| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter

6 Konklusioner på projektets empiriske del

6.1 Case studiets opbygning

Det gennemførte casestudie har omhandlet værdisætning af miljøgoderne i form af biodiversitetseffekterne ved etablering og drift af forskellige typer sprøjtefri randzoner i kornmarker. Da de betragtede miljøgoder ikke omsættes på et marked, og der ikke findes parallelle markeder, hvorfra prisestimater for goderne kan aflæses, er det været nødvendigt at anvende en af de såkaldte hypotetiske værdisætningsmetoder. Her bedes et antal repræsentativt udvalgte respondenter om at foretage valg på et hypotetisk marked for miljøgoderne, og på grundlag af resultaterne søges de ønskede priser estimeret.

Ved værdisætning med hypotetiske metoder er der tre faser, som er nødvendige at analysere. Først skal det ønskede policy-spørgsmål formuleres. Dette omfatter klarlægning af, hvilke miljøgoder, der er væsentlige i analysen samt en vurdering af, hvorvidt der kan tilvejebringes generelle og rimeligt sikre naturvidenskabelige estimater for effekten på biodiversitetsindikatorer med direkte tilknytning til miljøgoderne. Her er det nødvendigt at foretage en afvejning mellem ønsket om naturvidenskabelig præcision og nødvendigheden af, at respondenterne (ikke-eksperter) kan forholde sig meningsfuldt og med en vis genkendelse til de valgte indikatorer. Dette kan fordre, som i dette case, at der foretages supplerende analyser på grunddata med henblik på at vise effekten af ændringer i flora og insekter på almindeligt kendte fugle eller pattedyr. Her er en tværfaglig diskussion væsentlig for på den ene side, at klarlægge rammerne for fortolkning og videre analyse af de naturvidenskabelige problemstillinger, og på den anden side tilvejebringe et anvendeligt input for de samfundsvidenskabelige analyser.

Den anden fase omfatter valg af værdisætningsmetode, udformning af spørgemateriale samt gennemførsel af spørgeundersøgelsen. Dette har til formål at tilvejebringe det primære datamateriale, som estimationen af prisestimaterne baseres på. Design af spørgematerialet vil typisk forløbe som en iterativ proces, hvor der dels er et samarbejde om beregning og præsentation af de valgte indikatorer for miljøgoderne, herunder introduktionstekst og evt. opfølgende spørgsmål, og dels sker en afprøvning af spørgematerialet i fokusgrupper med en efterfølgende tilretning. Design og afprøvning af spørgematerialet er væsentligt med henblik på at minimere risikoen for fortolkningsfejl samt for at sikre, at respondenterne opfatter spørgeskemaet i den rette kontekst. Eksempler herpå fra det gennemførte case er, at usikkerheden på biodiversitetsindikatorerne var vist i det oprindelige oplæg til spørgeskema i form af gennemsnits og minimumsværdier. Fokusgruppe-interviewene viste, at denne information stort set ikke blev anvendt og heller ikke signalerede større troværdighed for respondenterne, hvorfor minimumsværdierne blev udeladt i det endelige spørgeskema.

Den tredje fase i et værdisætningsstudie er analyse af de indsamlede data samt afdækning af statistisk usikkerhed og fortolkningsusikkerhed. Et væsentligt spørgsmål i denne sammenhæng er betydningen af at omtale pesticider som årsagsfaktor blev omtalt. Det viste sig, at 41 procent af respondenterne var villige til at øge deres betalingsvilje, blot de blev oplyst at biodiversitetseffekterne skyldes ændret pesticidanvendelse, medens 50 procent ikke ændrede deres betalingsvilje. Og dette var uanset at respondenterne oplyses om, at natureffekterne ikke ændres i forhold til de, der tidligere var vist. Baggrunden for dette skift i prioriteringerne vurderes som væsentligt at analysere nærmere i fremtidige danske studier vedr. præferencer for ændret pesticidanvendelse.

Efter de egentlige spørgsmål vedr. afvejning mellem natur og økonomi, blev respondenterne bedt om at tage stilling til en række udsagn med relation til natur og landbrug. Desuden blev der foretaget et mindre antal kvalitative interviews. Begge dele sigtede på, at afdække sammenhængen mellem respondenternes generelle holdninger og deres prioritering af scenarierne, samt at belyse evt. uoverensstemmelser mellem de grundlæggende præmisser for estimering af betalingsvilje ud fra spørgeundersøgelser og respondenternes aktuelle præmisser for svarafgivelsen.

6.2 Diskussion af erfaringerne

Svarene på de opfølgende udsagn i spørgeskemaet viser to væsentlige aspekter. For det første er der en udbredt accept af tanken om, at betale for naturforbedringer gennem fødevarepriserne, og for det andet tillægges naturen i kornmarkerne og dermed landbrugets omdriftsarealer en stor rolle for respondenternes naturopfattelse. Dette er særdeles væsentligt for validiteten af svarene på rangordningen, idet de indikerer, at respondenterne forholder sig til landbrugsarealet som natur – eller levested for naturens dyr og planter – samt at de accepterer tanken om, at ændringer i fødevarepriserne kan finansiere naturforbedringer. Dette er to afgørende præmisser for, at rangordningen udføres meningsfuldt, og jf. svarafgivelsen til udsagnene, er der en udbredt accept af disse blandt respondenterne. Den udbredte accept af tankegangen bag undersøgelsen indikeres også af den høje svarprocent.

Omvendt viser de opfølgende personinterview af 5 udvalgte respondenter, at til trods for den generelle accept af afvejningen mellem miljøgoder og økonomisk indtjening lægges denne idé ikke stringent til grund for de foretagne rangordninger. Således forholder respondenterne sig ikke systematisk til præmissen om at de handler under en budgetrestriktion, idet respondenterne har vanskeligt ved at skelne mellem rollen "udøvende forbruger" eller "politisk borger". Således afspejler visse af svarene en egentlig forbrugertilgang, dvs. hvor budgetrestriktionen delvist accepteres, medens andre baserer deres valg ud fra idealiserede forestillinger om sig selv, dvs. hvad man synes man burde gøre og ikke hvad man økonomisk har mulighed for at gøre.

Dette er et kendt problem i værdisætningslitteraturen vedrørende hypotetiske markeder og udgør et væsentligt usikkerhedsmoment ved fortolkningen af resultaterne – eller rettere de egentligt værdiestimater – fra studiet. I den økonomiske litteratur fører dokumentationen af problemet til to modsatrettede konklusioner. Den første, som kan betegnes teoretikernes fortolkning, er, at muligheden for at estimere præferencer for miljøgoder empirisk baseret på hypotetiske markeder forkastes. Den anden, som kan betegnes praktikkernes fortolkning, er, at der naturligvis er stor usikkerhed ved at tilvejebringe empiriske estimater for betalingsvilje for miljøgoder, men den insigt der opnås ved at gennemføre studier og kunne anvende resultaterne i policy-analyse bør anerkendes og udnyttes (Carson et al., 2001).

Der skal ikke her drages en endelig konklusion, men det skal understreges, at uanset hvilken man hælder til, vil en konstruktiv diskussion på grundlag af samarbejde om udarbejdelse af konkrete værdisætningsstudier tilvejebringe et styrket grundlag for at vurdere hvorvidt – og i givet fald under hvilke begrænsninger – resultaterne fra værdisætningsstudier baseret på hypotetiske markeder kan indgå i fremtidige policy-analyser. Endvidere skal det erindres, at formålet med værdisætningsstudier ikke alene er at tilvejebringe "priser", men at aspekter som at strukturere policy-diskussionen, afdække respondenternes holdninger (kvalitativt) samt at fremme forståelsen af behovet for eksplicit afvejning mellem miljøgoder og andre goder er væsentligt resultater. Sidstnævnte kunne også tale for, at en øget fokus på værdisætningsstudier i Danmark vil øge forståelsen af præmisserne herfor og derved reducere problemerne med at forholde sig til værdisætningsstudiernes kontekst.

Såfremt resultaterne fra værdisætningsstudier skal indgå i policy-analyser (såkaldt benefit transfer), er der en række konkrete forbehold, som bør tages i betragtning. Det er således vigtigt, at vurdere om studie- og policyprojekterne kan siges at være inde for samme kontekst eller om der er væsentlige forhold som tilsiger, at betalingsviljen og præferencerne vil være forskellige mellem områder eller over tid. Litteraturen viser, at dette særlig kan være et problem, hvis der skal overføres mellem befolkningsgrupper, f.eks. mellem lande eller over tid. Her spiller socioøkonomiske forhold, politisk klima og kulturelle forhold, som påvirker de præferencer som respondenterne udtrykker, en stor rolle. Varierer disse meget mellem områder eller over tid kan benefit transfer være behæftet med væsentlige fejl.

I studier vedr. biodiversitet er det især vanskeligt at beskrive natureffekterne entydigt, idet den samme reduktion i pesticidanvendelsen kan give vidt forskellige effekter på forskellige lokaliteter. For det gennemførte case studie er de data, som de naturvidenskabelige undersøgelser bygger på, alle indhentet under forholdsvis gunstige forhold med hensyn til naturindholdet. Det vil sige på veldrænede jorde med en afgrøde, hvor der ikke gjort yderlige tiltag for at reducere de vilde planter og med en randzone, der ligger syd eller vest for et evt. hegn. Det betyder, at de vilde planter har haft mulighed for at udfolde sig, men også er holdt i ave af en afgrøde. Da resultaterne baserer sig på en række landsdækkende forsøg er de gyldige ved udlæg mod tørre naturarealer som hede, overdrev, stengærde, jorddige og vejkanter, medens de ikke umiddelbart kan overføres til sprøjtefri randzoner langs fugtige biotoper som f.eks. vandløb, hvor vækstpotentialet er større.

I det omfang man kan tage udgangspunkt i natureffekter, der er rimelig generelle, og som kan optræder med en stor sandsynlighed - og som kan beskrives med sandsynligheder – er det rimeligt at opstille generelle (eller repræsentative) årsags-virkningsforhold som kan anvendes i værdisætningsstudier. Dermed kan de også anvendes til benefit transfer, fordi effekterne ikke er stedbundet men udtryk for en generel effekt. Men det understreger betydningen af, at de årsags/virkningssammenhænge og den socio-økonomisk kontekst, der indgår i studieprojektet, er rimeligt sammenlignelige med de, der indgår i policystudiet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |