Det at indføre miljøledelse i en virksomhed, eller bare at læse litteratur eller lærebøger om miljøledelse betyder, at læseren skal sætte sig ind i en ny terminologi og et andet sprogbrug end det, han eller hun kender til fra sin arbejdsplads.
I denne håndbog har vi af gode grunde ikke kunnet undgå at bruge de termer, der er almindeligt anvendt indenfor miljøledelse – og det er ikke en terminologi, som en medarbejder i en vandforsyning kan forventes at have kendskab til på forhånd.
Vi har derfor i dette afsnit givet en forklaring på de mest anvendte ord og begreber indenfor miljøledelse – samt på andre ord, som vi har anvendt i håndbogen, og som læseren måske ikke kender på forhånd.
Læserne af denne håndbog vil formentlig primært findes indenfor vandforsyning, og de mere vandforsyningsmæssige ord og begreber er derfor ikke forklaret her.
| 105 Ord |
Forklaring |
|
Afvigelse
|
I et miljøledelsessystem er en afvigelse et udtryk for ”noget” som afviger fra de normer som lagt ind i miljøledelsessystemet. Der kan f.eks. være tale om dårlig vandkvalitet (overskridelse af grænseværdier for uønskede stoffer), forurening efter et uheld i distributionsnettet e.l. Afvigelser skal rapporteres til ledelsen, der herefter skal tage affære med afhjælpende og/eller forebyggende handlinger.
|
|
Afhjælpende handling
|
En handling, der afhjælper konsekvenserne af en given afvigelse. Vandforsyningen bør altid overveje om der ikke i denne forbindelse skal gennemføres en forebyggende handling.
|
|
Afvigende hændelse
|
En anden betegnelse for en afvigelse – her især knyttet til hændelser fra risikopåvirkningerne.
|
| Audit |
Se miljørevision |
|
Certificerbart
|
Det at et miljøledelsessystem er udbygget således, at det opfylder en given miljøstandard, og derfor kan certificeres.
|
|
Certificering
|
En officiel bekræftelse på at vandforsyningens miljøledelsessystem opfylder en given miljøstandard. Bekræftelsen udstedes af et certificerende organ efter en tilbundsgående inspektion og revision af vandforsyningen og dens miljøledelsessystem.
|
|
Certificerende organ
|
En virksomhed, der af Erhvervsministeriet er godkendt til at foretage certificering efter en eller flere (miljø)standarder.
|
|
Driftsfase
|
En betegnelse for en del af miljøledelsessystemets drift. Der tales om den egentlige drift (fase D), miljørevision (fase E), Ledelsens Gennemgang (fase F) og certificering (fase G).
|
|
Dokument
|
Et dokument er en enkel del af (den mindste enhed i) miljøledelsessystemet. Det kan f.eks. være en procedure eller en instruks i miljøhåndbogen. Det kan også være en nedskreven aflæsning af en måler, eller en rapport fra en miljørevision.
|
|
Dokumentstandard
|
Hermed menes nogle faste retningslinier som vandforsyningens ledelse fastlægger, for hvorledes noget i miljøledelsessystemet skal gennemføres. Mest anvendt for at sikre ensartet udseende og dataindhold i miljøhåndbogens dokumenter især procedurer og instrukser. Skal ikke forveksels med miljøstandard, der ofte blot benævnes ”standard”.
|
|
Dokumentstyring
|
Det at sikre, at miljøhåndbogens indhold altid er opdateret, og at alle kopier indeholder de seneste opdateringer. Disse bør opbygges på en ensartet måde, ligesom der er visse krav til de oplysninger, der skal være indeholdt i de seneste udgaver af miljøhåndbogens enkelte dokumenter. Hvorledes dokumentstyringen finder sted, bliver normalt fastlagt i en procedure, der indgår i miljøhåndbogen. Er især påkrævet i større vandforsyninger, især hvis miljøhåndbogen er skrevet på papir. Se også dokumentstandard.
|
| EMAS |
Se miljøstandard |
| Fase |
En afgrænset del af vandforsyningens miljøarbejde. Består af tre udviklingsfaser (A, B og C) og af 4 driftsfaser (D, E, F og G).
|
| Forebyggende handling |
En handling der, udover måske at afhjælpe konsekvensen af en given hændelse, også forebygger mod fremtidige lignende hændelser.
|
|
Grønt regnskab
|
En enkel og letlæselig beretning om vandforsyningens miljøforhold. Udgives normalt én gang om året, og forudsætter ikke i sig selv at vandforsyningen har indført miljøledelse. Se også miljøredegørelse.
|
| 106 Hovedproces |
Se proces |
|
Husmandssystem
|
Et miljøledelsessystem, der har som sit primære formål at tage hånd om vandforsyningens væsentligste miljø- og risikoforhold – uden derfor at være certificerbart.
|
|
Implementering
|
At implementere betyder at gøre klar til brug – her altså at vandforsyningen efter en nøje planlægning, gør miljøledelsessystemet klar til drift.
|
|
Implementeringsgrundlag
|
I denne håndbog betegnelse for det materiale, der tilsammen danner grundlaget for at kunne igangsætte fase C (implementering) af vandforsyningens miljøledelsesprojekt.
|
|
Indledende miljøgennemgang
|
Dette betegner indholdet af fase A i vandforsyningens miljøledelsesprojekt. Den indledende miljøgennemgang giver vandforsyningens ledelse en status (et øjebliksbillede) af den miljømæssige tilstand i vandforsyningen indenfor den afgræsning, der er valgt for projektet.
|
|
Interessent
|
Kaldes også for interessepartner. Betegnelse for organisationer, grupper af personer og enkeltpersoner, som har en væsentlig interesse i vandforsyningens drift og virke og/eller kan udøve indflydelse på vandforsyningen og dens drift.
|
| Instruks |
En del af miljøhåndbogens indhold. En instruks er en detaljeret arbejdsinstruktion for et stykke arbejde, der skal udføres iht. miljøhåndbogen.
|
| ISO 14.001 |
Se miljøstandard |
|
Ledelsens Gennemgang
|
Dette er en jævnligt (evt. årligt) tilbagevendende ledelsesaktivitet, hvor ledelsen gennemgår miljøledelsessystemets funktion og hensigtsmæssighed. Afhængig af resultatet kan gennemgangen bevirke ændringer i miljøhåndbog, miljøhandlingsplan og sågar i vandforsyningens miljøpolitik.
|
|
Ledelsens Repræsentant
|
Et begreb som miljøstandarderne arbejder med. Det er den person i vandforsyningens ledelse, der har miljøledelse som sit særlige (ledelsesmæssige) ansvar. Hvor dette (i større organisationer) er et fuldtids job, kaldes vedkommende for miljøchef.
|
|
Ledelsens Repræsentant
|
Et begreb som miljøstandarderne arbejder med. Det er den person i vandforsyningens ledelse, der har miljøledelse som sit særlige (ledelsesmæssige) ansvar. Hvor dette (i større organisationer) er et fuldtids job, kaldes vedkommende for miljøchef.
|
|
Miljø-arbejde
|
Vandforsyningens løbende arbejde iht. sit miljøledelsessystem. Består dels i at gennemføre miljøhandlingsplanen, dels i at udføre de procedurer og instrukser, der fremgår af miljøhåndbogen.
|
| audit |
Se miljørevision |
|
belastning
|
Et andet ord for miljøpåvirkning. Kan dog også anvendes for virkningen af flere miljøpåvirkninger.
|
|
chef
|
En ledelsespost i vandforsyningen hvor den pågældende leder har miljøledelse som sit altovervejende ledelsesområde.
|
|
datarapport
|
Resultatet af fase A i vandforsyningens miljøledelsesprojekt, der udgør grundlaget (planlægningsgrundlaget) for den efterfølgende fase B (planlægningsfasen).
|
|
handlingsplan
|
En plan, der indeholder de aktiviteter og projekter, som vandforsyningen iværksætter for at holde styr på sine miljø- og risikoforhold og for at leve op til sine miljømålsætninger og miljøpolitik.
|
|
håndbog
|
Miljøhåndbogen er den formelle dokumentation for vandforsyningens miljøledelsessystem. Den indeholder bl.a. procedurer og instrukser for de arbejdsopgaver, som er omfattet af miljøledelsessystemet.
|
|
informations-system
|
Et mere eller mindre formaliseret sæt af arbejdsopgaver, der sikrer at vandforsyningens interessenter bliver holdt ajour med hensyn til miljø- og risikoforhold indenfor vandforsyningen. Ligeledes skal der drages omsorg for at vandforsyningen også modtager information f.eks. i forbindelse med nye love, bekendtgørelser og regulativer.
|
|
ledelse
|
En betegnelse for, at en virksomhed (vandforsyningen) ser det som en del af sine ledelsesmæssige opgaver at være opmærksom på og tage hånd om miljø- og risikoforhold. Miljøledelse kan udøves på mange niveauer og med forskellige ambitionsniveauer. Se også miljøledelsessystem og husmandssystem.
|
|
ledelsesprojekt
|
Et projekt hvormed vandforsyningen indfører miljøledelse. Består typisk af de tre første af faserne (A, B og C) beskrevet i denne håndbog.
|
|
ledelsessystem
|
Et samling retningslinier, der tilsammen sætter vandforsyningen i stand til at udøve miljøledelse. Disse retningslinier samles i en miljøhåndbog.
|
|
målsætning
|
Vandforsyningens udtrykte mål for sit miljøarbejde. Målene kan fastsættes for flere forskellige af vandforsyningens miljøforhold, og skal som udgangspunkt være kvantificerbare (målbare) og have en dato for målopfyldelse hæftet på sig.
|
|
organisation
|
En betegnelse for de ressourcer (personer) som vandforsyningens ledelse sætter til rådighed for miljøarbejdet, for deres tilhørsforhold i organisationen, og for deres kompetence- og ansvarsforhold i øvrigt.
|
|
politik
|
Vandforsyningens erklærede holdning overfor dens miljø- og risikoforhold set i relation til dens virke (mål og mission) i det omkring værende samfund. Miljøpolitikken kan ligeledes indeholde forhold omkring de overordnede miljømæssige mål.
|
|
påvirkning
|
Den påvirkning som vandforsyningen påfører det ydre (og indre) miljø i kraft af sine aktiviteter omkring vandleverance. Omfatter også vandforsyningens forbrug af vigtige (natur)ressourcer.
|
|
redegørelse
|
En beretning om vandforsyningens miljø- og risikoforhold, som udsendes hvert år – svarende til den årlige beretning i forbindelse med årsregnskabet. Miljøstandarderne opstiller nøje retningslinier for struktur og indhold af en miljøredegørelse, men hvis miljøledelsessystemet ikke skal være certificerbart, kan man i mange tilfælde klare sig med et grønt regnskab.
|
|
revision
|
En systematisk og objektiv gennemgang og vurdering af vandforsyningens miljøledelsessystem og miljøforhold i øvrigt (eller dele heraf). Udføres af en miljørevisor iht. en miljørevisionsplan.
|
| revisionsplan
|
En plan for en eller flere miljørevisioner, der tilsammen giver et komplet billede af vandforsyningens miljøledelsessystem og dens miljøforhold.
|
| revisor
|
En person, der gennemfører en miljørevision. Pågældende skal være kvalificeret til opgaven og helst have gennemgået et kursus i miljørevision.
|
|
standarder
|
Et sæt af retningslinier, regler og formalia som et miljøledelsessystem skal opfylde (leve op til) for at kunne kalde sig certificerbart. De aktuelle standarder er EMAS (EU kommissionens forordning omkring miljøledelse) og ISO 14.001 (fastlagt af International Standardisation Organisation). Opfylder miljøledelsessystemet en af disse standarder, kan det kaldes for certificerbart. Se også certificering.
|
| styring |
Se miljøledelse |
|
Pilotprojekt
|
Grundlaget for denne håndbog er det miljøledelsesprojekt, som blev gennemført i perioden marts 2001 – marts 2002 med de 6 vandforsyninger, nævnt i forordet, som deltagere. I håndbogen er dette projekt blevet refereret til mange gange under betegnelsen ”pilotprojektet”.
|
|
Prioritering
|
En betegnelse for det, at vandforsyningen udvælger de miljø- og risikopåvirkninger som den selv anser for de væsentligste (værste) og som den derfor agter at gøre noget ved først.
|
|
Proces
|
En (klart afgrænset) del af vandforsyningen, hvortil der kan henføres konkrete miljø- og risikopåvirkninger. Der kan være tale om fysiske processer som f.eks. filterskylning og beluftning, der kan også være tale om mere ”luftige” processer som ”indvinding af vand fra kildeområde xx” og ”distribution af vand i trykzone 2”. En proces kan underinddeles i underprocesser. Vandforsyningen vil altid bestå af tre hovedprocesser (vandindvinding, -behandling og –distribution).
|
|
Procedure
|
En del af miljøhåndbogens indhold. En procedure beskriver i store træk en arbejdsopgave i miljøledelsessystemet, – først og fremmest hvad, der skal udføres. Om nødvendigt kan den suppleres med en instruks, der så detaljeret fortælles hvorledes den skal udføres.
|
|
Planlægningsgrundlag
|
En betegnelse for det materiale, der er tilrådighed som beslutningsgrundlag for vandforsyningens ledelse efter udgangen af fase A, og som således danner grundlag for arbejdet i fase B – se også miljødatarapport.
|
|
Risikobelastning
|
Et andet ord for risikopåvirkning. Kan dog også anvendes for den samlede påvirkning fra flere risikopåvirkninger.
|
|
Risikoprofil
|
Betegner en trappeformet kurve på et risikoskema. Alle risikopåvirkninger under risikoprofilen anses for så væsentlige at de vil indgå i vandforsyningens miljøhandlingsplan, alle over anses for mindre væsentlige. Se også prioritering.
|
| Risikopåvirkning
|
Betegnelse for en risiko overfor vandet (grund-, rå- eller drikkevand) som – hvis den udløses – vil have en eller anden konsekvens for vandforsyningens drift.
|
|
Risikoskema
|
Et skema hvorpå alle vandforsyningens risikopåvirkninger kan plottes ind. Lodret akse betegner konsekvensen og vandret akse den sandsynlighed hvormed risikoen kommer til udløsning. Se også risikoprofil.
|
|
Scoring
|
Her i håndbogen betegner dette det, at man tildeler en miljø- eller risikopåvirkning en værdi afhængig af dens betydning for vandforsyningen. Denne værdi benyttes efterfølgende til at rangordne de respektive påvirkninger indbyrdes og sætte vandforsyningen i stand til at prioritere sit miljøarbejde og aktiviteterne i miljøhandlingsplanen.
|
| Standard
|
Almindelig anvendt forkortelse for både dokumentstandard og for miljøstandard.
|
| Udviklingsfase
|
En betegnelse for hver af de tre faser, der indgår i vandforsyningens miljøledelsesprojekt. Der er tale om den indledende miljøgennemgang (fase A), planlægningsfasen (fase B) og implementeringsfasen (fase C).
|