Potentiale og muligheder for indsamling af plastdunke,-spande mv. fra erhverv til genanvendelse, især med fokus på relevante brancher.

6 Miljømæssige og økonomiske forhold ved indsamling og genanvendelse af HDPE-dunke

6.1 Scenarioer
      6.1.1 Scenario 1
      6.1.2 Scenario 2
      6.1.3 Scenario 3
6.2 Miljøøkonomiske data
      6.2.1 Fremstilling af virgin HDPE
      6.2.2 Elproduktion i Danmark
      6.2.3 Fremstilling af HDPE-produkter
      6.2.4 Forbrænding af HDPE
      6.2.5 Indsamling og transport
      6.2.6 Anlæg til reconditionering
      6.2.7 Anlæg til vask og ”regenerering”
      6.2.8 Indsamling til forbrænding
      6.2.9 Indsamling fra større kilder
6.3 Miljøøkonomiske beregninger
      6.3.1 Forbrænding
      6.3.2 Reconditionering fra større kilder
      6.3.3 Regenerering fra større kilder
6.4 Scenarioer
6.5 Sammenfatning af de miljømæssige og økonomiske forhold

Ved beregningen af de miljømæssige og økonomiske forhold ved genanvendelse kontra forbrænding af plastemballager fra erhverv er der taget udgangspunkt i HDPE-dunke fra 20 til 30 liter.

Der er et stort potentiale af denne type dunke der egner sig til reconditionering eller materialegenanvendelse, og i dag indsamles der allerede 2.700 tons til genanvendelse. Det er derfor miljømæssige og økonomiske erfaringer der kan danne baggrund for gennemregning af de nedenfor opstillede scenarioer.

Ud over dunke er der også et stort potentiale af spande af PP. Der indsamles i dag stort set ingen spande til genanvendelse. De miljømæssige og økonomiske forhold ved indsamling af PP spande til genanvendelse vil stort set ligne de miljømæssige og økonomiske forhold ved indsamling af HDPE-dunke til genanvendelse. Der vil nok være tale om lidt andre indsamlingsformer og afsætningsforhold, ligesom mulighederne for reconditionereing kan være tvivlsomme.

6.1 Scenarioer

Der er opstillet og sammenholdt følgende 3 scenarioer:

Scenarier

Der er i alle scenarioer anvendt afrundede tal.

6.1.1 Scenario 1

Scenario 1 beskriver udgangssituationen (nu-situationen) (2000).

Det totale potentiale for HDPE-dunke er opgjort til 18.000 tons.

Indsamlingspotentialet er beregnet til 13.200 tons hvoraf 6.600 tons er skønnet egnet til reconditionering.

Der indsamledes i 2000 iflg. Statistik for Plastemballage 2000 /3/ i alt 2.700 tons til genanvendelse.

Af de 2.700 tons indsamles 2.000 tons til reconditionering i Danmark. I forbindelse med reconditioneringen bliver 300 tons (15 %) frasorteret til kværning og de resterende 700 tons indsamles til eksport til regenerering.

Når 1.700 tons reconditioneres, sker der en tilsvarende forbrugsændring af virgine dunke m.m. på 1.700 tons.

Når 300 tons kværnes til ny råvarer og 700 tons regenereres til ny råvare, sker der en tilsvarende forbrugsændring (reduktion) af virgin råvare på i alt 1.000 tons.

Den resterende mængde, i alt 15.300 tons, indsamles sammen med andet erhvervsaffald til forbrænding

6.1.2 Scenario 2

I scenario 2 øges genanvendelsen fra 2.700 tons til 5.200 tons. Dette sker ved en øget indsamling til eksport til regenerering fra de nuværende 700 tons til 2.700 tons. Denne stigning er primært tænkt at ske ved at øge indsamlingen fra større kilder på baggrund af en øget indsats fra primært kommunerne/affaldsselskaberne.

Indsamlingen til reconditionering øges gennem øget markedsføring fra 2.000 tons til 2.500 tons. Heraf reconditioneres 2.100 tons, og 400 tons (ca. 15 %) frasorteres til kværning. Forbrugsændringen af HDPE virgine råvarer bliver nu på 3.100 tons, og forbrugsændringen af HDPE virgine dunke m.m. bliver 2.100 tons.

