| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer 2002

4 Amter

I undersøgelsen af pesticidforbruget i 2002 er der udsendt spørgeskemaer til alle 14 amter inklusiv det tidligere Bornholms Amt. 12 ud af de 14 amter besvarede spørgeskemaet, hvorimod alle 14 amter har deltaget i supplerende interview. Igennem interviewene blev pesticidforbruget oplyst for de to amter som ikke har indsendt spørgeskemaet. Begge amter opgav at have udfaset anvendelsen af pesticider inden 2003.

De interviewpersoner som var udpeget i amterne har været ansatte i forskellige afdelinger, for eksempel i teknisk forvaltning med ansvar for drift og vedligehold af veje eller med koordinerende funktioner som Agenda 21-medarbejder, grøn koordinator eller miljøkonsulent. Nogle har været ansatte i natur- og planafdelinger. I forbindelse med interview i amterne blev der sendt et brev direkte til amtet, hvor der blev bedt om en kontaktperson i forbindelse med interviewene. Flere amter gav dog udtryk for, at det var vanskeligt at finde kun én person, som havde mulighed for at besvare spørgsmål i relation til alle amtets arealer. Derfor er der i flere tilfælde rettet henvendelse til en række personer indenfor de respektive amter. I det følgende beskrives amternes erfaringer med udfasningen belyst gennem hhv. spørgeskemaer og interviews som en samlet fremstilling.

4.1 Status for udfasning og handlingsplaner

For amterne gælder, at seks har gennemført en udfasning, fire har gennemført en udfasning med undtagelse af kæmpebjørneklo. To amter har udfaset med undtagelse af kæmpebjørneklo samt enkelte erhvervsmæssigt drevne arealer. To amter angiver, at de endnu ikke har udfaset på arealer med kæmpebjørneklo samt enkelte andre arealtyper.

Otte af amterne opgiver, at de har eller har haft en handlingsplan. Af de resterende seks amter angiver fem, at de allerede har udfaset uden udarbejdelse af en egentlig handlingsplan. Det sidste amt har ikke gennemført en total udfasning og har heller ikke en handlingsplan. Det gælder dog for dette amt, at udfasningen er gennemført på hovedparten af amtets arealer, men at der er to sociale institutioner hvor der drives en erhvervsmæssig gartneriproduktion samt én institution, som driver en granplantage, med dispensation til at anvende pesticider. Ligeledes er bekæmpelsen af kæmpebjørneklo undtaget i dette amt. I syv af amterne, hvor det er besluttet helt at ophøre med anvendelsen af pesticider, er denne beslutning truffet i amtsrådet. I de resterende tre amter, som allerede har udfaset, er initiativet opstået i en faglig afdeling, og den indledende beslutning er truffet her. For to af de amter, som endnu ikke har gennemført en udfasning, gælder, at beslutningen om at undtage særlige områder, er truffet i amtsrådet. I det to resterende amter, som ikke har udfaset, er beslutningen truffet i hhv. amtsrådet og i økonomiudvalget med efterfølgende orientering af amtsrådet.

4.2 Særlige problemområder i forhold til udfasningen af pesticider

4.2.1 Problematiske areal- og anlægstyper

Som for kommunerne er det primært faste belægninger og arealer med kæmpe-bjørneklo, der volder amterne problemer. Ni amter angiver, at der er anlægstyper, der opfattes som særligt problematiske i relation til pesticidfri drift. Heraf peger syv amter på, at anlægstypen veje og stier er problematisk, og fem peger på anlægstypen skove og natur. Torve og pladser angives som problematiske i to amter, mens skoler, idrætsarealer og sygehuse hver nævnes af et enkelt amt. De resterende anlægstyper, der er nævnt i skemaet i form af landbrugsarealer, tekniske anlæg, sociale institutioner, nævnes ikke som problematiske. Det kan undre, at anlægstypen sociale institutioner ikke nævnes, da der faktisk er et relativt stort forbrug på denne arealtype jf. afsnit 1.4 om amternes forbrug. Desuden er der to amter, hvor al pesticidanvendelse er udfaset på nær nogle gartnerier i forbindelse med sociale institutioner. Forholdet kan skyldes, at amterne har en række mere eller mindre selvstændige institutioner under sig, hvor driften på den enkelte institution styres lokalt. Derfor opleves det måske ikke som egne arealer i den forstand, når de overordnede kontaktpersoner skal pege på problemområder i relation til pesticidfri drift. I et enkelt amt blev det også anført, at der foregik en egentlig erhvervsmæssig produktion på disse gartnerier, hvorved de betragtes på en anden måde.

13 amter angiver, at der er særlige problematiske arealtyper. Ni amter fremhæver her faste belægninger og kantsten, mens to amter peger på hhv. løse belægninger og græs som problematiske. Blomsterbede nævnes i enkelt amt, ligesom genvoksning af stød er nævnt af et andet amt. Beplantninger nævnes ikke som problematiske.

Ved interviewene fremhæves særligt tynde asfaltbelægninger på cykelstier som problematiske i relation til den pesticidfri ukrudtsbekæmpelse, men også dårligt vedligeholdte belægninger og svagt trafikerede strækninger fremhæves. Desuden nævnes problemer som manglende hensyn i anlægsfasen i forhold til den fremtidige vedligeholdelse. Endelig fremhæver et enkelt amt, problemer med opvækst af pil og el i grøfter, som ofte skal skæres væk for at kunne holdes nede.

4.2.2 Kæmpebjørneklo

12 ud af 14 amter nævner kæmpebjørneklo som et problem. At kæmpebjørnekloen er et stort problem for amterne understreges af, at der i 2002 var et relativt højt forbrug på 86 kg glyphosat målt i aktivt stof til bekæmpelse af denne plante. Dette skal ses i forhold til at den samlede anvendelse af pesticider i amterne lå på 329 kg aktivt stof. Amterne oplever i høj grad problemer med kæmpebjørneklo, fordi de varetager vedligeholdelse og pleje af mange vandløbsstrækninger. Kæmpebjørnekloens frø spredes med strømmen i vandløbene og giver amterne meget arbejde med at fjerne den aggressive plante på vandløbsbredderne, hvorfra den også spreder sig til omkringliggende naturområder.

Registreringer af udbredelsen af kæmpebjørneklo er gennemført i seks af amterne. Registreringerne er i flere tilfælde tilgængelige på Internettet, og flere amter har gennemført registreringerne med hjælp fra borgere og lokale naturorganisationer. Seks amter angiver at have undtaget bekæmpelsen af kæmpebjørneklo fra pesticidstoppet. Af disse har tre af amterne kæmpebjørneklo som eneste undtagelse fra udfasningen af pesticider.

Bekæmpelsen af kæmpebjørneklo foregår i de fleste amter som en integreret bekæmpelse med forskellige metoder i form af græsning, stikning, slåning og i nogle tilfælde med glyphosat. Græsning er dog ofte vanskelig på de arealtyper, hvor amterne står for bekæmpelsen. Arealerne er i mange tilfælde smalle bræmmer langs vandløb, der støder op til private arealer. Hvor der er mulighed for græsning, har mange amter dog gode erfaringer med denne bekæmpelse. Manglende bekæmpelse på de private arealer giver ligesom i kommunerne en del problemer. Særligt når amterne kun har mulighed for at bekæmpe på den smalle strækning langs vandløbet, og kæmpebjørnekloen fortsat kan brede sig fra naboarealer. Flere amter har gjort en stor indsats i forhold til de private lodsejere gennem informationskampagner og forsøg på registreringer, som følges op med breve til lodejerne med opfordring til og informationer om bekæmpelse. Andre har etableret frivillige bekæmpelseskorps med hjælp fra den lokale naturfredningsforening. Et af de amter som yder en betydelig indsats på området nævner, at det kan være vanskeligt at fastholde folks interesse for problemstillingen over længere tid og dermed gennemføre den langsigtede indsats, som kræves for at få bugt med kæmpebjørnekloen. Et amt oplyser at de har givet økonomisk tilskud og vejledning til kommunerne, så de har kunnet bidrage til bekæmpelsen.

4.3 Barrierer for udfasningen af pesticider

I forbindelse med identifikation af barrierer for pesticidudfasningen opgiver fire amter, at de finder der er tekniske barrierer, og syv oplever at der er hhv. økonomiske og psykologiske barrierer.

For de tekniske barrierers vedkommende peges primært på en manglende teknisk udvikling i forhold til maskiner til termisk bekæmpelse på befæstede arealer. Et amt nævner, at de selv har en ansat til at ombygge maskiner, fordi de ikke kan købe velegnet materiel. Et andet amt nævner anlægsstandarden på cykelstier som en teknisk barriere, fordi bekæmpelsen ikke kan udføres med gasbrænder af frygt for, at de tynde asfaltbelægninger tager skade. Endelig nævner et amt, at det er en teknisk barriere at bekæmpe store bestande af kæmpebjørneklo uden anvendelse af pesticider.

Økonomiske barrierer angives til at være en dyrere ukrudtsbekæmpelse primært i forbindelse med vejdriften, som skal udføres under de samme bevillinger som tidligere. Resultat bliver at niveauet for vedligeholdelse må sænkes. Et amt peger på, at der ved et lavere plejeniveau kan ske en kapitalforringelse af anlæggene, hvis de ikke vedligeholdes tilstrækkeligt.

De psykologiske barrierer, der oftest blev nævnt, omhandler modstand hos medarbejderne. Denne barriere blev nævnt i seks amter. Medarbejderne synes, det er besværligt og omstændeligt af bekæmpe ukrudt uden anvendelse af pesticider. Et amt nævner, at det er på mellemlederniveau, der er størst utilfredshed, da det er her, ansvaret for at få de knappe ressourcer til at slå til er placeret. Det blev dog i forhold til modstanden hos medarbejderne ofte nævnt, at det er nødvendigt med en holdningsændring til, hvordan arealerne skal se ud, og her nævnte flere amter, at de er godt på vej. Et andet amt har forsøgt at finde ildsjæle i de enkelte forvaltninger og på de enkelte institutioner til at skabe gode erfaringer og gå foran i omlægningen til pesticidfri drift. Generelt peges der i amterne på stor politisk opbakning til udfasningen af pesticider.

4.4 Anvendelse af pesticidfri metoder

Til beskrivelsen af hvilke pesticidfri metoder amterne benytter skal bemærkes, at der under amterne hører et stort antal sociale institutioner, gymnasier og lignende, hvor driften varetages af institutionens gartner eller driftsleder. Amtet og de interviewpersoner som deltog i undersøgelsen, har derfor ikke nødvendigvis stor indsigt i, hvordan driften varetages på disse institutioner. Den eneste mulighed er at de kan meddele et eventuelt forbud mod anvendelse af pesticider og kan tilbyde råd og vejledning i forbindelse med pesticidfri drift. Hvor amtet selv varetager driften, for eksempel på vejarealer, vejbeplatninger langs vandløbsstrækninger o.l., har de naturligvis en mere præcis viden om hvilke metoder, der anvendes.
Kun få amter har kunnet svare på hvilke metoder, der anvendes til græspleje, da denne drift typisk ligger under institutionerne for eksempel græsboldbaner på gymnasierne. I forhold til beplantede arealer drejer det sig for amternes vedkommende primært om arealer som beplantninger langs veje, ved helleanlæg o.l. Her angiver 11 amter, at der anvendes hhv. mekanisk ukrudtsbekæmpelse og jorddækning i form af flis eller lignende. Ni angiver, at der anvendes bunddækkeplanter, og tre amter benytter dækafgrøder.

På befæstede arealer anvender 13 amter børstebehandling, 12 amter anvender flammebehandling, seks anvender dampbehandling typisk i mindre udstrækning eller på forsøgsbasis og fem amter benytter sig af harvning eller slæbning på løse belægninger.

Metoder, hvor der er opnået særligt gode erfaringer fremhæves af otte amter. Her nævnes primært gas, som fire amter fremhæver, men hvor problemet i relation til en øget CO₂ udledning også nævnes af to amter. Desuden nævnes renholdelse med børster og almindelig fejning under gode erfaringer. Et amt fremhæver særdeles gode erfaringer med en metode, hvor der udlægges aviser eller fiberdug, der dækkes med varmebehandlet muld inden tilplantning. Endelig nævnes både damp og voksfyldning af fuger som gode, men også meget dyre metoder.

Som for kommunerne gælder, at nogle af de samme metoder der blev nævnt i relation til gode erfaringer også nævnes som nogle af de metoder, som andre amter har dårlige erfaringer med. Således nævner to amter, at de har dårlige erfaringer med gas, der er for tidskrævende og giver anledning til brandfare. To amter nævner børstebehandling som en metode, der ødelægger belægningerne og fjerner fugematerialet.

Otte amter tilkendegiver, at der er konstateret negative effekter på belægninger ved anvendelse af pesticidfri metoder, og at det primært er børstebehandling, der giver anledning til skaderne.

Enkelte amter overvejer at nedbringe arealet med faste belægninger ved at omlægge arealer for eksempel til græs, der kan slås i stedet. Flere amter tilkendegiver også, at de allerede har foretaget og generelt opfordrer institutionerne til at foretage omlægninger til mindre pasningskrævende anlægstyper.

Nye belægningstyper overvejes hos en del af amterne. Tre amter har forsøgt sig med forsegling af fuger, mens et amt har eksperimenteret med belægninger, hvor fortov og cykelsti kun er adskilt ved en anderledes farvet og strukturel belægning, men uden kantsten imellem. Alternativer til chaussésten i helleanlæg overvejes i tre amter, hvor faste belægninger i form af beton med trykt mønster eller asfalt er en mulighed. Et amt bemærker, at de har overvejet betonbelægninger med fortrykte mønstre flere steder, men at denne type belægninger giver anledning til problemer ved reetablering efter for eksempel nedgravning af ledninger e.l.

4.5 Meromkostninger ved pesticidfri drift

Tre amter mener ikke, at der har været nævneværdige meromkostninger ved den pesticidfrie drift, og i et af amterne vurderes omlægningen til pesticidfri drift, udover en større anlægsinvestering, at ville medføre besparelser på langt sigt. Det skyldes, at der er foretaget omlægninger til mindre pasningskrævende anlægstyper, og at der er kommet fornyet fokus på området, som har medført besparelser, ligesom en højere faglighed hos gartnerne medvirker til besparelsen. Fem amter angiver forøgede omkostninger og oplyser tal, der spænder fra 0,5 til 2,6 millioner kroner årligt i forøgede omkostninger primært i relation til drift af veje. I de resterende amter havde interviewpersonen ikke noget skøn over, hvad de eventuelle meromkostninger beløber sig til.

I fire af amterne er omstillingen til pesticidfri drift fulgt op af øgede bevillinger. I et af disse amter påpeges, at det har været en forudsætning for at gennemføre omstillingen til pesticidfri drift, da denne omstilling har krævet ekstra midler til omlægning af anlægstyper, der er nemmere at vedligeholde. I flere tilfælde er de ekstra midler også anvendt til rådgivning og kursustilbud til driftspersonalet.

Hos de resterende ti amter er omstillingen håndteret ved at finde pengene inden for de eksisterende budgetter. Dette er medvirkende til, at ti amter også angiver, at den hidtidige standard på arealerne ikke opretholdes. Enkelte amter påpeger dog, at det for institutionernes vedkommende i nogle tilfælde har medført en øget standard for arealerne, fordi der kræves en større faglighed hos medarbejderne. Dette har medført et større engagement i relation til vedligeholdelsen af de grønne arealer.

4.6 Nye problemområder

Syv amter angiver, at der er arealer, hvor der er opstået nye problemer som følge af, at der ikke har været anvendt pesticider gennem en længere årrække. Fire amter fremhæver indvoksning af ukrudt i cykelstibelægninger. To amter nævner, at belægningerne generelt nedbrydes hurtigere som følge af en øget mængde ukrudt. Desuden peger to amter på en øget spredning af kæmpebjørneklo. Et amt peger på et generelt højere ukrudtstryk, ligesom der i et amt er sket en spredning af selvsåede buske i grøfterne, hvorved den vandførende evne hæmmes. Et enkelt amt nævner, at det er problematisk, at udfasningen af pesticider ikke er fulgt op i anlægsfasen. Som et ikke direkte arealrelateret forhold nævner to amter, at der bruges for meget gas, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til CO₂-belastningen.

4.7 Positive erfaringer som følge af pesticidfri drift

Fire amter har positive erfaringer med arealer, hvor der ikke har været anvendt pesticider gennem en årrække. Her henledes opmærksomheden på en mere naturlig plantevækst og en større diversitet. Selv om det ikke kan relate

res direkte til arealer, fremhæver et enkelt amt også her den øgede faglige bevidsthed og den øgede viden hos gartnerne som positivt, ligesom der peges på et bedre arbejdsmiljø uden anvendelse af pesticider. Endelig fremhæver et amt, at det må formodes, at udfasningen medfører en mindsket risiko for forurening af grundvandet.

4.8 Borgerreaktioner

Amterne har oftest ikke så tæt kontakt til borgerne som kommunerne, og derfor oplyser flere, at de ikke har så meget fornemmelse for, hvordan borgerne har reageret i forhold til processen med at udfase pesticider. Fem amter ang iver dog, at de har modtaget positive tilkendegivelser fra borgerne som følge af udfasningen. Et amt har haft positive tilkendegivelser i forbindelse med institutioner, hvor beboerne nu deltager i vedligeholdelsen. Arealerne er som følge heraf også blevet tilgængelige for andre borgere. Et andet amt nævner, at det generelt opfattes positivt, at amtet ikke anvender pesticider. Således forekom det tidligere, at der blev råbt efter vejmænd, som gik og sprøjtede. I et amt påpeges, at det har haft en afsmittende virkning på de private arealer, at amtet kan fremvise gode resultater med pesticidfri ukrudtsbekæmpelse.

Fem amter oplyser, at de har modtaget negative tilkendegivelser fra borgerne som følge af udfasningen af pesticider. Det fremhæves dog hos et af amterne, at den generelle modvilje, de oplevede mod udfasningen i starten, hører fortiden til. De negative tilkendegivelser er fremkommet som spredte klager over for meget ukrudt, tilvoksede grøfter o.l.

En stor del af amterne yder en indsats for at informere borgerne om deres bestræbelser på at udfase pesticider. Således angiver 11 amter, at de informerer borgerne gennem forskellige kanaler. Flere amter nævner, at det efterhånden er mange år siden de gennemførte udfasningen, og at de ikke gør så meget for at informere længere. Mange amter yder eller har ydet en betydelig indsats med artikler i fagblade, udsendelse af spørgeskemaer, avisartikler og radioprogrammer, mens andre hovedsageligt informerer gennem almindelig oplysning om amtet for eksempel på Internettet. Flere amter har også selvstændige kampagner i relation til bekæmpelsen af kæmpebjørneklo, hvor der opfordres til indberetning og bekæmpelse på private arealer, ligesom der informeres om forskellige bekæmpelsesmetoder.

4.9 Udlicitering af driften

For alle amter, der udliciterer driften af arealer, oplyses det, at der indgår bestemmelser om pesticidanvendelsen i kontrakterne. Heraf har de otte et forbud mod anvendelse, mens ét amt har et generelt forbud, men tillader anvendelse af pesticider i forhold til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Ni amter udliciterer dele af driften, men det er ofte vanskeligt at sætte præcise procentangivelser på arealet, fordi det for eksempel drejer sig om hele vejområdet eller driften af sygehusenes grønne arealer, hvor oplysningerne ikke eksisterer. Tre amter angiver dog, at det drejer sig om under 10 % af amtets samlede arealer, to amter angiver, at det drejer sig om hhv. 20-40 % og 40-60 %, mens andre to amter angiver, at de udliciterer 80-100 %. Heraf giver den ene dog kun oplysninger for vejområdet. To amter oplyser, at de udliciterer, men angiver ikke omfanget.

4.10 Bortforpagtede arealer

Amterne bortforpagter kun arealer i mindre grad. Seks amter opgiver, at de bortforpagter arealer til landbrugsdrift eller anden anvendelse. Arealernes størrelse varierer mellem 8 og 150 ha med en gennemsnitlig størrelse på 78,5 ha. Af de seks amter, der bortforpagter arealer, oplyser tre, at der indgår bestemmelser om pesticidanvendelsen i forpagtningskontrakterne, og alle oplyser, at det indgår som et forbud mod anvendelse. I de resterende tre amter indgår ingen bestemmelser om pesticidanvendelse. For det ene af disse amter drejer det sig dog kun om 8 ha, der er bortforpagtet for en kortere periode. I relation til hvordan de bortforpagtede arealer er lokaliseret i forhold til drikkevandsinteresser, var det amt som bortforpagtede de 8 ha bekendt med placeringen i forhold til drikkevandsinteresser. Arealerne ligger i dette tilfælde i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. De to sidste amter havde ikke mulighed for at besvare spørgsmålene.

4.11 Forskning og udvikling i relation til pesticidfri drift

I tabel 23 er det vist, hvor amterne angiver, at deres viden og erfaringer vedrørende pesticidfri drift stammer fra.

Den hidtidige forsknings- og informationsindsats har ifølge spørgeskemaer og interviews været til gavn for ti amter. Her peges specielt på, at forskning- og informationsaktiviteter har hjulpet amterne i relation til valg af metoder og viden om priser på alternative bekæmpelsesmetoder.

Tabel 23.
Oversigt over hvor amterne angiver at have fået deres viden fra om pesticidfri drift. Det var i spørgeskemaet muligt at afkrydse flere videnkilder.

Et amt nævner, at de især har haft gavn af forskningen indenfor pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på belagte arealer, på græsplæner samt anbefalinger vedrørende bekæmpelse af invasive arter i naturområder herunder kæmpebjørneklo.

Enkeltområder, hvor der er behov for yderligere forsknings- og informationsaktiviteter, angives af 11 amter. Der peges på en lang række forskellige områder, men forskning og udvikling af bekæmpelsesstrategier i forhold til kæmpebjørneklo og andre invasive arter nævnes hos flere amter. Der er ligeledes et ønske om forskning vedrørende forskellige fugematerialer, og ét amt mener, at ikkeaggressive arter såsom mos og firling bør undersøges for deres evne til at kolonisere fugerne mellem eksempelvis chaussésten. Amterne peger ligesom kommunerne på, at det er ønskeligt med en øget teknisk udvikling inden for den termiske bekæmpelse. Ét amt nævner desuden optimering af de mekaniske løsninger som for eksempel ukrudtsbørster. Ellers nævnes forskning i forskellige bekæmpelsesmetoder, der kan anvendes langs tynde cykelstibelægninger.

De to publikationer fra Skov & Landskab (FSL) og Miljøstyrelsen der udkom i oktober 2002 med titlerne ”Pesticidfri pleje af fodboldbaner og golfbaner” og ”Ukrudtsbekæmpelse på belægninger” kendte 13 af amterne til. 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |