| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndbog i miljøstyring af jord- og grundvandsforurening

Bilag A Introduktion til jord- og grundvandsforurening

Når olie eller kemikalier løber ud på eller i jorden, kan jorden blive forurenet. Opdager man småspild på jorden, og spildet fjernes med det samme, får jordforureningen normalt ikke videre konsekvenser. Er jordforureningen mere omfattende, kan det få en række konsekvenser, hvoraf de væsentligste er:

• Forurening af drikkevandsressourcerne
• Forurening af søer, vandløb mm.
• Forurening af indeklima ved afdampning til bygninger.

Ofte er kilder til jordforurening ikke umiddelbart synlige, f.eks. hvis de ligger nedgravet i jorden. Et større spild kan derved ske uden at blive opdaget. Olien eller kemikalierne får tid til at sprede sig i jorden. På grund af tyngdekraften bevæger forureningen sig især nedad til grundvandet. Hvis forureningen når ned til grundvandet, kan det største problem ved jord- og grundvandsforurening opstå: Forurening af drikkevandsressourcerne.

Forurening af drikkevandsressourcer

I Danmark kommer det meste af drikkevandet fra grundvandet, men i de senere år er en del drikkevandsboringer blevet lukket pga. forurening af grundvandet.

Forurening af søer, vandløb m.m.

Jord- og grundvandsforurening ødelægger ikke kun drikkevandet. Organismer i jord- og grundvandsmiljøet kan blive påvirket af forureningen. De steder, hvor forurenet grundvand løber ud i søer, vandløb eller andre former for recipienter, er der mulighed for at forureningen kan påvirke vandkvaliteten.

Indeklima i bygninger

Olie og kemikalier kan også fordampe til luften. Forureningsdampene kan trænge op gennem jorden til luften over det forurenede areal, eller til bygningerne på det forurenede område. Det kan indebære en sundhedsmæssig risiko for mennesker, der færdes på arealerne eller i bygningerne. Derfor skal man være specielt opmærksom på, om der ligger bygninger i nærheden af en jord- eller grundvandsforurening. 

Kilder til forurening

I det følgende gennemgås en række, typiske kilder til forurening på industrivirksomheder. Gennemgangen kan bruges som inspiration, når virksomheden gennemgår sine egne aktiviteter.

Det historiske perspektiv

Som beskrevet i håndbogens hoveddel er det af flere grunde vigtigt at medtage det historiske perspektiv i kortlægningen:

• Tidligere virksomheder kan have forurenet grunden.
• Virksomhedens tidligere processer og anlæg kan have forurenet grunden.
• Selv om tidligere anlæg er fjernet, er det ikke sikkert, at en eventuel forurening af jorden og grundvandet er fjernet samtidig.

Forurenende stoffer (kemikalier)

Idet følgende dækker begrebet kemikalier over ethvert kemikalie, olieprodukt, opløsningsmiddel, tungmetal eller andet stof, der er skadeligt for miljøet.

Mange kemikalier er skadelige for jord- og grundvandsmiljøet. Det er umuligt at udarbejde en liste over alle disse stoffer. Tabel A-1 viser de kemikalier, der ofte er forureningskomponenter fra industrivirksomheder. Listen er udarbejdet af Miljøstyrelsen /1/.

Listen er ikke fuldstændig – mange andre industrielle kemikalier kan også forurene jorden og grundvandet. Er man i tvivl om, hvorvidt et kemikalie kan forurene jorden og grundvandet, kan man finde oplysninger om stoffets sundhedsmæssige- og miljømæssige klassificering i kemikaliets sikkerhedsdatablad.

Tabel A-1
Liste over kemikalier

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel A-1‘‘

Mulige kilder til forurening

Potentielt forurenende virksomhedstyper

En række virksomhedstyper har aktiviteter, der øger risikoen for jord- og grundvandsforurening. Hvis virksomheden, eller eventuelle tidligere virksomheder på grunden, er blandt disse virksomhedstyper, bør man være specielt opmærksom på, om jorden og grundvandet er forurenet.

Miljøstyrelsen, amter og andre parter har udgivet informationsmateriale om forurenede industrigrunde rettet mod forskellige brancher med oplysninger om processer, kemikalier og kilder til forurening. Det anbefales at finde yderligere oplysninger i disse materialer.

I Bilag E, »Forurenende virksomhedstyper og branchevejledninger om forurenede grunde«, er der angivet en liste over virksomhedstyper med forøget risiko for at forurene jorden og grundvandet. Desuden er der angivet en liste over hvor man kan finde informationsmateriale om jord- og grundvandsforurening for de forskellige brancher.

Myndighedernes registrering af forurening

Myndighederne kan oplyse, om der er foretaget miljøundersøgelser af grunden, f.eks. ved kortlægning af evt. forureningsforekomster eller registrering af affaldsdepoter. Myndighederne kan også oplyse, om akutte uheld på virksomheden har forurenet jorden og grundvandet, forudsat myndigheder i sin tid blev orienteret om uheldet. Den lokale kommune og amtet bør derfor kontaktes om forurening på grunden.

Forurenende virksomhedstyper

Tidligere virksomheder på grunden kan have forurenet jorden og grundvandet. Derfor skal grundens tidligere virksomheder identificeres. Listen over tidligere virksomheder kan sammenlignes med bilag E, Forurenende virksomheder og branchevejledninger om forurenede grunde. Hvis en af grundens tidligere virksomheder er kategoriseret som særligt forurenende, er der forøget risiko for, at jorden eller grundvandet er forurenet. I visse tilfælde kan virksomheden få specifikke oplysninger om aktiviteter, der kan have forurenet jorden og grundvandet, f.eks. fra branchevejledninger.

Andre virksomhedstyper

Mange aktiviteter på en virksomhed kan forurene jorden og grundvandet – forurening sker ikke kun på tunge industrivirksomheder. Forurening kan finde sted alle steder hvor:

• Virksomheden opbevarer og håndterer olie, opløsningsmidler, kemikalier og farligt affald.
• Virksomheden har overjordiske og underjordiske installationer, f.eks tanke og rør, til opbevaring og transport af olie og kemikalier.
• Virksomheden har luftafkast fra lokaler, hvor der forarbejdes metaller eller kemikalier.

På de følgende sider gennemgås de kilder, der hyppigt er årsag til forurening af jorden og grundvandet. De hyppigste forekommende kilder til forurening af jorden og grundvandet er listet i tabel A-2:

Tabel A-2
Typiske kilder og årsager til forurening

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel A-2‘‘

Underjordiske tanke

Underjordiske tanke bruges til at opbevare olie og kemikalier. Det er vanskeligt at kontrollere visuelt, om en underjordisk tank er intakt eller gennemtæret. En underjordisk tank kan derved forurene jorden og grundvandet.

Påfyldning af tanken kan også være en kilde til forurening. Hvis der spildes en lille mængde olie eller kemikalie omkring påfyldningsrøret, hver gang tanken fyldes, kan der med tiden opstå en betragtelig forurening ved tanken.

Utætte og gennemtærede rør og fittings kan ligeledes være en kilde til forurening.

Utætte tanke kan forurene jorden.

Overjordiske tanke

Overjordiske tanke bruges til at opbevare olie og kemikalier. Overjordiske tanke er ofte placeret således, at tankenes tilstand kan kontrolleres løbende. Det reducerer risikoen for spild som følge af gennemtæring.

Når tanken påfyldes, kan overfyldning og småspild forurene jorden. Fast belægning (asfalt, beton) omkring tanken reducerer risikoen for forurening, mens jord- og grusbelægning giver forureningen mulighed for at brede sig.

Jævnlige småspild vil med tiden give en betydelige forurening.

Olie- og kemikalieudskillere

Olie- og kemikalieudskillere skal tilkobles afløbet fra visse installationer. Udskillere separerer olie og kemikalier fra vandet, før spildevandet ledes til rensningsanlægget.

Olie- og kemikalieudskillere installeres typisk på kloakledninger i de områder, hvor olie og kemikalier håndteres, f.eks. ved:

• Tankanlæg til benzin og olie
• Pladser hvor olie og kemikalier påfyldes eller tappes
• Vaskepladser til biler mm.
• Håndtering af olie og kemikalier i rum med gulvafløb til kloakken
• Gulvområdet ved kedler i større oliefyrede kedelcentraler

Olie- og kemikalieudskillere er ofte nedgravet i jorden, og deres tæthed kan derfor ikke kontrolleres. Mange ældre udskillere er konstrueret af betonringe, der ikke slutter tæt. Når olie og kemikalier holdes tilbage i udskilleren, er der derfor risiko for, at stofferne siver ud gennem utætheder i sammenføjningerne. Derved opstår der risiko for jordforurening omkring udskilleren.

Specielt ældre olieudskillere kan være utætte, så kemikalier og olie løber ud i jorden.

Oplagspladser for olie og kemikalier

Pladser for oplag af olie, kemikalier eller farligt affald kan forurene jorden og grundvandet, som følge af spild ved:

• Håndtering af olier og kemikalier, f.eks. omhældning, påfyldning og aftapning.
• Lækage og korrosion af olie- og kemikalietromler.
• Udvaskning til jorden af oplagrede råvarer, produkter, mellemprodukter eller restprodukter.

Utætte tønder kan forurene jorden, specielt hvor der ikke er fast belægning og passende afløbsforhold.

En tæt belægning, f.eks. asfalt eller beton, på oplagspladsen kan hindre, at spildt olie eller kemikalie siver direkte ned i jorden. Uden ordentlige afløbsforhold på stedet, vil olie og kemikalie dog med tiden trænge igennem belægningen. Desuden kan olie og kemikalier blive skyllet væk fra den tætte belægning og ud på jorden.

Åbne kemikaliebeholdere

Nogle virksomheder bruger bassiner, kar og andre åbne beholdere til at opbevare kemikalier, f.eks. syre til overfladebehandling. Arbejdsgangen ved disse kar indebærer ofte, at ting dyppes i karret, tages op og føres videre til næste trin i processen. Denne arbejdsgang giver risiko for gentagne småspild omkring beholderen. Derudover er der risiko for, at beholderen lækker eller vælter.

Vælter eller lækker åbne kar med kemikalier, er der stor risiko for forurening.

Når beholdere placeres i et bassin eller på et tæt underlag, og kan inspiceres på alle sider, reduceres risikoen for, at jorden og grundvandet forurenes.

Stander- og påfyldningspladser

Nogle virksomheder har egne tankstandere til dieselolie og andre olieprodukter, evt. også til kemikalier. Hver gang et køretøj tankes, er der risiko for mindre spild fra standerpistolen. Desuden er der risiko for overfyldning, hvis føleren i pistolen er defekt. 

Mangelfuld vedligehold af oliestandere kan forurene jorden.

Påfyldningsstudsen til over- eller underjordiske tanke sidder ikke altid på selve tanken, f.eks. hvis tanken er inde i en bygning, eller hvis tilkørsel til tanken er vanskelig. Ofte samles påfyldningsstudsene til flere underjordiske tanke i én brønd.

Påfyldning med olie og kemikalier, kan give et mindre spild, men også større uheld som følge af overløb. Derfor kan områderne omkring påfyldningsstudse og -brønde være forurenet.

Jorden ved påfyldningsbrønde kan være forurenet af længere tids småspild.

En fast belægning, f.eks. asfalt eller beton, ved påfyldningsstandere og -pladser hindrer, at spildt olie og kemikalier siver direkte ned i jorden. Gode afløbsforhold reducerer risikoen for, at spild med tiden siver gennem den faste belægning. Ved manglende belægning og dårlige afløbsforhold, er der stor risiko for, at jorden og grundvandet forurenes.

Derudover kan olie og kemikalier blive skyllet væk fra den tætte belægning og ud på jorden.

Maskiner

Maskiner omfatter her enhver installation på virksomheden, der medvirker i arbejdsprocesserne, f.eks. slibemaskiner og smøregrave.

Maskiner, der fungerer efter hensigten, lækker normalt ikke olie og kemikalier. Dog kan der ske spild af smøreolier og andre kemikalier som følge af uheld eller dårligt vedligehold af maskinerne. 

Dårligt vedligehold af maskiner kan betyde, at olie og kemikalier lækkes.

Risikoen for jord- og grundvandsforurening ved maskiner afhænger af belægningen under dem. Maskiner placeret udendørs på den bare jord er potentielle kilder til jord- og grundvandsforurening.

Kloakker til afledning af vand indeholdende olie og kemikalier

Kloakker er ofte utætte i samlinger, især ældre kloaksystemer, ligesom der kan være brud på ledningerne. Derfor kan det forurene jorden omkring kloakker at aflede spildevand, som indeholder olie og kemikalier.

Kloakker er ofte utætte, hvorved spildevand med olie og kemikalier kan forurene jorden omkring kloakkerne.

Risikoen for forurening er størst ved kloakker fra rum, hvor der bruges olie og kemikalier. Der er dog også risiko ved kloakledninger, der er koblet til afløb fra steder, hvor der håndteres olie og kemikalier, f.eks. påfyldningspladser, oplagspladser for olie og kemikalier.

Der kan være koblet olie- og kemikalieudskillere på disse kloakstrenge, men kloakstrækningen foran udskilleren kan være forurenet. Hvis udskilleren er overfyldt tilbageholdes olie og kemikalier ikke. Det giver risiko for, at kloak-strækningen efter olie- og kemikalieudskilleren forurenes.

Afdrypningspladser

Flere typer af virksomheder benytter eller har tidligere benyttet afdrypningspladser, f.eks. garverier og virksomheder der arbejder med imprægnering og overfladebehandling. Efter at produkterne er behandlet med kemikalier, hænges eller stilles de til afdrypning på disse pladser. Tidligere havde disse pladser ofte ingen belægning. Hvis afdrypningspladsen ikke havde eller har en tæt belægning samt passende afløbsforhold, er der stor risiko for, at jorden og grundvandet ved pladsen er forurenet.

Vaskepladser

Vask af eksempelvis biler frigør ofte olieprodukter og tungmetaller fra vejstøv. Vedligehold og olieskift på biler kan også være kilder til forurening. Desuden vasker nogle virksomheder kemikalieemballage, før det returneres til leverandørerne.

Vaskepladser er kan være kilder til forurening, hvis de ikke er indrettet med en tæt belægning og ordentlige afløbsforhold.

Spildevandsbassiner

Bassiner til opsamling eller mellemlagring af produktionsspildevand kan være kilde til forurening, hvis indholdet siver ned i jorden og grundvand, f.eks. som følge af alderstæring eller forkert udformning.

Luftafkast fra metalforarbejdning

Luftafkast fra lokaler, hvor der forarbejdes metaller, f.eks. slibning og drejning, er en kilde til forurening, hvis der ikke er ordentlige filtre på afkastet. Metalstøv kan blive spredt over et større område fra luftafkastet, hvorved overfladejorden forurenes med metaller. Vær opmærksom på, at jorden kan være forurenet fra tidligere tider, selv om der senere er sat filtre på luftafkastet.

Sandblæsningssand

Sand fra sandblæsning kan indeholde metalstøv, malingrester m.v., der kan have forurenet jorden og grundvandet med tungmetaller, hvis sandet ikke er blevet håndteret korrekt.

Losse- og deponeringspladser

Hvis der har været losseplads på grunden, inden virksomheden blev etableret, kan jorden og grundvandet være forurenet, og der kan være gasproduktion i affaldet, som ligger i undergrunden.

Grunden kan også være forurenet, hvis den nuværende eller en tidligere virksomhed har deponeret forurenende materialer, f.eks. restprodukter, bygningsaffald eller jordfyld, i forbindelse med terrænreguleringer eller lignende.

Virksomheden bør søge at få et overblik over, hvordan virksomheder i hele grundens historie har håndteret affald. Tidligere, da man ikke var opmærksom på risikoen forbundet med at forurene jorden og grundvandet, kan der være gravet tønder ned med farligt affald, eller olie og kemikalier kan være tømt ud på jorden bag bygninger, m.v.

Brand

Brande kan være årsag til jord- og grundvandsforurening. Brand på en virksomhed kan udvikle og sprede skadelige stoffer. Hvis der er brugt store vandmængder til slukning, kan olie og kemikalier blive spredt, opløst og derefter sive ned i jorden.

Uheld på grunden

Er der sket uheld på virksomheden, kan kemikalier og olier have forurenet jorden, f.eks. hvis tankbiler har lækket, eller hvis kemikalietromler er tabt og beskadiget under transport på virksomhedens område.

Visuelle tegn på forurening

Ved at gå en runde på virksomhedens område kan man nogle gange finde tegn på forurening. De visuelle tegn på forurening kan være olie- eller kemikaliepletter på jorden eller i bygninger. På denne måde kan større spild og andre former for overfladeforurening ofte afsløres.

På steder med tegn på forurening kan man undersøge, om der er eller har været en forureningskilde. Dæksler i jorden kan vise sig at skjule gamle tanke eller udskillere. Disse dæksler adskiller sig ofte fra normale kloakdæksler.

Jordforureninger kan skabe misvækst af planter og træer. Det er dog vanskeligt at se, om misvækst af planter på fabriksområder skyldes jordforureninger, påvirkninger fra virksomhedens produktion eller blot vandmangel.

Forurening på nabogrunde

Jord- og grundvandsforurening kan overskride grundskel. En forurening på nabogrunden kan derfor have bredt sig til virksomhedens grund. Visse typer virksomheder udfører aktiviteter, der er kendt for at forurene omgivelserne. Ligger disse virksomheder på nabogrundene, kan der være skeloverskridende forurening på virksomheden.

Se i øvrigt bilag E, »Forurenende virksomheder og branchevejledninger om forurenende grunde«.

Øvrige kilder

Ovenstående kilder er de mest hyppige til forurening af jorden og grundvandet, men der kan naturligvis også være andre kilder. Derfor er det vigtigt, at man ikke nøjes med at lede efter bestemte typer af kilder. Man bør altid være opmærksom på, om jorden eller grundvandet kan være forurenet af olie og kemikalier – ligegyldigt hvor forureningen kommer fra.

Undersøgelse af jord- og grundvandsforurening

Miljøstyrelsens publikation Oprydning på forurenede lokaliteter foreslår en systematik i fire faser, når man vil gøre en miljøindsats over forurenede grunde /2/ og /3/:

• Orienteringsfase
• Undersøgelsesfase
• Afværgefase
• Drifts- og kontrolfase

Orienteringsfase

Virksomheden samler oplysninger om grunden, og udarbejder en historisk redegørelse, der beskriver alle tidligere og nuværende aktiviteter på grunden, med fokus på potentielle forureningskilder.

Arbejdet bruges til at planlægge en eventuel undersøgelse af grunden.

Undersøgelsesfase

På baggrund af den historiske undersøgelse, gennemføres en indledende undersøgelse med miljøboringer de steder, hvor der er eller har været mulige kilder til forurening.

Viser boringerne, at grunden er forurenet i en grad, der kræver mere detaljerede oplysninger, må virksomheden supplere med flere boringer. Hensigten hermed er at afgrænse forureningens omfang, at vurdere risikoen for grundvandsforurening, vurdere sundhedsrisici i indeklimaet og fastlægge konflikter med arealanvendelse af grunden.

Afværgefase

I denne fase projekterer og gennemfører virksomheden de nødvendige afværgeforanstaltninger. Formålet er at forhindre, at forureningen spreder sig i jorden eller til vand og luft. Det sikres eksempelvis ved at opgrave den forurenede jord, oppumpe forurenet grundvand eller bortventilere forureningen på stedet (in situ).

Drifts- og kontrolfase

Formålet med drifts- og kontrolfasen er at kontrollere resultatet af afværgeforanstaltningerne. På baggrund af løbende prøver beslutter myndighederne, om afværgeforanstaltningerne skal ændres, eller om de kan indstilles.

Referencer

/1/  Projekt om jord- og grundvand fra Miljøstyrelsen. Nr. 19, 1995. System til prioritering af punktkilder. Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen.

/2/ Oprydning på forurenede lokaliteter – Hovedbind. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6, 1998. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet.

/3/ Oprydning på forurenede lokaliteter – Appendikser. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 7, 1998. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |