| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Børn og affald

Sammenfatning og konklusioner

"Vi kan ikke klare os uden kød - og hvis dyrene uddør, fordi der er så meget skrald og giftige ting alle vegne, ja, så dør vi mennesker også til sidst."

Dreng i 5. klasse

Citatet stammer fra en landsdækkende undersøgelse af 5. klasses elevers affaldsvaner. I undersøgelsen er omkring 500 elever fra 5. klasser over hele landet blevet spurgt om deres forhold affald og det at smide affald på gaden og i naturen. Tesen bag undersøgelsen er, at børn i dag smider mere affald end tidligere, fordi de har fået flere penge mellem hænderne.

Som en del af undersøgelsen er der gennemført en række interviews med forskere, specialister og praktikere, der på hver deres område ligger inde med viden om emnet.

Undersøgelsen tegner et billede af 12-årige børn som affaldsproducerende forbrugere og peger på, hvordan der kan sættes ind for at højne børnenes miljøbevidsthed og ændre deres affaldsvaner.

12- årige: Store børn og små voksne

Elever i 5. klasse (11-12-årsalderen) er en meget differentieret mellemgruppe af børn. På den ene side er der de "store børn", som stadig leger med dukker og klatrer i træer. På den anden side "præteenagerne", der begynder at reflektere over livets større sammenhænge som fx miljøspørgsmål og deres egen rolle som samfundsborgere.

Undersøgelsen viser dog, at det ikke er affald og miljøproblemer, der står øverst på børnenes liste over emner, der er vigtige at beskæftige sig med. Det er hverken noget de diskuterer indbyrdes eller derhjemme. "Jeg tænker ikke så meget over affald og sådan. Det er ikke mit problem. Det er naturens – så må der bare komme en vind og tage det væk".

Direkte adspurgt synes de, at undervisning i miljø og affald er kedeligt og uinteressant. Kun godt halvdelen af børnene kan i øvrigt huske, at de har arbejdet med disse emner i skolen. En del elever kan dog huske dele af projekter eller forløb, hvor de har beskæftiget sig med affald. Særligt klart i hukommelsen står eksempler på indsamling af affald, men ingen kan forklare hvorfor, de blev bedt om at indsamle affald.

12-årige børn kan dog blive gode miljøambassadører, når først deres nysgerrighed eller indignation er blevet tændt, og dette engagement kan have indflydelse på familiens miljø- og energivaner. Børnene har på den ene side de smås spontanitet og begejstring – på den anden side de ældres seriøsitet.

Vi dør til sidst

Det er karakteristisk for 12-årige børn, at deres sans for proportioner endnu ikke er udviklet, som citatet, der indleder denne sammenfatning, er et godt eksempel på. Det betyder, at skræmmescenarier og løftede pegefingre med hensyn til deres forbrug og affaldsvaner, hverken vil give børnene lyst til at arbejde med miljøproblemer eller anspore dem til bedre affaldsvaner. Tværtimod er der fare for, at børnene vil resignere, da de i forvejen dagligt udsættes for en voldsom mængde information om verdens ulykker. 12-årige ved godt, at de skal bekymre sig om ozonlaget, drivhuseffekten og forureningen af grundvandet, men de ved generelt ikke hvad begreberne betyder, og hvad de selv kan gøre.

Blandt børnene, der deltog i undersøgelsen, er der en udbredt opfattelse af, at affald kan skade både dyr og mennesker en gang ude i fremtiden. Men hverken fremtiden eller affaldets konsekvenser for miljøet, kan børnene forklare nærmere. Blot tegner de et billede af noget farligt og ukontrolleret. De har til gengæld mange konkrete forestillinger om affaldets konsekvenser for dyrene, og det er primært hensynet til dyrene, der får dem til at tage afstand fra henkastet affald. Det æstetiske indtryk og hensynet til mennesker kommer i anden række. Som en dreng siger: "Altså dyr er jo uskyldige ikke? De kan jo ikke gøre noget ved det ...og dyrene er ligesom ude i naturen hele tiden".

Skrald er en del af bybilledet

Undersøgelsen viser, at det særligt er børn fra byerne, der ikke går så meget op i at finde den nærmeste skraldespand. "Der ligger altid noget i forvejen - og så tænker man måske også, at det gør ikke så meget hvis det bare lige ligger ved siden af ...der kommer vel nogen og samler det op." Børnene opfatter henkastet affald som en irriterende, men selvfølgelig del af bybilledet. Til gengæld kan affald på naturskønne områder som fx skov og strand for alvor vække børnenes indignation.

Det er lidt dengset at bruge skraldespanden

Børn har brug for værdier og rollemodeller at hænge deres (miljø)handlinger op på. Nogle vil typisk finde rollemodellerne gennem mediernes idoler og de ældre elever på skolen (imagesøgende børn og unge), andre vil have deres værdier og normer med hjemmefra (traditionsbundne børn og unge). Derudover vil der være en gruppe som hverken har værdimæssigt fodfæste det ene eller det andet sted. Denne gruppe kan lidt kategorisk betegnes som de ligeglade børn og unge, der ikke kan se den store katastrofe i at smide en coladåse hist og her. "Altså hvis man går sammen med sin veninde og lige har spist en is, og hun smider sit fedtede papir på gaden, så gider man jo ikke selv gå rundt med det i lommen, vel?"

Elevernes adfærd og handlinger i de ældre klasser nyder i øvrigt generelt stor bevågenhed fra børnene i 5. klasse. Og selvom eleverne umiddelbart tager afstand fra de ældre elevers dårlige affaldsvaner, så sværmer mange af de 12-årige alligevel om det at "være sej". "For nogen kunne det godt være lidt dengset at bruge skraldespanden", som en af pigerne siger. At vente med at skille sig af med affald til der er en skraldespand, vurderes ikke at være sejt. Flere af børnene i undersøgelsen mener også, at de sikkert vil komme til at opføre sig på samme måde, når de selv bliver ældre. "Man får meget travlt når man bliver større, så det er måske derfor man bliver nødt til at smide sit affald."

Affald i undervisningen

Den traditionelle undervisningsform (vidensoverføring i klassen) er hverken velegnet til at højne elevernes miljøbevidsthed eller ændre deres adfærd, mener de forskere og specialister, der er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen. Det er denne type undervisning, der af en forsker karakteriseres som "som-om-skolen" – en skoleform, der blot tilstræber, at illustrere og evaluere virkeligheden – ikke forandre den. Elevernes opmærksomhed på miljøspørgsmål, deres lyst til at handle og deres tiltro til egen indflydelse er afhængig af, om undervisningsformen har et handleaspekt indlejret. Man kan fx etablere samarbejder mellem skole, forældre og det lokalsamfund børnene bevæger sig i.

Undervisning i miljøspørgsmål må altid have løsningsforslag integreret – både på det praktiske og det mere visionære plan. Eleverne skal opleve, at løsningen på miljøproblematikker både er et individuelt anliggende og et fælles demokratisk ansvar. Særligt det sidste har eleverne i undersøgelsen ringe forståelse for. Affald er ikke et kollektivt ansvar, men den enkeltes, mener de. I det hele taget er inddragelse af de 12-årige meget centralt for en vellykket miljøundervisning, da de i den alder begynder at få en opfattelse af sig selv som ligeværdige samfundsborgere. Man skal hellere tale "op" end "ned" til dem.

En mobiltelefons liv fra vugge til grav

Opfordring til isolerede miljørigtige handlinger har kun ringe effekt i forhold til at ændre børns adfærd. Børnene skal først have en dybere og mere nær forståelse for miljøproblemernes karakter og sammenhænge eller kendskab til produkters materialesammensætning og livscyklushistorie, fx en mobiltelefons samlede energiforbrug fra vugge til grav. Undersøgelsen viser da også tydeligt, at børnene mange gange kan svare korrekt på miljøspørgsmål, men i markant grad kommer til kort, så snart de skal forklare årsagssammenhænge og konsekvenser.

Børn er storforbrugere. Derfor kan man med fordel tage afsæt i refleksioner over deres eget forbrug og vaner. Endelig bør andre former for undervisning end den rent kognitivt/intellektuelle funderede overvejes, fx tværfaglige projekter med mere æstetiske og fysiske/kropslige fag.

Belønning, straf og talende skraldespande

Eleverne i undersøgelsen har mange bud på hvordan affaldsproblemet kan løses. Meget centralt i elevernes forslag er muligheden for at kunne straffe og belønne adfærd, fx pant på affald og bøder til affaldssyndere. Men der var også mange andre kreative forslag: hundelortspose-automater, huller i fortovet, talende skraldespande, dyremorder-kampagner og antiskrald-rapsange er blot nogle af dem. Og endelig: "Jeg synes man skulle få dem i TV-Avisen til at sige, at fra nu af er det forbudt at smide skrald!"

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |