Vidensbank om erhvervsaffald

3 Opbygning af Vidensbank for erhvervsaffald

3.1 Vidensbank for erhvervsaffald
3.2 Faktaark om brancher
3.3 Faktaark om fraktioner
3.4 Kommentarer
3.5 Affaldsbørser

3.1 Vidensbank for erhvervsaffald

Vidensbank for erhvervsaffald ligger fysisk i tilknytning til Videncenter for Affalds hjemmeside: www.affaldsinfo.dk/vidensbank. Vidensbanken indeholder information om erhvervaffald fra 20 forskellige brancher, samt links til faktaark om mere end 20 forskellige affaldsfraktioner. Vidensbanken indeholder desuden links til en række forskellige europæiske affaldsbørser. Endelig har Vidensbanken en mere interaktiv funktion, hvor det, dels under de enkelte brancheark og dels på Vidensbankens forside, er muligt at skrive kommentarer, stille spørgsmål, give svar eller komme med gode eksempler på praktiske problemstillinger omkring erhvervsaffald, håndtering og behandling mv.

Via Vidensbanken er der direkte adgang til de funktioner, der findes på hjemmesiden hos Videncenter for Affald, dvs. at man har adgang til Videncentrets ”Viden om Affald”, litteraturdatabase mv., jf. figur 1.

Klik på billedet for at se html-versionen af: Figur 1

Klik på billedet for at se html-versionen af: Figur 1

3.2 Faktaark om brancher

Vidensbanken indeholder faktaark for 20 brancher. Der er mulighed for over tid at øge antallet af faktaark. Som udgangspunkt er der imidlertid udvalgt nogle brancher, der så vidt muligt er kendetegnet ved at de

1.
  
har store og/eller problematiske affaldsmængder
2.
  
dækker Danmark bredt, da Vidensbanken skal appellere til erhvervsaffaldskonsulenter og erhvervsliv bredt i Danmark.

Faktaarkene omfatter pt. følgende brancher, jf. figur 2:

Institutioner, handel og kontor

  • Dagligvarehandel
  • Kontorvirksomhed
  • Autoophuggere
  • Autoværksteder
  • Hoteller

Landbrug, skovbrug, fiskeri mv.

  • Landbrug

Nærings- og nydelsesmiddelindustri

  • Slagterier
  • Bryggerier
  • Mejerier

Papir- og grafisk industri

  • Grafisk industri
  • Papir industri

Byggeri og anlægsvirksomhed

  • Fremstilling af byggematerialer Træ- og møbelindustri
  • Træindustri
  • Møbelindustri

Gummi- og plastindustri

  • Plastindustri

Tekstil-, beklædnings- og læderindustri

  • Tekstilindustri
  • Læderindustri

Jern- og metalindustri

  • Elektronikindustri
  • Jern- og metalvareindustri
  • Maskinindustri


Klik på billedet for at se html-versionen af: Figur 2

Klik på billedet for at se html-versionen af: Figur 2

Hvert faktaark er opbygget på samme måde og indeholder:

  • beskrivelse af branchen
  • beskrivelse af de typiske affaldsfraktioner i branchen
  • beskrivelse af den lovgivning, der regulerer håndteringen og behandlingen af affald fra den pågældende branche
  • beskrivelse af mulige metoder til at forebygge dannelsen af affald i branchen
  • beskrivelse af de gængse indsamlingsmetoder
  • beskrivelse af mulige behandlingsmetoder
  • miljømæssig vurdering
  • økonomisk vurdering
  • mulighed for at skrive kommentarer, stille spørgsmål, give svar eller komme med gode eksempler på praktiske problemstillinger vedrørende affald fra den pågældende branche.


Se også figur 3.


Klik på billedet for at se html-versionen af: Figur 3

Klik på billedet for at se html-versionen af: Figur 3

3.3 Faktaark om fraktioner

Via Vidensbanken har man adgang til Videncenter for Affalds serie ”Viden om”. Her kan man få kortfattet og overskuelig information om bl.a. udvalgte fraktioner, affaldskilder og affaldstyper. Serien dækker endvidere Viden om affaldshåndtering med information om genanvendelse, forbrænding og deponering m.v. samt Viden om affaldsforebyggelse med information om produktpolitik, miljøledelse og grønne regnskaber.Viden om kilder, typer og fraktioner omhandler pt. følgende :

Kilder

  • Affald fra husholdninger
  • Affald fra erhverv
  • Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed

Affaldstyper

  • Dagrenovation
  • Storskrald
  • Haveaffald
  • Emballageaffald

Affaldsfraktioner

  • Slam
  • Imprægneret træ
  • Papir og pap
  • Elektriske og elektroniske produkter
  • Farligt affald
  • Klinisk risikoaffald
  • PVC
  • Madspild/andet organisk
  • Glas

Hvert ark er opbygget med følgende struktur, jf. figur 4:

  • Miljøproblem
  • Definitioner
  • Mål
  • Status
  • Regulering
  • Affaldsforebyggelse og -minimering
  • Indsamling
  • Behandling
  • Miljømæssige og økonomiske vurderinger
  • Links til litteratur, virksomheder og organisationer


Klik på billedet for at se html-versionen af: Figur 4

Klik på billedet for at se html-versionen af: Figur 4

Serien er under konstant udvikling og informationerne vil løbende blive gjort tilgængelige på hjemmesiden, efterhånden som Videncentret udbygger siderne.

3.4 Kommentarer

Vidensbanken indeholder desuden en mere dynamisk, interaktiv funktion til kommentarer, spørgsmål og svar. Funktionen findes dels under de enkelte brancheark og dels på Vidensbankens forside. Det er her muligt at skrive kommentarer, stille spørgsmål, give svar eller komme med gode eksempler på praktiske problemstillinger omkring erhvervsaffald, håndtering og behandling mv.

Man kan således på Vidensbankens forside vælge funktionen ”Alle kommentarer”. Dette fører til et skærmbillede, hvor man dels kan læse alle de kommentarer, spørgsmål mv., som andre måtte have sendt ind til Vidensbanken, dels får et link til kommentarbilledet, hvor man selv kan skrive kommentarer, spørgsmål, gode råd mv., se figur 5.


Klik på billedet for at se html-versionen af: Figur 5

Klik på billedet for at se html-versionen af: Figur 5

Tilsvarende findes der i højre side af de enkelte branchefaktaark et link til kommentarfeltet.

Kommentarfeltet er opbygget, som det fremgår af figur 6 nedenfor. Udover at angive sin specifikke kommentar, skal brugeren her udfylde en række forskellige felter, der gør det muligt for Vidensbankens administrator,1 at kategorisere kommentaren i forhold til, om kommentaren fx vedrører en branche, en fraktion, et spørgsmål eller et svar.


Klik på billedet for at se html-versionen af: Figur 6

Klik på billedet for at se html-versionen af: Figur 6

Når brugeren sender sin kommentar, ender den i første omgang hos Vidensbankens administrator. Her undergår den en kvalitetssikringsprocedure. Det vurderes bl.a. om der er tale om en seriøs henvendelse eller om der eventuelt er behov for flere oplysninger. Endelig er det muligt, at henvendelsen kan bevares umiddelbart via Videncentrets infoservice.

Det er dermed kun kommentarer, der er godkendt af administratoren, som bliver tilgængelige på Vidensbanken.

3.5 Affaldsbørser

Vidensbanken har ikke funktion af en affaldsbørs. I stedet er der en række links til danske og europæiske elektroniske affaldsbørser. En elektronisk affaldsbørs er en hjemmeside, hvor firmaer kan placere annoncer om spildprodukter og affald, som de ønsker at komme af med eller ønsker at modtage til brug for deres produktion.

Mange affaldsbørser drives af non-profit organisationer og er gratis at benytte. Andre affaldsbørser drives af kommercielle firmaer og finansieres ofte via et gebyr på oplægning af annoncer.

De pågældende affaldsbørser er åbne for alle, men man skal være opmærksom på, at man skal overholde den danske regulering på affaldsområdet. Det betyder bl.a., at man skal huske at kontakte sin kommune for at sikre sig, at man ikke kommer i konflikt med kommunens anvisningsret2. Tilsvarende skal man være opmærksom på, at der gælder særlige regler, hvis man eventuelt eksporterer sit affald til en behandler eller aftager i udlandet3 4.

____________________________________________________________
1 Administratorfunktionen foreslås varetaget af Videncenter for Affald.
2 Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald
3 Bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og eksport af affald
4 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/2000, Vejledning om EU’s transportforordning 259/93 (EØF).