| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Vidensbank om erhvervsaffald
Bilag A Evaluering af demoversion 1
Opsamlinger af evalueringer af demoversion 1 og forslag til det videre arbejde
Der er i alt indkommet 9 udfyldte evalueringsskemaer fra testpersonerne. Nedenfor er evalueringerne sammenfattet:
Hjemmeside ns nuværende opbygning/struktur
1.Generel bedømmelse af opbygningen/strukturen på hjemmesiden
|
meget god
|
god
|
jævn
|
dårlig
|
meget dårlig
|
Antal besvarelser |
3
|
4
|
2
|
|
|
2. Hvad er især godt ved hjemmesidens nuværende opbygning/struktur? ”Strukturen er overskuelig og nem at finde rundt i.” ”Titlerne på de forskellige niveauer er sigende.” ”Godt med links og henvisninger” ”At venstre side viser underpunkterne til de øverste menuer, så snart man rører ved de øverste menuer. MEN hvordan får man den ”gamle” tekst frem? Fx den med faktaark for brancher og fraktioner” ”Opdelingen med oversigt-tekstdel-uddybende bemærkninger er god” ”Den er systematisk og velstruktureret. Emneinddelingen ser fornuftig ud. Godt med en udskriftsmulighed” ”Den 3-delte opbygning med indholdsfortegnelse/brødtekst/links. Jeg har dog ikke kunnet finde indgangsvejen til faktaarkene. Hvor ligger de når man ser på de 4 rulle vinduer. Jeg går ud fra at det ligger under ”affald i Danmark” -, men jeg bliver ledt derind ad omveje – lige pludselig står jeg i faktaarkene!! De øvrige menupunkter kan jeg jo ikke åbne.” ”Det er fint med ”pop up” i den lyseblå firkant, jeg synes endvidere at det gør hjemmesiden overskuelig at den centrale tekst står i midten” ”Siden virker overskuelig (det indgangsbillede man kommer til), den er rimelig hurtig, det er ikke nogen overflødige billeder. Indholdsfortegnelserne er gode og overskuelige”
3. Hvad er især dårligt ved hjemmesidens nuværende opbygning/struktur? ”Tjaa...der er ikke rigtig noget der falder mig i øjnene” ”Teksternes overskuelighed. Beskrivelsen under behandling er ikke god nok. Curseren kan ikke ”holde” udtræk fra overskrifterne ret længe” ”Den øverste blok Videnscentrets logo er meget bred” ”Den venstre blå blok er meget bred” ”Tekstblokken i midten er meget komprimeret” Det er svært at se henvisningerne i højre kolonne” ”Jeg ved godt, at det skyldes min lille skærm, men alligevel” ”Den er læsetung og har mange niveauer. Der bør være maks. tre niveauer og emneordene bør være korte. De mange menuer fylder for meget i skærmbilledet. Der er både menuer i siden og toppen samt menuer i midten når man har trykket sig ind. ”Tungen skal holdes for meget lige i munden...”. ”Det er essentielt at man kan se hvad og hvor meget man skriver ud før man trykker på udskriftsknappen. Det er dødkedeligt uforvarende at få sat en udskrift i gang på et stort antal sider” ”Jeg synes at indholdsfortegnelsen skal fastholdes medens man bruger faktaarket”. ”Indholdsfortegnelsen skal ikke ændres når musen køres hen over ”Videncenteret” ”Affald i Danmark” ”kontakter...”, ”Søg”. Det er for besværligt at få den aktuelle indholdsfortegnelse frem igen. Dvs. man skal i brødteksten klikke på ”indholdsfortegnelse”. Det kunne måske gøres brugbart hvis blot det var nok at musen var i brødtekstbilledet” ”Skriften er svær at læse. Jeg vil foreslå at man anvender en anden font Ex. Verdene eller at den gøres større”. ”Hvis du går op i hovedmenuen, kan du ikke komme tilbage til fakta arkenes side” ”Der er for mange valgmuligheder inden under de enkelte hovedmenuer”
4. Forslag til forbedringer ”Jeg mangler en form for overskrift for den yderste højre kolonne. Selvom det jo godt nok fremgår af det er links, udgivelser mv.” ”Man kan i dag ikke klikke på menupunkterne i den venstre kolonne, og så komme frem til noget. Jeg regner med at det kun skyldes, at det er en testversion”. ”Søgemulighed” ”Hjemmesidens ”udtryk”/design er lidt tungt og trist. Men det er jo også faktuelt stof” ”Gør oversigten smallere, så man undgår at skærmbilledet er bredere end skærmen” ”Gør det til en ambition at nøjes med tre niveauer. Gør menuen enkel og lad være med at gentage menuen flere steder. Man bliver til tider i tvivl om, på hvilket niveau i inddelingen man befinder sig (navigeringsvanskeligheder). ”Næste3 side”-knappen anvender jeg ikke, da jeg gerne selv vil vælge hvilke næste punkter jeg vil se. Derfor mener jeg det vil være en klar forbedring, hvis man uanset hvor man befinder sig, får adgang til at trykke sig direkte over i en af indholdsfortegnelsens andre punkter/emner uden at man først skal bruge tilbageknappen. ”Ved udskriftsknappen bør det angives hvor mange sider udskrivning et tryk medfører” ”Der mangler en generel intro til websiden. Hvem er den henvendt til og hvad kan målgruppen bruge den til?” ”Efter at have fået forklaring pr. telefon har jeg (måske) foretået navigeringen i billedet. Den venstre indholdsfortegnelse skal kun give mig overskrifter, hvor den i brødteksten skal give hele teksten. Dette duer ikke. Det skal være ens for begge indholdsfortegnelser, eller skal man helt retur i brødteksten for at få en brugbar indholdsfortegnelse. I øvrigt virker den venstre indholdsfortegnelse indtil jeg kommer til punkt 6 ”Behandling”. Så p.t. er det ikke gennemført konsekvent. Dette skal der kigges på” ”Jeg vil foreslå at man deler kontakter og Links op i 2 punkter. Under links kan man evt. lave en særskilt række til kommunerne og en til affaldsselskaberne i DK.” ”Jeg kunne foreslå at man anvender den tomme ubrugte firkant på forsiden til en kort præsentation af fx nyheder fra Miljøstyrelsen, nye bekendtgørelser, lovgivning ol.” ”Minimer emnerne under hovedpunkterne, så siden bliver mere overskuelig. Brug fed skrift i de enkelte overskrifter”
5. Generel bedømmelse af faktaarket
|
meget god
|
god
|
jævn
|
dårlig
|
meget dårlig
|
Antal besvarelser |
1
|
6
|
1
|
1
|
|
6. Hvad er især godt ved faktaarkets nuværende opbygning? ”Faktarkets opbygning er lig resten af hjemmesidens. Overskuelig” ”Højre kolonne med henvisninger til, hvorfra oplysningerne stammer” ”En side pr. overskrift” ”Jeg kan godt lide, at overskrifterne kan ses i oversigten i siden” ”Strukturen og emnerne virker velvalgte. Systematikken er fastholdt” ”At tingene er skilt af i de 9 underpunkter” ”Opbygningen er god og det er nemt at finde det underpunkt som man skal vide mere om” ”Jeg synes det er en god ting med de små fakta bokse i højre side af arket” ”Indholdsfortegnelsen, links i højre side, at man kan vælge ”næste side m.m.” nederst på siden” ”Under afsnittet regulering er det godt, at man samtidig med beskrivelsen har links til det omtalte, fx. affaldsbekendtgørelsen”.
7. Hvad er især dårligt ved faktaarkets nuværende opbygning? ”Ikke noget umiddelbart” ”Overblik mangler. Flow over processen. Formidlingsmæssigt står der for meget tekst. Teksten skal opdeles mere. Det er ikke muligt at komme tilbage til forsiden eller tilbage fra link til oprindelig side” ”Er det nødvendigt at læse hele siden ind hver gang? Kan man ikke nøjes med at bladre i selve teksten?” ”At man ikke kan klikke fra oversigten til punkterne i tekstdelen, men det kommer vel i de senere versioner” ”Teksten rækker ud over skærmen i højre side” ”Der er nogle afsnit der kun er udfyldt med masser af tekst. Denne skal gøres mere læsevenlig med farve/opdeling/fremhævninger” ”Fakta arket virker meget kompakt, med den meget tekst på skærmen. Jeg tror at det kan tage lysten til at læse fra nogle brugere”. ”Arket virker rodet, teksten virker uoverskuelig, da den står meget sammenpresset”
8. Hvad er især godt ved faktaarkets indhold? ”Der er mange links, så man selv kan bore videre. Der er ikke skrevet mere, end at man orker at læse det” ”Det er skrevet i et ok sprog. Det er teknisk, men det er jo også teknikere fakta arket henvender sig til” ”Der er mange gode og relevante oplysninger” ”At essensen af både affald21, bek. og den seneste kortlægning fra MST er indehold i brødteksten. Det kræver dog noget af opdateringen” ”Der er meget information om de enkelte emner, og informationen er udtømmende, jeg ser dog en fare i hvem der skal holde alle informationerne opdateret” ”Indholdet er velskrevet og links m.m. er perfekt, god ide med at holde dem udenfor teksten”
9. Hvad er især dårligt ved faktaarkets indhold? ”Ordet ”Miljøproblem” har en negativ klang, måske unødvendigt” ”Jeg kan godt forestille mig, at der vil være nogen som spørger sig selv; ”Hvem er det lige der har vurderet (mht. økonomisk- og miljømæssig vurdering)?” Og ud fra hvilke kriterier er der vurderet? Men det kommer jo også an på hvilken målgruppe man regner med at have. Det kan måske være vigtigt at gøre klart hvem det er der har skrevet det” ”Mange links giver et stor arbejde med at opdatere og vedligeholde! Men sådan er det vel bare” ”Afsætning hvor? Behandling – meget lidt informativ. Sorteringsbetingelser? Genanvendelsesmuligheder – til hvad og hvor??” ”Det står meget tæt. Linieafstanden er lille” ”Der mangler kilde og årstal på data” ”Af hensyn til det hurtige opsalg kunne jeg godt tænke mig et punkt der hedder noget i retning af kort og godt eller sådant noget” ”Teksten er ikke overskuelig, opsætning af siden er med til at trække det samlede indtryk meget ned”
10. Forslag til forbedringer ”Oversigt over genbrugsanlæg med henvisninger” ”Hvis man klikker på overskrifterne til venstre kommer kun overskriften frem ikke hele teksten” ”Teksten kommer kun med, hvis man bladrer” ”Kan det lade sig gøre kun at skrive enkelte sider ud”. ”Jeg mangler potentialer for en given butikstype i et givent område af Danmark” ”Menuen i højre side vedr. filer til downloade er ikke tydelig/mangler” ”Her lidt til printfunktionen. Når man anvender ”marker alt” og derefter ”Ctrl p” får man en afstumpet udskrift. Venstre margen er med, men ikke højre. Det burde være omvendt. Jeg er klar over at der indbygges en eller anden printfunktion, som blot endnu ikke kan anvendes. Jeg anvender dog oftest den anden fremgangsmåde (via explorermenuen) frem for de i hjemmesiderne indbyggede. Oftest får man ikke venstre indholdsfortegnelse med i andre hjemmesider”. ”Skriften er svær at læse, Jeg vil foreslå at man anvender en anden font Ex. Verdene eller at den gøres større.” ”Jeg vil foreslår at man laver en form for faktabokse” ”Opsætningsmæssigt skulle I overveje noget lignende Mål under emnearket. Brug fed og overskrifter ved de enkelte afsnit lidt mere. Det er godt med lidt stikord i ”teksten”, prøv at opnå en fast opsætning af alle ark, så der er en mere tydelig rød tråd i teksten. Brug et andet punktopstillingstegn. ”Jeg mangler en affaldsfraktion under branchen, som er komposteringsegnet materiale, dvs. blomster m.m.” ”Forslag under økonomisk vurdering bør generelt have en bemærkning om komprimering af affaldet, herunder plast som fylder meget i volumen”
Andre kommentarer. ”Jeg synes den anvendte skriftfond er svær at læse på skærmen” ”Der skal være sikkerhed for, at alt nyt materiale lægges ind straks. Hvis man oplever, at noget nyt baggrundsmateriale mangler på listen, så mister hjemmesiden sin troværdighed”. ”Dvs. der skal være afsat ressourcer til løbende opdatering” ”Den er meget generel. Jeg savner formål og overblik” ”Databaseideen opstod bla. pba. behov for sammenhæng og overblik for affaldsstrømme, fra hvad blev et produkt lavet af/hvordan er produktet sammensat. Hvor og hvordan genanvendes produktet. Direkte afsætningsmuligheder. Branche delen er ok MEN bør gøres mere enkel – hvilke fraktioner stammer fra hver enkel branche og i hvilke forventede mængder?” ”Målgruppen????” ”Keep up the good work!! Det er generelt ganske fornuftigt ud” ”Det er et godt stykke ambitiøst arbejde. Jeg spekulerer på, om der er tænkt over hvilket vedligeholdelsesarbejde en sådan webside foreskriver...?” ”Vestre margen i brødteksten hos faktaarkene skal indpasses efter de øvrige på hjemmesiden.” ” Jeg synes at links skal være skrevet i en anden farve/skrifttype, således at man kan se at der er links inden man kører musen henover.Links skal adskilles sig fra indholdsforetengelsen visuelt. Lige nu er de ens.” ”Indholdsfortegnelsen må gerne visuelt virke som nu, dvs. gå fra sort til blå når musen kører hen over det. Men links ville jeg gerne have til at adskille sig fra indholdsfortegnelsens måde. Fx. at det måske var skrevet i gråtoner og blev aktiveret når musen køret over det” ”Prøv at tilnærme jer emnearket noget mere. Men med flere underoverskrifter i teksten, som på siden ”MÅL” i emne arket.” ”Umiddelbart virker siderne gode, overskuelige og brugbare – det kan dog være lidt vanskeligt at vurdere før der er lagt oplysninger under alle overskrifter – det har ikke været muligt af faktaark om fraktioner”.
Forslag til videre aktion: Evalueringerne viser, at såvel hjemmesidens nuværende opbygning/struktur som faktaarket overordet vurderes positivt, jf. pkt. 1 og 5. Konklusionen må således være, at hjemmeside/faktaark er ”på rette spor”, men at der er behov for en række justeringer, jf. de kritikpunkter og forslag til forbedringer, der er fremkommet ovenfor.
En stor del af de kritikpunkter/forslag til forbedringer, der er anført vedrører edb-/programmeringsmæssige forhold, fx. forhold vedrørende menuer, struktur, printfunktion, hvorledes tekst står på skærmen etc. Rambøll vil gennemgå alle de fremførte punkter sammen med den eksterne programmør, der forestår programmering af Videncentrets hjemmeside. Hvor det er teknisk/praktisk/økonomisk muligt, vil ændringer blive foretaget. Det bemærkes, at det er en forudsætning for Vidensbanken for erhvervsaffald, at den skal gøre brug af samme software-platform som Videncentrets hjemmeside, hvilket sætter visse begrænser for hvad der kan foretages programmeringsmæssigt/ombrydningsmæssigt på Vidensbanken for erhvervsaffald.
RAMBØLL vil som foreslået lave en generel intro til websiden (hvem er den henvendt til og hvad kan målgruppen bruge den til?).
Hvad angår faktaarket er der fremført en række kritikpunkter og forslag til forbedringer, hvoraf en stor del vil blive behandlet sammen med den eksterne edb-programmør (hvorledes man klikker rundt, tekst i forhold til skærm, skrifttype etc.). Af mere tekstmæssige/opbygningsmæssige forhold er peget på,
”Overblik mangler. Flow over processen”. Det vil blive overvejet om der kan laves en enkelt flowdiagram over de vigtigste affaldsfraktioner i toppen af faktaarket.
”Formidlingsmæsigt står der for meget tekst. Teksten skal opdeles mere” Andre evaluatorer mener at faktaarket er overskueligt opbygget, så det tillægger vi mere vægt.
”Der er nogle afsnit der kun er udfyldt med masser af tekst. Denne skal gøres mere læsevenlig med farve/opdeling/fremhævninger” Vi vil gennemgå faktaarket og se, om vi kan gøre det mere læsevenligt ved farve/opdeling/fremhævninger.
”Fakta arket virker meget kompakt, med den meget tekst på skærmen” Det vil formentlig være svært at skære meget mere ned i tekstmængden, jf. at andre evaluatorer finder det informativt godt, men vil se, om der skulle være muligheder for at stramme op.
”Oversigt over genbrugsanlæg med henvisninger” En gennemførelse af dette forslag vil, jf. at næsten alle affaldsfraktioner vil indgå i Vidensbanken, betyde, at Vidensbanken kommer til at indholde en samlet landsdækkende oversigt over genbrugsanlæg. Noget sådant kan være interessant på sigt, men ligger ud over nærværende projekt.
”Jeg mangler potentialer for en given butikstype i et givent område af Danmark” Den ønskede oplysning findes ikke. Generelt gælder, at der kun yderst sjældent findes tal for potentiale for affald i de forskellige brancher, fordelt på virksomhedstyper, omsætning, antal ansatte.
”Jeg vil foreslå at man laver en form for faktabokse” Højre margen i faktaarket, der hvor links er placeret, kan benyttes til små faktabokse, grafer m.v. Vil blive lagt ind hvor det vurderes hensigtsmæssigt.
”Ordet ”Miljøproblem” har en negativ klang, måske unødvendigt” Termen er officielt anvendt, så vi foreslår at vi fortsætter med at benytte den.
”Hvem er det lige der har vurderet (mht. økonomisk- og miljømæssig vurdering)” Kilder fremgår af links, og for at spare plads, jf. ønsket ovenfor om at ”lette” faktaarket tekstmæssigt, er der ikke anført egentlig kildeangivelse inde i faktaarkets tekst. Vi foreslår, at der i bunden af tekst-afsnittet anføres ”Kilde: se links til højre”.
”Afsætning hvor? Behandling – meget lidt informativ. sorteringsbetingelser? Genanvendelsesmuligheder – til hvad og hvor??” Generelt bemærkes, at faktaarket skal være kortfattet og overskueligt, hvilket sætter grænser for hvor meget der kan skrives. Skulle afsætning, behandling og genanvendelsesmuligheder beskrives konkret som anført, vil det kræve, at der udarbejdes og indlægges en national (måske nordeuropæisk?) oversigt over behandlingsanlæg med sorteringskrav i Vidensbanken. Dette er en meget spændende videreudvikling af Vidensbanken, men ligger ud over hvad nærværende projekt skal indeholde.
”Der mangler kilde og årstal på data” Dette er korrekt for så vidt angår selve teksten i faktaarket. Årstal/kilde kan anføres på tabeller og ellers fremgår kilde/årstal af links ude i højre margen.
”Af hensyn til det hurtige opslag kunne jeg godt tænke mig et punkt der hedder noget i retning af kort og godt eller sådant nogen” Kun een evaluator fremfører dette ønske. Vi tror, at en forbedret menuopbygning mv. kan løse dette problem.
”Oversigt over genbrugsanlæg med henvisninger” Ofte fremført ønske, men må, jf. ovenfor, henvises til en kommende videreudvikling af Vidensbanken.
”Arket virker rodet, teksten virker uoverskuelig, da den står meget sammenpresset. Teksten er ikke overskuelig, opsætning af siden er med til at trække det samlede indtryk meget ned”
Vi vil sammen med edb-programmøren se nærmere på mulighederne for at forbedre faktaarkets layout.
”Det er godt med lidt stikord i ”teksten”, prøv at opnå en fast opsætning af alle ark, så der er en mere tydelig rød tråd i teksten” Alle faktaark vil blive opbygget ens.
”Jeg mangler en affaldsfraktioner under branchen, som er komposteringsegnet materiale, dvs. blomster m.m. ” Vi vil forsøge at finde mere information i faglitteraturen om dette end, end hvad allerede fremgår af faktaarket.
”Forslag under økonomisk vurdering bør generelt have en bemærkning om komprimering af affaldet, herunder plast som fylder meget i volumen” Vil blive lagt ind.
Et mere generelt forslag er indeholdt i følgende kommentar: ”Databaseideen opstod bla. pba. behov for sammenhæng og overblik for affaldsstrømme, fra hvad blev et produkt lavet af/hvordan er produktet sammensat. Hvor og hvordan genanvendes produktet. Direkte afsætningsmuligheder. Branche delen er ok MEN bør gøres mere enkel – hvilke fraktioner stammer fra hver enkel branche og i hvilke forventede mængder?”
På samme måde som der i en videreudvikling af Vidensbanken kan være behov for at lave en oversigt over behandlingsanlæg/sorteringskrav m.v. kan der i en videreudvikling af vidensbanken være behov for at få lagt data ind om branchernes affaldsproduktion. En mulighed kan her være at benytte virksomhedernes Stam-kort oplysninger og ud fra disse generere nøgletal.
RAMBØLL vil sammen med den eksterne programmør foretage programmeringsmæssig videreudvikling af hjemmesiden og udarbejde demoversion 2 til test. Det foreslås at demoversion 2 kommer til test hos evaluatorerne i uge 24 (10.-14.juni), og at følgegruppemøde afholdes i slutningen af uge 25, fx. 20. eller 21.juni. Det foreslås, at der til demoversion 2 udarbejdes et faktaark om kontorvirksomhed, da denne branche findes bredt i Danmark. I de kommende faktaark om industribrancher kan der henvises til faktaarket om kontorvirksomhed, da industrivirksomhedernes administrative funktioner (salg, økonomi m.m.) i høj grad ligner kontorvirksomhed. I forlængelse heraf vil de industrirelaterede faktaark især beskrive det produktionsrelaterede affald. I testen af demoversion 2 vil indgå at evaluatorerne skal sende information ind til indlæggelse i faktaarkene (succeshistorier, eksempler på fraktioner, det er svært at udsortere/genanvende, spørgsmål etc.)
På følgegruppemødet skal den endelige version af hjemmesiden og faktaarket fastlægges (følgegruppens medlemmer er blevet tilbudt at medvirke som evaluatorer, så det forudsættes, at følgegruppen ikke ændrer demoversion 2 konceptet radikalt). Endvidere skal der træffes endelig beslutning om, hvilke 20 brancher, der skal udarbejdes faktaark inden for (RAMBØLL fremkommer med et oplæg, som drøftes med Reno-Sam forinden følgegruppemødet). Ved valg af brancher skal det indgå i overvejelserne, at brancherne skal være så store/geografisk bredt funderede, at de fleste erhvervsaffaldskonsulenter har virksomheder inden for branchen i deres område.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
|