Potentiale og muligheder for indsamling af plastdunke,-spande mv. fra erhverv til genanvendelse, især med fokus på relevante brancher.

Forord

Projektet "Potentiale og muligheder for indsamling af plastdunke, -spande mv. fra erhverv til genanvendelse, især med fokus på relevante brancher" er gennemført i perioden juni 2002 til april 2003.

Projektets formål har været at vurdere potentialet for indsamling af emballager som dunke, spande mv. af plast. Herunder at identificere relevante brancher samt vurdere logistiske, tekniske, miljømæssige og økonomiske forhold ved indsamling og genanvendelse af disse emballager.

EU‘s direktiv om emballage og emballageaffald er under revision. Der foreligger p.t. en fælles holdning hvor målet for genanvendelse af plastemballage vil være 22,5 % i 2008. Endelig vedtagelse af direktivet forventes at foreligge ultimo 2003 eller primo 2004. For at leve op til dette krav kan det blive nødvendigt at intensivere indsamlingen af plastdunke og plastspande mv. fra erhverv.

I forbindelse med projektets gennemførelse har der været gennemført et forsøg med indsamling af plastdunke og plastspande mv. af Reno Fyn I/S i perioden oktober 2002 til marts 2003.

Projektet er finansieret af "Rådet for renere produkter".

Projektorganisationen har bestået af en følgegruppe med repræsentanter fra Plastindustrien i Danmark, Dansk Transport og Logistik, RenoSam, Affaldsteknisk Samarbejde, Jysk Emballage Rens ApS, Reno Fyn I/S, LOGISYS A/S, Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen med Miljøstyrelsen som formand.

Projekt er gennemført af Teknologisk Institut med Kathe Tønning som projektleder og Lars M. Ottosen som projektmedarbejder.