre kan der være tale om totalt mislykkede kulturer. Det er primært svampe sygdomme, der udgør det største problem, og her er nogle af de væsentlige skadevoldere egemeldug og bøgens kimbladsskimmel for eg og bøg og for nåletræ rodbrand og fyrrens sprækkesvamp. Det er derfor ønskeligt, at der gives mulighed for en ordning, hvor pesticider kan anvendes ved akutte og omfattende angreb, som truer kulturerne med ødelæggelse. Selv om der inden for de seneste år ikke har været såkaldte katastrofeår for planteskolernes produktion, så er det den langsigtede erfaring, at der kan ske en pludselig opblomstring af insekter eller svampesygdomme, som kan forårsage massive ødelæggelser.

Udover de ovenstående problemer, som må betragtes som de primære for Skov- og Naturstyrelsens overgang til pesticidfri drift, kan nævnes renholdelse af pyntegrøntkulturerne. Produktionen af juletræer er hidtil primært renholdt med glyphosat. Alternative mekaniske renholdelsesmetoder har hidtil vist øget kvælstofudvaskning, og fortsat udvikling er derfor nødvendig. Renholdelse med blandt andet får er også en mulighed, som fortsat skal udvikles og optimeres for at undgå økonomiske tab. Herudover kan nævnes ukrudtsbekæmpelse ved skovrejsning, der tidligere har været foretaget med en forberedende sprøjtning med glyphosat. Alternativer til pesticider er mulige, men kan have andre negative konsekvenser i form af øget udvaskning ved mekanisk renholdelse eller ødelæggelse af kulturminder og forringelse af den biologiske mangfoldighed ved dybdepløjning. Skov- og Naturstyrelsen ønsker dog så vidt muligt i fremtiden at gennemføre den statslige skovrejsning uden anvendelse af pesticider. Andre problemer af mindre arealmæssig betydning (dog med enkelte undtagelser) er bekæmpelse af invasive arter som kæmpebjørneklo o.l., ligesom bekæmpelse af rodskud på fortidsminder under visse omstændigheder er vanskelig at gennemføre helt uden anvendelse af pesticider.

5.8 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Der er indkommet én besvarelse under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Besvarelsen er indkommet fra Udlændingestyrelsen, der således står for hele forbruget på 4 kg aktivt i 2002. Styrelsen angiver, at den ikke på nuværende tidspunkt har gennemført en total udfasning, men angiver at have en handlingsplan. I besvarelsen gives udtryk for problemer i relation til bekæmpelse af kæmpebjørneklo samt at anvendelsen af ukrudtsbrændere nær træbygninger som er problematisk på grund af brandfaren.

5.9 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Der er indkommet svar fra fire institutioner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Heraf har to udfaset, og Danmarks Jordbrugsforskning og Plantedirektoratet har et forbrug i forbindelse med landbrugs- og forsøgsarealer på hhv. 595 kg og 56 aktivt stof. De to institutioner har udfaset på alle andre arealer i relation til administrationsbygninger o.l. Danmarks Jordbrugsforskning og Plantedirektoratet har haft handlingsplaner, der knytter sig til det tidligere Miljø- og Energiministeriums interne cirkulære om afvikling af plantebeskyttelsesmidler. Cirkulæret fritager forsknings-, udviklings- og afprøvningsopgaver samt opgaver til fremme af metoder, der reducerer anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på ikke offentlige arealer. Ministeriet opfylder således hensigterne i aftalen om udfasningen af pestic ider.

5.10 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er der indkommet besvarelser fra seks universiteter. Heraf angiver de fem, at de har gennemført en total udfasning af pesticider. Det sjette universitet har haft en anvendelse af pesticider altovervejende i forbindelse med landbrugs- og forsøgsarealer i 2002. Denne type arealer er som nævnt under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri undtaget fra aftalen om afvikling af plantebeskyttelsesmidler. Universitetet har en handlingsplan, men angiver dog også at faste belægninger og kantsten samt arealer med kæmpebjørneklo er arealtyper, hvor der ikke er gennemført en udfasning. Forbruget der ikke knytter sig til landbrugs- og forsøgsarealer i 2002 udgjorde dog en beskeden andel på 1 kg aktivt stof.

5.11 Skatteministeriet

I det indkomne svar fra Told- og Skattestyrelsen oplyses det, at styrelsen og de herunder hørende statslige told- og skatteområder alle har til huse i lejede ejendomme, der enten ejes af Slots- og Ejendomsstyrelsen eller private udlejningsfirmaer. Told og Skat har således ikke dagligt ansvar for udenomsarealerne, og har derfor ikke besvaret spørgeskemaet.

5.12 Socialministeriet

Fra Socialministeriet er indkommet et samlet svar, der angiver, at Ministeriet har udfaset anvendelsen af pesticider i 1998. Der angives ingen særlige problemområder i relation til den pesticidfri drift, og Ministeriet oplyser at have udliciteret 80-100 % af driften på egne arealer.

5.13 Statsministeriet

Statsministeriet har i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at ministeriets arealer forvaltes af Slots- og Ejendomsstyrelsen, hvorfor ministeriet ikke har besvaret spørgeskemaet.

5.14 Trafikministeriet

I 1999 stod Trafikministeriet for 50 % af det registrerede statslige forbrug af pesticider mod 31 % af forbruget i 1995. Den stigende andel af det statslige forbrug skyldes en reduktion af det samlede statslige forbrug i perioden 1995 til 1999. Banestyrelsens forbrug var i 1999 3.928 kg aktivt stof, hvilket kun var en reduktion på 4 % i forhold til forbruget i 1995. Det samlede statslige forbrug faldt i samme periode med 42 %.

Banestyrelsens andel af Trafikministeriets forbrug i 1999 var 3.500 kg aktivt stof. Denne andel er i 2002 faldet til 1.960 kg aktivt stof, hvilket svarer til en reduktion på 44 % i løbet af en treårig periode. I 2002 udgjorde Banestyrelsens forbrug 54 % af det samlede statslige forbrug. Banestyrelsens nedgang i forbruget skyldes bl.a. anvendelse af det nye pletsprøjteudstyr ”Weedeye” og en restriktiv sprøjteindsats.

Banestyrelsen har fra 1996 udelukkende anvendt bekæmpelsesmidler baseret på aktivstoffet glyphosat i form af produkter af Rounduptypen. I tabel 25 er udviklingen i Banestyrelsens forbrug vist for perioden 1999 til 2002.

Tabel 25.
Udviklingen i Banestyrelsens forbrug af glyphosat fra 1999 til 2002.

Banestyrelsen forvalter størstedelen af de statslig ejede jernbanearealer. Arealerne opdeles i tre typer: Sporstrækninger, sporbelagte rangerarealer og ikke-sporarealer. Banestyrelsens handlingsplan om udfasning af pesticider omfatter forbud mod pesticidanvendelse på ikke-sporarealer fra 1. januar 1999, og nedsættelse af forbruget på sporarealer.

På gennemgående spor begrundes en fortsat ukrudtsbekæmpelse med pesticider i sikkerhedsmæssige forhold. Ukrudtsvækst i sporene vil medføre ophobning af nedbrudte planterester, der kan hindre den nødvendige dræning med følgende risiko for nedsat sporstabilitet, sætningsskader og i værste fald togafsporing. På rangerarealer er behovet for ukrudtsbekæmpelse primært betinget af hensynet til personalets sikkerhed, idet ukrudt kan medføre snuble- og gliderisiko. Endvidere kan plantevæksten øge brandfaren i tørre perioder.

Til bekæmpelse af kæmpebjørneklo udenfor sporarealerne anvendes glyphosatmidler. Bekæmpelsen af kæmpebjørneklo med glyphosat sker af hensyn til sikkerheden for banepersonalet, af hensyn til risikoen for jorderosion på skr åninger og af hensyn til at planten ikke breder sig i landskabet. En fortsat anvendelse af pesticider til dette formål er i overensstemmelse med Miljøministeriets midlertidige undtagelse af bekæmpelse af kæmpebjørneklo fra aftalen om udfasning.

Som følge af den ensidige anvendelse af glyphosat til ukrudtsbekæmpelse på sporarealer er der opstået problemer med kolonisering af enkelte arter bl.a. agerpadderok. Agerpadderokken kan ikke bekæmpes med glyphosat, hvorimod der kan foretages bekæmpelse med midler, der indeholder aktivstoffet MCPA. Banestyrelsen har ansøgt Miljøstyrelsen om dispensation til at anvende MCPA på sporarealer, idet midlet ikke er godkendt til denne anvendelse. Samtidig er der iværksat undersøgelser til at belyse mulighederne for med anvendelse af tilsætningsstoffer til glyphosat at opnå en bekæmpelseseffekt på agerpadderok.

For at nedbringe forbruget af pesticider på sporarealer har Banestyrelsen fået udviklet udstyr til pletbehandling baseret på WeedEyeteknologi. Teknologien kan ved hjælp af kamerateknik identificere ukrudt, således at sprøjtningen begrænses til de steder, hvor der findes ukrudt. WeedEyeudstyret er indsat i hovedstadsområdet og på Sjælland i begrænset omfang i 2001 og i fuldt omfang fra 2002. Der findes foreløbigt kun det samme udstyr, som dækker behovet på Sjælland og Lolland /Falster. Ved opbygning og indsættelse af endnu et sæt udstyr på Fyn og i Jylland forventes forbruget af pesticider at kunne reduceres yderligere. Ved anvendelse af ”WeedEye” er der forsøgsmæssigt opnået en reduktion på 70% i forhold til en totalsprøjtning af sporstrækningen.

Forekomsten af agerpadderok udgør et problem i relation til anvendelsen af Weedeyeteknologien, hvor der i øjeblikket kun anvendes glyphosat. En fortsat tilgroning med agerpadderok eller andre glyphosatresistente arter kan således hindre, at der med anvendelse af WeedEyeteknologien opnås den fulde reduktion. Dette understreger behovet for at kunne foretage pletvis bekæmpelse med andre midler for at kunne fjerne bekæmpelsesudløsende vegetation, idet forbruget af glyphosat ellers vil stige mærkbart som følge af det voksende plantedække med agerpadderokke.

Banestyrelsen deltager i en international arbejdsgruppe under UIC, den internationale jernbaneorganisation. Hvad angår udvikling af forbrugsreducerende metoder er Danmark med udviklingen af ”WeedEye” i front. De internationale erfaringer peger på, at et samspil mellem anlægs- og driftsmetoder er nødvendigt, og at pesticider næppe kan undværes i en permanent fremtidig bekæmpelsesstrategi.

Ukrudtsbekæmpelse på sporarealer er af så speciel karakter, at det næppe vil kunne løses uden brug af pesticider heller ikke ved tilførsel af øgede ressourcer. Ændring af anlæg til mindre ukrudtsfølsomme opbygninger vil være stærkt ressourcekrævende, og selv strategier med hyppigere sporomlægninger med rensning af ballastlaget har så store konsekvenser for togdriften, at det formentlig ikke vil være samfundsmæssigt acceptabelt, ligesom en sådan beslutning først vil kræve omfattende sammenlignende undersøgelser af virkningerne på miljøet.

5.15 Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet har i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at ministeriets arealer forvaltes af Slots- og Ejendomsstyrelsen, hvorfor ministeriet ikke har besvaret spørgeskemaet.

5.16 Undervisningsministeriet

Der er indkommet svar fra otte institutioner under Undervisningsministeriet. Heraf oplyser tre, at de ikke har gennemført en udfasning og havde desuden et mindre forbrug i 2002. Forbruget udgør tilsammen 4 kg aktivt stof. Den ene af institutionerne angiver, at der kun anvendes pesticider til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Institutionen har desuden en handlingsplan. For de to andre institutioner gælder, at den ene har undtaget hhv. beplantninger samt faste belægninger og kantsten fra udfasningen, og den anden har undtaget løse belægninger samt græs. Sidstnævnte institution angiver at have en handlingsplan, mens den førstnævnte ikke har nogen. Udover at institutionerne peger på problemer med de respektive arealtyper, som de har undtaget, gives der ikke nærmere beskrivelser af problemernes omfang.

5.17 Økonomi- og erhvervsministeriet

Fra Økonomi- og erhvervsministeriet er indkommet et samlet svar, der angiver at Ministeriet har udfaset anvendelsen af pesticider. Der angives ingen særlige problemområder i relation til den pesticidfri drift, og Ministeriet oplyser at have udliciteret 80-100 % af driften på egne arealer. 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |