Forventelige pesticidkoncentrationer i jord efter erhvervsmæssig pesticidanvendelse

9 Konklusion

Umiddelbart efter en enkelt sprøjtning med middeldosering overskrider residualkoncentrationen af 5 af de 13 pesticider det foreslåede jordkvalitetskriterie. Ved den højeste dosering er der 8 pesticider, og ved den laveste dosering er der 2 pesticider, der overskrider det foreslåede jordkvalitetskriterium på 1 mg pr. kg. Efter 3 måneder er der 4 overskridelser af kriteriet, hvilket er i tilfælde, hvor der er givet høj og middel dosering af glyphosat og pendimethalin på jord med høj og middel halveringstid. Efter 12 måneder er der ingen overskridelser af jordkvalitetskriteriet. Højeste dosering er den højeste anbefalede dosering, men der vil sandsynligvis forekomme arealer hvorpå der er anvendt endnu højere doseringer. Et eksempel på dette er de befæstede arealer, hvor der førhen har været anvendt doseringer på op til 30 kg diuron pr. ha (Amternes Videnscenter for Jordforurening).

Figur 10.   Beregnede middelkoncentrationer af de 13 udvalgte pesticider umiddelbart efter sprøjtning, og efter 3 og 12 måneder. Den optrukne linie angiver det foreslåede jordkvalitetskriterium for pesticider på 1 mg/kg jord. Ved start angives den beregnede koncentration ved lav, middel og høj dosering. Efter 3 og 12 måneder angives koncentrationen, beregnet ved 1.ordens nedbrydning ved henholdsvis lav, middel og høj halveringstid og dosis. Søjlerne angiver middeltallet og barerne angiver den højeste og laveste værdi for de 13 pesticider.

Figur 10.

Beregnede middelkoncentrationer af de 13 udvalgte pesticider umiddelbart efter sprøjtning, og efter 3 og 12 måneder. Den optrukne linie angiver det foreslåede jordkvalitetskriterium for pesticider på 1 mg/kg jord. Ved start angives den beregnede koncentration ved lav, middel og høj dosering. Efter 3 og 12 måneder angives koncentrationen, beregnet ved 1.ordens nedbrydning ved henholdsvis lav, middel og høj halveringstid og dosis. Søjlerne angiver middeltallet og barerne angiver den højeste og laveste værdi for de 13 pesticider.

Figure 10.

The columns indicate the calculated mean concentrations of the 13 pesticides immediately after treatment, and after 3 and 12 months. The full-drawn line indicates the proposed quality criterion of pesticides in soil of 1 mg/kg. The concentration immediately after spraying is indicated after low, mean, and high dosages. After 3 and 12 months the residual concentration, calculated by first-order kinetics, is indicated after spraying with low, mean, and high dosage and after low, mean, and high half-lives. The bars indicate the minimum and maximum concentration of the 13 pesticides.

Den gennemsnitlige residualkoncentration af de 13 undersøgte pesticider, umiddelbart efter sprøjtning, samt 3 og 12 måneder efter enkelt dosering, er vist i figur 10. Det er oftest pendimethalinen, der er tilbage i høje koncentrationer, hvilket skyldes, at der angives en halveringstid på op til 480 dage. Denne halveringstid er høj i forhold til de fleste andre anvendte pesticider. Der angives dog f.eks. at halveringstiden for diflufenican kan variere mellem 105 og 210 dage og for ethofumesat mellem 84 og 407 dage (Tomlin, 1997). Man kan derfor ikke udelukke, at der i enkelte tilfælde, kan findes pesticidkoncentrationer, der er over det foreslåede jordkvalitetskriterium. Dette vil hovedsagelig være tilfældet umiddelbart efter sprøjtning, men vil også forekomme efter 3 måneder, mens risikoen for overskridelser vil være meget lav efter 12 måneder, med mindre der er sprøjtet mange gange.

Ved gentagen sprøjtning er residualkoncentrationen op 15 gange jordkvalitetskriteriet umiddelbart efter sidste sprøjtning. Denne akkumulering er at forvente, hvor der sprøjtes hyppigere, end pesticiderne kan nedbrydes. Efter 3 måneder er der 6 af de 9 beregnede tilfælde, hvor residualkoncentrationen overskrider jordkvalitetskriteriet. Dette tal er faldet til 3 ud af 9 efter 12 måneder. Den gennemsnitlige residualkoncentration af mancozeb efter gentagne doseringer er vist i figur 11.


Figur 11.   Middel-residualkoncentrationerne af mancozeb umiddelbart efter hver sprøjtning, samt 3 og 12 måneder efter den sidste sprøjtning. Desuden angives den mindste og den største residualkoncentration med barer for hhv. den mindste (7 dage) og største (139 dage) halveringstid. Den optrukne linie angiver det foreslåede jordkvalitetskriterium på 1 mg/kg. 

Figur 11.   Middel-residualkoncentrationerne af mancozeb umiddelbart efter hver sprøjtning, samt 3 og 12 måneder efter den sidste sprøjtning. Desuden angives den mindste og den største residualkoncentration med barer for hhv. den mindste (7 dage) og største (139 dage) halveringstid. Den optrukne linie angiver det foreslåede jordkvalitetskriterium på 1 mg/kg.

Figure 11.  
Mean residual concentration of mancozeb immediately after spraying, and 3 and 12 months after spraying. The bars indicate the minimum and maximum residual concentrations calculated for the minimum (7 days) and the maximum (139 days) half-life, respectively. The full-drawn line indicates the proposed soil quality criterion of 1 mg/kg.

Residualkoncentrationen i jorden er beregnet udfra den forudsætning, at pesticidernes nedbrydning kan beskrives med en 1.ordens proces. Det er dog ikke altid muligt at beskrive nedbrydningen med denne simple sammenhæng. Flere undersøgelser har vist, at nedbrydningskinetikken er afhængig af pesticidkoncentrationen. Gentagen dosering, der medfører høje pesticidkoncentrationer, kan derfor muligvis give anledning til langsommere nedbrydning med tiden, hvilket ikke kan modelleres med en 1.ordens proces. Beskrivelse af residualkoncentrationen med modeller der medtager, at den procentvise nedbrydning falder med tiden, giver en større koncentration i jorden. Biotilgængeligheden af denne residualkoncentration vil dog med tiden reduceres, da bindingen til og i jordpartiklerne øges, men forandringer i det fysisk-kemiske miljø, kan øge biotilgængeligheden; eksempelvis ved forsuring af jorden eller nedbrydning af humus og lermineraler.

Generelt vil der være de største pesticidkoncentrationer i jorden umiddelbart efter sprøjtning. Ved gentagne doseringer kan det give anledning til en vis akkumulering i jorden. Pesticidkoncentrationen i jorden umiddelbart efter en enkelt sprøjtning vil overstige jordkvalitetskriteriet, hvor den højeste dosering er anvendt. Efter 3 og 12 måneder er middelkoncentrationen under jordkvalitetskriteriet ved enkeltdosering, men overskridelser kan forekomme i tilfælde hvor nedbrydningen ikke er optimal, og hvor der er anvendt mere end den laveste anbefalede dosis. Et kvalitetskriterium for jordforurening med pesticider på 1 mg pr. kg, vil i langt de fleste tilfælde kunne overholdes ved almindelig anbefalet anvendelse, men man skal være opmærksom på, at der vil forekomme overskridelser af jordkvalitetskriteriet umiddelbart efter sprøjtning og efter 3 måneder, især på arealer med gentagen sprøjtning, men kun i enkelte tilfælde efter 12 måneder.

Områder hvor der er tilført højere pesticidkoncentrationer f.eks. vaskepladser for sprøjter og steder hvor man har deponeret emballage eller tømt sprøjter, kan indeholde væsentlig højere koncentrationer end de beregnede. Der er ikke i beregningerne af residualkoncentrationerne taget hensyn til forekomsten af metabolitter, idet de skønnes at forekomme i lavere koncentrationer end moderstoffet. Da metabolitterne imidlertid kan være mere stabile end moderstoffet, er det aktuelt at undersøge forekomsten af stabile metabolitter i de dyrkede marker.

De befæstede arealer udgør områder, hvor nedbrydningen er lav sammenlignet med almindelig landbrugsjord (Figur 6 og Tabel 14), hvorfor der her kan forekomme residualkoncentrationer, der er højere end for landbrugsjord. Det har ikke i denne rapport været muligt at beregne indholdet af pesticider på befæstede arealer, da der ikke foreligger tilstrækkelige data for nedbrydning til at foretage beregninger af residualkoncentrationer. Det bør derfor undersøges ved analysering af udvalgte befæstede arealer i hvilken grad pesticider fjernes fra disse områder.