På baggrund af den øgede indsamling til genanvendelse er mængden tilført forbrænding reduceret til 12.800 tons.

6.1.3 Scenario 3

I scenario 3 øges genanvendelsen til 7.900 tons. Dette sker ved at øge mængden indsamlet fra større kilder med yderligere 1.000 tons (i forhold til scenario 2) til 3.700 tons.

Mængden indsamlet til reconditionering øges yderligere i forhold til scenario 2 med 1.700 tons til 4.200 tons. Heraf reconditioneres 3.600 tons og 600 tons (15 %) frasorteres til kværning.

Forbrugsændringen af HDPE virgine råvarer bliver nu på 4.300 tons og forbrugsændringen af HDPE virgine dunke m.m. bliver 3.600 tons.

Mængden tilført forbrænding reduceres til 10.100 tons.

6.2 Miljøøkonomiske data

Den økonomiske analyse gennemføres alene som en virksomhedsøkonomisk analyse der forudsætter at forbrænding, reconditionering, kværning og regenerering af indsamlede HDPE-dunke finder sted i Danmark.

Regenerering af HDPE-dunke kan rent teknisk godt finde sted i Danmark, men finder rent praktisk sted i udlandet.

6.2.1 Fremstilling af virgin HDPE

6.2.1.1 Ressource- og emissionsdata
De miljømæssige forhold ved fremstilling af HDPE-råvare er beskrevet i ”LCA report ’Polyethylene resin (High Density) (HDPE)’” /20/.

Energiforbrug ved produktion af 1 ton HDPE-råvare fremgår af Tabel 6.1.

Tabel 6.1
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.1‘‘


Emissioner til luften ved produktion af 1 kg HDPE-råvare fremgår af Tabel 6.2.

Tabel 6.2
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.2‘‘


6.2.1.2
Økonomi
Prisen på nyvare i 2002 er af Plastindustrien /21/ oplyst til at variere mellem 580 og 880 EURO pr. ton, med en top på 880 EURO i midten af året.

Gennemsnitsprisen kan på den baggrund udregnes til 5.500 kr. pr. ton.

(Prisen for PP har på lignende måde svinget mellem 650 og 920 Euro svarende til en gennemsnitspris på 5.900 kr. pr. ton.

6.2.2 Elproduktion i Danmark

6.2.2.1 Ressource- og emissionsdata
Emissioner fra elproduktionen i Danmark fremgår af Tabel 6.3 ”LCA Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme” /22/.

Tabel 6.3
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.3‘‘


6.2.2.2 Økonomi
Elforbrug afregnes til 0,50 kr./kWh, Eurostat 2002 /23/.

6.2.3 Fremstilling af HDPE-produkter

6.2.3.1 Ressource- og emissionsdata
Energiforbruget ved fremstilling af 1 ton HDPE-produkt, som fx 10-30 liters dunke, er af en af Danmarks store producenter opgivet til 1 MWh eller 3,6 GJ.

Emissionerne fra produktionen sker kun, i henhold til virksomhedens miljøregnskab, fra forbruget af fyringsolie og autogas. Disse forbrug er stort set uafhængige af mindre ændringer i produktionen og indgår derfor ikke i den miljøøkonomiske analyse. Herudover foregår kun almindelig rumventilation fra virksomhedens produktionshaller. Denne anses i miljøregnskabet som ikke væsentlig.

Luftemissionerne ved produktion af 1 ton HDPE-færdigvarer fremkommer derfor udelukkende fra produktionen af el på danske kraftværker.

Tabel 6.4
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.4‘‘


6.2.3.2
Økonomi
Salgsprisen på HDPE-dunke opgives af en af Danmarks store producenter til et gennemsnit på 16.000 kr. ton.

6.2.4 Forbrænding af HDPE

Hvis HDPE forbrændes ved høj temperatur og med luftoverskud, sker der en fuldstændig forbrænding.

6.2.4.1 Ressource- og emissionsdata
Ved forbrænding af HDPE anvendes iflg. UMIP /24/ den nedre brændværdi af HDPE der udgør 42,5 GJ pr. ton.

UMIP /24/ kalkulerer med en energiudnyttelse på et gennemsnitligt dansk forbrændingsanlæg på 75 % hvilket betyder en energiproduktion (80 % varme og 20 % el) på 0,75 x 42,5 = 31,9 GJ pr. ton HDPE.

Emissioner til luften pr. ton forbrændt HDPE fremgår af Tabel 5. Tallene er oplyst af UMIP /24/.

Tabel 6.5
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.5‘‘


6.2.4.2
Økonomi
Udgifterne til affaldsforbrænding er af RenoSam /25/ oplyst til gennemsnitlig 200 kr. pr. ton plus affaldsafgift 330 kr. pr. ton eller i alt 530 kr. pr. ton.

6.2.5 Indsamling og transport

6.2.5.1 Ressource- og emissionsdata
Ressource- og emissionsdata for indsamling og transport beregnes med baggrund i ”En model for transporters emissioner” /26/.

Transporters emissioner fremgår af Tabel 6.6.

Tabel 6.6
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.6‘‘


1 liter dieselolie modsvarer 41,8 MJ.

Ukomprimeret HDPE-emballage i form af dunke regnes at have en vægtfylde på ca. 45 kg/m3 ud fra følgende /27/:

Tabel 6.7
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.7‘‘


6.2.5.2 Økonomi
Der er i forbindelse med indsamling og transport til reconditionering, fra større kilder, kalkuleret med en pris på 1.240 kr. (se afsnit 6.2.6.1.2).

Der er i forbindelse med indsamling til eksport(regenerering), fra mindre kilder, kalkuleret med pris på 7.200 kr. pr. ton (se afsnit 4.5.1).

6.2.6 Anlæg til reconditionering

I Danmark findes der et anlæg til reconditionering af plastdunke, Jysk Emballage Rens ApS, beliggende i Nørre Snede. Alle data i dette afsnit er baseret på oplysninger fra Jysk Emballage Rens ApS 2003.

Virksomheden indsamler og reconditionerer dunke mellem 10 og 30 liter. Hovedparten af dunkene ligger mellem 20 og 30 liter. Der kalkuleres med en gennemsnitsvægt pr. dunk på 1,1 kg. (Dunke på 10 liter vejer ca. 0,8 kg, dunke på 30 liter vejer ca. 1,3 kg).

Dunke der ikke er egnet til reconditionering, kværnes (granuleres) og afsættes til plastforarbejdende virksomheder.

Fordeling mellem dunke til behandling og dunke til kværning er:

  • 85 % til reconditionering
  • 15 % til kværning

6.2.6.1 Indsamling

6.2.6.1.1 Ressourcedata
Indsamling sker fra den enkelte kunde med lastvogn. 1 lastvogn kan rumme ca. 1.500 dunke = 1,650 tons. Den gennemsnitlige kørsel for indsamling af 1.500 dunke er 175 km eller 106 km pr. ton.

Der er resourcemæssigt kalkuleret med landevejskørsel og lastvogn med 3,2 tons nyttelast (se afsnit 6.2.5).

Brændstofforbrug 6,0 km/liter betyder et forbrug på ca. 29,2 liter for indsamling af 1.500 dunke eller1,650 tons eller 17,7 liter pr. ton.

Emissioner ved indsamling af 1 ton dunke kan opgøres til:

Tabel 6.8
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.8‘‘


6.2.6.1.2 Økonomi
Hvis kunden (affaldsproducenten) har under 40 dunke, betaler kunden en afhentningspris på 100-150 kr. Hvis kunden har flere end 40 dunke, er afhentning gratis for kunden.

Kørselsomkostning pr. km er oplyst til 6,00 kr. inklusive arbejdsløn, brændstof, øvrig drift samt afskrivning, eller 1.050 kr. for 175 km. Hertil skal lægges 3 timer til stop og pålæsning af dunke, i alt 1.000 kr.

Indsamlingsomkostning bliver 2.050/1,650 kr. pr. ton svarende til ca. 1.240 kr. pr. ton.

6.2.6.2 Reconditionering

6.2.6.2.1 Ressourcedata
Energiforbrug (el) er opgjort til 2.182 kWh/ton.

Vandforbrug 1,75 m3/ton.

6.2.6.2.2 Økonomi
Energipris 0,45 kr./kWh.

Vandkøb samt spildevandsafgift er opgivet til 90 kr./m3.

Skylning koster 4.061 kr. pr. ton inklusive arbejdsløn, øvrig drift samt afskrivning. Hertil kommer elforbrug samt vandforbrug, i alt 1.139 kr. pr. ton. Totalt i alt 5.200 kr. pr. ton

6.2.6.3 Kværning og vask

6.2.6.3.1 Ressourcedata
Energiforbrug er opgjort til 20 kWh/ton. Vandforbruget er begrænset og indgår i vandforbruget for reconditionering.

6.2.6.3.2 Økonomi
Kværning og vask er opgjort 1.600 kr. pr. ton inklusive arbejdsløn, øvrig drift samt afskrivning. Hertil kommer et elforbrug på 9 kr. pr. ton. Totalt i alt 1.609 kr. pr. ton.

6.2.6.4 Samlet oversigt
De samlede ressource- og emissionsdata fremgår af Tabel 6.9.

Tabel 6.9
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.9‘‘

De samlede økonomidata fremgår af Tabel 6.10.

Tabel 6.10
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.10‘‘

6.2.7 Anlæg til vask og ”regenerering”

I Danmark findes to anlæg der pricipielt vil kunne oparbejde HDPE-dunke til ”regenerat”. Anlæggene er udstyret med vaske- og tørreanlæg. De to anlæg oparbejder i dag udelukkende LDPE-foliemateriale. Indsamlede dunke til regenerering kan derfor ikke umiddelbart oparbejdes i Danmark, men må eksporteres til oparbejdning.

Såfremt de indsamlede HDPE-dunke kunne oparbejdes i Danmark, ville de miljøøkonomiske forhold tage sig således ud:

6.2.7.1 Ressource- og emissionsdata
Energiforbruget ved regenerering vil andrage ca. 1,0 MWh eller 3,6 GJ pr. kg.

Hertil kommer forholdene omkring spildevand fra vaskeprocessen. Da spildevandet afledes til et kommunalt renseanlæg, skal visse grænseværdier være overholdt, og det kan, afhængigt af arten og mængden af rester i dunkene, betyde at regenereringsvirksomheden skal investere i eget biologisk/ kemisk renseanlæg. Det er ikke muligt at definere omfanget af en sådan evt. investering.

Vandforbruget kan heller ikke vurderes.

Tabel 6.11
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.11‘‘

6.2.7.2 Økonomidata
Omkostningerne til vask og ”regenerering” vil hos en dansk regenereringsvirksomhed andrage ca. 3 kr. pr. kg. Hertil skal lægges indsamlingsomkostninger.

Ressource- og miljødata for indsamling til regenerering er sat til samme værdi som for indsamling til reconditionering (se afsnit 6.2.6).

Da oparbejdning som tidligere nævnt ikke finder sted i Danmark, eksporteres indsamlede dunke bl.a. til Tyskland hvor de regenereres bl.a. sammen med indsamlede flasker fra husholdninger (DSD-materiale).

6.2.8 Indsamling til forbrænding

Indsamling til forbrænding vil ske sammen med andet affald, men i det følgende gennemføres beregningerne som indsamling af udelukkende dunke.

Indsamlingen regnes at ske i industricontainere. Ukomprimeret HDPE-emballage i form af dunke har en vægtfylde på ca. 45 kg/m3.

Der kalkuleres med indsamling i 25 m3 containere, og den gennemsnitlige transportafstand fra virksomhed til forbrænding og retur kalkuleres til 25 km.

Indholdet i en 25 m3 container kan beregnes til 1,125 tons.

6.2.8.1 Ressource- og emissionsdata
Der er regnet med lastvogn med nyttelast 6,3 tons og landevejskørsel svarende til et ressourceforbrug på 4,7 km pr. liter dieselolie eller 5,3 liter dieselolie for 25 km (se afsnit 6.2.5).

Den transporterede mængde HDPE udgør 1,125 tons hvilket betyder et ressourceforbrug på 4,7 liter dieselolie pr. ton. (5,3/ 1,125).

1 liter dieselolie modsvarer 41,8 MJ.

Tabel 6.12
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.12‘‘

6.2.8.2 Økonomidata
Udgifter til indsamling og forbrænding beregnes på følgende måde: Leje samt tømning (hver 14. dag) af en industricontainer 20-25 m3 (samlet transportafstand ca. 25 km) koster ca. 450 kr. pr. tømning /28/. Indhold 1,125 tons. Svarende til 400 kr. pr. ton.

6.2.9 Indsamling fra større kilder

Som ressource- og emissionsdata samt økonomidata for indsamling fra større kilder er anvendt data fra indsamling til reconditionering, afsnit 6.2.6.1.

6.3 Miljøøkonomiske beregninger

6.3.1 Forbrænding

6.3.1.1 Miljødata
Fremstilling af HDPE: Data fremgår af afsnit 6.2.1.

Fremstilling af HDPE-produkter: Data fremgår af afsnit 6.2.3. Indsamling til forbrænding: Data fremgår af afsnit 6.2.8. Forbrænding: Data fremgår af afsnit 6.2.4.

I Tabel 6.13 er sammenstillet de miljømæssige data for HDPE-dunke m.m. indsamlet til forbrænding.

Tabel 6.13
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.13‘‘


6.3.1.2
Økonomidata
Udgifter til indsamling er 400 kr. pr. ton. Udgifter til forbrænding er 530 kr. pr. ton. Samlede omkostninger 400 + 530 = 930 kr. pr. ton.

6.3.2 Reconditionering fra større kilder

6.3.2.1 Miljødata
Reconditionering
Data for fremstilling af HDPE-råvarer og HDPE-produkter udgår i den miljømæssige analyse når der er tale om at det indsamlede HDPE-produkt genanvendes til sit oprindelige formål og derved substituerer virgine HDPE-produkter.

Kværning Data for fremstilling af HDPE-råvarer udgår i den miljømæssige analyse når der er tale om at det indsamlede HDPE-produkt regenereres og derved substituerer virgine HDPE-produkter.

Indsamling fra større kilder (til reconditionering): Data fremgår af afsnit 6.2.6.1.

Reconditionering: Data fremgår af afsnit 6.2.6.

Umiddelbart kan miljødata for reconditionering og kværning ikke ses hver for sig da produktionen specielt vedr. vask hænger nøje sammen. I Tabel 6.14 er det af hensyn til den miljøøkonomiske analyse alligevel søgt at skelne mellem de to ”oparbejdningsformer”.

 Tabel 6.14
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.14‘‘

6.3.2.2 Økonomi
Af afsnit 6.2.6 fremgår det at indsamling til reconditionering koster 1.240 kr. pr. ton samt at reconditionering koster 5.200 kr. pr. ton og kværning 1.609 kr. pr. ton

I alt en samlet pris på 6.440 kr. pr. ton for reconditionering og 2.850 kr. pr. ton for kværning. Umiddelbart kan de to omkostninger ikke ses hver for sig da produktionen specielt omkring vask til reconditionering og kværning hænger nøje sammen. Af hensyn til gennemførelsen af den miljøøkonomiske analyse er de to oparbejdningsformer imidlertid holdt adskilt.

Prisen for virgine HDPE-dunke er 16.000 kr. pr. ton. Ved reconditionering ”spares” altså 16.000 ÷ 6.440 = 9.560 kr. pr. ton. (Til deling mellem den reconditionerende virksomhed og den dunkeforbrugende virksomhed).

Prisen for virgin HDPE-råvare er 5.500 kr. pr. ton. Ved kværning ”spares” altså 5.500 ÷ 1.850 = 2.650 kr. pr. ton. (Til deling mellem den reconditionerende/kværnende virksomhed og den forbrugende virksomhed af kværnet materiale).

6.3.3 Regenerering fra større kilder

6.3.3.1 Miljødata
Data for fremstilling af HDPE-råvarer udgår i den miljømæssige analyse når der er tale om at det indsamlede HDPE anvendes i ny produktion og derved substituerer virgint HDPE.

Fremstilling af HDPE-produkter: Data fremgår af afsnit 6.2.3. Data for indsamling til regenerering: Data er de samme som for indsamling til reconditionering. Data fremgår af afsnit 6.2.6.1.

Tabel 6.15
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.15‘‘

Af afsnit 6.2.9 fremgår det at indsamling til regenerering fra større kilder koster 1.240 kr. pr. ton, samt at regenerering i Danmark koster 3.000 kr. pr. ton.

Af Afsnit 6.2.6.1 fremgår det at indsamling til reconditionering fra større kilder koster 1.240 kr. pr. ton, og af Afsnit 6.2.7 fremgår det at regenerering i Danmark koster 3.000 kr. pr. ton. Da det er valgt (Afsnit 6.2.9) at lade indsamlingsomkostninger til reconditionering være lig indsamlingsomkostninger til regenerering, bliver de samlede omkostninger i alt 4.240 kr. pr. ton.

Virgin HDPE koster 5.500 kr. pr. ton. Der er altså en besparelse på 5.500 ÷ 4.240 = 1.260 kr. pr. ton. (Til deling mellem den regenererende virksomhed og den regeneratforbrugende virksomhed).

Denne besparelse finder ved eksport ikke sted i Danmark.

6.4 Scenarioer

Scenario 1

Tabel 6.16
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.16‘‘


Som det fremgår af scenario 1, er der allerede i nu-situationen en virksomhedsøkonomisk positiv indtjening på i alt 3,7 mio. kr. Denne indtjening skyldes næsten udelukkende de økonomiske fordele ved indsamling af HDPE-dunke til reconditionering.

Forbrænding tons Indsamlet tons eksport til regenerering fra større kilder Indsamlet tons reconditione-ring og kværning I alt Forbrænding tons Indsamlet tons eksport til regenerering fra større kilder Indsamlet tons reconditione-ring og kværning I alt

Scenario 2

Tabel 6.17
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.17‘‘


I scenario 2 er den virksomhedsøkonomiske indtjening steget til 12,7 mio. kr. primært på grund af øget indsamling til reconditionering, men også på grund af øget indsamling til regenerering.

Energiforbruget er væsentligt reduceret hvilket også betyder reduktioner i emissionerne.

Scenario 3

Tabel 6.18
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.18‘‘


I scenario 3 er den virksomhedsøkonomiske indtjening steget til 32,8 mio. kr. på grund af øget indsamling til reconditionering og regenerering.

Energiforbruget er faldet væsentligt og dermed også emissionerne.

Forbrænding tons Indsamlet tons eksport til regenerering fra større kilder Indsamlet tons reconditione-ring og kværning I alt

6.5 Sammenfatning af de miljømæssige og økonomiske forhold

I Tabel 6.19 er resultaterne af de tre scenarier sammenstillet.

Tabel 3.19
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.19‘‘

I Tabel 6.20 er vist forskydningerne i scenario 2 og 3 i forhold til scenario 1.

Tabel 3.20
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.20‘‘

Som det fremgår af Tabel 6.20, er der i både scenario 2 og 3 tale om væsentlige gevinster på de anvendte miljøfaktorer og væsentlige gevinster på den samlede virksomhedsøkonomi.

At der er tale om gevinster på alle miljøfaktorer skyldes primært at der ved forbrænding kun genvindes 31,9 MJ/kg HDPE (og PP) der forbrændes, mens der til fremstilling af virgin HDPE (og PP) -råvare forbruges 84 MJ/kg.

Det er også værd at bemærke at energiforbrug og emissioner fra indsamling og transport kun udgør en meget beskeden andel af det samlede energiforbrug og de samlede emissioner.

Den virksomhedsøkonomiske besparelse er også væsentlig. Besparelsen udgøres af både reducerede omkostninger til bortskaffelse af HDPE (PP) til forbrænding hos affaldsproducenterne og af besparelser hos producenterne af HDPE-produkter til indkøb af virgine produkter og råvarer.

I den økonomiske analyse er der ved genanvendelse ved reconditionering og ved kværning og regenerering kalkuleret med at reconditionerede dunke brugsmæssigt erstatter virgine dunke, og kværnet og regenereret materiale brugsmæssigt erstatter virgine råvarer. De markedsmæssige priser for reconditionerede dunke og kværnet og regenereret materiale er lavere end priserne på virgine produkter og råvarer. Priserne kan variere meget og afhænger helt af markedssituationen.

Det er de markedsmæssige priser for reconditionerede dunke og kværnet og regenereret materiale der bestemmer i hvor høj grad det er privatøkonomisk rentabelt at indsamle plastemballage fra erhvervsvirksomheder.

I den økonomiske analyse er der ikke indregnet mistet indtjening for producenterne af virgine dunke når mængden af dunke til reconditionering stiger, og salget af virgine dunke dermed reduceres. Data der belyser den mistede indtjening, har det ikke været muligt at fremskaffe.