Håndbog i miljøledelse for vandforsyningerBilagBilag A - Miljø- og RisikoforholdBilag B - Skemaer Bilag C - Miljøredegørelse Bilag D - Eksempler på miljøpolitikker Bilag E -Vækstgruppeprincippet og dets anvendelse i pilotprojektet Bilag F - Væsentlighedsprioritering Bilag G - Værktøjer til vurdering af miljø- og risikopåvirkninger Bilag H - Miljøhandlingsplan Bilag I - Miljørevisionsplan – Checkliste Bilag J - Miljøhåndbogens indholdsfortegnelse Bilag K - Procedureeksempler fra vandforsyningens miljøhåndbog Bilag A - Miljø- og RisikoforholdDette bilag indeholder en oversigt over de miljø- og risikoforhold, som er medtaget af de seks vandforsyninger, der deltog i pilotprojektet. Desuden enkelte andre, der er skønnet relevante. Der er altså tale om eksempler og hverken en prioriteret eller en udtømmende liste over miljø- og risikopåvirkninger. Listen, som er lettere redigeret for at undgå gentagelser, udgør dog et godt bud på, hvad en vandforsyning kan komme ud for af miljø- og risikoforhold i forbindelse med gennemførelse af den indledende miljøgennemgang. Det ses, at listen domineres af risikoforhold over for grundvand og vandindvinding i indvindingsområderne, og at de øvrige miljøforhold er forholdsvis få og nogenlunde håndterbare. Oversigten er opdelt efter vandforsyningens tre hovedprocesser: Vandindvinding, vandbehandling og vanddistribution. Hertil kommer så den ”generelle proces”, dvs. forhold som ikke er direkte knyttet til leverancen af vand. I skemaerne vil R betegne Risikopåvirkning og M betegne en Miljøpåvirkning R/M betegner et forhold, der kan medføre både risiko- og miljøpåvirkning. F.eks. vil følgende påvirkning
bevirke både en risiko for forurening af drikkevandet og en miljøpåvirkning i form af affald (de optagne, defekte rør samt evt. overskudsjord). I kortlægningen vil dette føre til en risikopåvirkning og to miljøpåvirkninger, der skal behandles som separate påvirkninger. Er der tale om en risikopåvirkning, vil der i kolonnen længst til højre være markeret om påvirkningen stammer fra en punkt- (P), linie- (L), eller fladekilde (F). Denne opdeling er dog kun relevant for indvindingssiden. Yderligere oplysninger om især risikopåvirkninger kan hentes i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 1997 – Boringskontrol på vandværker, der dels i kapitel 3 og 4 samt bilag 1 og 2 beskriver forhold omkring indvindingsopland og punkt-, linie- og fladekilder, dels i de efterfølgende bilag giver en indgående beskrivelse af anvendelsen af pesticider, bl.a. med hensyn til anvendelsen i forskellige former for afgrøder. Læseren får således et overblik over, både hvad man kan forvente, og hvad man skal være opmærksom på afhængig af hvilke afgrøder, der dyrkes i indvindingsoplandet, hvilket er meget væsentlige oplysninger i vandforsyningens arbejde med at kortlægge risikopåvirkninger. Endelig skal opmærksomheden henledes på, at amtet ligger inde med oplysninger om forureningskilder, som er væsentlige i forhold til vandforsyningens kortlægningsarbejde.
Bilag B - SkemaerDette bilag indeholder skemaerne: PROCESBESKRIVELSE BRUTTOLISTE MILJØPÅ VIRKNING RISIKOPÅVIRKNING inkl. vejledning i udfyldelse. Skemaerne kan frit kopieres til eget brug. Bilaget indeholder som afslutning en række eksempler på udfyldte skemaer fra de vandforsyninger, der deltog i pilotprojektet. Bemærk, at alle eksemplerne er ”øjebliksbilleder” fra kortlægningen i de enkelte vandforsyninger, der kan siden være sket ændringer i beskrivelsen af de enkelte elementer. Bemærk også enkelte steder den lidt ”kreative” anvendelse af de enkelte skemaer – det er naturligvis tilladt og helt op til den enkelte vandforsyning at tilpasse de enkelte skemaer til eget brug. PROCES NR: NAVN: TEGNING:
PROCESBESKRIVELSE
DELPROCESSER på næste niveau:
MILJØ PÅVIRKNINGER fra tegningen:
UDFYLDT AF:
ANSVARLIG: Forklaring til skemaet: PROCESBESKRIVELSE Beskrivelse af blankettens felter: 1. PROCES NR og PROCES NAVN Giv processen et nummer og et navn. Eksempel: Proces nr.: 21000 2. TEGNING: Tegn processen – som et rektangel, og med processens miljøpåvirkninger (fx elforbrug, filterskyllevand ind (og –ud), filterslam ud, forureningsrisiko e.l.) som pile ind i eller ud fra processen. Pilene kan benævnes med nummer eller navn (se nedenfor). Er der for mange, så medtag – aht. overskueligheden – kun de vigtigste. 3 PROCESBESKRIVELSE Beskriv processen kort i ord. Skriv også hvis den indgår i en anden proces, og – hvis den er forbundet til vandets vej gennem vandforsyningen – hvilken proces der evt. kommer før og efter. 4. DELPROCESSER på næste niveau. Processen kan være inddelt i flere delprocesser. Disse kan evt. være indtegnet på tegningen foroven (2). Hver af dem beskrives med nummer og navn. Husk at hver af delprocesserne kan være af en sådan karakter, at de bør have sit eget skema. (skriv ”ja” i sidste felt).. 5. MILJØ- og RISIKOPÅVIRKNINGER fra tegningen På tegningen kan påvirkningerne (dvs. pilene – både miljø- og risikopåvirkninger) være markeret med deres numre. Benyt dette felt til at benævne de væsentligste af miljø- og risikopåvirkningerne med henvisning til numrene på tegningens pile. Listen over miljøpåvirkninger til denne proces behøver således ikke at være komplet – og feltet er nærmest at betragte som et hjælpefelt. Den udtømmende liste over processens miljøpåvirkninger findes i blanketten ”BRUTTOLISTE / MILJØ- og RISIKOPÅVIRKNINGER” 6. UDFYLDT AF / DATO Giver sig selv. 7. ANSVARLIG Benyt dette felt til at uddelegere arbejdet og som støtte til planlægning af dataindsamlingen.
BRUTTOLISTE PROCES NR.
UDFYLDT AF: DATO:
Forklaring til skemaet: BRUTTOLISTE Blanketten anvendes til en udtømmende liste over de miljø- og risikopåvirkninger, som er knyttet til en proces. Husk at en miljø/risikopåvirkning kan både være en bestemt slags affald, et ressource- eller råvareforbrug, en genepåvirkning (fx støj), eller en risikopåvirkning. Beskrivelse af processens felter: 1 PROCESNR og PROCESNAVN Navn og nummer på den proces, som bruttolisten vedrører. Der skal være et separat procesbeskrivelses skema for hver proces – navn og nr. tages herfra. 2. MILJØ/RISIKO PÅVIRKNING Navnet på en miljø- eller risikopåvirkning som er knyttet til processen. Husk at en miljøpåvirkning sædvanligvis udgår fra en proces, og identificeres både ved processen, og miljøpåvirkningens recipient. Fx er filterskyllevand, der fra ét vandværk udledes til kloak, ikke samme type miljøpåvirkning, som det filterskyllevand, der fra et andet vandværk udledes til en bæk el. en å. En risikopåvirkning vil derimod sædvanligvis være illustreret med en pil ind mod processen. 3. VÆSENTLIG? Besvares med JA eller NEJ, ud fra en overvejelse om den nævnte miljø/risiko påvirkning er væsentlig for netop denne proces. 4. KOMMENTAR Begrund svaret i felt 3, især hvis der er tale om et NEJ. Et nej betyder, at der ikke vil blive taget yderligere hensyn til denne miljø/risikopåvirkning, og begrundelsen dokumenterer således, at vandforsyningen rent faktisk har overvejet og taget stilling til denne påvirkning. 5. HENVISNING Hvis der er påvirkningen anses for væsentlig (felt 3 besvaret med JA), skal der udfyldes et ”MILJØ- OG RISIKOPÅVIRKNINGSSKEMA” for denne miljøpåvirkning. Miljø/Risiko påvirkningerne kan evt. gives et fortløbende nummer inden for den proces de vedrører – men det vil ofte være en fordel at ens miljø- og risikopåvirkninger gives det samme nummer. Fx kan elforbrug gives nummeret 50 i alle processer hvor der forbruges el, hvilket vil lette både overskueligheden og den efterfølgende konsolidering af elforbruget. 6. M/R? Udfyldes med et R for Risikopåvirkning og med M for miljøpåvirkning. 7. UDFYLDT AF / DATO Giver sig selv. 8. ANSVARLIG Benyt dette felt til at uddelegere arbejdet og som støtte til planlægning af dataindsamlingen. MILJØPÅVIRKNING
VEDRØRER PROCES NR.: NAVN
KATEGORI (sæt kryds)
BESKRIVELSE:
TOTAL MÆNGDE PR ÅR: ENHED: DATA KILDE: SÆRLIGE FORHOLD:
UDFYLDT AF: DATO:
ANSVARLIG: Forklaring til skemaet: MILJØPÅVIRKNING Blanketten anvendes til en beskrivelse af en given miljøpåvirkning, hvad enten der er tale om et forbrug (af el, vand, materialer, råvarer mv.) eller en ”produktion”, dvs. affald, spildevand, støj mv. Bemærk at en risikopåvirkning, der jo også er en "påvirkning" med relation til en given proces, har sit eget skema. Beskrivelse af blankettens felter. 1. Påvirkning NR og NAVN Nr. og navn på denne miljøpåvirkning. Bemærk at nummeret skal være entydigt indenfor den proces påvirkningen vedrører. 2. PROCESNR. og PROCES NAVN Navn og nummer på den proces, som miljøpåvirkningen vedrører. 3. KATEGORI Sæt et kryds ud for den kategori som påvirkningen tilhører. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende – der er derfor sat plads af til nogle flere kategorier. 4. RECIPIENT Hvem / hvad ”modtager” denne miljøpåvirkning? Det kan være et kommunalt renseanlæg (for spildevand), den nærliggende bæk (for filterskyllevand), luften (CO2, SO2 fra kraftværket) e.l. 5. BESKRIVELSE En klar beskrivelse af miljøpåvirkningen – herunder hvor den ”ender” (dens recipient). Bemærk at fx en given type affald (en affaldsstrøm) kan være udtryk for flere forskellige miljøpåvirkninger – afhængig af hvilken recipient, den udledes til. Hvis fx filterskyllevand fra et vandværk ledes til kloak, og fra et andet vandværk ledes til den nærliggende bæk, så er der tale om 2 forskellige typer miljøpåvirkninger (men under samme kategori). 6. TOTAL MÆNGDE PR ÅR og ENHED Giver næsten sig selv. Husk at opgørelserne så vidt muligt skal være for samme periode – helst år 2000. Hvis perioden afviger, så gør rede for det nedenfor. Foretag om nødvendigt en periodisering. Endvidere skal alle mængder være i kg. Hvis grunddata er opgivet fx i antal sække, skal der ske en omregning ud fra et kvalificeret skøn – helst en vejning af nogle sække. Såfremt omregning finder sted, skal denne dokumenteres – se nedenfor. Omkring energi: For el’s vedkommende er det som regel omgang tilstrækkeligt at bruge kWh som enhed. Såfremt, der i væsentligt omfang anvendes andre energiformer (olie, gas), skal der ske en omregning til den mængde SO2, CO2, og NOx som de enkelte energiformer giver anledning til. Årsagen er, at dette er et udtryk for den reelle miljøbelastning – og derfor de forhold som de enkelte energiforbrug skal vurderes efter indbyrdes. 6. DATA KILDE. Beskriv kort hvorfra oplysningerne (især de mængdemæssige) stammer. Dette er væsentligt aht. data fangst ved fremtidige grønne regnskaber, miljøredegørelser mv. – ligeledes for en mulig automatisering af datafangst og rapportering.7. SÆRLIGE FORHOLD Brug feltet til forklaring af alt hvad der forekommer væsentligt, og som ikke umiddelbart kan rummes i de andre felter. Fx omregninger, foretagne skøn og deres begrundelse, afvigende opgørelsesperiode, evt. periodisering. 8. UDFYLDT AF / DATO Giver sig selv. 9. ANSVARLIG Benyt dette felt til at uddelegere arbejdet og som støtte til planlægning af dataindsamlingen.
VEDRØRER PROCES NR.: NAVN
BESKRIVELSE AF RISIKOEN:
BESKRIVELSE AF MULIGE KONSEKVENSER:
BESKRIVELSE AF EVT. MANGLENDE OPLYSNINGER:
UDFYLDT AF: DATO:
ANSVAR: Forklaring til skemaet: RISIKOPÅVIRKNINGER Anvend denne blanket til at beskrive de relevante risikopåvirkninger, der forekommer for en given proces – både de ”håndgribelige”, som personuheld, fejlhåndtering etc. og de mere ”uhåndgribelige” som grundvandstrusler mod et indvindingsområde. Beskrivelse af blankettens felter: 1. PÅVIRKNING NR og NAVN Nr. og navn på denne risikopåvirkning. Bemærk at nummeret skal være entydigt indenfor den proces påvirkningen vedrører. 2. VEDRØRER PROCES NR. og NAVN Skriv nummeret (evt. også navn) på den proces som denne risikopåvirkning vedrører. 3. BESKRIVELSE AF RISIKOEN Beskriv så udførligt som muligt hvilken risiko det drejer sig om og hvorledes den manifesterer sig overfor den proces som den vedrører. Hvis det er relevant (fx når talen er om uheld), henvis til statistikker o.l. Risikoen for fx grundvandsforurening kan manifestere sig i form af overgødskning i indvindingsområdet, eller anvendelse af sprøjtemidler i en nærliggende frugtplantage (hver for sig udgør de en risikopåvirkning). Er der tale om et særligt sårbart område, er risikoen større end hvis området ikke er sårbart. Sårbarheden skal altså med i beskrivelsen. 4. BESKRIVELSE AF MULIGE KONSEKVENSER Beskriv så udførligt som muligt konsekvenserne der kan komme på tale, hvis den hændelse som der er en direkte risiko for, indtræffer. Risikoen kan fx være grundvandsforurening med BAM – konsekvenserne kan være lukning af boring og eller kildeplads. Er der tale om værkets eneste kildeplads er konsekvenserne naturligvis ekstra store. 5. BESKRIVELSE AF EVT. MANGLENDE OPLYSNINGER Netop ved risikopåvirkninger, er det vigtigt at der indsamles flest mulige oplysninger om risiko og konsekvenser for herved senere at kunne vurdere og rangordne (prioritere) påvirkningerne indbyrdes. Anvend feltet til at holde styr på status på indsamling af de nødvendige oplysninger – tilføj evt. initialer på den der skaffer de enkelte oplysninger. 6. UDFYLDT AF / DATO Giver sig selv. 7. ANSVARLIG Benyt dette felt til at uddelegere arbejdet og som støtte til planlægning af dataindsamlingen. PROCES NR: 1000 NAVN: Indvinding
DELPROCESSER på næste niveau:
UDFYLDT AF: DATO: ANSVARLIG:
PROCES NR. 1000 NAVN: Indvinding
UDFYLDT AF: ______________HS_______________________________ DATO: _____________11.04.01___________ ANSVAR: _______Henning Saabøll________________________________
NR: 1 NAVN: Indvinding VEDRØRER PROCESS NR. 1000
KATEGORI (sæt kryds) RECIPIENT:
BESKRIVELSE:
TOTAL MÆNGDE PR ÅR: 316.781 ENHED: kWh DATA KILDE: ____________Opgørelse fra 3 el-målere________________ SÆRLIGE FORHOLD:
UDFYLDT AF: _____HS______ ANSVARLIG: _______Henning Saabøll_______
NR: 2 NAVN: Indvinding VEDRØRER PROCESS NR. 1000
KATEGORI (sæt kryds) RECIPIENT:
BESKRIVELSE:
TOTAL MÆNGDE PR ÅR: _______45.000________ ENHED: ______m³______ DATA KILDE: _________Opgørelse fra SRO-anlæg___________
SÆRLIGE FORHOLD:
UDFYLDT AF: __________HS__________ DATO: ________05.04.01__________ ANSVARLIG: _________Henning Saabøll________ NR: 3 NAVN: Indvinding VEDRØRER PROCESS NR. 1000
KATEGORI (sæt kryds) RECIPIENT:
BESKRIVELSE:
TOTAL MÆNGDE PR ÅR: ________________ ENHED: __________________ DATA KILDE: ____________________
SÆRLIGE FORHOLD:
UDFYLDT AF: ________HS_________ ANSVARLIG: __________Henning Saabøll__________
PROCES NR: 14000 NAVN: Vandbehandling på Hovedværket TEGNING:
PROCESBESKRIVELSE:
DELPROCESSER på næste niveau:
MILJØ PÅVIRKNINGER fra tegningen:
UDFYLDT AF: ______Allan Bruus__________ DATO: _______11/4 2001_______ ANSVARLIG: PROCESBESKRIVELSE PROCES NR.: 30000 NAVN: Distribution TEGNING:
PROCESBESKRIVELSE:
I/S Odder Vandværk leverer vand til ca. 5.000 husstande, hvoraf ca. 4.400 husstande er interessenter i vandværket. Vandet leveres gennem et ca. 175 km langt net. På nettet er der desuden to højdebeholdere. Beholderen på Solbrinken rummer 1.500 m3 og beholderen på Frederikshaldvej rummer 600 m3. På udsatte lokaliteter pumpes vandet via fire trykstationer til højereliggende forbrugere.
DELPROCESSER PÅ NÆSTE NIVEAU:
MILJØPÅVIRKNINGER:
UDFYLDT AF: Karin Larsen ANSVARLIG: Karin Larsen DATO: 29.03.01 PROCESBESKRIVELSE PROCES NR.: 31000 NAVN: Ledningsnet TEGNING:
PROCESBESKRIVELSE:
I/S Odder Vandværks ledningsnet er i alt ca. 175 km langt. Nettet er udført i varierende materialetyper i varierende alder. Den overvejende del af ledningsnettet er dog udført i plastmateriale. Vandværket er ansvarlig for ledningsnettet frem til skel ved den enkelte parcel. I 2000 var der et spild på nettet på 6,4% af den udpumpede vandmængde, svarende til ca. 61.000 m3 vand. Spildet er et samlet spild på hoved,- forsynings,- stik- og jordledninger.
DELPROCESSER PÅ NÆSTE NIVEAU:
MILJØPÅVIRKNINGER:
UDFYLDT AF: Karin Larsen ANSVARLIG: Karin Larsen DATO: 04.04.01 PROCESBESKRIVELSE PROCES NR.: 32000 NAVN: Højdebeholdere TEGNING:
PROCESBESKRIVELSE:
DELPROCESSER PÅ NÆSTE NIVEAU:
MILJØPÅVIRKNINGER:
UDFYLDT AF: Karin Larsen ANSVARLIG: Karin Larsen DATO: 04.04.01 PROCESBESKRIVELSE PROCES NR.: 33000 NAVN: Trykstationer TEGNING:
PROCESBESKRIVELSE
DELPROCESSER PÅ NÆSTE NIVEAU:
MILJØPÅVIRKNINGER:
UDFYLDT AF: Karin Larsen ANSVARLIG: Karin Larsen DATO: 04.04.01
PROCES NR.: 34000 NAVN: Husinstallationer TEGNING:
PROCESBESKRIVELSE:
I/S Odder vandværk er ansvarlig for ledningsnettet frem til skel. D.v.s. at den enkelte interessent er ansvarlig for både jordledning og husinstallationer. Vandværket har dog altid ret til at besigtige installationerne, men har ingen indflydelse på valg af komponenter, når disse er V&A-godkendte.
DELPROCESSER PÅ NÆSTE NIVEAU:
MILJØPÅVIRKNINGER:
UDFYLDT AF: Karin Larsen ANSVARLIG: Karin Larsen DATO: 29.03.01
VEDRØRER PROCES NR.:__D.5___ NAVN ____Brugerinstallationer____________________
BESKRIVELSE AF RISIKOEN: Opholdstid : Vandets opholdstid i rørene er naturligvis afhængig af forbruget samt rørdimensioner og ledningslængder. På grund af de senere års faldende forbrug, er mange husinstallationer i dag overdimensioneret. Dette øger risikoen for bakterievækst. Temperatur : Der er flere faktorer der har indflydelse på vandtemperaturen.
Legionella : Legionellabakterien forefindes i det varme vand. Det er derfor vigtigt, at installationen er udført, så vækstmulighederne for bakterierne er begrænset mest muligt.
Fejl i brugerinstallationer :
BESKRIVELSE AF MULIGE KONSEKVENSER: Lige meget hvilke af de ovennævnte punkter der er tale om, har de alle indflydelse på forbrugernes helbredstilstand. Angående legionellabakterien kan personer med svækket immunforsvar pådrage sig lungesygdommen Legionærsyge eller Pontiac feber. Legionærsygen kan være dødelig, så selvom risikoen for at få sygdommen er minimal, skal man naturligvis gøre alt hvad der er muligt for at begrænse risikoen. De andre forhold, så som bakterievækst i ledningsnettet har knap så store konsekvenser for forbrugerne, men skal dog ikke undervurderes.
BESKRIVELSE AF EVT. MANGLENDE OPLYSNINGER:
UDFYLDT AF: _____T.B___________ ANSVAR: Bilag C - Miljøredegørelse1.1 Baggrund Miljøredegørelsen er vandforsyningens årlige beretning om dens miljø- og risikoforhold – forstået i bredeste forstand. Den første miljøredegørelse udarbejdes som et resultat af arbejdet med at udvikle miljøledelsessystemet og tage det i brug, og det er i denne vejledning beskreve,t hvorledes miljøredegørelsen fremkommer gradvis som et resultat af faserne A, B og C (se kapitel 2, 3 og 4). Standardernes krav Miljøstandarderne stiller forskellige krav til miljøredegørelsen. EMAS foreskriver at der udarbejdes en årlig redegørelse og opstiller forskrifter for dens opbygning og indhold, hvorimod ISO 14.001 ikke forlanger, at der udarbejdes regelmæssige miljøredegørelser. Grønne regnskaber EMAS’ krav til miljøredegørelsen har dannet grundlag for de ”grønne regnskaber” som man herhjemme kræver8 udarbejdet for visse, særligt forurenende virksomheder. Selvom disse kun omfatter en lille del af de danske industrivirksomheder og slet ikke vandforsyninger, har idéen alligevel slået an således at mange virksomheder, også flere vandforsyninger, udarbejder grønne regnskaber på frivillig basis. For at støtte denne udvikling har DANAS og FVD udgivet en vejledning i udarbejdelse af grønne regnskaber for vandforsyninger 9 , som tager udgangspunkt i miljøbeskyttelseslovens krav om grønne regnskaber, og dermed også i nogen grad opfylder de krav som EMAS stiller.
1.2 Vandforsyningens informationspligt Man kan så påstå, at en vandforsyning kun er forpligtet til at informere om sine miljøforhold, såfremt den er miljøcertificeret (eller certificerbar) efter EMAS. Det er imidlertid forkert. For det første har en lang række kommuner af egen drift 10 besluttet sig for at informere borgerne om kommunens miljøforhold – hvilket i så tilfælde også omfatter en evt. kommunal vandforsyning. For det andet har EU’s drikkevandsdirektiv11 fastslået forbrugernes ret til at modtage information om kvaliteten af deres drikkevand (og dermed vandforsyningernes informationspligt). Drikkevandsdirektivet er nu implementeret i den danske lovgivning, både i form af et tillæg til vandforsyningsloven 12 og i form af en bekendtgørelse 13, der præciserer lovens krav.
Kravene til informationsindholdet i en miljøredegørelse og kravene til vandforsyningernes informationspligt om drikkevandskvalitet, er i høj grad overlappende. Hvis en vandforsyning etablerer et miljøledelsessystem, vil der således være en stor fordel i at slå miljø-, risiko- og kvalitetsinformation sammen i én redegørelse. DANVA – på forkant med problematikken Drikkevandsdirektivet var den direkte anledning til, at DANVA (dengang DVF) allerede i januar 2001 udgav en vejledning14 vedrørende forbrugerinformation for vandforsyninger. Man har her forsøgt at se informationspligten i et bredere perspektiv – ikke bare drikkevandets kvalitet, men også information om forsyningen som helhed og ud fra erfaringer om hvilke spørgsmål forbrugeren har til sin vandforsyning. Denne vejledning må betegnes som pligtlæsning for alle vandforsyninger, som overvejer, hvorledes de skal håndtere forbrugerkontakten – og hvis vandforsyningen overvejer at etablere miljøledelse, vil det være naturligt også at medtage miljøinformationen i denne sammenhæng.
Vejledningen er udgivet inden bekendtgørelsen (nr. 871 af 21.9.2001), men følger man vejledningen, er også bekendtgørelsens krav tilgodeset. Det skal dog bemærkes, at vejledningen på mange punkter går videre end bekendtgørelsen, det er således op til den enkelte vandforsyning at vælge om man ”bare” vil overholde loven, eller om man vil følge vejledningen i sin fulde udstrækning.
1.3 Miljøredegørelsen Deltagerne i pilotprojektet har alle udarbejdet en miljøredegørelse, som er opbygget til at tilgodese de krav, som miljøstandarden EMAS stiller. Den opbygning (indholdsfortegnelse) som præsenteres her, er en videreudvikling, der er beregnet på også at tilgodese de krav, som bekendtgørelsen om vandkvalitet stiller. Ligeledes er det tilstræbt, at også kravene både fra DVF vejledning nr. 18 (grønne regnskaber) og nr. 21 (forbrugerinformation) skal være tilgodeset. Nedenfor i eksempel c.1, er vist den anbefalede indholdsfortegnelse for vandforsyningens miljøredegørelse. Hver af punkterne er kommenteret, og det er beskrevet i hvilken fase, informationen til dette afsnit dannes. Eksempel c.1 – Indholdsfortegnelse for vandforsyningens miljøredegørelse
1. Indledende oplysninger Dette er et kort, indledende afsnit. – de oplysninger, der videregives her, skal – for afsnit 1.3 og 1.4s vedkommende udbygges i afsnit 2 Afsnit 1.1, 1.2 og 1.3 kan skrives som et led i fase A, den indledende miljøgennemgang. Afsnit 1.4 kræver at der er foretaget en prioritering og kan derfor først skrives efter fase B, planlægning 1.1 Navn, adresse / adresser 1.2 Myndighedsforhold Tilsynsmyndigheder Væsentligste tilladelser (indvinding, anlæg, udledning) Evt. vandforsyningsplan og indsatsplan 1.3 Beskrivelse af hovedaktiviteter og væsentligste biaktiviteter 1.4 Omtale af de væsentligste ressource- og miljømæssige parametre 2. Ledelsens redegørelse 2.1 Formål med og begrundelse for redegørelsen Fx at vandforsyningen etablerer miljøledelse 2.2 Afgrænsning Organisatorisk afgrænsning – fx til resten af den kommunale organisation. Fysisk afgrænsning – fx hvis der er vandværker der ikke medtages i første omgang. Indtegn indvindingsoplandene på et kort og anfør også de væsentligste risikoforhold – evt. som et bilag til redegørelsen. Se eksemplet i DVF vejledning nr. 21, side 57. Udarbejdes i fase A 2.3 Anlægsbeskrivelse Oplandsbeskrivelse 2.4 Hoved- og væsentligste biaktiviteter Biaktiviteter i forhold til vandforsyning – f.eks. laboratorium og entreprenørarbejde – hvis disse aktiviteter udføres i vandforsyningens regi. Kan udarbejdes i fase A 2.5 Miljøpolitik Kan først udarbejdes i fase B 2.6 Kommende aktiviteter (miljøplan og –mål for 2001 og videre) Dette er en overordnet beskrivelse af den miljøhandlingsplan, der er udarbejdet som et led i fase B – beskrivelse i store træk og uden unødige detaljer. 2.7 Miljøbelastninger Sammenfatning af det indsamlede datamateriale. Der kan henvises til afsnit 3, men rimeligt at supplere med illustrationer i form af søjlediagrammer, lagkager mv. Datamaterialet indsamles i fase A, men væsentligheds-betragtninger og prioritering sker først i fase B, hvorfor afsnit 2.7 m. underafsnit først kan færdiggøres i løbet af fase B. 2.7.1 Væsentlighedskriterier Hvilke miljøbelastninger, der anses for væsentlige og hvorfor. 2.7.2 Ressourceforbrug Sammenfatning af indsamlede data – udfra foretagen prioritering 2.7.3 Miljøpåvirkninger tilsvarende 2.7.4 Risikopåvirkninger tilsvarende 2.8 Vandkvalitet og kvalitetskontrol Jfr. krav til forbrugerinformation. I dette afsnit er der tale om en sammenfatning. Uddybning heraf (fx måleparametre og målinger) sker i afsnit 3. Afsnittet kan udformes i løbet af fase A – men vil måske afhænge af den valgte miljøpolitik, hvorfor det evt. kan anbefales at vente til fase B. 2.9 Andre forhold 2.10 Afvigelser fra tidligere år Medtages ikke i den første miljøredegørelse. Også her en overvejende verbal beskrivelse – så vidt muligt suppleret med grafiske illustrationer. 2.11 Medarbejdermedvirken Hvorledes medarbejderne har medvirket i etableringen af miljøledelse – senere hvorledes de medvirker i det daglige miljøarbejde. Afsnittet skrives efter fase C. 2.12 Arbejdsmiljøforhold Såfremt arbejdsmiljø er medtaget i gruppen af prioriterede miljøforhold, og/eller medtaget i miljøpolitikken, skal dette afsnit indeholde en beskrivelse af disse forhold og hvad der gøres herfor. Kan evt. medtages som en del af afsnit 2.7. Skrives tidligst i fase B. 2.13 Revision / påtegning / ledelsens underskrift Ledelsen skal underskrive redegørelsen. Er vandforsyningens miljøledelsessystem certificerbart eller certificeret efter EMAS, skal redegørelsen påtegnes af en ekstern miljørevisor iht. EMAS’ regler. Skrives efter fase C. 3. Kvantitativ opgørelse Skemaform – suppler evt. med diagrammer 3.1 Miljøpåvirkninger og ressourceforbrug De fleste data til brug for dette afsnit vil være tilgængelige efter fase A. Afsnittet kan dog ikke færdiggøres før fase B er afsluttet (aht. prioritering af miljø- og risikoforhold. Indvinding af vand Disse data kan opdeles på mange forskellige måder. Opdelingen kan f.eks. ske for indvinding som helhed, opdelt på kildepladser, evt.. direkte på pumper. Brug DVF vejledningerne nr. 18 og 21 som inspirationskilde. Læsernes forventede interesse i oplysningerne skal tages i betragtning. Udpumpet vand Filterskyllevand Vandtab / ikke målbart forbrug Forbrug af el (omregn til luftemission) Grundvandssænkning Fx opdelt pr. boring / kildeplads Forbrug af hjælpestoffer Opdelt pr. type Forbrug af kemikalier Opdelt pr kemikalie Forbrug af rengøringsmidler Opdelt pr. middel Okkerslam andet affald Opdelt pr. affaldsstrøm Noter og kommentarer Henvisninger fra og uddybninger til tabellerne i afsnit 3 3.2 Risikopåvirkninger En beskrivelse af de væsentligste risikopåvirkninger og deres mulige konsekvenser for vandforsyningen. Beskrivelsen kan f.eks. opdeles pr. kildeplads, eller efter flade-, linie- og punktkilder – men altid efter hvorledes forbrugernes interesser ligger. 4. Ordforklaring Miljøredegørelsen skal kunne læses af en ikke-tekniker. Lav derfor en fyldig ordforklaring og sørg i øvrigt for at bruge et sprog, der er enkelt og ligetil. Den miljøredegørelse, som udarbejdes efter ovenstående retningslinier, vil tilgodese både kravene til et grønt regnskab, kravene til en miljøredegørelse efter EMAS og kravene til vandforsyningens informationspligt iht. kvalitetsbekendtgørelsen. Dette betyder dog ikke, at disse forhold (og især ikke informationspligten) ikke kan tilgodeses og suppleres på andre måder. Det anbefales derfor, at vandforsyningen nøje overvejer forholdet til sine forbrugere og andre interessenter og vælger en kommunikationsform, der bedst muligt tilgodeser interessenternes behov. Inden vandforsyningen lægger sig fast på en given kommunikationsform, bør den derfor søge inspiration i, hvad andre vandforsyninger har gjort, og hvad de to foreninger har anbefalet og evt. hente hjælp til at gennemføre og opfylde informationskravet og –behovet.
