Håndbog i miljøstyring af jord- og grundvandsforurening

4 Kortlægning

4.1 Metode til at kortlægge kilder til forurening
4.2 Vejledning til at kortlægge forureningskilder

Dette kapitel beskriver en metode til at kortlægge mulige kilder til jord- og grundvandsforurening på virksomhedens grund. Bilag A, Introduktion til jord- og grundvandsforurening, gennemgår emnet forurening af jorden og grundvandet, herunder hvilke installationer m.v. der ofte er kilde til forurening. Hvis man ikke tidligere har arbejdet med jord- og grundvandsforurening, anbefales det at læse bilag A. Ved kortlægningen er det vigtigt at være opmærksom på lovgivningen, som er gennemgået i bilag D, Lovgivning om jord- og grundvandsforurening.

Flere af metodens elementer er uddybet i håndbogens bilag, se derfor også:

  • Bilag C, Indsamling af oplysninger
  • Bilag F, Pointsystem til vurdering af forurening ved mulige kilder.


Det historiske perspektiv

Efterfølgende bruges begrebet »Virksomhedens historie« til at betegne den nuværende virksomheds aktivitetsperiode på grunden. Tilsvarende bruges »Grundens historie« til at betegne tiden med industrielle aktiviteter på området, dvs. den nuværende og alle tidligere virksomheder.

Hele grundens historie bør inddrages i arbejdet med jord- og grundvandsforurening. Før den nuværende virksomhed blev etableret, kan tidligere virksomheder have forurenet grunden. Populært sagt må man vurdere alle aktiviteter på grunden, fra den henlå som grøn mark, til den nuværende virksomheds aktiviteter.

Med tiden kan virksomhedens produktionsproces have ændret sig. F.eks. kan ny teknologi betyde, at visse olietyper og kemikalier ikke benyttes mere, og at tanke, udskillere og beholdere derfor ikke længere bruges. Man kan være tilbøjelig til at glemme anlæg, der ikke længere er i brug og måske er gemt i jorden. Anlæggene kan dog være kilder til forurening, ligesom jorden omkring kan være forurenet – også selv om anlæggene er fjernet for længe siden. Derfor er det nødvendigt at kortlægge de tidligere kilder til forurening på lige fod med de nuværende kilder.

Kemikalier

Begrebet »Kemikalier« dækker i det efterfølgende over ethvert kemikalie, olieprodukt, opløsningsmiddel, (tung-)metal eller andet stof, der kan være skadeligt for miljøet. Det er ikke muligt at udarbejde en liste over samtlige kemikalier, der kan være skadelige for jord- og grundvandsmiljøet. Bilag A indeholder en liste over kemikalier, der ofte forurener jorden og grundvandet. Det skal dog præciseres, at mange andre kemikalier end de nævnte kan forurene jorden og grundvandet.

4.1 Metode til at kortlægge kilder til forurening

Håndbogens fremgangsmåde er udarbejdet med henblik på at opnå et overblik over forureningskilderne. Kortlægning omfatter derfor en række aktiviteter, som er beskrevet på de følgende sider.

Nuværende aktiviteter

Virksomheder kan gennemgå alle nuværende produktionsprocesser og derved vurdere kilderne til forurening. Kortlægningen af hver produktionsproces bør omfatte:

  • Opbevaring, transport og håndtering af råvarer, produkter og affald.
  • Forhold omkring maskiner og kemikaliebeholdere.
  • Afløbsforhold fra processer med brug af olie og kemikalier, f.eks. udskillere og kloakledninger.
  • Over- eller underjordiske tanke og rørføringer.
  • Luftafkast fra produktionslokalerne.

Kortlægningen kan bl.a. bestå i at interviewe medarbejdere inden for de enkelte aktivitetsområder, at gennemgå kortmateriale over installationer på grunden og at foretage en visuel inspektion af hele virksomheden. Bilag C, Indsamling af oplysninger, vejleder i, hvor og hvordan informationer kan samles.

Historiske aktiviteter

Tidligere aktiviteter på grunden kan også have forårsaget forurening. Information om tidligere kilder kan findes hos myndigheder, i arkiver, hos forhenværende medarbejdere, på luftfotos mm. Det sikrer ikke en kortlægning af alle aktiviteter, anlæg m.v., der kan have forurenet jorden og grundvandet, men det giver et godt overblik over mulige forureninger. Bilag C beskriver blandt andet, hvordan man søger oplysninger om historiske aktiviteter.

Frem til midten af 1970‘erne blev kemikalier i visse tilfælde tømt direkte ud på jorden i stedet for at blive opsamlet. Det er vanskeligt at vide, hvor disse udledninger fandt sted. Hvis man kan finde frem til, hvilke kemikalier der blev brugt, og hvor på grunden kemikalierne blev brugt, vil det indikere hvor mulige jord- og grundvandsforureninger kan være lokaliseret, f.eks. omkring produktionsbygninger.

4.2 Vejledning til at kortlægge forureningskilder

Nedenstående tabel 1 bruges til at kortlægge grundens mulige forureningskilder. Tabellen indeholder en række spørgsmål, hvortil man skal svare Ja eller Nej. Svarer man Ja til et spørgsmål, er der en mulig kilde til jord- og grundvandsforurening på grunden. Svaret kan begrundes i feltet Kommentar, f.eks. ved at oplyse om anvendte kemikalier eller om installationen stadig er i brug.

Risikoen for, at kilderne har forurenet jorden og grundvandet, kan vurderes med bilag F, Pointsystem til vurdering af forurening ved mulige kilder.

Vejledning til spørgsmålene i tabel 1 er beskrevet i tabellens højre side.

Tabel 1
Kontrolliste over mulige kilder og årsager til jord- og grundvandsforurening. Alle spørgsmål bør besvares Ja eller Nej. Bilag C, Indsamling af oplysninger, kan være en hjælp, når tabellen udfyldes. Uddyb gerne svarene under Kommentarer, f.eks. om det er en nuværende eller tidligere kilde.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘


Når kortlægningen er gennemført, har man et overblik over grundens mulige forureningskilder. Brug nedenstående figur til at vurdere, hvilket videre arbejde der er behov for.


Figur til vurdering af videre behov
Se billede i fuld størrelse