Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i væksthusproducerede planter (prydplanter og væksthusgrønsager)

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i væksthusproducerede planter (prydplanter og væksthusgrønsager)

Sammendrag

Pesticidanvendelse i væksthusproduktion

Der blev i februar 2001 i samarbejde med DEG konsulenter iværksat en forbrugsundersøgelse til estimering af pesticidforbruget i 5 hovedkulturer indenfor prydplanter (potteroser, Kalanchoë, Hedera, Chrysanthemum og julestjerner), der samlet udgør godt 30 procent af den samlede produktion, målt i stk, samt for tomat, agurk, væksthussalat og champignon. Den planlagte undersøgelse i potteroser måtte opgives, da producenterne af potteroser ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, da de blandt andet var usikre omkring formålet med undersøgelsen og anvendelse/tolkning af de indsamlede data. Da undersøgelsen i potteroser ikke var mulig, var det heller ikke muligt, at indsamle talmateriale fra EMAS gartnerier idet de fleste EMAS gartnerier producerer potteroser. Resultatet af undersøgelsen er beskrevet i delrapportens afsnit 2.3. På baggrund af undersøgelsen kan det konstateres at der er store afvigelser mellem det registrerede forbrug og den skønsmæssige fordeling af den solgte mængde. Undersøgelsen viser desuden at der er flere midler, godkendt til anvendelse i væksthus og som er solgt i undersøgelses-perioden, som ikke blev registreret brugt i løbet af undersøgelsesperioden i de gartnerier, der indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen viser også at der stadig anvendes en del midler, som ikke længere er i handlen, men hvor anvendelse af restlagre er tilladt. Endelig viser undersøgelsen at forbruget af vækstreguleringsmidler er stort men meget specifikt for hver enkelt art.

I afsnit 2.2 er forsøgt at beregne det samlede pesticidforbrug i de kulturer, som indgik i undersøgelsen. Disse beregninger viser at på grund af de mange forskellige anvendelsesområder, de relativt små arealer og de små salgsmængder af mange midler, er datagrundlaget for at beregne en behandlingshyppighed meget usikker, ligesom der er store forskelle i forhold til den teoretisk beregnede behandlingshyppighed. De foreliggende undersøgelser af forbruget af midler og behandlingsindeks kan derfor alene bruges til at sige noget om forbruget på de enkelte bedrifter i den undersøgte periode. Såfremt man ønsker at lave en samlet årlig opgørelse af behandlingshyppigheden, kræves et bedre datagrundlag.

Miljøeffekt af pesticidanvendelse i væksthuse

Ved mange væksthusproduktioner er der et betydeligt pesticidforbrug og meget hyppig anvendelse af pesticider. I forhold til miljøvurdering af pesticidanvendelsen udgør væksthuse et særligt område sammenlignet med anvendelsen i åbent land. Væksthuse kan på mange måder betragtes som lukkede systemer, hvor der ikke skal tages hensyn til naturværdier eller tab til det omgivende miljø. Men der er konstateret pesticidbelastninger af det ydre miljø, der stammer fra anvendelse i væksthuse.

Effekten på vandmiljøet af pesticidanvendelsen i væksthuse skyldes først og fremmest utilsigtede udledninger samt tab via utætte gulve. I Fyns Amt og Odense Kommune er der konstateret en betydelig reduktion i denne pesticidbelastningen af vandløb over de sidste 5-10 år. Forbedringen er blandt andet opnået ved oplysning og virksomhedsbesøg.

Forurening af jord kan ligeledes ske p.g.a. porøse eller utætte gulve, hvor pesticider udvaskes og ophobes ved uheld eller rensning af væksthusene. Forureningen kan blive et problem, hvis pesticiderne udvaskes til grundvandet eller jorden skal benyttes til andet formål. Udbringning af slam og pottemuld mv. på marker kan tilføre jorden pesticidrester. Via forbrugeren kan potteplanter nå private affaldsposer og haver. Forudsat der sker en vis fortynding af det udbragte materiale, vurderes der ikke at være store miljømæssige risici forbundet hermed, da moderne pesticider vil nedbrydes relativt hurtigt i en biologisk aktiv jord. Vi har dog ikke fundet undersøgelser af disse forhold.

Hvis produktionen i væksthuse er ”tæt” og ovennævnte problemer er kontrollerede, vil riskoen for det ydre miljø ved pesticidanvendelse være meget begrænset og en reduktion af pesticidanvendelsen vil derfor kun have ringe betydning for det ydre miljø.

Uheld med store mængder pesticider i et lukket miljø kan dog udgøre et problem ved afledning til det kommunale spildevandssystem.

Miljøvurdering af alternativerne i væksthuse

Alle foreslåede alternative strategier vil medføre en reduktion i pesticidforbruget, hvilket alt andet lige vil reducere risikoen for forurening via slam og pottemuld, kloakafløb, udsivning osv. Hvis man ved hensigtsmæssig konstruktioner og driftsmetoder reducerer risikoen for forurening af omgivelserne til at være meget lille, vil en yderligere reduktion ved nedsættelse af pesticidforbruget selvsagt kun have ringe numerisk betydning.

En bedre udnyttelse og implementering af plantebeskyttelsesmodeller og beslutningsstøttesystemer kan medføre betydelige energi besparelser for enkelte tiltags vedkommende. Det har imidlertid ikke været muligt at beregne energibesparelsen ved en samlet strategi (Strategi 1). Dette gælder også strategi 2, 3 og 4, som er beskrevet i delrapporten.

Vi har ikke for nærværende gode redskaber til at sammenregne miljørisikoen ved pesticider og CO2-emission.

Alternative metoder til forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr

Diverse forebyggende foranstaltninger kan mindske angreb og spredning af skadedyr og dermed brugen af pesticider. Forebyggende metoder vil desuden øge mulighederne for en stabil biologisk bekæmpelse. Visse forebyggende foranstaltninger er umiddelbart realisable i ethvert gartneri, mens andre kræver gartnerispecifikke ændringer, der kan være mere eller mindre tidskrævende og omkostningsfyldte.

For agurk og tomat er der ikke de samme krav til insektfrie afgrøder som for prydplanter. For de fleste skadedyr vil en mindre forekomst ikke skade kulturen hvorfor biologisk bekæmpelse med nyttedyr anvendes med stor succes i både tomater og agurker. Bekæmpelsesmidler anvendes oftest kun til at korrigere hvis den biologiske bekæmpelse kommer ud af kontrol eller til sanering ved afslutningen af en kultur. Biologisk bekæmpelse anvendes i væsentligt mindre omfang til prydplanter og potentialet for en øget brug af biologisk skadedyrsbekæmpelse ligger indenfor prydplanteproduktionen. I princippet kan alle skadedyr i danske prydplanter bekæmpes biologisk. Der er dog en række forhold som komplicerer anvendelsen i disse kulturer, herunder at der mangler essentiel viden på en række områder. Med en massiv indsats til afhjælpning af barriererne vil der kunne ske en væsentlig forøgelse i biologisk bekæmpelse i prydplater indenfor en 10 års horisont.

Udvikling og implementering af statiske eller, især, dynamiske beslutningsstøttesystemer til danske forhold vil bedre mulighederne for alternativ bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Processen er tidskrævende, men simple statiske systemer kan udvikles indenfor en periode på relativt få år. Mere komplekse statiske systemer, samt dynamiske beslutningsstøttesystemer som er anvendelige i en række kulturer, kræver derimod en større indsats. Der mangler endnu i høj grad essentiel viden og erfaring på en række områder.

Insektbekæmpelse vha. miljøvenlige gasser er en potentiel interessant metode til behandling af planter umiddelbart før de importeres/eksporteres og således ’rense’ planterne for såvel skade- som nyttedyr i de aftagerlande som har en meget lav eller 0-tolerance overfor tilstedeværelse af skade- og/eller nyttedyr på salgstidspunktet. Metoden er ikke umiddelbar anvendelig før der bliver udviklet en tilstrækkelig effektiv gasningsmetode, som ikke er planteskadelig.

Hovedkonklusioner vedrørende effekter af at anvende værtplanteresistens overfor skadedyr som en metode til reduktion af pesticidforbrug er de samme som beskrevet for værtplanteresistens overfor sygdomme i afsnittet ’alternative metoder til forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme’

Oversigt over strategier angivet i Tabel 16 i delrapporten.

Alternative metoder til forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme

Den biologiske effekt af værtplanteresistens over for patogenet kan variere fra 100% til 0% hos sorter med fuld resistens til fuld modtagelighed. Der foreligger ingen undersøgelser af, om forekomst af resistensgener påvirker effekten af nytteorganismer. Forekomst af resistens påvirker ikke planteproduktets kvalitet. Dyrkning af resistente plantesorter har ingen indflydelse på energiforbrug, arbejdsmæssig effekt eller miljøeffekt. Udvikling og implementering af screeningsmetoder for forekomst af resistens foruden vedligeholdelse af isolatsamlinger af de udvalgte patogener omfatter store merudgifter. Selve screeningsprocedurerne vurderes til at være mere kostbare end pesticidbehandlinger. Pga. der er et stort flow af nye sorter i væksthuskulturer, vil der være et kontinuert behov for resistensscreeninger. Metoderne kan implementeres umiddelbart, og en screening kan igangsættes inden for et år.

Mange forsøg med mikobiologisk bekœmpelse af både rod- og bladpatogene svampe i forskellige forskergrupper verden over har givet lovende resultater, men der er endnu kun få eksempler på at denne metode også virker under gartnerpraktiske dyrkningsforhold. Der er således endnu ikke grundlag for at mikrobiologisk bekœmpelse fuldstændig vil kunne erstatte kemisk bekœmpelse, men en yderligere udbygning af videngrundlaget om disse antagonister vil kunne skabe baggrund for bedre udnyttelse af mikrobiologisk bekœmpelse af sygdomme i fremtiden. For at få en mere præcis evaluering af mikrobiologiske midlers effektivitet er det nødvendigt at udvikle patosystemer, som kan opskaleres til gartnerilignende forhold. Det er endvidere vigtigt at der fokuseres mere på muligheder for at kombinere forskellige bekæmpelsesmetoder og integrere mikrobiologisk bekæmpelse med gartnerpraksis som en del af en flerstrenget strategi til bekæmpelse af sygdomme i væksthuskulturer.

Der findes p.t. ingen retningslinjer for godkendelse af mikrobiologiske midler.

Oversigt over strategier angivet i Tabel 20 i delrapporten.

Alternative, ikke-kemiske metoder til vækstregulering af prydplanter

På trods af, at kemiske vækstreguleringsmidler udgør hovedparten af den mængde pesticider som anvendes til væksthusproduktion af pryplanter, er forskning i alternative, ikke-kemiske metoder til vækstregulering af prydplanter kun i meget begrænset omfang medtaget i nuværende forskningsprogrammer. Indsatsen er her langsigtet, hvorfor brug af en del af de omtalte metoder først vil kunne ske på længere sigt. Igangværende forskning med fokusering på alternative, ikke-kemiske metoder til vækstregulering peger på, at der er flere metoder med et stort potentiale og som med en yderligere forskningsindsats med tiden kan tages i anvendelse og medvirke til at reducere brugen af kemiske vækstretarderingsmidler. På nuværende tidspunkt anvendes alternative metoder til vækstregulering kun i meget begrænset omfang i gartnerierne og kun i få kulturer. Kun få alternative metoder er færdigudviklet til at kunne anvendes i praksis og udover en øget forskningsindsats på dette område kræves ligeledes en implementeringsfase i erhvervet med konsulentvejledning til en tilpasning af metoderne til den enkelte kultur før der kan ske en væsentlig reduktion i anvendelse af kemiske vækstreguleringsmidler.

Oversigt over strategier angivet i Tabel 21 i delrapporten.

Alternative metoder til reduceret anvendelse af øvrige midler (desinfektions- og holdbarhedsmidler

Desinfektionsmidler er ikke underlagt bekæmpelsesmiddellovgivningen og anvendelsen er således ikke reguleret. Omfanget af anvendelsen af desinfektionsmidler i væksthuse kendes ikke p.t.

Forhandlerne og forbrugerne af potteplanter stiller store krav til planternes holdbarhed. I nogle potteplantekulturer behandles blomsterne med det kemisk holdbarhedmiddel (natriumsølvthiosulfat), som p.t. er det eneste godkendte holdbarhedsmiddel til prydplanter, for at den enkelte blomst skal holde sig bedre. Der er igennem de seneste år udviklet et nyt holdbarhedsmiddel (1-MCP) som anvendes med stor succes især til snitblomster i USA. Af potentielle metoder til forbedring af planters holdbarhed har hærdning af planter under produktionen vha. reduceret tilgængelighed af vand- og næringstoffer (især P og N) vist lovende resultater.

Oversigt over strategier angivet i Tabel 22 i delrapporten.

Indbyggelse af de nævnte alternative metoder i forskellige miljøstyringssystemer

Samtlige strategier som er beskrevet i delrapporten kan umiddelbart indbygges i de forskellige miljøstyringssystemer (f.eks. MPS og EMAS) som et stigende antal væksthusproducenter tilknyttes. Især reduktion af pesticider men også energibesparelse og mindre gødningsforbrug er områder som kan give gartneriet en bedre klassificering inden for miljøstyringssystemet MPS.