1.4 Små vandforsyninger Informationspligten gælder alle almene vandforsyninger. Dette betyder dog ikke, at en miljøredegørelse for en lille vandforsyning vil være lige så stor og omfangsrig som for en stor. En miljøredegørelse fra et lille vandværk, der anvender et ”husmandssystem” og ikke har ambitioner om at videreudvikle det i retning af et certificerbart system, kan tværtimod være enkel og overkommelig at udarbejde, ikke mindst første gang, hvis man udarbejder den løbende i takt med at miljøledelsesprojektet gennemføres. En sådan miljøredegørelse kan udmærket udarbejdes som et ”grønt regnskab” hvis man samtidig sikrer sig, at informationspligten omkring vandkvalitet er tilgodeset på passende vis. Anvendelse af DANVA’s vejledninger Der er ikke i denne vejledning medtaget eksempler på miljøredegørelser fra vandforsyninger. Det anbefales, at vandforsyninger, der udvikler og anvender husmandssystemer, gennemgår de eksempler, der er vist, dels i DVF Vejledning nr. 18 (grønne regnskaber) side 27 og 31, dels i DVF vejledning nr. 21 (forbrugerinformation) side 33, 39 og 50. Herved få de et overblik over omfang og informationsmængde for et lille hhv. stort vandværk – og kan anvende denne viden under udarbejdelse af miljøredegørelsen efter de retningslinier, der er opstillet i denne vejledning.
____________________________________________________________ 8 Miljøbeskyttelsesloven § 36 a Bilag D - Eksempler på miljøpolitikkerDette bilag indeholder eksempler på miljøpolitikker, således som de blev udformet af nogle af de vandforsyninger, som deltog i pilotprojektet. Hertil kommer det forslag til miljøpolitik, som er medtaget som eksempel i kapitel 3 (boks 3.4). Umiddelbart vil det se ud til, at de forskellige miljøpolitikker er meget forskellige, og de er da også vidt forskellige i deres detaljeringsgrad. Dette skyldes, at de alle er udarbejdet ud fra den enkelte vandforsynings egne, særlige forhold og præferencer, men går man dem nøjere igennem vil man se, at de alle indeholder en fælles kerne bestående af forholdene omkring miljø- og risikopåvirkninger. Man kan derfor ikke på forhånd fastlægge en vandforsynings miljøpolitik ud fra en given skabelon. Man skal, således som der nævnes i kap. 3 tage afsæt i vandforsyningens og dens interessepartneres holdninger til miljø, de aktuelle miljø- og risikoforhold samt vandforsyningens visioner og mål. Men derfor kan man naturligvis godt kigge andre vandforsyninger over skuldrene !
Uddrag af vandforsyningens miljøredegørelse, udarbejdet som et led i pilotprojektet – i forbindelse med afslutning af fase C, implementering. Miljøpolitik for Vandforsyningen, Birkerød Vandværk I/S.Uddrag af vandforsyningens miljøredegørelse, udarbejdet som et led i pilotprojektet i forbindelse med gennemførelse af fase C – implementering.
Udarbejdet af Hjørring Vandværk i forbindelse med afslutning af pilotprojektets fase C. Miljøpolitik for Odense Vandselskab - Vandindvinding 1.1 Miljøpolitik
Uddrag af miljøredegørelse, udarbejdet som afslutning på pilotprojektets fase C. Bilag E -Vækstgruppeprincippet og dets anvendelse i pilotprojektet1.1 Indledning Dette bilag omhandler den praktiske og læringsmæssige baggrund for vækstgruppeprincippet i den anvendelse af metoden, som blev gjort i forbindelse med pilotprojektet. Der peges på, at metoden har væsentlige økonomiske fordele (stordriftsfordele) frem for et ”traditionelt” projekt, hvor konsulenten arbejder med en projektgruppe, der kommer fra én given virksomhed. Den kan derfor med fordel anvendes hvor flere (måske små) vandforsyninger udvikler eget miljøledelsessystem. 1.2 Hvad Er En Vækstgruppe En vækstgruppe er en projektorganisationsform, hvor et antal deltagende virksomheder, sammen og med hjælp fra en eller flere eksterne konsulenter gennemløber en udviklingsproces. Hvilken proces, der tales om, kan variere (f.eks. kvalitetsudvikling, organisationsudvikling), i dette tilfælde var der tale om udvikling af miljøledelse i de deltagende virksomheder (her vandforsyninger). De deltagende virksomheder dannede en projektgruppe som mødtes med regelmæssige mellemrum (i dette tilfælde med 1½ - 2 måneders mellemrum). På møderne (her kaldet for samlinger) blev udviklingsprocessens faser gennemgået én for én og deltagerne blev introduceret til metoder og værktøjer til hjælp for implementering af miljøledelse i vandforsyninger. 1.3 Forløbet Af Et Vækstgruppeprojekt På hver samling blev der givet ”opgaver” til den følgende mellemperiode, og på den efterfølgende samling blev de enkelte løsninger gennemgået individuelt og i plenum, således at alle fik lejlighed til at kommentere, rose og kritisere – til gavn for både den enkelte og for helheden. I hver mellemperiode stod konsulenterne til rådighed pr. telefon, e-mail og – om ønsket – individuelle møder. Der er ingen faste regler for hvor lang tid processen skal strække sig over, men en tommelfinger regel vil sige en varighed på ¾ - 1½ år og 6 – 10 samlinger. I dette tilfælde varede samlingerne typisk 1 dag og blev afholdt på skift hos de deltagende vandforsyninger. Den første og sidste samling strakte sig dog begge over to dage og blev afholdt på et eksternt kursuscenter. Processen (selve projektet) strakte sig meget præcist over 1 år i løbet af hvilket, der var planlagt i alt 8 samlinger. Samling 4 og 5 blev dog slået sammen til én 2 dages midtvejssamling. Vækstgruppe princippet er illustreret i figur e.1 nedenfor:
1.4 Den Enkelte Samling Hver enkelt samling er organiseret således, at der for det første bliver mulighed for at gennemgå det udførte arbejde i den seneste mellemperiode og få respons både fra konsulenter og de andre deltagere. For det andet foretages en gennemgang af det arbejde, der skal udføres i den kommende mellemperiode, og via gennemgang, øvelser og gruppearbejder bliver de metoder og værktøjer, som skal anvendes i denne forbindelse introduceret for deltagerne. Dette kan illustreres som vist i fig. e.2 næste side: Fig e.2
Denne principopbygning af en samling, giver mulighed for, at deltagerne gensidigt og systematisk gennemgår, debatterer og overvejer det arbejde, der er blevet foretaget i den foregående mellemperiode. Alle får således feed-back på deres arbejde og derved mulighed for at reflektere over arbejdet og om nødvendigt rette det til efter de indhøstede erfaringer. Man skal dog huske, at selvom konsulenterne i et eller andet omfang står til rådighed for deltagerne i de enkelte mellemperioder, så er det i høj grad de enkelte deltagere, der skal bære miljøledelsessystemet ind i vandforsyningen. Selvom dette sker med al mulig støtte og opbakning fra deres ledelse, så er det ikke sikkert ,at deltagerne på forhånd er klædt på til denne rolle. I det omfang det er nødvendigt, bør de enkelte samlinger derfor indeholde undervisning og instruktion i det at være en slags ”forandringsagent” i egen organisation. Anvendelse af denne metode vil således resultere i en gradvis erfaringsdannelse hos den enkelte deltager, der understøttes og forstærkes af samvær, diskussioner, feed-back mv. som deltageren modtager/giver fra/til sine kolleger i de enkelte samlinger. Et endnu bedre og mere optimalt forløb fås, hvis der kan etableres en fastere kontakt mellem deltagerne, således at de også kan bruge hinanden i mellemperioderne. Dette forstærkes hvis proceskonsulenterne også kan stå til rådighed i mellemperioderne. Metoden, som den er beskrevet her, har bl.a. sin rod i nogle læringsmæssige overvejelser formuleret bl.a. af David A. Kolb og anvendes med fordel f.eks. når arbejdet kan forventes at resultere i nye eller ændrede arbejdsmetoder og –rutiner, der således skal forankres grundigt i de deltagende organisationer. Bilag F - VæsentlighedsprioriteringVæsentlighedsprioritering – I/S Birkerød Vandværk. Dette bilag viser, hvorledes man hos Birkerød Vandværk har foretaget vurdering og prioritering af miljø- og risikopåvirkninger. Vurderingen er gennemført for de tre hovedprocesser, vandindvinding, -behandling og –distribution, samt for en ”generel” proces, der samler alle de tværgående påvirkninger. I alle fire skemaer er risikoprofilen markeret med en mørk streg. Indvinding (hovedproces 1000): Birkerød har valgt at prioritere tankstationer (1007), forurenede grunde (1008) samt punkt- og fladeforureninger generelt (1005) – forhold, der udspringer af vandforsyningens bynære beliggenhed. Dette betyder ikke, at forhold som lukkede brønde og boringer (1006), nedsivning af spildevand (1003) samt utætte olietanke (1004) er uden betydning, blot at der ikke i første omgang gennemføres nogen forebyggende foranstaltninger vedrørende disse forhold, men at de behandles, når og hvis de opstår. Hvad angår produktionen (hovedproces 2000), er det kun tilfældig forurening (dvs. akut, alvorlig, pludselig opstået forurening 15) (2005), der anses for at være af væsentlig betydning. El forbrug(2001), filterslam (2004), skyllevand mv. håndteres rutinemæssigt. I forbindelse med distribution (hovedproces 3000) , anses forurening af ledningsnet fra forbrugere (3005), for den væsentligste belastning, som den der skal gøres en indsats overfor. Øvrige belastninger, alle placeret over risikoprofilen, vil blive håndteret, når og hvor de opstår, og der vil – i alt fald ikke i starten – blive iværksat nogen imødegåelse af risikoen.
____________________________________________________________ 15 Dette er den forståelse, Birkerød Vandværk I/S har lagt i betegnelsen Bilag G - Værktøjer til vurdering af miljø- og risikopåvirkninger1.1 INDLEDNING Dette bilag indeholder beskrivelse af to værktøjer til brug for vandforsyningers arbejde med vurdering og prioritering af deres risiko- og miljøpåvirkninger. Værktøjerne anvendes, når risiko- og miljøpåvirkninger skal vurderes og prioriteres hver for sig. Det første (afsnit 1.2) kan anvendes af en vandforsyning til at vurdere og prioritere sine miljøpåvirkninger, det andet (afsnit 1.3) anvendes, når vandforsyningen skal vurdere og prioritere sine risikopåvirkninger. Metoderne anvendes til erstatning for den forenklede metode, som er beskrevet i håndbogens kapitel 3. Den anvendes, når miljøpåvirkningerne ikke kan betegnes som små og let håndterbare – hvilket kan være tilfældet, når vandforsyningen anvender særlig vandbehandling i stedet for normal vandbehandling. 1.2 VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER Nedenfor beskrives, hvorledes en vandforsyning kan prioritere sine miljøpåvirkninger. Vurdering af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug M iljøpåvirkninger er bl.a. el-forbrug, vandtab, skyllevandsforbrug, ressourceforbrug (f.eks. forbrug af kalk, ilt, desinfektionsmidler), affald af forskellig art mv. Desuden miljøbelastninger, der udspringer af de behandlingsmetoder, der anvender ved særlig vandbehandling. For disse påvirkninger kan opstilles forskellige kriterier for væsentlighed, som vandforsyningen må vurdere for hver enkelt af påvirkningerne. Nedenfor gennemgås kort tre væsentlige kriterier. Kriterium 1: Anvendelse af nøgletal En mulighed er, at opstille nøgletal for de enkelte påvirkninger og sammenligne med andre vandforsyninger med nogenlunde samme forudsætninger. Eksempler herpå kan være:
Hvis disse eller andre nøgletal adskiller sig væsentligt fra, hvad der anses for branchenormen eller fra andre vandforsyninger, som man plejer at sammenligne sig med, kan dette være et argument for at prioritere de tilsvarende miljøpåvirkninger højt. Til at foretage denne vurdering kan mange vandforsyninger anvende DANVA’s årlige vandforsyningsstatistik. Kriterium 2: Overholdelse af love og regler? Et andet kriterium kan være spørgsmålet om lovlighed, både i forhold til miljølovgivningen, til de regler der gælder for drift af vandforsyningsanlæg, i forhold til anden lovgivning og i forhold til lokale bestemmelser og tilladelser. Kriterium 3: Interessepartnere? Ligeledes kan interessepartneres (forbrugere, naboer, amt og kommune m.fl.) udtrykte interesse for visse miljøpåvirkninger og ressourceforbrug have en indflydelse på prioriteringen. En markant interesse fra forbrugerside for f.eks. vandkvaliteten (hvilket f.eks. kan være affødt af uheld i driften, som har nødvendiggjort påbud om at koge vandet), kan betyde at håndtering og imødegåelse af visse miljøpåvirkninger skal prioriteres højt. Prioritering af miljøpåvirkninger Vandforsyningen skal i første omgang vælge, hvilke kriterier den vil lægge vægt på og derpå vurdere (om muligt måle) størrelsen af de enkelte miljøpåvirkninger. Dernæst overveje hvorledes miljøpåvirkningen skal vurderes i forhold til de valgte kriterier. Herved kan opstilles en prioriteret oversigt over de miljøpåvirkninger, som anses for væsentlige. Denne oversigt bruges i forbindelse med den videre planlægning. Hvorledes dette gøres i praksis er beskrevet nedenfor i afsnit 1.2.1. 1.2.1 Metoden Hertil kan man anvende en enkel metode til prioritering. Metoden fremgår af figur G.1 og er en forenklet version af den traditionelle scoringsmetode som anvendes i andre brancher med mere komplicerede miljø- og risikoforhold. Metoden anvender de tre kriterier, som blev omtalt i afsnit 1.2 : Nøgletal, lovoverholdelse og væsentlighed i forhold til interessenter. Metoden bestemmer hvorledes man for en given miljøpåvirkning giver hver af de tre kriterier en karakter. De tre karakterer summeres, og prioriteringskriteriet er det enkle: Jo højere sum, jo højere prioritet. Det kan dog forekomme, at man i en given vandforsyning synes, at der skal medtages andre kriterier, og at de skal vægtes forskelligt (her er de alle vægtet ens). Der lægges derfor op til, at en vandforsyning selv kan fastlægge sine egne kriterier og vægte dem indbyrdes – blot det gøres på forhånd og ikke som en efterrationalisering i et forsøg på at få prioriteringen til at passe med egne forventninger. Hvorledes metoden anvendes fremgår i øvrigt af figur G.1
Et andet kriterium, der kan være relevant, og som man kan overveje at anvende er, at den aktivitet, der skal iværksættes for at afhjælpe en given miljøpåvirkning, kun kræver få ressourcer. En let og enkel løsning? Dette kan indebære, at løsningen af netop dette problem giver miljøledelsesprojektet et hurtigt, positivt og synligt delresultat. Altså en succeshistorie, der er med til at løfte det videre projekt. Det er således op til den enkelte vandforsyning ud fra sine egne forudsætninger, selv at beslutte hvilke kriterier, den vil lægge vægt på. Det skal dog som nævnt besluttes, inden selve vurderingen går i gang. Andre metoder Ud fra mere teoretiske betragtninger vil man kunne bestemme en miljøbelastning ud fra stoffets (udledningens) masse (fx målt i kg/år), dets spredning (dvs. hvorledes det udledes i miljøet) og dets farlighed (f.eks. giftvirkningen i 1 kg af stoffet).
Denne metode er blevet anvendt af mange, større miljøbelastende virksomheder til vurdering og prioritering af deres miljøbelastninger. Det er imidlertid vor vurdering, at anvendelse af denne metode i en dansk vandforsyning, vil være ”at skyde gråspurve med kanoner” – rent bortset fra at det vil være en tids- og ressourcekrævende proces. 1.3 VURDERING OG PRIORITERING AF RISIKOPÅVIRKNINGER 1.3.1 Indledning Dette afsnit omhandler hvorledes, der kan foretages en vurdering og efterfølgende rangordning af de risikopåvirkninger, som en vandforsyning udsættes for i den del af vandets livscyclus, der går fra grundvandsdannelse, over indvinding og behandling, til distribution. Der beskrives en metode, hvorefter ledelsen af en vandforsyning kan prioritere risikopåvirkningerne, og herved skabe grundlaget for en handlingsplan, ud fra hvilken vandforsyningen systematisk kan imødegå og om muligt helt eliminere de trusler, der er tale om. Metoden har sit udgangspunkt bl.a. indenfor kvalitetsstyring (fejlvirkningsanalyse), men er her tilpasset forholdene indenfor vandforsyning. 1.3.2 Metodens anvendelse I metoden indgår følgende elementer: R - Risiko : Sandsynlighed for at en hændelse indtræffer indenfor et tidsrum: K - Konsekvens : Konsekvensen for vandforsyningen, hvis hændelsen indtræffer I - Imødegåelse : En faktor, der beskriver virkningen af de midler, der på nuværende tidspunkt måtte være taget i brug for at imødegå den pågældende hændelse. Afhængig af risikoens størrelse, tildeles R et (helt) tal i intervallet 1 – 5, således som det er beskrevet i afsnit 1.3.3. Afhængig af konsekvenserne for vandforsyningen, tildeles K et (helt) tal i intervallet 1 – 10, således som det er beskrevet i afsnit 1.3.4. Afhængig af hvilke midler, der på opgørelsestidspunktet er taget i brug (kan bruges) for at imødegå den pågældende hændelse, tildeles I et tal i intervallet 0 –1, således som det er beskrevet i afsnit 1.3.5. For den pågældende risikopåvirkning udregnes derpå et risikoprioriteringstal (RPT) ved at multiplicere de tre faktorer, dvs: Risikoprioriterings tal
RPT = R*K*I 1.3.3 Vurdering af risikoen Dette kan ske ved anvendelse af nedenstående skema. Vandforsyningen vurderer efter bedste evne hvilken beskrivelse, der passer bedst – og tildeler R en værdi herefter. 1.3.4 Vurdering af konsekvenserne Dette kan ske ved anvendelse af nedenstående skema. Vandforsyningen vurderer efter bedste evne, hvilke konsekvenser en hændelse kan have og tildeler K en værdi herefter. Såfremt flere konsekvenser passer på hændelsen, vælges den konsekvens, der har den største værdi for K. Konsekvensen forudsætter, at der ikke gøres noget for at imødegå eller ændre konsekvensen (beskrivelsen underforstår ” … hvis ikke der gøres noget”). 1.3.5 Vurdering af nuværende imødegåelse Imødegåelsesfaktor Såfremt der ikke på kortlægningstidspunktet er taget nogen forholdsregler for at imødegå den pågældende hændelse skal I altid tildeles værdien 1. Såfremt der er taget forholdsregler der i et eller andet omfang imødegår den pågældende hændelse, tildeles I en værdi, der er mindre end 1 (og større end eller lig 0). Hvilke midler, der forefindes til imødegåelse af risici, vil ofte fremgå af vandforsyningens beredskabsplan – og anvendelse af parameteren I, vil således i et vist omfang kunne illustrere beredskabsplanens omfang og effektivitet. 1.3.6 Eksempel 1 To vandforsyninger driver hver sit vandværk, A og B. A er et lille vandværk med én kildeplads og 2 boringer. B er et stort vandværk med flere kildepladser og boringer, samt god kapacitet. Vandværkerne er placeret ca. 2 km. fra hinanden og deres kildepladser ligger i adskilte indvindingsoplande. Situationen omkring vandværk A er følgende: A har i forbindelse med en kortlægning af sine miljøforhold fundet 5 forskellige risikobelastninger, og har vurderet deres RPT som vist i boks G.3. Vandforsyningens bestyrelse har på dette grundlag prioriteret risikopåvirkningerne R1 og R2 højt, og har, som et led i vandforsyningens miljøhandlingsplan, taget kontakt til et rådgivende firma for at få et bud på hvorledes disse bedst kan imødegås.
500 m opstrøms en boring ligger en ældre tank station. Vandforsyningen har, i forbindelse med miljøarbejdet, haft en snak med tankbestyreren med henblik på at vurdere og konkretisere forureningsrisikoen (diesel, benzin, MTBE etc.). Resultatet er blevet, at vandforsyningen har besluttet at inkludere en ny risikopåvirkning R6. Forholdene omkring denne vurderes som følger: Ny risikopåvirkning R6
På dette grundlag, og da der ikke er truffet foranstaltninger til imødegåelse af risikoen (imødegåelsesfaktor I = 1), tildeler vandforsyningen risikopåvirkningen et risikoprioriteringstal RPT = 5*10*1 = 50. Dette indebærer, at vandforsyningen vil prioritere imødegåelse af den nævnte risikopåvirkning højere end de andre miljøpåvirkninger, og har derfor bedt rådgiveren om at inkludere den nye risikobelastning R6 i deres overvejelser. 1.3.7 Eksempel 2 Samme situation som ovenfor (vandværk A og B), med den ændring, at vandforsyningernes bestyrelser for et par år siden som et led i et vandforsyningssamarbejde har etableret en 2 km. lang forsyningsledning mellem de to vandværker. Forsyningsledningen er ikke åben til daglig, men blev anvendt i en kort periode sidste år, da vandværk A undergik en renovering. I vurderingen af den nye risikopåvirkning (R6), erkender bestyrelsen fortsat risikoen for, at kildepladsen til vandværk A må nedlægges er til stede, men indser samtidig at dette ikke vil betyde noget for forsyningssikkerheden – idet man ”bare” (iht. samarbejdsaftalen) kan åbne for vandet fra vandværk B, der har tilstrækkelig kapacitet hertil. Naturligvis skal man fortsat være opmærksom på forureningsrisikoen fra tankstationen, men man mener nok, at der kan være andre ting, der trænger sig på. På dette grundlag tildeler vandforsyningen risikopåvirkningen en imødegåelsesfaktor I på 0,3 og dermed et risikoprioriteringstal RPT = 5*10*0,3 = 15. På denne baggrund vedtager bestyrelsen, at der ikke skal foretages ændringer i deres miljøhandlingsplan, og at man fortsat vil prioritere risikopåvirkningerne R1 og R2 og ikke foretage sig noget med de (nu fire) andre risikopåvirkninger. Vandforsyningen har dog for en sikkerheds skyld taget kontakt til kommunen for nærmere at få vurderet konsekvenserne af den nye risikopåvirkning. 1.3.8 Kommentarer til metodens anvendelse Vandforsyningen kan selv kalibrere de viste karakterskalaer for risiko og konsekvens (R, K) og kan ligeledes lægge andre betydninger i de viste karakterbeskrivelser. Desuden vurderer vandforsyningen selv, hvor de enkelte risikopåvirkninger skal placeres på de enkelte karakterskalaer. Hvis metoden skal bruges til at sammenligne risikofaktorer i flere vandforsyninger, skal man være enige om ”karakterskalaerne”. Bedst er det, hvis vandforsyningerne udarbejder alle risikoprioriteringstal i fællesskab. Metoden siger ikke noget om, hvor risikabel den enkelte påvirkning er. Metoden rangordner derimod alle vandforsyningens risikobelastninger indbyrdes. Metoden kan på ingen måde siges at være objektiv – den kan alene bruges til at støtte vandforsyningen i, hvorledes de enkelte risikopåvirkninger skal placeres på risikoskemaet (se kapitel 3) og i det hele taget vurdere hvilke miljøpåvirkninger, der er mest risikofyldte over for grundvandet. Bilag H - MiljøhandlingsplanMiljøhandlingsplan for I/S Odder Vandværk Dette bilag indeholder et uddrag af Odder Vandværks første miljøredegørelse, der blev udarbejdet som et led i pilotprojektet og som et led i afslutningen af projektets fase C – Implementering. Miljøredegørelsen indeholder så ledes de aktiviteter, som Odder Vandværk, inkluderede i sin miljøhandlingsplan i forbindelse med gennemførelse af pilotprojektet. Handlingsplanen indeholder i alt 11 forskellige aktiviteter, hvoraf de 7 er medtaget her. Hver enkelt aktivitet er beskrevet på 1 stk. A4 ark, der indeholder følgende oplysninger:
Endvidere, hvem, der har udfyldt skemaet, hvem der har ansvaret for at gennemføre aktiviteten, samt dato. 1.1 Miljøhandlingsplaner og mål 1.1.1 Udvælgelse af processer I forbindelse med miljøkortlægningen er der peget på en række processer, der udgør en miljø- eller risikopåvirkning. I afsnit 2.5 er der fortaget en væsentlighedsprioritering, hvorunder den enkelte påvirkning er vurderet under hensyntagen til sandsynlighed og konsekvens. I det videre arbejde er udvalgt en række påvirkninger, for hvilke der udarbejdes en handlingsplan. Udvælgelsen er sket under hensyntagen til såvel væsentlighedsprioriteringen som den fordeling at påvirkninger, der er sket mellem de deltagende vandforsyninger i projekt ”Miljøledelse i Vandforsyninger”. Der udarbejdes handlingsplan for i alt 11 udvalgte processer. De 11 processer er følgende:
Handlingsplanen for den enkelte proces opbygges om ”Hvad, hvordan, hvem, hvornår og hvor meget”. Der vil således ske en vurdering af, hvornår de enkelte problemer skal kortlægges og afhjælpes, således der kan opstilles en tidsplan for de enkelte processer. 1.1.2 Miljøhandlingsplaner PROCES NR.: 11001R NAVN: Fladeforurening, landbrug Hvad er problemet? Indvindingsområdet i Boulstrup vurderes, i kortlagte zoner, at være dårligt beskyttet, idet lerlaget er meget tyndt, eller der slet ikke er lerdække. Indvindingsområdet er placeret i intensivt dyrket landbrugsjord. Hvem skal deltage i afklaring og løsning af problemet? Boulstrup –området er i ”Forslag til Regionplan 2001” udpeget til at være det første område i Århus Amt, hvor der skal udarbejdes ”Indsatsplan”. Arbejdet forventes opstartet primo 2002. Området er tidligere kortlagt i detaljer, med udarbejdelse af slæbegeoelektrik, MEP, TEM, etablering af undersøgelsesboringer samt opstilling af en grundvandsmodel. Kortlægningen er udført af HOH Vand & Miljø. Yderligere vurdering af f.eks. nitratbelastningen foretages i et samarbejde mellem amt og vandværk. Hvordan skal problemet løses? På baggrund af den gennemførte kortlægningen i området er det besluttet, at der skal forsøges at rejse skov for at sikre grundvandet. Det forventes, at der skal rejses i alt ca. 120 ha skov. Skoven planlægges rejst som statsskov i samarbejde med Silkeborg Statsskovdistrikt. Området er i Regionplan 1997 udlagt som muligt skovrejsningsområde,- d.v.s. at den overordnede planlægning er på plads. Odder Kommune bakker op om projektet, bl.a. med et økonomisk tilskud på kr. 2,5 mill samt med det nødvendige planarbejde, der er forbundet med skoven. Hvornår skal problemet løses? Skov- og Naturstyrelsen har budgetsat projektet til opstart i 2002, således at opkøb af jorde kan påbegyndes i 2002. Det samlede projekt planlægges gennemført over ca. 5 år. Hvad koster det at løse problemet? Opkøb af jorde beløber sig skønsmæssigt til ca. 14 mill, hvoraf staten bidrager med 50%. Den resterende halvdel skal finansieres lokal. Odder Kommune yder kr. 2,5 mill. i tilskud, således I/S Odder Vandværks andel beløber sig til ca. 4,5 mill. Tilplantning og dyrkning finansieres af Staten. UDFYLDT AF: Karin Larsen ANSVARLIG: Karin Larsen PROCES NR.: 11003R NAVN: Sløjfede boringer Hvad er problemet? Tidligere indvindingsboringer, der ikke er sløjfet/lukket forsvarligt, hvilket medfører risiko for ”drænvirkning” med deraf følgende risiko for forurening af grundvandet med nedsivende forurenet overfladevand. Hvem skal deltage i afklaring og løsning af problemet? Odder Kommune vil i en vis udstrækning kunne bidrag med oplysninger om de boringer, der er blevet sløjfet. Idet det ikke kan forventes, at kommunen ligger inde med alle oplysninger vedr. sløjfede boringer, kunne der evt. via information/gennemførsel af en oplysningskampagne rettet mod forbrugerne indsamles yderligere oplysninger. Hvordan skal problemet løses? Når kortlægningen af de sløjfede boringer er gennemført kan der vælges metode, afhængig af, hvor stort problemet viser sig at være. Det bliver uhyre vanskeligt at kontrollere, om boringerne er forsvarligt lukkede eller det blot er på overfalden, der er sket et korrekt sløjfning. Der findes ingen metode til kontrol anden en visuel vurdering. Hvornår skal problemet løses? Indenfor et år indhentes oplysninger fra kommunen og evt. fra forbrugerne. Den videre bearbejdning af problemet planlægges derefter. Hvad koster det at løse problemet? Gennemføres en oplysningskampagne, skal der påregnes udgifter til annoncering evt. udarbejdelse af spørgeskema m.v. Udgiften skønnes til ca. kr. 20.000,-. UDFYLDT AF: Karin Larsen ANSVARLIG: Karin Larsen DATO: 04.07.01 NAVN: Dårligt udførte boringer Hvad er problemet? Indvindingsboringer, der ikke er udført med tætsluttende afslutning eller med utilstrækkelig forerørstætning. Hvem skal deltage i afklaring og løsning af problemet? Vandforsyningen med hjælp fra inspektionsfirma, således problemets omfang kan fastlægges. Hvordan skal problemet løses? Første etape udføres ved videoinspektion af udvalgte boringer. Såfremt inspektionen viser, at der er problemer, skal der iværksættes de nødvendige foranstaltninger. Hvornår skal problemet løses? Inspektionen udføres indenfor 6 mdr. Evt. afhjælpning indenfor et år. Hvad koster det at løse problemet? Inspektionen koster kr. 3.500,- pr. boring. Max udgift beløber sig til kr. 17.500,-. Vurdering af afhjælpende foranstaltninger foretages efter videoinspektion. UDFYLDT AF: Karin Larsen ANSVARLIG: Karin Larsen PROCES NR.: 31004R NAVN: Anden forurening i ledningsnet Hvad er problemet? I forbindelse med ledningsrenovering eller nyanlæg af ledninger, samt i situationer, hvor der ikke er tryk på en vandledning, kan der opstå risiko for forurening ”udefra” f.eks. fra spildevand fra utætte kloakker eller fra forurenet jord. Hvem skal deltage i afklaring og løsning af problemet? Vandværket og i en vis udstrækning Odder Kommune eller Århus Amt, der ligger inde med oplysninger, om kendte forurenede grunde. Hvordan skal problemet løses? Problemet kan ikke løses, men det kan indskærpes over for personalet, at udefra kommende forurening kan være en alvorlig trussel mod vandet. Såfremt der konstateres usædvanlige forhold (lugt, udseende m.v.), skal arbejdet stoppes og risikoen vurderes mere tilbundsgående. Hvornår skal problemet løses? Personalet skal informeres indenfor 6 mdr. Hvad koster det at løse problemet? Ubetydelig omkostning. Informationen gives i forbindelse med interne møder, hvor ”Miljøstyring” diskuteres. UDFYLDT AF: Karin Larsen ANSVARLIG: Karin Larsen DATO: 05.07.01 NAVN: Arbejdssikkerhed v. arb. i udgravning Hvad er problemet? I forbindelse med arbejde i udgravning skal personalet anvende sikkerhedshjelme, hvilket sjældent sker. Hjelmen skal anvendes, når der udgraves med maskine, således personskader kan undgås. Hvem skal deltage i afklaring og løsning af problemet? Sikkerhedsudvalget ser på problemet. Sikkerhedsudvalget arbejder i øjeblikket med udarbejdelse af vandværkets APV. Hvordan skal problemet løses? Personalet skal instrueres i, at der altid skal anvendes hjelm ved arbejde i grav, hvor der er udgraves med maskiner. Personalets sikkerhedsrepræsentant har en særlig forpligtelse til at foregå med et godt eksempel. Hvornår skal problemet løses? Straks. Personalet er instrueret på personalemøder den 06.06.01 og den 28.06.01. Hvad koster det at løse problemet? Problemet kan løses uden omkostninger, idet sikkerhedshjelme allerede forefindes. Yderligere instruktion af personalet vil gennemføres internt. UDFYLDT AF: Karin Larsen ANSVARLIG: Karin Larsen PROCES NR.: 34004R NAVN: Forurening til ledningsnet Hvad er problemet? Ledningsnettet kan forurenes fra forbrugerne f.eks. ved tilbagestrømning ved defekte kontraventiler. Hvem skal deltage i afklaring og løsning af problemet? Vandværket kan ved tilsyn i forbindelse med nytilslutninger imødegå problemet i en vis udstrækning, ligesom der ved eksisterende forbrugere kan føres tilsyn . Desuden kunne vandværket med fordel inddrage de VVS-installatører, der arbejder i forsyningsområdet. Hvordan skal problemet løses? Problemet kan afhjælpes ved at iværksætte en mere målrettet tilsyn end det tilsyn vandværket udfører i dag. I stedet for syn af alle nytilslutninger, kunne det anbefales at foretage tilsyn ved kritiske forbrugere, f.eks. erhverv og industri. Problemet kan løses ved at forlange kontraventiler med tilbageløbssikring på de installationer, hvor det skønnes at der en forøget risiko. Hos ”normalforbrugeren” kunne der udover den kontraventil, der sidder i vandmåleren forlanges monteret en kontraventil efter måler. De lokale VVS-installatører informeres ved møde og udsendelse af informationsmateriale. Hvornår skal problemet løses? Indenfor et år, skal der ske en udpegning af de eksisterende kritiske forbrugere samt stilles krav om at alle nytilslutninger skal montere en kontraventil efter måleren. Indenfor to år skal der føres tilsyn med disse forbrugere. Hvad koster det at løse problemet? Vandværkets udgift til løsning af problemet vil være mandtimer. Det skønnes, at der i alt skal bruges ca. 1 time pr. kritisk forbruger. Odder Vandværk forsyner i alt ca. 250 erhverv, hvoraf det forventes, at der skal føres tilsyn ved ca. 50%, svarende til i alt ca. 125 timer a‘ en timepris på ca. kr. 160,-, svarende til kr. 20.000. Derudover kommer udgifter til instruering af VVS-installatørerne om montering af kontraventiler udenfor måleren. UDFYLDT AF: Karin Larsen ANSVARLIG: Karin Larsen PROCES NR.: 41004M NAVN: Bortskaffelse af overskudsjord Hvad er problemet? I forbindelse med specielt ledningsrenoveringer, er der ofte jordfyld, der ikke kan genindbygges. Fyldet er defineret ”forurenet”, hvis det har ligget under/ved en vej. Indtil vedtagelsen af den nye ”Jordforureningslov” er denne form for overskudsjord udlagt på landbrugsjord. Denne udlægning kan ikke fortsætte p.g.a. forureningsrisikoen. Hvem skal deltage i afklaring og løsning af problemet? Odder Kommune har pligt til at udpege en mulig placering af overskudsjorden og skal således inddrages i problemløsningen. Hvordan skal problemet løses? Overskudsjorden skal deponeres, på en godkendt lokalitet. Mængden af overskudsjord kan reduceres ved at anvende no-dig metoder ved ledningsrenoveringer. Alternativt skal overskudsjorden køres på kontrolleret losseplads. Hvornår skal problemet løses? Problemet skal løses straks, idet vandværket løbende har overskudsjord, der i øjeblikket deponeres midlertidigt på vandværkets eget areal. Hvad koster det at løse problemet? Aflevering af rent overskudsjord på kontrolleret losseplads koster ca. kr.80,- pr. m3 og forurenet overskudsjord koster ca. kr. 970,- pr. m3. I.h.t. Miljøkortlægningen er mængden i 2000 opgjort til ca. 875 m3, hvoraf ca. 200 m3 vedrører ledningsrenovering og brud. Såfremt disse 200 m3 skulle deponeres på kontrolleret losseplads som rent overskudsjord vil det medføre en udgift på i alt ca. kr. 16.000 og som forurenet jord vil det medføre en udgift på i alt ca. kr. 194.000,-. UDFYLDT AF: Karin Larsen ANSVARLIG: Karin Larsen
Bilag I - Miljørevisionsplan – ChecklisteDette bilag indeholder et eksempel på en miljørevisionsplan for en vandforsyning. Eksemplet omfatter i alt tre individuelle miljørevisioner, der tilsammen dækker hele vandforsyningens miljøledelsessystem. For hver miljørevision er det fastlagt
Miljørevisionsplanen er udarbejdet således, at den, med tilføjelse af de oplysninger, der er omtalt i vejledningens kapitel 4 (boks 4.20), direkte kan anvendes som en procedure i vandforsyningens miljøhåndbog. Man vil ofte se, at miljørevisionsplanen udarbejdes som et dokument for sig (f.eks. som et bilag til miljøhåndbogen), som der henvises til fra miljøhåndbogens procedure. I dette eksempel er der intet i vejen for, at man udskiller procedurens afsnit 6 (som netop indeholder selve miljørevisionsplanen) som et bilag til vandforsyningens miljøhåndbog. At de to ting her er slået sammen er udelukkende sket for eksemplets skyld. Baggrund for eksemplet Eksemplet i dette bilag retter sig mod en mindre til mellemstor vandforsyning (”Store Bjergby Vandforsyning I/S”) med ét indvindingsområde, to kildepladser og et vandværk. Vandforsyningen har 4 ansatte, en driftsleder (NN), der i forhold til miljøledelsessystemet fungerer som ledelsens repræsentant, 2 driftsassistenter (PP og SS), samt en administrator (YY). Driftsassistent PP har gennemført et 2 dages kursus i hvorledes man gennemfører en miljørevision, og kan derfor optræde som intern miljørevisor i de tilfælde, hvor de reviderede områder ikke hører under ham selv eller hans chef, driftslederen. I forbindelse med gennemførelse af miljørevision samarbejdes i øvrigt med ”Lille Bjergby Vandværk I/S”. Selve miljøledelsessystemet er ikke forudsat at være certificerbart, men er på den anden side heller ikke udtryk for det mest skrabede ”husmandssystem”. Miljørevisionerne i eksemplet forudsættes gennemført i starten af år 2003. Der forudsættes i øvrigt en revisionscyclus på 1 år som følger kalender- og regnskabsåret. De tre miljørevisioner leder frem til Ledelsens Gennemgang, som er planlagt til omkring udgangen af 1 kvartal 2003. Desuden indeholder dette bilag et eksempel på en checkliste som miljørevisoren kan anvende som grundlag (evt. vejledende) for den ene af de tre miljørevisioner. I praksis vil der være en glidende overgang mellem afgrænsningen af den enkelte miljørevision og checklisten for samme. Med en detaljeret afgrænsning, er der måske ikke det store behov for en meget detaljeret checkliste, hvorimod en enkel afgrænsning (der f.eks. kun indeholder ordet ”vandindvinding”), vil skabe behov for en måske meget detaljeret checkliste. Detaljeringsgraden på checklisten vil i høj grad afhænge af miljørevisorens erfaring, ligesom den vil afhænge af resultatet af den senest afholdte miljørevision og hvilke afvigelser, der blev fundet ved denne lejlighed. Man må således forvente, at den bliver opdateret fra gang til gang. Ligeledes kan checklisten blive ændret som følge af beslutninger truffet i forbindelse med Ledelsens Gennemgang. De første gange vil checklisten formentlig indeholde de konkrete spørgsmål, der skal stilles, derefter vil den i højere og højere grad indeholde stikord om de temaer, som miljørevisoren skal spørge ind til. Vandforsyningerne kan frit anvende eksemplet og tilpasse det til deres egne forhold og anvendelse. Nedenfor følger miljørevisionsplan og checkliste, præsenteret som en procedure til anvendelse i vandforsyningens miljøhåndbog. PROCEDURE FOR FASTLÆGGELSE AF MILJØREVISIONSPLAN 1. Formål Formålet med denne procedure er at fastlægge en miljørevisionsplan for Store Bjergby Vandforsyning I/S, samt fastlægge hvorledes den vedligeholdes og opdateres. 2. Gyldighedsområde Proceduren, og miljørevisionsplanen omfatter alt indenfor den afgrænsning, der er fastlagt for selve miljøledelsessystemet. Se miljøhåndbogens kapitel 1.5. 3. Henvisninger Der henvises til følgende afsnit i miljøhåndbogen: Kapitel 1.5 Miljøledelsessystemets afgrænsning Kapitel 2.6 Gennemførelse af miljørevision (procedure) Kapitel 2.9 Ledelsens Gennemgang (procedure) 4. Vedligeholdelse af miljørevisionsplanen Miljørevisionsplanen omfatter et antal miljørevisioner som omtalt i afsnit 6. Hver enkelt miljørevision afsluttes med en rapport til ledelsen. Efter den sidste miljørevision udarbejder Ledelsens Repræsentant en sammenfatning af de gennemførte miljørevisioner. Sammenfatningen gennemgås på det ledermøde hvor Ledelsens Gennemgang foretages (se også miljøhåndbogens kapitel 2.9) Sammenfatningen skal især fokusere på følgende: ressourcer fundne mangler ved miljøledelsessystemet, de grundlæggende årsager hertil og deres afhjælpning og forebyggelse evt. ændringer til miljørevisionsplanen 5. Ansvar Ansvaret for vedligeholdelse og udførelse af denne procedure har den person i ledelsen som er pålagt rollen som Ledelsens Repræsentant. 6. Fremgangsmåde 6.1 Miljørevision 1 - Vandindvinding Afgrænsning: Miljørevision 1 skal omfatte følgende:
Desuden
Interviewpersoner: Driftsleder NN Driftsassistent PP Udførelsestidspunkt: Uge 5 / 2003 – afrapportering senest uge 16/2003 Udføres af (miljørevisor): Driftsassistent Ole Olsen, Lille Bjergby Vandværk I/S Øvrige oplysninger: 6.2 Miljørevision 2 – Vandbehandling, Administration, Miljøledelse Afgrænsning: Miljørevision 2 skal omfatte følgende:
Vandbehandling
Administration
Miljøledelsessystemet
Interviewpersoner
Udførelsestidspunkt Uge 8 / 2003 – afrapportering senest uge 9 /2003 Udføres af (miljørevisor): Driftsleder KK, Lille Bjergby Vandværk I/S Øvrige oplysninger
6.3 Miljørevision 3 - Vanddistribution Afgrænsning: Miljørevision 3 skal omfatte følgende
Interviewpersoner Driftsleder NN Driftsassistent SS Udførelsestidspunkt Uge 12/2003 – afrapportering senest uge 13 / 2003. Der skal senest i uge 15/2003 foreligge en sammenfatning af de tre udførte miljørevisioner, til brug for Ledelsens Gennemgang. Udføres af (miljørevisor) Driftsassistent PP Øvrige oplysninger Er der ikke plads til svarene på skemaet, så brug bilag med tydelig reference til det pågældende punkt. Bilag J - Miljøhåndbogens indholdsfortegnelseDette bilag indeholder et forslag til en indholdsfortegnelse for en miljøhåndbog til en vandforsyning. Indholdsfortegnelsen er lavet på grundlag af de miljøhåndbøger, som blev udarbejdet i pilotprojektets seneste fase. For hvert afsnit som håndbogen indeholder, er medtaget en forklaring til betydningen af afsnittet, set i forhold til om miljøledelsessystemet er certificeret/certificerbart, eller et husmandssystem.
Bilag K - Procedureeksempler fra vandforsyningens miljøhåndbogDette bilag indeholder en række eksempler på procedurer hentet fra de miljøhåndbøger, som pilotprojektets seks deltagende vandforsyninger udarbejdede i projektets sidste fase (fase C: Implementering). Da der er tale om procedurer udarbejdet under pilotprojektet, er procedurerne ikke nødvendigvis ”perfekte”. Der er tale om en første udgave, som meget vel kan være ændret i den udgave af miljøhåndbogen som de enkelte vandforsyninger har udarbejdet efter projektets afslutning. Da procedurerne er plukket fra forskellige miljøhåndbøger, vil det som hovedregel ikke være muligt at finde de dokumenter, hvortil der henviser fra de forskellige procedurer. Bemærk ligeledes hvorledes de enkelte vandforsyninger har anvendt forskellige standards for udformningen af procedurerne. Heller ikke her kan man tale om, hvad der er rigtigt eller forkert, men læserne opfordres til at holde de forskellige procedurer op mod indholdet af håndbogens afsnit 4.2.7 . I et par tilfælde er der medtaget samme procedurer fra forskellige vandforsyninger. Dette for at vise forskellige løsninger på det samme problem. Læserne er velkomne til at indhente yderligere oplysninger hos deltagerne – se adresseoplysninger i håndbogens forord. De procedurer, der er medtaget er følgende (nummereret med udgangspunkt i den indholdsfortegnelse, der fremgår af bilag J): 1.1 Standard for opbygning af ”Procedurer”. Procedurerne er opbygget efter følgende retningslinier: Formål: Hvorfor udarbejdes denne procedure. Gyldighedsområde: Hvor og for hvad gælder denne procedure. Ansvarlig: Hvem er ansvarlig for vedligeholdelse og implementering af proceduren. Den ansvarlige angives med titel i organisationen. Fremgangsmåde: Hvordan skal de i proceduren beskrevne aktiviteter udføres. Henvisninger/referencer: Hvilke andre dokumenter med relation til miljøstyringssystemet er relevante og hvilke eksterne dokumenter, f.eks. love, vejledninger, regulativ m.v. er relevante. 1.2 Standard for opbygning af ”Instrukser”. Instrukserne er opbygget efter følgende retningslinier: Formål: Hvorfor udarbejdes denne instruktion. Gyldighedsområde: Hvor og for hvad gælder denne instruktion. Ansvarlig: Hvem er ansvarlig for vedligeholdelse og implementering af instruktionen. Den ansvarlige angives med titel i organisationen. Fremgangsmåde: Detaljeret beskrivelse af, hvad der skal gøres og hvordan de beskrevne aktiviteter udføres. Henvisninger/referencer: Hvilke andre dokumenter med relation til miljøstyringssystemet er relevante og hvilke eksterne dokumenter, f.eks. love, vejledninger, regulativer m.v. er relevante.
Der gennemføres opfølgende kursus halvårligt i de første 2 år efter implementering af miljøledelsessystem – herefter i gang årligt, hvor samtlige medarbejdere deltager. Ved ændringer i miljøledelsessystemet har miljøkoordinator ansvaret for at medarbejderne informeres herom.
|
