| Forside | | Indhold | | Forrige |
Vidensbank om erhvervsaffald
Bilag B Evaluering af demoversion 2
Opsamling af evalueringer af demoversion 2 og det videre arbejde
Der er i alt indkommet 6 udfyldte evalueringssekamer fra testpanelet/følgegruppen. I forhold til evalueringsskemaet fra demoversion 1, der blev anvendt til at fastlægge den overordnede struktur for Vidensbanken, fokuserer evalueringsskemaet for demoversion 2 på at opsamle de sidste forslag til forbedringer/justeringer.
Hjemmesidens opbygning/struktur
1. Forslag til forbedringer: ”Intet at bemærke” ”Det er stadig synd, at ikke alle skærmbilleder er lige brede, men det er måske et større programmeringsteknisk problem?” ”Det går lidt trægt. Det sker 5-6 gange under testen, at jeg får at vide at siden ikke kan vises. Men den kommer når jeg trykker på OPDATER” ”Et stadig uafklaret spørgsmål er, hvor faktaarkene skal placeres i menuen. Jeg bliver ”væk” når jeg begynder at klikke i andre faner”. ”Ingen, jeg synes at strukturen er god” ”Opbygningen og strukturen er blevet meget bedre, men jeg mangler stadig et flowdiagram over ”processen” som giver et overblik over hvad databasen kan (samlet), her tænker jeg på detaljeringsgraden. Der er jo mange muligheder, også i forbindelse med brug af bibliotek, databaser (søgning) fra videncentret. Et flowdiagram bør kunne klikkes frem i forbindelse med den indledende beskrivelse (startside). Selve teksten/tekstafsnittet er rodet. Er det kopi af en rapport der er sat ind? Det skal være bedre overensstemmelse mellem videnscentrets måde at opbygge sider på og disse fakta ark. Videncentrets opbygning af selve tekstafsnittet er mere overskueligt/brugervenligt.Der skal også være overensstemmelse med måde at printe ud på, det er en god ide at kunne udprinte alt. Ex. ”Forbrænding – udskriv hele forbrænding”
2. Andre kommentarer: ”Man skulle måske vælge en anden farvekombination da nuværende godt kan virke lidt flydende og dermed ikke adskiller tydeligt nok” ”God samling af information” ”Ingen” ”Opdatering? Vedr. faktaark for dagligvare; Affaldsforebyggelse / minimering. Mig bekendt ophører muligheden for at afsætte organisk materiale til dyrefoder i år ”spise til grise ordningen” aht. BST.”
Faktaark
1. Forslag til forbedringer: ”Faktaark-Fraktioner: a. Del PVC op i to fraktioner, hård og blød, da de skal behandles forskelligt. b. Indsamlingsoversigten for EE-affald er ikke i tråd med EE-bekendtgørelsen. c. Der er separate fraktioner til pap/papir og glas, så lad ”emballage” dække emballageplast” ”Der er ofte fortrolige papirer i et kontor. Dette bør nævnes under pap og papir” ”Ingen, jeg synes at indholdet er godt” ”Afsnittet affaldsforebyggelse/minimering kan med fordel udbygges. Forslag og link til forskellige metoder; redskaber. Måske skal det være under en særskilt ”overskrift”, - evt. ind under miljømæssige vurderinger?. Link til metoder for miljørigtig projektering, Affaldskortlægningsmodellen m.v.”
2. Andre kommentarer: ”Perfekt” ”Det ville være godt hvis man kan komme til at kommentere under ”kommentar. ”udtjente drikkeglas, vaser, glasskår mv.” er deponiaffald. Det samme gælder PVC-produkter.” ”Under ”kontorvirksomhed” er der et linke til dagligavarehandel Miljøpæroj. nr. 671, - det er vel en ”kopifejl”?”
Affaldsbørser
1. Forslag til forbedringer: ”Godt initiativ” ”God idé. Der skal måske stå noget om fritagelse, eller import eksport af afafld, med deraf følgende oplysninger til kommune, amt eller Miljøstyrelsen” ”Er der ikke flere affaldsbørser i DK?” ”Linkene kunne godt ligge i højreside, så undergår man at skulle ned under teksten når man skal bruge et link. Teksten læser man jo kun en gang”. ” Ideen er som sådan god, men hver børs sin opbygning. Det må være muligt at liste (og linke til) danske modtageanlæg indenfor forskellige fraktioner, ala’ Green Networks genbrugskatalog f.eks. evt. systematiseret vha. ISAG-koderne. Kommunerne skal kunne modtage og anvise alt affald. Jeg er bange for at den tilhørende tekst strider mod gældende lovgivning, herunder de respektive kommuner og affaldsselskabers regula tiver for erhvervsaffald. Afsætning af produkter – også virksomheder imellem – skal gå via kommunen (som stiller krav og regler). Eksport af affald har sine helt egne regler, for ikke at tale om farligt affald. Det er ikke specielt interessant for kommuner og affaldsselskaber at kende til behandlingsanlæg i udlandet (afsætning til udlandet kan dog forekomme) for os er det mest interessant at kende de danske anlæg, opdelt på en struktureret form pba. hvilke fraktioner der kan genanvendes.
2. Andre kommentarer: ”Svær at holde opdateret” ”God ide, jeg håber, at det giver kunder på vores børs!” ”Kunne siden på videncentret ikke være en affaldsbørs?”
Spørgsmål – svar
1. Forslag til forbedringer: ”Intet at bemærke” Titlen ”Alle kommentarer” er måske ikke så dækkende. ”Spørgsmål – svar” er måske bedre” ”Jeg kunne godt tænke mig en form for opdeling af kommentarer. Når der forhåbentligt bliver mange kommentarer, spørgsmål og svar tror jeg det bliver uoverskueligt”
2. Andre kommentarer: ”Intet at bemærke” ”Hvordan lægger man en ny kommentar ind, når ikke man skal give kommentar til noget bestående?” ” Ideen er med at kunne stille spørgsmål og få svar er god. Jeg kan dog ikke forholde mig til eksemplet (”kikker jeg måske et forkert sted..?”).
Evt. Svar på ofte stillede spørgsmål
Andet
1. Andre kommentarer til Vidensbanken om erhvervsaffald: ”Jeg glæder mig til demoversion 3 og til den endelige version” ”Puha. Det bliver stort” ”Jeg mangler en knap, der hedder ”tilbage til toppen”!” ”FEJL: Efter at have været inde at skrive en kommentar via ”svar på kommentar”, kunne jeg ikke få venstre menu aktiveret igen (faktaark-fraktion), men nok den første. ”Jeg synes alt i alt at dette er en god site, og jeg tror at det bliver et stærk værktøj både i det daglige og i evt. uddannelse af nye medarbejdere”. ”Fortsat god arbejdslyst”
2. Det videre arbejde Evalueringerne af demoversion 2 viser, at der nu kun resterer mindre justeringer. RAMBØLL vil sammen med den eksterne programmør foretage de sidste edb-tekniske justeringer på grundlag af evalueringerne og foretage enkelte tekstmæsige justeringer (skærm- og hjælpetekster samt i de to indtil nu udarbejdede faktaark). Herefter resterer udarbejdelse af resten af faktaarkene efter den skabelon, der nu foreligger.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |
|