| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frugt og bær

Sammendrag

Produktion af frugt og bær

Produktionen af frugt og bær er meget intensiv. Der kræves store investeringer i maskiner og etablering, samt en stærk specialisering af avleren. Etableringsudgifterne ligger fra 11.000-100.000 kr. per ha. Der bruges meget arbejdskraft, specielt på grund af håndplukning i konsumfrugt.
Produktionen af frugt og bær svinger meget mellem årene afhængig af klimatiske variationer. Priserne fastsættes på grundlag af internationalt udbud. Der findes ingen fastsatte mindstepriser og ingen EU-støtteordninger til produktion af frugt og bær. Disse forhold betyder, at indtjeningen for avleren svinger meget mellem årene.
Frugt og bær er kvalitetsprodukter, og der findes fælles EU-kvalitetsregler for produkterne. Disse kvalitetsregler skal være overholdt, før det er tilladt at sælge varerne i butikkerne. Produkterne skal som grundregel være hele, sunde og opfylde størrelseskravene.
Det totale areal med frugt og bær var i 1997 ifølge Danmarks Statistik på 7341 ha fordelt på ca. 500-600 bedrifter. Den totale produktion af de nævnte kulturer var på 32.763 tons i 1997 med en produktionsværdi på 190 millioner i 1997 (tabel 2). Den totale produktion i 1997 var meget lav for surkirsebær og solbær. Det samlede forbrug var i 1997 på 23,2 kilo pr. forbruger i Danmark.
Det totale areal med fuldt omlagt økologisk frugt og bær i Danmark var på 215 ha i 2000. Der er 137 ha under omlægning. Heraf er der 71 ha med æbler. Den totale økologiske frugt- og bærproduktion (inklusive arealer under omlægning) sker på 5.0 procent af det totale areal af frugt og bær.

Pesticidanvendelse

Det totale salg af pesticider i perioden 1996-1999 er opgjort udfra miljøstyrelsens opgørelse over mængder solgt aktivstof. På grund af de mange forskellige anvendelser, de relativt små arealer og de små mængder af de fleste midler, er datagrundlaget for at fordele den solgte mængde og efterfølgende at beregne en behandlingshyppighed ikke til stede.
For flere af de vigtigste skadevoldere er der kun godkendt få eller et enkelt middel og for enkelte skadevoldere slet ingen. Mange er ældre midler, der effektivitets- og miljømæssigt med fordel kunne suppleres eller erstattes af nyere midler. Men som situation er, udvikles kun få nye midler til det danske marked. Behandlingsindexet for 1998-2000 er opgjort ved anvendelse af avleres sprøjtejournaler. Der er tale om middelstore til store avlere, som er repræsentativt geografisk fordelt. For pærer er alle avlere i undersøgelsen IP-avlere, for æbler indgår dels en gruppe af IP-avlere, dels en mindre gruppe ikke-IP-avlere til sammenligning.
Behandlings indexene ligger på ca. 11 for hhv. jordbær og surkirsebær og ca. 13 for solbær. I solbær og surkirsebær er der tale om et fald på 10 procent siden perioden 1994-96. For pærer er indekset 15.4 og uændret. For æbler er opgørelsen delt op i IP og ikke-IP avlere. IP-avlere har et lavere behandlingsindex end ikke IP på hhv. 24,5 og 27,1. Behandlings indekset for æbler er faldet fra 25,5 i perioden 1994-1996. Hovedsagelig pga. reduktion i brugen af og mængden af godkende svampemidler.
Udgifterne til pesticider pr. år pr. Ha svinger fra 2.230 kr. for surkirsebær til 4.750 kr. for æbler.

Miljøeffekt

I frugtplantager er der et anseeligt pesticidforbrug. I perioden 1996 – 1999 er der anvendt mellem 6 og 15 kg a.s. fungicider per ha, svarende til en behandlingshyppighed på 3,8 – 9,1. Der er brugt 0,48 – 0,84 kg a.s. insekticid per ha, svarende til en behandlingshyppighed på 0,9- 1,9. Der benyttes kun lidt vækstregulatorer i frugtproduktionen.

Det store forbrug sammenlignet med landbrugsafgrøder udgør også en relativ højere risiko for tab af pesticider til det omgivende miljø. I frugtplantager behandles træer ofte med et sprøjteudstyr der bevirker en betydelig risiko for drift. Denne risko reduceres dog ved tilstedeværelse af læhegn rundt om plantagen, hvilket er det mest almindelige. Risikoen for afdrift kan endvidere reduceres ved anvendelse af moderne sprøjteudstyr, der kun sprøjter når bommen passerer et træ og evt opsamler en del af den overskydende sprøjtevædske.

Tabet af bekæmpelsesmidler til grund- og overfladevand er dårligt undersøgt under danske forhold, men i det omfang de store mængder anvendte pesticider når jordoverfladen er der en risiko for udvaskning. I uforstyrret jord uden intensiv jordbehandling er der en relativt stor sandsynlighed for, at en stor del af vandet efter en nedbørshændelse bevæger sig via gange dannet af orme og pattedyr og derfor hurtigt kan transportere pesticidrester over betydelige afstande.

Den store dræningseffekt modvirker tendensen til overfladeafstrømning, hvorimod bar jord øger risikoen for overfladeafstrømning.

Talrige undersøgelser tyder på, at der kun er en lille risiko for direkte dødelig forgiftning af ynglefugle selv i plantager, hvor der anvendes meget giftige insekticider, som ikke er tilladt i Danmark. Årsagerne til den ringe dødelighed er formentlig en kombination af, at fuglene finder en stor del af deres føde uden for de behandlede arealer, at føden i plantagen ikke er så kontamineret som man skulle tro, og at fuglene ofte mister appetitten ved indtagelse af toksiske insekticider. De foretagne undersøgelser gælder kun for de hyppigste arter. Det bemærkes endvidere, at tætheden af ynglepar ved sæsonens start i mange tilfælde primært er reguleret af forhold uden for frugtplantager, dvs. tætheden i arternes primære ynglehabitater.

De foretagne undersøgelser tager ingen hensyn til, at effekten af pesticidbehandlingerne ofte er størst på fuglenes fødegrundlag. Flere undersøgelser peger på, at driftsformen inklusive pesticidanvendelsen, har stor betydning for fuglefaunaen i frugtplantager.

Det er uheldigt at de mange undersøgelser ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til fuglenes regionale populationsstruktur samt fødekædeeffekten.

Forekomsten af bundflora er generelt af stor betydning for både hvirvelløse dyr og hvirveldyr.

Hyppig anvendelse af pesticider ødelægger den naturlige regulering af visse skadedyr. I integreret produktion forsøger man at tage hensyn til dette ved at anvende så få og så specifikke midler som muligt.

Undersøgelser af jordbundens mikroflora tyder ikke på, at de i Danmark nu anvendte midler har længerevarende effekt på de mikrobiologiske processer ved normale doseringer.

Sprøjteteknik

Ved konventionel tågesprøjtning af frugtplantager nedsætter et veletableret læhegn afdriften til naboarealerne i gns. gennem vækstsæsonen med mere end 70%. Tunnelsprøjter kan i gns. nedsætte det samlede tab med 25-30%, men kan ikke anvendes i alle frugtafgrøder. Sensorteknikken nedsætter afdriftstabet med i gns. 20-30% og kan sandsynligvis anvendes i alle frugtafgrøder. I forsøgene har sprøjtning med elektrostatisk sprøjtevæske til frugttræer endnu ikke opnået så gode forsøgsresultater.
I en del europæiske lande eksisterer der i dag mulighed for at få testet sin tågesprøjte’s funktionsevne. Disse tests er baseret på officielle retningslinier, der indeholder en række specifikke krav, som den enkelte tågesprøjte skal opfylde og derved også forøge miljøsikkerheden. Testen er også en hjælp for frugtavleren til at få sin sprøjte indstillet korrekt, så der opnås den bedste effekt af behandlingen med mindst mulige negative følger både for miljøet og sprøjteføreren.

Planteekstrakter og ikke-syntetiserende naturstoffer

Effekten af planteekstrakter og andre naturstoffer til bekæmpelse af skadevoldere på planter har været kendt og anvendt længe, for flere stoffers vedkommende i århundreder. Men siden fremkomsten af syntetiserede kemiske midler er udvikling og anvendelse stort set ophørt i den vestlige verden.
De senere års stigende interesse for økologiske dyrkning har givet fornyet interesse for disse stoffer. Selvom flere af dem er på EU-listen over hjælpestoffer, der er tilladt i økologisk dyrkning, er det i Danmark en betingelse at de er godkendt af Miljøstyrelsens efter dansk lovgivning, og det er kun få af stofferne. Der kendes en lang række stoffer, der udviser en eller anden form for regulerende egenskaber på insekter, svampe og i visse tilfælde også ukrudt. Følgende stoffer er de hyppigt nævnte og de fleste kan, i forskellige lande, købes som handelspræparater eller som råvare til hjemmeproduktion af selve bekæmpelsesmidlet. De mest udbredte er pyrethrum, nikotin, derrisrod (rotenon), neem, kvassia, , Reuneutria sachalinensis (Milsana), hvidløgsekstrakt, mineralolier, vegetabilske olier, æteriske olier, algeudtræk., svovl, kobber, natriumbicarbonat, gelatine, natriumsilikat og kaliumpermangenat.
Mange af stofferne er bredtvirkende overfor insekter, og er ofte giftige overfor vandlevende organismer, men med relativ lille giftighed overfor varmblodede dyr. Visse stoffer som f.eks. nikotin er dog meget giftigt også for højerestående dyr. De fleste af stofferne nedbrydes meget hurtigt i miljøet, hvorfor effekten er kortvarig. Dette er, set udfra et bekæmpelsesmæssigt synspunkt, uheldigt og kræver hyppige behandlinger. Modsat er det, udfra et miljømæssigt synspunkt, en positiv egenskab.
Der findes meget lidt videnskabeligt dokumentationsmateriale vedrørende effektiviteten under markforhold af planteekstrakter og ikke-syntetiserede stoffer. I Danmark er der i dag følgende midler baseret på planteekstrakter eller naturstoffer godkendt og markedsført: Forsæbede vegetabilske olier, Paraffinolie, Gelatine og svovl.

Ikke kemiske metoder til bekæmpelse af ukrudt

Alle frugt- og bærafgrøder er flerårige, oftest vedagtige rækkeafgrøder. Sådanne afgrøder giver større mulighed for mekaniske metoder til ukrudtsbekæmpelse. Dækning af jorden med organisk materiale reducerer ukrudtsvæksten samt reducerer fordampningen fra jordoverfladen, således at planterne har en bedre vandforsyning. Ulemperne ved dækning af jorden er en øget risiko for skader efter mus, som godt kan lide at bo i organiske materialer, samt en øget risiko for skader på blomsterne ved udstrålingsfrost om foråret.
Forsøg i æbler har vist, at dækning med halm eller plastik bør foretrækkes frem for flis.
Jorddækning i solbær er lidt problematisk, idet solbær plantes dybt for at få et godt rodfæste, så buskene kan klare den mekaniske høstning. Det er derfor vanskeligt at holde rent inde i solbærbuskene og heller ikke muligt at dække jorden i midten af busken.
Dækning af jorden i jordbærproduktionen med farvet plastmateriale har været prøvet i praksis bl.a. for at reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse. Men det har i flere tilfælde øget problemerne med meldug og med øresnudebiller samt givet flere vinterskader i jordbærplanterne.
Dækafgrøder er en kontrolleret og ønsket plantevækst i plantagen. Det anbefales, at dækafgrøden kun vokser i køregangen mellem rækkerne, idet forsøg har vist at plantevækst helt ind til træerne/buskene giver en kraftig konkurrence med produktionsafgrøden. Frugt og bær har mest brug for vand og kvælstof om foråret, derfor er det vigtigst at sørge for en god tilførsel i denne periode.
Anvendelsen af efterafgrøder er ikke så anvendelig i frugt og bær, idet det er meget langvarige kulturer, hvor systemet gerne skulle finde en ligevægt, og hvor så lidt jordbearbejdning som muligt er bedst for at skåne rødderne og dermed væksten.
Flammebehandling kan ikke anbefales til bekæmpelse af flerårigt ukrudt i beplantninger, fordi bekæmpelsen skal udføres meget hyppigt for at være effektiv og derfor er meget dyrere end kemisk og mekanisk renholdelse.
Til brug i større vedplantekulturer som læhegnsbeplantninger og frugtplantager, er der i dag udviklet en redskabstype som vha. en mekanisk føler er i stand til at renholde ganske tæt omkring træer.
Mekanisk renholdelse vil bevirke, at træernes rodsystem skades. Men til kernefrugt er metoden anvendelig selvom tilvæksten og dermed udbyttet reduceres lidt. Mekanisk renholdelse af surkirsebær er problematisk, idet en skade på rødderne betyder en øget produktion af rodskud.
Ved den nuværende dyrknings- og specielt plantemetode i solbær, er en effektiv mekanisk renholdelse ikke mulig.
Mekanisk renholdelse i jordbær er blevet mere og mere udbredt i de sidste år. Metoden kræver, at planterne plantes 2-3 cm dybere end normalt, så de ikke rives op ved behandlingen. Den mekaniske renholdelse starter ca. 10 dage efter plantning, hvorefter der jævnligt harves med langfingerharve over hele arealet. Metoden skal dog kombineres med rækkefræsning i august, når halm og udløbere skal fjernes efter høstsæsonen.
I praksis har mekanisk ukrudtsbekæmpelse i jordbær vundet stor udbredelse i praksis især i etableringsfasen, men der er stadig behov for at supplere med kemisk bekæmpelse mod vanskelige ukrudtsarter herunder eenårig rapgræs. Af nye metoder som skønnes at være tilgængelige for praksis i løbet af en 10-årig periode nævnes: varmebehandling af jord i bånd eller punkter, mekaniske lugeelementer, laserskæring af ukrudt, UV-lys og elektrisk bekæmpelse.

Biologisk og mikrobiogisk bekæmpelse af svampesygdomme

Biologiske og mikrobiologiske bekæmpelsesstrategier omfatter følgende metoder:

• Udbringning af levende organimser / mikroorganismer.
• Udbringning af stoffer af biologisk art, som virker ved at stimulere naturligt forekommende organismer. 
• Kulturtekniske metoder, der stimulere naturligt forekommende organismer.

Sanering ved findeling af blade i efteråret kombineret med urea og / eller antagonist behandling vil givetvis reducere de første infektioner af æbleskurv. Dog skal man være opmærksom på smitstof fra greninfektioner, som ikke bekæmpes ved de nævnte metoder. Der er p.t. ingen tilgængelige mikrobiolgiske bekæmpelsesmidler, men der foregår nogen forskning inden for området. Mikrobiologisk bekæmpelse af konidieinfektioner kræver formentlig mange behandlinger i sæsonen (svarende til frekvensen af fungicidsprøjtninger) p.g.a. de mange infektionsperioder.
Beskæring af grene med pustler i sensommeren kan nedsætte kilden til smitstof fra gloeosporium. Gloesporium-råd ses hyppigst under lagring, men bekæmpelse kan formentlig sættes ind i plantagen ved evt. at udbringe antagonistiske organismer, som kan modvirke infektion, dog er der ingen kendte.
Der er flere produkter på verdensmarkedet, som muligvis kan bekæmpe grå monilia under plantageforhold. Der foregår en del forskning, specielt i Spanien og USA, m.h.p. udvikling af mikrobiologiske produkter til bekæmpelse af både grå monilia og gul monilia (efterhøst sygdom).
Strategier for bekæmpelse bør koncentreres om sanering ved fjernelse af angrebne grene og mummificerede frugter, samt evt. behandling med antagonistiske svampe under blomstring for at forebygge infektioner. Ligesom for æbleskurv vil strategier til kontrol af kirsbærbladplet være rettet mod de overvintrende stadier af patogenerne i blade (urea, antagonister, mekanisk findeling) potentielt reducere de første infektioner på nyt løv det efterfølgende forår og dermed muligvis også de sekundære infektioner. De forskellige metoder kan evt. kombineres for derved at opnå en øget effekt. P.t. er der ingen tilgængelige produkter med antagonister mod kirsebærbladplet. Behandling af blade med 2% urea efter løvfald anbefales i forvejen i surkirsebæravl..
Gråskimmel angriber mange plantearter, smitstof kan således stamme herfra og kan derfor være svær at bekæmpe uden fungicider. Mikrobiologisk bekæmpelse af gråskimmel er sandsynligvis mulig med Trichoderma spp. og Gliocladium spp.. Gentagne behandlinger i vækstsæsonen må påregnes.

Alternative metoder skadedyr

I de senere år er der opstået problemer med skadedyr, som ikke tidligere var et problem. Tidligere blev disse dyr bekæmpet ved brug af bredspektrede pesticider. Disse bredspektrede midler er der ikke så mange godkendte af mere. Derfor optræder disse problemskadevolder både i almindelig og integreret produktion. Der er opstået problemer med f.eks. pæregalmyg, pærebladlopper og bladtæger. Hvis man derfor skal have bragt antallet af skadedyr ned på et acceptabelt niveau, er det nødvendigt at tage andre metoder i brug, som f.eks. mekanisk bekæmpelse, biologisk bekæmpelse osv.
Næsten alle skadedyr har naturlige fjender, men i mange tilfælde er sammenhængene ukendte eller dårligt beskrevet. Det er imidlertid nødvendigt, at man kender skadedyrenes naturlige fjender såvel som deres betydning for at kunne tilpasse sædskifter og dyrkningssystemer, så de bliver optimale i forhold til en udnyttelse af de naturlige fjender.
Når der tales om insektresistens hos planter, er der sjældent tale om “on/off” fænomener. Som regel er resistensen delvis. Det kan komme til udtryk ved, at de pågældende skadedyr af adfærdsmæssige årsager vælger en anden art eller sort, da planten er umuligt at kolonisere, lægge æg i, er frastødende osv. Det kan også komme til udtryk som fysiologiske årsager, hvor skadedyrene ikke ’trives’ så godt på planten, og derfor ikke gør den store skade. I ekstreme tilfælde, vil insekterne dø.
Delvis resistens er imidlertid af stor betydning, da selv små sortsforskelle kan få store populationsdynamiske effekter. En anden form for delvis insektresistens er tolerance. Her har planten udviklet et “system”, som gør det muligt at fortsætte væksten og give stort set normalt udbytte trods et insektangreb.

Alternative metoder svampesygdomme

Varsling mod æbleskurv er almindelig brugt i Danmark og i udlandet. Mange forskellige PC-programmer er udviklet til at håndtere og forbedre forudsigelsen af varslingen.
Infektioner af æbleskurv er korreleret med temperaturen og svampesporerne behøver våde blade for at spire. Varslingsprogrammer til at forudsige infektioner har været i anvendelse i æbleplantager siden 1990 i Danmark. Dette er et meget vigtigt redskab i en integreret produktion.
Varslingsapparatet forudsiger hvornår forholdene for sporespiring er tilstede og udsender et varsel. For at kunne bekæmpe en skurvinfektionen efter sporespiring har fundet sted er det nødvendigt at bruge såkaldte helbredende (kurative) svampemidler i stedet for forebyggende midler.
Et nyt varslingsprogram er under udvikling og afprøvning. Programmet er en udbygning af de etablerede programmer, idet der er indbygget yderligere viden om skurvsvampens biologi, træernes vegetative vækst og viden omkring pesticider og deres nedbrygning. Dette program er under afprøvning i Danmark i øjeblikket både i forsøg og i praksis. Programmet har også potentiale for økologiske avlere, idet det er så fintfølende, at man kan nå at bruge forebyggende midler, hvis udviklingen i æbleskurv infektionen følges meget tæt. Man kan bruge svovl i timerene efter askospore udslyngningen, men før forholdene for sporespiring er til stede. Brugen af dette program kan formentlige forbeder både timing og effekt af pesticider, som bruges til bekæmpelse af æbleskurv, både i traditionel og økologisk produktion.
I England er der udviklet et varslingssystem for sekundær udvikling af æblemeldug, PodemTM, der er kommercielt tilgængeligt og desuden beskrevet i detaljer. Vækstsæsonen dækkes fra begyndende udspring til væksten af nye skud stopper.
En kurativ sprøjtestrategi er blevet udviklet mod kirsebærbladplet i Danmark. Strategien baseres på en PC-varslingsmodel opbygget ud fra metrologiske data i plantagen.
Ved at vente med fungicidbehandling til varslet var højt blev antallet af sprøjtninger reduceret til fra 1-4 gange om året i samme periode periode i forhold til den forsigtige strategi, hvor der blev sprøjtet fra 3-9 gange om året. I 3 ud af 4 år var der tilfredsstillende resultat ved at bruge det høje varslings niveau Hvis der lægges en speciel strategi for sprøjtning omkring sprøjtefristen anbefales strategien brugt i praksis. Dog mangler der en del programmering for at gøre programmet mere brugervenligt, samt erfaringer fra storskalaforsøg.

Sortsresistens

Æbleforædling har de sidste 20 år haft resistens mod æbleskurv som et hovedmål. Mange skurvresistente æblesorter er blevet frigivet fra forædlingsprogrammerne de sidste 10-15 år.
Forædling er en langvarig proces. Fra forædlingen starter og til en ny sort kan frigives går der 20 år.
Fremtiden i en økologisk æbleproduktion er at dyrke sorter, som er resistente overfor æbleskurv. I øjeblikket høster vi udbyttet af de foregående års forædlingsarbejde, og der kommer mange nye sorter frem og spisekvaliteten bliver bedre og bedre. Det vil sige en spisekvalitet mere i retning af de sorter, som er populære hos forbrugerne.
I øjeblikket er der 2 skurvresistente æblesorter, som har en tilfredsstillende kvalitet, der anbefales som prøvesorter.
Æble- og pæresorter har forskellig naturlig modstandsdygtighed over for skurv. Til økologisk æble- og pæreproduktion findes der en liste af sorter som anbefales til dyrkning.
Inden for surkirsebær er der ikke foretaget så mange undersøgelser, for at se på hvordan angreb af sygdomme kan reduceres uden brug af pesticider. Af de to almindeligst dyrkede sorter af surkirsebær ‘Stevnsbær‘ og ‘Kelleris‘, er ‘Stevnsbær‘ den mindst modtagelige for sygdommen grå monilia, hvorfor den må foretrækkes til en dyrkning uden brug af plantebeskyttelse.
En anden væsentlig skadegører i surkirsebær er kirsebærbladplet. De 3 dyrkede sorter havde næsten samme følsomhed overfor sygdommen.
De alvorligste svampesygdomme i solbær er skivesvamp, filtrust og meldug. Sorternes naturlige modstandsdygtighed overfor svampesygdomme er undersøgt. Ud fra dette anbefales nogle sorter til et dyrkningssystem, men reduceret pesticidanvendelse.
Gråskimmel er den alvorligste sygdom i jordbær. Der findes i dag sorter, som er modstandsdygtige mod gråskimmel, mens fuldt resistente sorter endnu ikke er til rådighed. De bedste sorter i øjeblikket er Honeoye og Symphony.
Når det gælder sorters modstandsdyrgtighed overfor skadedyr udvises ikke den samme brede i følsomhed. Der findes ingen kendte sortsresistenser. Nogle æblesorter har dog en større modtagelighed overfor angreb af frugttræspindemider og æblebladhveps.
Solbærknopgalmider er den alvorligste skadevolder i solbærdyrkningen. I øjeblikket forsøges det at forædle nye sorter, som er resistente overfor knopgalmider især i Skotland. Der er nogle enkelte sorter på markedet, som er resistente. Dog er det først fra 2002 muligt at købe stiklingere af disse sorter til erhvervsproduktion.

Dyrkningsstrategier og teknikker

Når der etableres flerårige plantninger er det første skridt til at forebygge angreb af sygdomme og skadedyr at bruge sundt plantemateriale. Hvis der startes med inficeret plantemateriale vil dette oftest skabe yderligere problemer i hele kultur forløbet.
Der findes forskellige muligheder for at reducere angreb af svampesygdomme. Svampesygdomme kan dog ikke bekæmpes ved dyrkningstekniske foranstaltninger, men niveauet af sygdommene kan nedsættes, specielt i starten af sæsonen. Hvis der er optimale klimatiske forhold for en aktuel sygdom, kan den udvikle sig kraftigt i løbet af sæsonen.
Skurv overvintrer i nedfaldet løv fra året før, derfor er omsætning eller fjernelse af gamle blade vigtigt.
Desuden vil en beskæring og formning af træerne således, at de bliver små og åbne, nedsætte risikoen for skurvsmitte. Skurven overvintrer også på grenene. For at forhindre dette er det vigtigt, at træerne ikke vokser til langt hen på efteråret. Hvis væksten fortsætter efter, at man er holdt op med at bekæmpe sygdommen, kan sene skurvangreb etablere sig i nyt urteagtigt ved. Skurven angriber ikke gamle blade eller ved.
Meldug er en svampesygdom, som især ses på grenene. Den ses som hvide belægninger på skudspidserne. Men sygdommen kan også forårsage overfladisk slør eller skrub på frugten. Hvis angreb ønskes stoppet, kan man i nyplantninger forsinke større angreb ved at klippe angrebne skudspidser af.
Forskning har også vist, at en stor tilførsel af mineralsk gødning forøger angrebet af æbleskurv og æblemeldug. I et økologisk forsøg med dækafgrøder skete nedbrydningen af skurvresistensen i de oprindelige skurvresistente sorter tidligere og var mere intens i træer dyrket i den dækafgrøde, som gav den største tilførsel af kvælstof til træerne. Dette var tilfældet selv da indholdet af totalkvælstof i blad-ende i begge behandlinger var inden for optimalniveauet for æble produktion.
I løbet af de sidste 50 år har æble- og pæreplantagerne ændret sig fra at bestå af store krontræer plantet på stor afstand til tætplantede små træer.
Tætplantninger er mere produktive per areal og frugterne har en bedre kvalitet på grund af en bedre lysfordeling i de små træer. Tætplantningssystemer har fordele for produktion uden brug af så mange hjælpestoffer. De mindre træer er ikke så tætte i løvet og tørrer derved hurtigere op efter regn og derved reduceres risikoen for skurvangreb. Svage grundstammer producerer mindre tilvækst og nogle grundstammer (men ikke alle) har en tendens til at afslutte skudtilvæksten tidligere. Mængden og varigheden af skudtilvæksten er vigtig med hensyn til følsomhed over for æbleskurv infektioner. Rodbeskæring er en mulighed for at stoppe skudvæksten.
Lagerråd herunder Gloeosporium er et tiltagende problem i reducerede sprøjtestrategier, hvor skurv hovedsagelig bekæmpes i begyndelsen af sæsonen eller slet ikke. I forsøg har det vist, at en sommerbeskæring kontra en almindelig vinterbeskæring af sorten ‘Aroma‘ reducerede angrebet af gloeosporium med hen-holdsvis 75 % i 1992 og 35 % i 1993 i træer, der ikke var behandlet med fungicider mod lagersygdomme.
Opvarmning af frugter efter høst, men før frugten anbringes på kølelager, kan fører til en mindre frasortering på grund af mindre angreb af lagerrådsvampe. Opvarmningen stimulerer voksdannelse og forhindre angreb af lagersvampe. Opvarmningen stimulerer enzymer, som øger modstandskraften mod svampeangreb og øger fastheden af frugterne. Opvarmning af frugten af æblesorten ’Aroma’ formindskede angreb af lagersygomme med mindst 20 procent og op til 50 procent For at reducere angreb af skadedyr i frugtplantager, anbefales det at opsætte redekasser til småfugle, specielt forskellige arter af mejser. Disse mejser skal bruge mange insekter til føde til dem selv og deres yngel.
Til afløsning for vækstreguleringsmidlet CCC kan der bl.a. bruges rodbeskæring til at begrænse træernes vækst.
Desuden kan der plantes eller sås nektar- og pollenproducerende planter, som tiltrækker nyttedyr. Disse nyttedyr kan så hjælpe med at holde skadedyr nede.
Den vigtigste forebyggende enkeltfaktorer i jordbær for en række skadegørere er et godt sædskifte. Det gælder forebyggelse af bl.a. rodnematoder og adskillige jordboende svampe. Denne praksis er der dog allerede lang tradition for at følge blandt danske jordbæravlere.
En række dyrkningsmæssige foranstaltninger har en vis effekt på forekomsten af gråskimmel, uden at effekten dog har kunnet kvantificeres. Det gælder halm eller anden jorddækning, aftopning efter høst, god afstand mellem planter, lavt ukrudtstryk og moderat gødskning .Fingerharvning anvendes primært til mekanisk ukrudtsbekæmpelse med god effekt og er i de senere år blevet almindeligt udbredt blandt nordiske jordbæravlere som alternativ til brug af herbicider. Ud over en ukrudtseffekt hævdes den at have en forebyggende effekt på gråskimmel.

God afstand mellem planterne i rækken og moderat eller ingen N-gødskning er begge forhold, der virker hæmmende på forekomst af så vel gråskimmel som meldug.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |