| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Potentiale og muligheder for indsamling af plastdunke,-spande mv. fra erhverv til genanvendelse, især med fokus på relevante brancher.
Sammenfatning og konklusioner
Indsamlingspotentiale
Indsamlingsforsøg - mindre kilder
Spørgeskemaundersøgelse - større kilder
Miljømæssige og økonomiske forhold
Det har været projektets formål at:
- Vurdere indsamlingspotentialet for plastemballager i form af dunke, spande mv. fra erhverv og herunder identificere relevante brancher.
- Gennemføre et indsamlingsforsøg fra erhverv/virksomheder der forventedes at være "mindre kilder" og gennemføre en spørgeskemaundersøgelse hos erhverv/virksomheder der forventedes at være "større kilder"
- Foretage en vurdering af de logistiske, tekniske, miljømæssige og økonomiske forhold ved indsamling og genanvendelse af plastdunke og –spande.
Konklusionerne af projektet er at:
- indsamlingspotentialet udgør ca. 13.000 tons for dunke, tromler og palletanke af HDPE og ca. 10.000 tons for spande af PP
- ”levnedsmiddelindustri” og ”grafisk kemisk industri” er de brancher der har det største potentiale af plastdunke og plastspande
- indsamlingsforsøget fra ”mindre kilder” viser at der fra 48 virksomheder i en periode på 5 måneder med indsamling hver 14. dag i alt blev indsamlet 6 tons primært plastdunke. Dette er ikke tilstrækkeligt til at et sådant indsamlingssystem på denne baggrund kan anbefales hos ”mindre kilder”
- de 2 gennemførte spørgeskemaundersøgelser hos forventede ”større kilder” viser at store mængder plastdunke og –spande bortskaffes sammen med virksomhedernes andet affald til forbrænding. Dette gælder også for virksomheder der har flere end 100 stk. plastdunke eller -spande pr. måned
- der på trods af de begrænsede indsamlede mængder i indsamlingsforsøget fra ”mindre virksomheder” alligevel er tale om væsentlige miljømæssige gevinster på de anvendte miljøfaktorer i forhold til indsamling til forbrænding. Virksomhedsøkonomisk er der derimod i forhold til forbrænding tale om en meget dyr ordning.
- der ved indsamling fra større kilder til reconditionering og regerering er tale om væsentlige gevinster på de anvendte miljøfaktorer og ligeledes væsentlige gevinster på den samlede virksomhedsøkonomi.
Indsamlingspotentiale
Det samlede potentiale for flasker, dunke, tromler og palletanke af HDPE fra erhverv i 2000 er opgjort til 17.820 tons /1/.
- Forudsættes det at flasker under 5 liter (3.927 tons) kun i meget begrænset omfang vil blive indsamlet i en indsamlingsordning for plastemballager fra erhverv,
- fratrækkes 500 tons som indsamles og destrueres af Kommunekemi,
- fratrækkes 150 tons forbrugt til mineralolieprodukter som er uegnet til genanvendelse,
fås et indsamlingspotentiale på 13.242 tons.
For spande af PP fra erhverv udgør det samlede potentiale 10.228 tons /1/.
Indsamlingsforsøg - mindre kilder
I samarbejde med Reno Fyn I/S er der gennemført et indsamlingsforsøg hos mindre kilder.
I alt 48 virksomheder deltog i indsamlingsforsøget der strakte sig over 5 måneder (10 indsamlinger), og der blev totalt indsamlet 6 tons.
6 virksomheder ud af de 48 virksomheder der var tilmeldt indsamlingsforsøget, leverede overhovedet ingen plastdunke mv. til indsamlingen i de 5 måneder forsøget foregik.
 Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 0.1‘‘ Figur 0.1 Indsamlet mængde dunke hos de 9 virksomheder som har leveret flere end 10 dunke i løbet af indsamlingsforsøget
Figur 0.2 Indsamlet mængde sække hos de 3 virksomheder som har leveret flere end 10 sække i løbet af indsamlingsperioden
Af Figur 0.1 fremgår det samlede antal dunke indsamlet ved de 9 virksomheder hvorfra der i hele forsøgsperioden (10 indsamlinger) blev indsamlet 10 eller flere dunke.
Som det fremgår af Figur 0.1, adskiller en af virksomhederne sig ved at have afleveret væsentligt flere dunke til indsamlingen end de øvrige virksomheder.
Fraregnes denne virksomhed samt de 4 virksomheder der alene har afleveret plastdunke til indsamlingen ved de første indsamlinger1 (se afsnit 4.3), er der hos de resterende 37 virksomheder indsamlet i alt i løbet af de 10 indsamlinger (ca. 5 måneder) 194 dunke og 195 sække med dunke.
Datamaterialet fra disse 37 virksomheder giver et ret diffust billede af hvilke typer af virksomheder der har bidraget med dunke til indsamlingen, og det er ikke muligt ud fra forsøgsresultaterne at udpege typer af virksomheder fra hvilke det må antages at der er et rimeligt potentiale for indsamling af plastdunke, -spande mv.
Det må konkluderes at mængderne indsamlet i forsøgsperioden er begrænsede, og som det fremgår af afsnit 4.5.1, er indsamlingsomkostningerne høje. Indsamlingsomkostninger udgør ca. 4.800 kr. pr. ton såfremt samtlige virksomheder medregnes. Fratrækkes mængden indsamlet hos den virksomhed som reelt ikke kan betragtes som en ”mindre” kilde, er indsamlingsomkostninger opgjort til 7.200 kr. pr. ton. Indsamlingsomkostninger for indsamlinger fra ”store” kilder er til sammenligning (som det fremgår af afsnit 6.2.6.1.2) opgjort til ca. 1.240 kr. pr. ton.
Spørgeskemaundersøgelse - større kilder
Plastdunke og -spande som affald For de 2 spørgeskemaundersøgelser har i alt 384 virksomheder besvaret spørgeskemaet vedr. plastdunke etc. som affald (Bilag A) (197 virksomheder ved den første spørgeskemaundersøgelse og 187 virksomheder ved den anden).
241 virksomheder svarer at de har affald i form af plastdunke, og 144 svarer at de har affald i form af plastspande.
Af Tabel 0.1 fremgår hvor mange dunke og spande virksomhederne oplyser at de har pr. måned.
I alt 46 virksomheder oplyser at de har mellem 10 og 50 spande pr. måned, 14 virksomheder at de har mellem 50 og 100 spande og 18 virksomheder at de har flere end 100 plastspande pr. måned.
I alt 73 virksomheder oplyser at de har mellem 10 og 50 dunke pr. måned, 27 virksomheder at de har mellem 50 og 100 dunke og 20 virksomheder at de har flere end 100 plastdunke pr. måned.

Af Tabel 0.2 fremgår oplysninger om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastspande og plastdunke.
Som det fremgår af Tabel 0.2, er der væsentligt flere virksomheder der oplyser at plastdunke tages retur af leverandøren eller indgår i et pantsystem, end det er tilfældet ved plastspande.
 Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 0,2‘
Bortskaffelsesformen for plastspande og plastdunke for de virksomheder der oplyser at de har henholdsvis 50-100 spande eller dunke og flere end 100 spande eller dunke pr. måned, fremgår af Tabel 0.3.
 Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 0,3‘
Plastdunke og -spande som emballage For de 2 spørgeskemaundersøgelser har i alt 349 virksomheder besvaret spørgeskemaet vedr. plastdunke etc. som emballage (Bilag B) (177 virksomheder ved den første spørgeskemaundersøgelse og 172 virksomheder ved den anden).
Af disse 349 virksomheder er der 136 virksomheder der svarer at de anvender plastemballage i form af dunke mv. til deres produkter (87 i den første spørgeskemaundersøgelse og 49 i den anden).
Tabel 0.4 viser antallet af virksomheder der anvender henholdsvis 0-100, 100-1.000 og > 1.000 stk. plastemballage pr. år (for palletanke dog 0-10, 10-50 og > 50 stk. pr. år.
21 % af virksomhederne oplyser at de tager plastemballager retur fra deres kunder (der er her primært tale om palletanke). Hovedparten af de returtagne plastemballager renses, skylles og genpåfyldes.
 Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 0,4‘
Miljømæssige og økonomiske forhold
I Kapitel 6 er der opstillet og sammenholdt følgende 3 scenarioer:
Scenario 1 der beskriver udgangssituationen (nu-situationen) (2001).
Scenario 2 hvor genanvendelsen øges fra 2.700 tons til 5.200 tons. Scenario 3 hvor genanvendelsen øges til 7.900 tons.

I Tabel 0.6 er vist forskydningerne i de miljømæssige og økonomiske konsekvenser i scenario 2 og 3 i forhold til scenario 1.
 Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 0,6‘
Som det fremgår af Tabel 0.6, er der i både scenario 2 og 3 tale om væsentlige gevinster på de anvendte miljøfaktorer og væsentlige gevinster på den samlede virksomhedsøkonomi.
At der er tale om gevinster på alle miljøfaktorer, skyldes primært at der ved forbrænding kun genvindes 31,9 MJ/kg HDPE (og PP) der forbrændes, mens der til fremstilling af virgin HDPE (og PP) -råvare forbruges 84 MJ/kg.
Den virksomhedsøkonomiske besparelse er væsentlig. Besparelsen udgøres af både reducerede omkostninger til bortskaffelse af HDPE (PP) til forbrænding hos affaldsproducenterne og af besparelser hos producenterne af HDPE-produkter til indkøb af virgine produkter og råvarer.
I den økonomiske analyse er der ikke indregnet mistet indtjening for producenterne af virgine dunke når mængden af dunke til reconditionering stiger, og salget af virgine dunke dermed reduceres. Det har ikke været muligt at fremskaffe data der belyser den mistede indtjening.
____________________________________________________________
1 Virksomhederne hos hvem der er indsamlet henholdsvis 366, 162, 59 og 29 plastdunke.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
|