| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter

7 Konklusioner og anbefalinger

Det overordnede formål med projektet har været, at belyse, om økonomisk værdisætning er muligt og fagligt forsvarligt til opgørelse af pesticidanvendelsens ikke-markedsomsatte effekter på natur og miljø i Danmark. Resultaterne af arbejdet gennemgås her opdelt på generelle konklusioner samt anbefalinger for videre arbejde. Sidstnævnte omfatter diskussion af valg af værdisætningsmetode, muligheder for årsags/virkningsbeskrivelser, design af spørgeskema, data og statistisk behandling, samt praktisk policy-anvendelse og benefit transfer.

7.1 Generelle konklusioner

Den internationale litteratur vedrørende økonomisk værdisætning er meget omfattende, men når det kommer til studier, hvor effekter af pesticidanvendelse indgår, er der kun gennemført ganske få. Værdisætningsstudier kan bidrage til det miljøpolitiske beslutningsgrundlag ved at der fastsættes en konsistent størrelsesorden for værdien af forskellige naturgoder baseret på en fælles monetær skala. Derved er det muligt dels at sammenligne effekterne på forskellige miljøgoder indbyrdes, og dels at sammenholde effekten på miljøgoderne med effekterne på markedsomsatte goder. Dette giver grundlag for at foretage cost-benefit og omkostningseffektivitets-analyser, og kan desuden bidrage til fastsættelse af grønne afgifter og prispolitikker. Emdvidere vil selve deltagelsen i et værdisætningsstudie have betydning for for respondenterne, idet de opnår et øget kendskab til afvejningsproblemerne mellem miljøgoder og omkostninger. Det kan således siges, at gennemførsel af værdisætningsstudier både giver et bidrag til beslutningsprocessen og til befolkningens kendskab til miljøpolitikkens prioriteringsgrundlag.

Sammenfattende kan det konkluderes, at det på det foreliggende grundlag er muligt at gennemføre danske værdisætningsstudier af pesticidanvendelsens effekter. Men der er behov for videre arbejde på området med henblik på at vurdere, om det er muligt at tilvejebringe resultater, som meningsfuldt kan indgå i det politiske beslutningsgrundlag. Dette skyldes især to forhold. For det første er effekterne af pesticidanvendelse komplekse og sammensatte og dermed vanskelige at beskrive for lægfolk, så de kan indgå i økonomisk rationelle (hypotetiske) valgsituationer. Dette er et velkendt metodisk problem, som det er muligt at arbejde videre med empirisk, bl.a. ved at afprøve forskellige spørgeformater, interviewformer, mm. For det andet indikerer det gennemførte case-studie, at respondenterne har vanskeligt ved at skelne mellem rollen udøvende forbruger eller politisk borger, samt at deres prioriteringer blev påvirkede af, om "pesticider" blev omtalt som årsagsfaktor. Dette peger på, at det er væsentligt at analysere, hvorvidt præmisserne for de afgivne svar er i overensstemmelse med økonomisk teoris forudsætninger for at estimere betalingsvilje.

7.2 Anbefalinger

I forlængelse af de generelle konklusioner skal følgende anbefalinger trækkes frem:

Hypotetiske vs. observerede markeder
I forbindelse med værdisætningsstudier skelnes generelt mellem om data er tilvejebragt gennem hypotetiske eller observerede markeder. Data for hypotetiske markeder indsamles ved at præsenteres respondenterne for hypotetiske valgstiuationer, hvor effekter og omkostninger er beskrevet (contingent ranking metoden), eller respondenterne bedes om at udtrykke deres betalingsvilje for at realisere eller undgå givne effekter (contingent valuation metoden). Som følge af de hypotetiske valgsituationer kan alle effekter principielt indgå, ligesom både brugs og ikke-brugs effekter kan kvantificeres. De hypotetiske metoder har en række metodiske problemer knyttet til sig, som er omtalt i forbindelse med case studiet (kapitel 5 og 6). Observeret markedsadfærd kan anvendes, hvor der findes relevante relationer mellem pesticidanvendelse og eksisterende markeder. Eksempler herpå kunne være efterspørgsel efter varer, der er produceret med og uden pesticider, og forskelle i jagtlejen mellem bedrifter med og uden sprøjtefri randzoner. En begrænsning ved at basere undersøgelserne på observeret markedsadfærd er, at de kun kan anvendes til at kvantificere brugseffekter. Kombineret anvendelse af hypotetiske og observerede markedsdata kan generelt anbefales med henblik på at få et grundlag for at vurdere den metodiske usikkerhed på værdiestimaterne.

Årsags/virkningsbeskrivelser
Værdisætning af biodiversitetseffekter kræver en beskrivelse af relevante indikatorer for den effekt, som ønskes værdisat. Ses der på det danske naturvidenskabelige grundlag for at tilvejebringe indikatorer ud fra årsags/virkningsbeskrivelser, synes det at være forholdsvis beskedent. Kriterier for de naturvidenskabelige studier er, at de skal være aktuelle og afspejle pesticidernes økologiske betydning under danske forhold. I det omfang effekterne af pesticidanvendelsen kan isoleres fra studierne vil de være særdeles relevante. I modsat fald er det væsentligt at understrege begrænsningerne i deres anvendelse, såfremt ønsket er at opgøre effekterne af pesticidanvendelse alene. Der fordres ikke nødvendigvis et strengt naturvidenskabelig grundlag for at gennemføre værdisætningsstudier, idet en lang række internationale værdisætningsstudier kun sporadisk eller slet ikke omfatter en kvantitativ årsags/virkningsbeskrivelse. Hvorvidt dette fordres er et spørgsmål om, hvorvidt de tiltag som fører til de værdisatte effekter, ønskes afspejlet i spørgeskemaet, ligesom det vil have betydning ved evt. konkret implementering i miljøpolitikken.

Design af spørgeskema
Design af spørgeskema er helt centralt for kvaliteten af værdisætningsundersøgelser, hvor der anvendes hypotetiske metoder. Dette skyldes, at de primære data tilvejebringes ved at et repræsentativt antal respondenter besvarer et spørgeskema eller interviewes. I det gennemførte case fungerede spørgematerialet godt, idet der blev opnået en høj svarprocent, og respondenterne generelt accepterede afvejningen mellem biodiversitet og forbrugsmuligheder. Der er dog et konkret behov for analyser af, hvorledes respondenter forstår og associerer til de forholdsvis abstrakte indikatorer for eksempelvis biodiversitetsændringer med henblik på at kunne forbedre spørgeskemadesign fremover. Endvidere er betalingsformatet, dvs. den måde hvorpå respondenterne præsenteres for omkostningerne ved deres valg, meget væsentligt. Betydningen både af valg af indikatorer og betalingsformat anbefales generelt testet både i fokusgrupper i forbindelse med design af spørgemateriale samt ved gennemførsel af fuldskalaundersøgelsen. Ligeledes skal det testes, hvorvidt omtale af "pesticider" påvirker svarafgivelsen.

Data og statistisk behandling
I den internationale litteratur foreligger der et stort antal studier omhandlende den statistiske behandling af datamaterialet i værdisætningsstudier ved økonometrisk analyse. Denne omfatter test af forskellige forklaringsmodeller samt test for en lang række statistiske og metodiske forhold. Generelt viser litteraturen, at der i mange tilfælde er metodisk usikkerhed på resultaterne af værdisætningsstudier, hvilket bl.a. afspejles af, at samme problemstilling kan fører til meget forskellige resultater, såfremt forskellige metoder anvendes, bl.a. afhængigt af spørgeformat og interviewform. Dette viser, at hvor den opnåede erfaring ved gennemførsel af værdisætningsstudier er relevant, kan værdiestimaterne (priserne) være problematiske grundet metodisk usikkerhed. Dette understreger også betydningen af så vidt muligt at belyse den ønskede problemstilling fra flere metodiske vinkler, eksempelvis ved anvendelse af forskellige data og værdisætningsmetoder og sammenligning til internationale erfaringer.

Praktisk policy-anvendelse og benefit transfer
Anbefalingerne for praktisk anvendelse af resultaterne fra værdisætningsstudier er, at dette skal gøres med stor forsigtighed grundet den metodiske usikkerhed forbundet med værdiestimaterne. Usikkerhed er kendt fra alt empirisk forskning og er i sig selv ikke afgørende for resultatets forskningsmæssige kvalitet. Men det har betydning for resultaternes generaliserbarhed i praktisk policy-analyse. Aspekter der særligt skal overvejes i den forbindelse er, om forudsætningerne for værdisætningsstudiet – både de naturvidenskabelige og de samfundsvidenskabelige – er forenelige med den situation som ønskes belyst. Dette må betragtes som særligt væsentligt for studier der vedrører pesticider, hvor der er store forskelle i anvendelse, effekter og holdninger nationalt og internationalt. Derfor anbefales det ved benefit transfer – dvs. anvendelse af resultater fra et værdisætningsstudie til analyser på et parallelt område - så vidt muligt at overføre benefitfunktionen og derefter parametrisere med data for det konkrete case. Herved fås maksimal informationsoverførsel, men denne tilgang kan være lige så ressourcekrævende, som at gennemføre et selvstændigt værdisætningsstudie i den relevante policy-kontekst, hvorfor denne mulighed også skal overvejes. Sidst kan der være problemstillinger, hvor værdisætning ikke er den bedst egnede, f.eks. i forbindelse med unikke miljøgoder, og hvor andre metoder til at afsløre præferencer derfor skal overvejes.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |