Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i væksthusproducerede planter (prydplanter og væksthusgrønsager)Bilag B Hørende til afsnit 2.3
Rapport vedrørende pesticid forbruget i de danske væksthusgartnerier – potteplanter. den 30. april 2001 I perioden fra den 15. februar 2001 til den 6. marts fik 21 potteplanteproducenter tilsendt spørgeskema vedrørende pesticidforbruget i årene 1998, 1999 og 2000. 11 ud af 21 gartnerier valgte at deltage i undersøgelsen. 5 af gartnerierne er tilmeldt det hollandske miljøstyringssystem MPS. Gartnerierne har indsendt sprøjtejournaler eller selv udfyldt spørgeskemaet på baggrund af sprøjtejournaler og/eller MPS-tal. I følgende vil resultaterne af undersøgelsen kunne ses. Det fremgår ikke hvilke gartnerier, der har deltaget i undersøgelsen, da de blev lovet fuld anonymitet. Udfra det talmateriale, der er blevet indsendt er der blevet beregnet forbrug pr. 1000 planter for hvert gartneri. Ud fra disse tal er det samlede forbrug for kulturen blevet beregnet, og til sidst mg aktivstof pr. 1000 planter. Der er talmateriale for følgende potteplantekulturer:
Forbrug pr. 1000 planter (ml eller gram handelsvare). Vækstregulering: Kalanchoé retarderes med 3-4 gange med Alar og CCC. Bonzi prøves i nogle gartnerier. Gartnerierne valg af sorter, vandsystem, vandingsteknik, klimaforhold og produktionsforhold har indflydelse på forbruget af retarderingsmidler. Svampemidler: Der bruges ingen kemiske svampemidler forebyggende. De gange der benyttes svampemidler, er det i forbindelse med et angreb – oftest meldug. Insektmidler: Lus er det skadedyr, der volder de største problemer i Kalanchoé, og der sprøjtes, når der er angreb. Et af gartnerierne har oplyst, at der sprøjtes 0,35 gange pr. hold. Desinfektionsmidler: Deosan Flora tilsættes vandingsvandet i flere gartnerier og bruges til desinfektion af borde. Andre midler: Der lægges vægt på at stiklingerne skal være sunde og rene. Dette opnås Blandt andet ved at bruge biologisk bekæmpelse i moderplanter og formering. En god hygiejne vægtes højt, da det nedsætter risikoen for angreb af såvel svampe som insekter. Til forbyggelse af svampeangreb i roden benyttes i nogle gartnerier forskellige mikrobiologiske produkter (Binab T, Biofungus m. m ). Endvidere benyttes Deosan Flora og Polygrøn X til at nedsætte smittetrykket i vandingsvandet. Samlet produktion i Samlet forbrug af pesticider i Kalanchoé 10 cm ( kg eller liter). 2. Mini-julestjerner Forbrug pr. 1000 planter (ml eller gram handelsvare). Væstregulering: Mini-julestjerner sprøjtes 1-2 gange med Bonzi og 6- 12 gange med CCC. Antal sprøjtninger med CCC afhænger af sort og den ønskede slutstørrelse på planterne Svampemidler: Det behandles 1 gang med Rizolex forebyggende i forbindelse med stikning. Rhizoctonia er den patogene svamp, der giver størst problemer i julestjerner. Insektmidler: Der behandles forebyggende mod sørgemyglarver. Her anvendes Pageant eller Nomolt. Der behandles ofte 1 gang. Applaud er anvendes i nogle garntnerier forebyggende mod mellus. Der behandles 1-2 gange. I julestjerne gøres der endvidere følgende for at undgå angreb af hvide fluer: Svampeangreb forebygges ved Samlet produktion i Samlet forbrug af pesticider i mini-julestjerner (kg eller liter). 3. Argyranthemum frutescens Forbrug pr. 1000 planter (ml eller gram handelsvare).
Vækstregulering: Argyranthemum frutescens retarderes hovedsageligt ved udvanding af CCC eller limit. CCC/limit udvandes 4-6 gange. Svampemidler: Pythium/Phytophthora og Rhizoctonia er de alvorligste skadegører i A. frutescens. Der behandles forebyggende med enten Aliette eller Rizolex afhængig af skadegører. Insektmidler: Der anvendes kun insektmidler, hvis der kommer angreb af et skadedyr under produktionen. Desinfektionsmidler: Deosan Flora bruges til desinfektion af borde – især i formeringen. Øvrige borde desinficeres normalt inden opstart af kulturen. Samlet produktion i Samlet forbrug af pesticider i Argyranthemum frutescens (kg eller liter). 4. Hedera helix Forbrug pr. 1000 planter (ml eller gram handelsvare). Svampemidler: Svampemidllerne anvendes forebyggende mod Pythium, Phytophthora og Fusarium, der er meget alvorlige skadegører i Hedera. Insektmidler: Der sprøjtes mod spind, lus, hvide fluer og trips. Langt de fleste sprøjtninger, sker når der er konstateret angreb af et skadedyr. Desinfektionsmidler: Desinfektionsmidlerne bruges til at holde smittetrykket nede. Borde vaskes og desinficeres. En god hygiejne er meget vigtig i Hedera, da den let angribes af rodpatogene svampe. Andre tiltag: I et af gartnerierne bruges der biologisk bekæmpelse i moderplanterne og formeringen. Målet er at holde moderplanterne fri for skadegørere, og hermed undgå infektioner i formeringen og den videre produktion. Samlet produktion i Samlet forbrug af pesticider i Hedera helix(kg eller liter).
Bemærkninger til resultaterne for potteplanterne Det indsamlede talmateriale viser, at vækstreguleringsmidlerne udgør den største andel af de pesticider, der bruges til produktionen af de blomstrende potteplanter som indgår i undersøgelsen. Blomstrende potteplanter behandles en til flere gange med et eller flere vækstreguleringsmidler for at opnå en kvalitet, der tilfredsstiller forbrugerens krav. Behandlingshyppighed,koncentration og valg af vækstreguleringsmiddel variere meget mede kultureren. CCC er det vækstreguleringsmidler, der anvendes i de største mængder. Det bliver blandt andet brugt i store mængde til margeritter. Jeg mener, at det muligt at reducere forbruget af vækstreguleringsmidler ved blandt andet at se på udbringningsmetoden, alternative midler og alternative metoder. Allerede nu arbejdes der i mange gartnerierne på at forbedre sortimentet og produktionsmetoden, så der blandt andet skal behandles mindre med vækstreguleringsmidler. Der arbejdes med Topflor og Bonzi som supplement/erstatning for blandt andet CCC. Dette vil være med til at bringe mængden af CCC ned. Dette kræver, at Topflor og Bonzi fortsat er tilgængelig for potteplanteproducenterne. Alternative metoder som negativ DIF og udtørring anvendes allerede som supplement til vækstreguleringsmidlerne. Interessen for forsøgene med lav P og tørkestress er stor, og arbejdet med at få omsat resultaterne til praksis er så småt begyndt. De alternative metode (lav P, tørkestress, negativ DIF m.m) vil ikke fuldstændigt kunne afløse brugen af vækstreguleringsmidler. Vækstreguleringsmidlerne og de alternative metoder vil supplere hinanden.
Med venlig hilsen
|
