Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter5 Værdisætning anvendt i praksis: case studie og benefit transfer5.1 Case studiet – formål og gennemførsel5.2 Deskriptiv analyse af resultaterne 5.3 Model for estimering af betalingsvilje samt resultater 5.4 Resultater fra opfølgende interview 5.5 Benefit transfer – anvendelse af andre studier 5.1 Case studiet – formål og gennemførselIndtil nu har denne rapport omhandlet mulighederne for at gennemføre danske værdisætningsstudier på pesticidområdet, omfattende hvilke metoder og hvilke effekter, der kunne tænkes inddraget i danske studier på området. I dette kapitel gennemgås metode og resultater fra et empirisk pilotstudie. Målet med dette har været, at opnå praktisk erfaring med udførsel af værdisætningsstudier på pesticidområdet, samt herigennem at kvalificere relevante muligheder og problemer forbundet hermed. Konkret afprøves contingent ranking metoden til værdisætning af biodiversitetseffekterne af tre forskellige strategier for etablering af sprøjtefri randzoner. Metoden er valgt, idet den i nyere litteratur er anbefalet til værdisætning af komplekse problemstillinger, hvorunder biodiversitet må siges at høre. Parallelt med værdisætningsstudiet analyseres et udvalg af respondenternes holdninger kvalitativt, idet der særligt fokuseres på, hvorvidt forhold, som er uforenelige med værdisætningsmetodens teorigrundlag (eksempelvis principiel modvilje mod værdisætning af natur) influerer på respondenternes besvarelser. De enkelte faser i værdisætningsstudiet er vist herunder. Det skal bemærkes, at den præcise arbejdsgang til dels er afhængig af valget af værdisætningsmetode. a) Beskrive referencesituationen omfattende relevante miljø- og naturparametre samt økonomisk reference. Som det fremgår opstilles indledningsvis et antal scenarier. For disse foretages en økonomisk analyse af omkostningerne ved at realisere dem, ligesom deres biodiversitetseffekt analyseres. Resultaterne fra scenarieanalyserne præsenteres i et spørgemateriale, hvor effekter på biodiversitet og økonomiske omkostninger relateres. I spørgematerialet kan både tekst, tabeller, billeder mv. anvendes. Designet af spørgematerialet – herunder præsentationen af biodiversitets-indikatorene samt de økonomiske omkostninger afprøves i et antal fokusgrupper og bliver tilrettet successivt. Herefter gennemføres fuldskala undersøgelsen på det ønskede antal respondenter, idet scenarierne i den konkrete undersøgelse præsenteres ved personinterview. Hver enkelt respondent bedes udtrykke deres præferencer for de enkelte scenarier gennem en kvalitativ rangordning: hvad er ”bedst”, hvad er ”næstbedst”, osv. Herved tilvejebringes projektets primære datamateriale, som danner grundlaget for de kvantitative analyser, hvor betalingsviljen for de enkelte naturgoder estimeres. De fire scenarier som respondenterne bedes rangordne i spørgeundersøgelsen omfatter:
Som mål for omkostningerne ved scenarierne anvendes brødprisen i form af den procentvise stigning i prisen på brød, som nettop opvejer omkostningerne ved at gennemføre de enkelte scenarier. Natureffekterne tænkes således betalt over husholdningsbudgettet. Konsekvenserne af scenarierne er opgjort på grundlag af Hald, A. B. & J. Reddersen (1990); Hald (1994); Hald (1999); Hald et al. (1994) og Hald og Lund (1994), idet resultaterne er viderebearbejdet til at belyse betydningen for dødeligheden hos agerhønekyllinger (mortalitetsraten). I spørgematerialet anvendes antal vilde planter pr. m2 og overlevelse for agerhønekyllinger (procent) som naturindikatorer. Det skal omtales, at både betalingsmåden og naturindikatorerne blev ændret som resultat af fokusgruppeinterviewene. Oprindeligt blev prisen på mel anvendt som betalingsmåde, men denne gav anledning til usikkerhed for respondenterne, primært fordi mel både er et forbrugsgode samt indgår i en række produkter. Derfor blev betalingsmåden ændret til prisen på brød, idet brød i mindre grad indgår i andre produkter. I udgangspunktet blev der endvidere anvendt fire indikatorer for naturgoderne, hvor de to endelige (antal vilde planter og overlevelse for agerhønekyllinger) var suppleret med antal arter af vilde planter og mængde insekt-fuglefødeemner. Naturindikatorerne blev i udgangspunktet også præsenteret ved både gennemsnit og gennemsnit minus spredningen ("minimumsværdi"). Laveste variationsniveau blev brugt som usikkerhedsmål for på en anskuelig måde at indikere risikoen for at natureffekten blev begrænset. Fokusgruppeinterviewene viste, at det primært var gennemsnitsværdierne, der blev brugt ved vurderingerne. Ligeledes skabte antallet af indikatorer usikkerhed, bl.a. om deres indbyrdes fortolkning, hvorfor formatet med to naturindikatorer præsenteret ved gennemsnitsværdier blev valgt. Der blev endvidere efterspurgt en mere omfattende beskrivelse af den historiske udvikling i de valgte naturindikatorer til brug for referencegrundlag, hvorfor rangordningen blev introduceret med en omtale heraf. Et væsentligt spørgsmål var, hvorvidt ændret pesticidanvendelse skulle præsenteres som årsagsfaktor for natureffekterne, jf. konklusionerne fra projektets litteraturanalyser. Overvejelsen skyldes en formodning om, at omtale af pesticider ville fjerne fokus fra natureffekterne. En række undersøgelser har således vist, at pesticider i sig selv opfattes som problematiske og derfor ikke vurderes på grundlag af simpel konsekvens-baseret risikoafvejning men snarere afspejles i mere sammensatte præferencer og/eller lexiografiske præferencer, som medfører en hel eller delvis afvisning af den pågældende teknologi (Schou et al., 2002)6. Det blev valgt ikke at omtale pesticider ved præsentationen af de forskellige former for landbrugspraksis. I stedet blev rangordningen suppleret med et efterfølgende spørgsmål for at afdække, i hvilket omfang betalingsviljen blev påvirket, såfremt det blev oplyst at effekterne skyldes ophør med anvendelse af pesticider. Det endelige spørgemateriale, som er vist i bilag 3, blev anvendt ved personinterview udført af analysefirmaet GALLUP som en del af deres OMNIBUS undersøgelse. Omnibusundersøgelserne udføres hver anden uge som "køkkenbordsinterview", hvor intervieweren opsøger respondenterne på deres privatadresse. Der gives garanti for et mindste antal respondenter – i denne undersøgelse 250 – som er udvalgt efter en række demografiske stratificeringskriterier. Stratificeringen sikrer, at sammensætningen af stikprøven er repræsentativ for den danske befolkning over 15 år. Tabel 5.1. 5.2 Deskriptiv analyse af resultaterneI dette afsnit gennemgås resultaterne af spørgeundersøgelsen ved en deskriptiv analyse, hvor svarfordelingen på de forskellige spørgsmål gennemgås. Som nævnt er respondenterne udvalgt efter kriterier om repræsentativitet. Datamaterialets fordeling efter region, køn og alder svarer således tæt overens med Danmarks Statistiks opgørelser. Tilsvarende gælder for øvrige demografiske variable som f.eks. uddannelse og husstandsindkomst. Hvad angår tilknytningen til landet, som er udtrykt ved tilhørsforholdet til en by under 3000 indbygger, fremgår det, at ca. 30 procent af respondenterne er bosiddende i på eller nær landet, medens næsten halvdelen (46 procent) har tilknytning dertil gennem deres opvækst. I tabel 5.2 er respondenternes svar på rangordningen af scenarierne vist. Opgørelsen viser, hvor mange gange det enkelte scenarie har fået rangordningen 1, 2, 3 og 4. Ud af det samlede antal respondenter på 266 har 246 foretaget rangordningen, medens de øvrige 20 enten ikke har kunnet eller ønsket dette. Svarprocenten er således over 90 hvilket er særdeles højt sammenlignet med både danske og udenlandske erfaringer. Tabel 5.2. Det ses, at den nuværende landbrugsdrift har fået 1. prioritet i 30 tilfælde svarende til 12 procent, medens den har fået laveste prioritet i 134 tilfælde svarende til 55 procent. Den sprøjtefri randzone med udlæg af urter er den driftsform, som har modtaget flest scoringer som 1. prioritet (35 procent). Det er også denne driftsform, som har den laveste vægtede gennemsnitlige score – dvs. højeste prioritet - på 1,9 efterfulgt af M2 (2,1), P7 (2,7) og K20 (3,22). Den deskriptive analyse viser således, at den sprøjtefri randzone med urter prioriteres som den form for ændret landbrugsdrift, hvor natureffekterne står bedst mål med omkostningerne ved at opnå disse. Som opfølgning på rangordningsøvelsen blev betydningen af at omtale pesticider som årsagsfaktor inddraget, idet respondenterne blev spurgt: "Ved de ændringer i landbrugsdriften, som vi har præsenteret Dem for, skyldes natureffekterne nedsat pesticidforbrug i markkanterne. Hvis man helt ophører med at anvende pesticider i korndyrkningen, vil man opnå omtrent de samme natureffekter som ved den sidste type landbrugsdrift (P7 i skemaet), men brødprisen vil stige yderligere med 18 procent. Er De villig til at betale en samlet merpris på brød på 52 procent for helt at undgå pesticider i kornproduktionen?". Hertil svarede 41 procent "ja" og 50 procent "nej", medens de resterende svarede "ved ikke". Med henblik på, at belyse sammenhængen mellem de afgivne svar i rangordningsøvelsen og ønsket om at undgå pesticider i kornproduktionen, er der i tabel 5.3 vist en krydstabulering mellem den foretrukne landbrugspraksis i rangordningen og svaret på pesticidspørgsmålet. Tabel 5.3. Uanset valget af første prioritet i rangordningsøvelsen findes der respondenter, som er villige til at betale den angivne merpris for ophør med pesticidanvendelse i kornproduktionen. Ikke overraskende ses der en tydelig forskel, idet der blandt de, der har valgt nuværende landbrugspraksis som første prioritet i rangordningsøvelsen, kun er 5 (17 procent) som er villige til at betale merprisen, medens det er 78 procent for de, der har valgt scenariet med den største natureffekt (P7). Det er således tydeligt, at introduktionen af pesticider som årsagsfaktor påvirker en stor del af respondenterne i retning af øget betalingsvilje. Og dette er uanset at respondenterne oplyses om, at natureffekterne ikke ændres i forhold til de, der blev vist for det mest vidtgående scenarie (P7). Endvidere fremgår det klart, at hovedparten af de, der skifter prioritering tilhører den gruppe der havde den højeste betalingsvilje i rangordningsøvelsen. Dette hænger nok sammen med, at den marginal (ekstra) betaling ved at ændre prioriteringen er mindst for denne gruppe. Som opfølgning på spørgsmålene vedr. prioritering, blev respondenterne spurgt om de havde fundet det svært af foretage rangordningen, samt, såfremt de ikke havde foretaget rangordningen, hvad årsagen var dertil. Resultaterne heraf er vist i tabel 5.4. Ca. 43 procent af respondenterne fandt det vanskeligt at foretage rangordningen. For de, der ikke har foretaget rangordningen er hovedårsagen vanskeligheder med at forholde sig til rangordningen, medens kun 2 reelt ikke ønskede at deltage. Efter rangordningen og de opfølgende spørgsmål, blev respondenterne bedt om at tage stilling til en række udsagn med relation til natur og landbrug. Formålet hermed, er at afdække sammenhængen mellem respondenterne generelle holdninger og deres prioritering af scenarierne. Desuden vil det også styrke grundlaget for at udvælge personer til de opfølgende kvalitative personinterviews. Tabel 5.4. I tabel 5.5 er resultaterne vist. Udsagn 1 og 2 har til formål at belyse respondenternes generelle miljøprofil. Seksoghalvtreds procent af respondenterne var uenige i udsagnet om, at landbruget i dag drives på en miljø- og naturmæssig forsvarlig måde, medens 46 procent mener, at landbruget skal omlægges til økologisk produktion. De følgende tre udsagn vedrørte finansieringen af mere natur. Næsten 80 procent var enige i, at der skal bruges offentlige midler på natur- og miljøbeskyttelse, ligesom 88 procent ville betale mere for deres fødevarer, hvis det var til gavn for naturen. Der var en større deling vedrørende spørgsmålet: "landmanden bør betale for gode levevilkår for vilde dyr og planter i kornmarkerne", idet 58 procent var enige og 37 procent uenige. De sidste to udsagn omhandlede respondenternes opfattelse af kornmarker som natur. Til udsagn 6: "jeg betragter ikke kornmarker som rigtig natur" var 60 procent uenige, ligesom 74 procent tilkendegav, at kornmarker har stor betydning for deres naturoplevelser. Tabel 5.5. Svarene på de opfølgende udsagn viser to væsentlige aspekter:
Dette er særdeles væsentligt for validiteten af svarene på rangordningen, idet det indikerer, at respondenterne forholder sig til landbrugsarealet som natur – eller levested for naturens dyr og planter – samt at de accepterer tanken om, at ændringer i fødevarepriserne kan finansiere naturforbedringer. Det er to afgørende præmisser for, at rangordningen udføres meningsfuldt, og jf. svarafgivelsen til udsagnene, er der en udbredt accept af disse blandt respondenterne. Den udbredte accept af tankegangen bag undersøgelsen understreges også at den meget høje svarprocent. 5.3 Model for estimering af betalingsvilje samt resultaterFormålet med at supplere den deskriptive analyse med en mere teoretisk funderet økonometrisk analyse er først og fremmest at estimere betalingsviljen for forbedret natur. Det er i sig selv et formål at finde sådan et skøn og det er nødvendigt, hvis resultaterne af denne type undersøgelse skal indgå i en cost-benefit analyse. Valg af statistisk model Miljøgoder behandles i denne type analyse som private goder og i nærværende studie er attributterne antallet af vilde planter, agerhønekyllingers overlevelse og omkostningerne i form af stigende brødpris. ”Random utility” modellen knytter den enkelte respondents forventede nytte til produktattributter og når en respondent foretrækker en mulighed frem for en anden er det fordi den førstnævnte giver den størst mulige forventede nytte. ”Random utility” modellen bygger på en række antagelser hvor navnlig to har betydning for fortolkningen af resultaterne. Den første væsentlige antagelse er, at respondenternes præferencer for de forskellige muligheder forudsættes at kunne beskrives ved en nyttefunktion som angiver den enkelte respondents nyttegevinst som funktion af produktionsattributtens niveau, omkostninger og socioøkonomisk karakteristika. I langt de fleste anvendelser antages, at nyttefunktionen er en simpel lineær kombination af produktattributter og omkostninger. Den anden væsentlige antagelse knytter sig til det stokastiske element som modellen tilføjes. Den valgte indirekte nyttefunktion skal opfattes som en forsimplende approksimation for en sand indirekte nyttefunktion og den økonometriske model skal derfor tilføjes et stokastisk element for at tage højde for, at en statistisk model kan afvige fra det faktiske udfald. Modellen vil altså sige noget om sandsynligheden for at en respondent vælger en mulighed frem for en anden. Det analytisk set simpleste valg er at antage at fordelingen af de stokastiske elementer følger en Gumpel fordeling. Ulempen herved er at det så må forudsættes at forholdet mellem sandsynlighederne for at vælge to muligheder er uafhængig af niveauet for attributterne i de andre muligheder (benævnt IIA: Independence of Irrellevant Alternatives-antagelsen). Antagelsen vedrørende de stokastiske elementers fordeling har betydning for, hvorledes respondenternes svar kan anvendes i den økonometriske analyse. I denne analyse er der fire scenarier med forskellige produktattributter og den enkelte respondent har rangordnet alle fire muligheder. Den ene mulighed er at fokusere på at én mulighed er foretrukket frem for de andre muligheder – også kaldet Most Preferred Alternative (MPA-metoden). Den anden mulighed er at benytte hele den information som den samlede rangordning indeholder. Estimaterne for betalingsvilje afhænger af om den ene eller den anden fortolkning vælges, og det er på sin vis mest relevent at bruge den fuld rangordning, da denne indeholder mest information. I langt de fleste studier har det dog vist sig at være problematisk at benytte den fulde rangordning idet IIA-antagelsen ikke er opfyldt, hvorfor der meget hyppigt fokuseres på den mest foretrukne mulighed (MPA-metoden). Estimationsresultater Estimaterne er signifikante, men det kan ikke umiddelbart sluttes, at de estimerede værdier kan lægges til grund for aggregering og direkte anvendelse i forbindelse med vedtagelse af miljøpolitiske tiltag på området, bl.a. fordi der er tale om et pilotstudie med forholdsvis få respondenter (250), hvilket har betydning for resultaternes repræsentativitet. Dette er grundigt drøftet i den publicerede litteratur på området. En anden type vurdering er at sammenligne med andre resultater, og i tabel 5.6 er resultatet anført sammen med resultater fra publicerede studier, der er rettet mod miljømæssige forhold og som benytter samme type metode (rangordning). Tabel 5.6. I forhold til den skønnede betalingsvilje skal opmærksomheden henledes på studiet af Haener et al. (2001). Her skønnes over betalingsviljen for forbedrede jagtmuligheder og hvis man bruger contingent valuation er værdien $85 mens den er $4 når det er et contingent ranking studie som ligger til grund. Den store forskel peger på at det er et åbent spørgsmål, om resultaterne fra nærværende studies kan anvendes til at skønne betalingsviljen til brug for miljøpolitiske beslutninger. Med hensyn til biodiversitet anfører Foster og Murrato (2000), at deres estimater forekommer at være i overensstemmelse med andre studier på området, men den skønnede betalingsvilje ligger temmelig meget over den betaling som kan observeres i forbindelse med frivillige betalinger til naturbeskyttelse. Med hensyn til den i nærværende studie skønnede betalingsvilje er denne opgjort pr. brød, og der er tale om naturgevinster som ikke kan sammenlignes med naturgevinsterne i de andre studier. Derfor er det ikke umiddelbart muligt at vurdere validitet resultaternes størrelsesordner gennem sammenligning. Eksempel på C/B analyse Med de estimerede skøn, svarer en stigning på 10 procentpoint for miljøgoderne til, at der accepteres en øget brødpris på 1,22 kr svarende til 8,1 pct. En families årlige udgift til brød og kager udgør kr. 3.025 kr, og den maksimale betalingsvilje kan derfor beregnes til 245 kr pr. år. Dette er et overskantskøn fordi kager indgår og fordi der må forventes en (svag) nedgang i forbruget af brød hvis priserne stiger. Såfremt der aggregeres efter antallet af familier i Danmark, som er på omtrent 2.8 millioner, svarer det til en samlet betalingsvilje på ca. 686 millioner kr. Denne gevinst skal holdes over for en landsdækkende implementering af sprøjtefri randzoner med udlæg, svarende til 10 pct. af det samlede kornareal på 1,5 millioner ha. Herved er den samlede årlige omkostning i størrelsesordenen 240 millioner kr. Det skal understreges, at regneeksemplet skal ses som en demonstration af anvendelsen af resultater fra værdisætningsstudier, og at det er forbundet med stor usikkerhed samt noget restriktive forudsætninger. Derfor bør det ikke indgå i generelle vurderinger uden nærmere analyse. 5.4 Resultater fra opfølgende interviewDen kvalitative interviewundersøgelse skal bruges til at komme et skridt dybere end en spørgeskemaundersøgelse og belyse de holdninger, som de af Gallup interviewede personer, giver udtryk for. Overordnet er det ønsket at undersøge, hvorvidt værdisætningsstudiets præmisser kolliderer med den måde, interviewpersonerne fortolker og reagerer på det, de bliver spurgt om, og i givet fald på hvilke måder. En uddybende beskrivelse af den kvalitative interviewundersøgelse findes i bilag D. Der er af ressourcemæssige årsager kun et lille antal kvalitative interviews til rådighed for undersøgelsen (5 i alt). Disse skal derfor bruges til at dække så mange ”kvaliteter” som muligt. Dvs. at udvælgelseskriteriet helt overordnet er variation - variation på demografiske variable som køn, alder, familieforhold, uddannelse, erhverv, indkomst og geografisk beliggenhed og variation i de holdninger som Gallup undersøgelsen afdækker. Hver interviewperson skal således dække en række af de nævnte kvaliteter. Alle interviews er foretaget efter samme interviewguide. Guiden er bygget op over temaerne holdninger og handlinger/erfaringer i relation til natur, holdninger og handlinger i relation til landbruget, holdninger og handlinger i relation til miljø og kommentarer til Gallup-besvarelsen i nævnte rækkefølge. Se bilag 5 for en beskrivelse af udvælgelseskriterier, udvalgte interviewpersoner, interviewguide og resultater. Interviewene handlede langt overvejende om forholdet til natur, fødevarer, landbrug og miljø i den interviewedes hverdagsliv. Da mennesker er forskellige - og da de udvalgte interviewede var tilstræbt forskellige - viste der sig naturligvis også at være meget forskellige relationer til emnerne blandt de interviewede. Kun en enkelt af de interviewede oplever emnerne som sammenhængende. For de øvrige udgør natur, mad, landbrug og miljø adskilte elementer i livet, som de forholder sig til på mange forskellige måder. Derfor er den kontekst som den enkelte respondent besvarer Gallup spørgsmålene ud fra vidt forskellig, som de følgende to eksempler illustrerer: En kvinde, som er meget bevidst om sit fødevarevalg og om sundhed i bred forstand, ser kritisk på sine egne forbrugsvalg i dette lys. Hun har meget få penge (på SU) og vil gerne købe økologisk, men gør det kun i begrænset omfang. Derfor svarer hun – i et forsøg på at være ærlig – at den nuværende landbrugsdrift stemmer bedst overens med hvad hun kan betale. Da hun kort efter bliver spurgt om hun vil betale 52% mere for helt at undgå pesticider i kornet, siger hun "ja" – det er det hun ønsker. Hun springer altså fra at svare som forbruger til at svare som borger, og som forbruger ”dømmer” hun sig selv i forhold til sine idealer. En mand med egen virksomhed afgiver den stik modsatte rangordning. Han prioriterer altså den dyreste model højest og så fremdeles. Han siger også ja til at ville betale 52% mere for at få kornet pesticidfrit. Denne mand køber (og spiser) væsentlig færre økologiske produkter end førnævnte kvinde. Prisen på fødevarer er for ham ligegyldig. Han har råd til at betale, hvad det skal være. Han køber det han har lyst til, og det han synes er kvalitet. Det er nogen gange økologisk, men langtfra altid. Han svarer som forbruger, men afspejler ikke reelt sine handlinger. Han svarer som han ønsker at se sig selv som forbruger. Der er således ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem udtrykt betalingsvilje og faktiske handlinger. Relationen mellem holdning og handling er kompleks, og man kan f.eks. ikke trække 20% eller 50% fra den udtrykte betalingsvilje og så nå frem til den reelle. Problematikken om hvorvidt respondenter forholder sig som forbruger eller borger er kendt fra andre undersøgelser og sås allerede under fokusgruppeinterviewene. Ved fokusgruppeinterviewene var det tydeligt, at der var to måder at argumentere for sin rangordning, nemlig enten, som stående ved køledisken i supermarkedet, eller som borger med ønsker for fremtidens fødevareproduktion. Samme distinktion går igen i enkeltpersoninterviewene – endda inden for det enkelte interview. En af værdisætningsteoriens præmisser er imidlertid at respondenten skal forholde sig som forbruger (her hypotetisk forbruger) og vi har i designet af spørgeskemaet søgt at styre respondenten i denne retning. Alligevel må man konkludere at det ikke kan lade sig gøre at ”tvinge” alle respondenter til at svare i overensstemmelse med præmisserne. Den enkelte respondent svarer heller ikke altid konsistent som enten forbruger eller borger. De interviewede kan godt huske situationen, hvor de blev interviewet af en person fra Gallup, og at der var en seance i interviewet, der handlede om natur og landbrug. Ingen af de interviewede er i stand til at gengive, hvad det handlede om. Den mest oplyste (hvad fødevarer, natur og miljø angår) af de interviewede, sagde uopfordret, at der var for meget baggrundsinformation, og at det i hvert fald ingen forskel gjorde, for hun kunne ikke kapere det i situationen. Ingen af de interviewede har gjort sig nogen tanker i interviewsituationen om hvad ændringerne i landbrugsdriften handler om eller kunne handle om. Dvs. at det efterfølgende spørgsmål om betalingsviljen for at undgå pesticider reelt er ny information. En af de interviewede har følt sig vældigt provokeret af at det næste emne efter værdisætningsspørgsmålene handlede om cigaretmærker. Flere af de interviewede har på baggrund af den forudgående samtale om natur, mad, landbrug og miljø og især deres egne handlinger ønsket at ændre deres svarafgivelse. Derimod har ingen af de interviewede givet udtryk for en principiel modvilje mod at afveje biodiversitet over for omkostninger, altså modvilje mod økonomisk værdisætning af natur. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen fremstår således som et konglomerat af betalingsvilje og politiske ønsker, af respondentens selvbillede og vurdering af egne handlinger. Derfor kan resultaterne af det konkrete værdisætningsstudie for pesticider set på baggrund af enkeltpersoninterviewene ikke tolkes som et entydigt udtryk for danskernes betalingsvilje for at reducere pesticidforbruget. Metodisk kan der konkluderes, at det i en spørgeskemaundersøgelse er problematisk at præsentere mere komplekst materiale end det her foreliggende. De fleste detaljer går allerede, som det foreligger, hen over hovedet på respondenterne, men de forstår hovedbudskabet: ”hvis vi betaler noget mere for vores fødevarer, bliver der bedre forhold for planter og dyr” og de anerkender/respekterer denne sammenhæng. Dette relaterer sig dog til den her præsenterede kontekst, og kan ikke automatisk forventes at gælde for andre cases. Metodisk kan det endvidere konkluderes, at det ikke – i det mindste i denne undersøgelse - er muligt at sikre sig præmissen betalingsvilje under budgetrestriktion konsekvent opfyldt, idet respondenterne skifter imellem rollen som “udøvende forbruger” og “politisk borger”. Når svarene afgives som borger, forholder respondenten sig slet ikke til tanken om budgetrestriktion, men også når respondenten svarer som forbruger blander idealiserede forestillinger eller kritiske bedømmelser af egne gerninger sig ind i den foretagne rangordning. 5.5 Benefit transfer – anvendelse af andre studierI policysammenhænge kan det være af stor betydning, at udnytte resultaterne fra eksisterende studier til vurdering af potentielle benefits i nye områder. Denne form for overførsler kaldes ”benefit transfer”, og kan indgå i cost-benefit og omkostningseffektivitets analyser og derved bidrage til grundlaget for beslutninger om naturforvaltningsprojekter og lignende. Ved benefit transfer af resultater eller estimerede funktioner vil der som regel opstå en vis grad af overførselsfejl, sammenlignet med et originalt casestudie. Hvor store overførselsfejl som accepteres må afgøres indenfor hvert enkelt projekt, afhængigt af projektets omfang, betydning, omkostninger mv., og der kan ikke gives generelle retningslinjer. Der kan dog opstilles en række generelle krav til de originale studier som der overføres fra - de såkaldte studieprojekter - og til de projekter som det overføres til - de såkaldte policyprojekter - og til den kontekst disse projekter omhandler:
Kontrol af om disse krav er opfyldt i studieprojekterne kan foretages ved at anvende peer reviewede studier, som er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller bøger. Endvidere gælder det, at det gode, der værdisættes, skal være entydigt og detaljeret beskrevet. Dvs. at væsentlige socioøkonomiske karakteristika ved området og miljøkvaliteten skal være beskrevet, fx:
I litteraturen anbefales det endvidere at overføre egentligt benefit funktioner, og ikke benefit resultater (priser), da overførsel af funktioner sikrer overførsel af så meget information som muligt om miljøkvalitet, områdekarakteristika, socioøkonomiske forhold, etc. på en konsistent måde. Dog giver litteraturen ikke entydige anvisninger på, hvilke metoder der er bedst, da overførsel af benefit funktionen ikke kun sikrer et højt informationsniveau men også er data- og tidskrævende. Erfaringerne viser desuden væsentligheden af, at konteksten for det udførte studieprojekt skal være beskrevet så præcist som muligt med hensyn til både forudsætninger, data og metoder såfremt resultaterne senere skal kunne indgå i benefit transfer til andre områder. Ved benefit transfer er det således særdeles vigtigt, at vurdere om studie- og policyprojekterne kan siges at være inden for de samme kontekster eller om det er væsentlige forhold som tilsiger, at betalingsviljen og præferencerne vil være forskellige mellem områder eller over tid. Litteraturen viser, at dette særlig gælder, hvis der skal overføres mellem befolkningsgrupper, f.eks. mellem lande, eller over tid. Her spiller socioøkonomiske forhold, politisk klima og kulturelle forhold, som påvirker de præferencer som respondenterne udtrykker, en stor rolle. Varierer disse meget mellem områder eller over tid kan benefit transfer være behæftet med store fejl. For så vidt angår pesticider er der oplagt, at præferencerne overfor virkningerne af pesticidanvendelsen kan ændre sig over tid, f.eks. på grund af opståede hændelser med påvirkning af grund- og overfladevand, eller ved oplysninger til offentligheden om særlige sundhedsaspekter. Tilsvarende er det oplagt, at præferencerne for rent vand, biodiversitet eller fødevare produceret uden pestcider varierer mellem befolkningsgrupper og områder afhængig af bl.a. substitutter, indtægtsniveau etc. I det case, som er analyseret i projektet, er det især svært at beskrive natureffekterne entydigt som kriterierne foreskriver. Problemet er, at den samme ændring i pesticidanvendelsen kan give vidt forskellige effekter ved forskellige lokaliteter, og vil kunne variere med jordtyper, afgrøder, klima, dyrkningshistorie, naboarealer etc. I det omfang man kan tage udgangspunkt i natureffekter, der er rimelig generelle, og som optræder med stor sandsynlighed er det rimeligt at opstille generelle (eller repræsentative) årsags-virkningsforhold som kan anvendes i værdisætningsstudier. Dermed kan de også anvendes til benefit transfer, fordi effekterne ikke er stedbundet men udtryk for en gennemsnitlig generel effekt. Eksempler på denne form for effekter er beregninger for antallet af vilde planter, fuglefødeemner, sandsynligheden for at agerhønekyllinger vil overleve etc. Lignende forhold vil også optræde ved værdisætning af andre former for effekter af pesticidanvendelse og det understreger betydningen af, at de biologiske eller andre effekter, der indgår i studieprojektet er rimeligt sammenlignelige med de, der indgår i policystudiet. Kravene om sammenlignelighed mellem policy- og studieprojekterne vedrører således både den biologiske og socioøkonomiske kontekst. Endvidere peger anbefalinger i litteraturen på, at rangordningsmetoder og andre metoder, der indebærer valg og et højt informationsniveau, er bedre egnet til benefit transfer end andre metoder, f.eks. contingent valuation. Det foreligger dog ikke entydige resultater, og tests af benefit transfer mellem både områder og befolkningsgrupper kan derfor give mere viden herom. Særlig overførsel mellem befolkningsgrupper har været problematiseret i litteraturen. Der er udført nogle få udenlandske studier der værdisætter ændringer i pesticidanvendelsen. Studierne omfatter hovedsageligt opgørelse af betalingsvilje for produkter der er behandlet/ikke behandlet med pesticider, men der findes også få eksempler på opgørelse af værdien ved ændret pesticidanvendelse på natur og miljø. Disse studier opfylder kravene om adækvate data og metoder, idet de er videnskabeligt publicerede, men der er meget som tyder på, at de kontekster disse studier indgår i – f.eks. holdninger til produktkvalitet, til sundhed og natureffekter, kan være forskellige fra danske forhold med hensyn til befolkningens præferencer og holdninger. Det skyldes også, at de miljøforhold der er forbundet med effekter af pesticidtilførsel er forskellige – f.eks. er der forskelle i anvendelsen af grund- og overfladevand til drikkevand. Der kan således ikke gives entydige anbefalinger på om benefit transfer er muligt eller forsvarligt, men spørgsmålet om sikkerheden ved benefit transfer fra udenlandske studier til danske forhold bør omhandle mere end blot en konstatering af om overførsel er teknisk mulig. Konteksten for studie- og policyprojekterne må også vurderes. Det betyder, at studierne skal vurderes både med hensyn til årsags/virkningssammenhænge (bl.a. midler, mængder, arealer mv.) samt forskelle i holdningen til pesticider som produktionsinput. For at komme videre i denne vurdering kan der anvendes tests for overførselsfejl når man overfører fra udenlandske studier til danske forhold. En form for test er at udføre det samme studie i to lande, og sammenligne om de estimerede modeller og parameterværdierne er samstemmende. Sådanne tests kan foretages, men er endnu ikke foretaget på danske forhold.
6 Ved lexiografiske præferencer forstås, at et gode har en eller flere egenskaber som betyder, at man enten ikke vil afgive sin adkomst til godet eller omvendt ikke vil modtage mere af det unset prisen. Med andre ord accepteres det ikke, at goder med de pågældende egenskaber indgår i substitution med andre goder.
|
