| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndbog i miljøstyring af jord- og grundvandsforurening

Underjordiske olie- og kemikalietanke

Indledning

Ofte bruger virksomheder underjordiske tanke til at opbevare kemikalier og olieprodukter, men tankene kan også være overjordiske. Et problem ved underjordiske tanke er, at de ikke kan kontrolleres visuelt. Derved kan det være uvist, om en tank er intakt eller gennemtæret, og i så fald forurener jorden.

Påfyldning af tanke kan være kilder til forurening. Et lille kemikaliespild, hver gang tanken fyldes, kan med tiden give en betydelig forurening.

Risikovurderingens begrænsninger

Man skal være opmærksom på, at rør og fittings på underjordiske tanke ofte er kilder til forurening, som følge af gennemtæringer og dårlige fittings. Disse kilder vurderes ikke i bilaget, idet data er vanskeligt tilgængelige.

Risikoen for forurening afhænger af tankens indhold. Det skyldes, at nogle stoffer er mere korrosive end andre. I disse indledende vurderinger skelnes ikke mellem forskellige stoffer, og dermed risiciene for forurening. Denne tilgang er valgt, for at gøre det enklere at vurdere risikoen for forurening.

Pointskemaer

Dette afsnit har pointskemaer for:

• Underjordiske olie- og kemikalietanke i drift, og
• Underjordiske olie- og kemikalietanke der ikke bruges.
  

Lovgivning om underjordiske olietanke

Bekendtgørelse om kontrol med oplag med olie m.v. fra 1980, også kaldet Olietankbekendtgørelsen, regulerer anlæg og drift af under- og overjordiske olietanke. /1/

Bekendtgørelsen stiller blandt andet krav til og retningslinier for en olietanks:

• Alder
• Størrelse
• Tilstand (opgravet, afblændet, i brug)
• Beskyttelse (korrosionbeskyttelse mm.)
• Kontrolforanstaltninger

Virksomhedens tanke kan desuden være underlagt retningslinier i en eventuel kapitel 5 godkendelse.

Anbefalinger

Olietanke på grunden skal opfylde Olietankbekendtgørelsen, der forventes revideres med udgangen af 1999, og eventuelle krav i virksomhedens kapitel 5 godkendelse. Er dette ikke tilfældet, bør uregelmæssighederne snarest muligt bringes i orden.

Hvis man kender olietankenes tilstand, bør tankene betragtes som ulovlige, og man bør handle derefter. Tanke, der ikke kan fremskaffes oplysninger om, anbefales det at udskifte.

Vejledning til skema 1, Underjordiske tanke i drift

Pointskema 1 bruges til at vurdere risikoen for forurening fra underjordiske tanke i drift.

Første kolonne i skemaet indeholder nummererede spørgsmål, der er uddybet nedenfor.

De midterste kolonner i skemaet angiver svarmulighederne, med et pointtal til hver svarmulighed. Svar, der tyder på lav risiko for forurening, får færrest point – mens svar, der tyder på høj risiko for forurening, får flest point. Pointtallet, der står under det rigtige svar, noteres i sidste kolonne, Point. De tildelte point tælles sammen, og summen noteres under skemaet.

Til sidst findes risikoen for forurening ved at sammenligne pointsummen med de tre indrammede forureningsklasser, henholdsvis lav, middel eller høj risiko for forurening.

Uddybning af spørgsmålene

Ad (1) Hvor mange år er det siden, at tanken blev nedlagt i jorden?

Ad (2)  Hvor ofte efterses tanken, f.eks. trykprøvninger af tanken og rørsystemet, udvendige eller indvendige inspektioner af tanken og kontrol af den katodiske beskyttelse?

Ad (3)  Hvor mange gange fyldes olie og kemikalier på tanken om året? Dette punkt udgår, hvis der er installeret spildbakke omkring påfyldningsstudsen, eller hvis påfyldningsstudsen ikke sidder direkte på tanken.

Ad (4) Hvordan er tanken konstrueret, med en dobbeltvægget tank (to tanke uden på hinanden) eller med en enkeltvæg?

Ad (5)  Der kan være installeret beskyttelsesforanstaltninger på tanken for at sikre imod uheld. En lækagedetektor vil typisk sidde mellem væggene på en dobbeltvægget tank og give udslag, hvis der er produkt mellem væggene. Membraner kan være nedlagt under tanken og have afløb i en kontrolbrønd, hvorfra der kan tages prøver. Tanke med indvendig beskyttelse er belagt med et korrosionsbestandigt materiale i bunden. Udvendig katodisk beskyttelse på tanke bruges til at hindre udvendig korrosion.

Ad (6)  Beholdningskontrol er en sikkerhedsforanstaltning, hvor produktmængden i tanken løbende måles og sammenlignes med det aktuelle produktforbrug. På denne måde kan svind pga. utætheder opdages relativt hurtigt.

Ad (7) Er der registreret nogen uheld i forbindelse med tanken såsom: overfyldning, utætte rørføringer, utætheder i tanken eller andre uheld, hvor olie og kemikalier kan være løbet ud i jorden?

Underjordiske tanke i drift

Pointskema til vurdering af forureningsrisikoen fra underjordiske tanke i drift. Vejledning til skemaet på foregående side.

Identifikation af tanken: _______________________________________

Skema 1
Pointskema til vurdering af underjordiske tanke i drift

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Skema 1‘‘

Resultat og vurdering af underjordiske tanke i drift

Samlet pointsum: ....................................

• 0-40 point: Klasse 1 (Lav risiko for forurening)
• 40-90 point: Klasse 2 (Middel risiko for forurening) 
• 90-210 point: Klasse 3 (Høj risiko for forurening)

Notér forureningsklassen i tabel 2 på side 23 i kapitlet Vurdering i håndbogens hoveddel.

Vejledning til skema 2, underjordiske tanke som ikke længere benyttes

Pointskema 2 bruges til at vurdere risikoen for forurening fra underjordiske tanke, der ikke længere benyttes.

Første kolonne i skemaet indeholder nummererede spørgsmål, der er uddybet nedenfor.

De midterste kolonner i skemaet angiver svarmulighederne, med et pointtal til hver svarmulighed. Svar, der tyder på lav risiko for forurening, får færrest point – mens svar, der tyder på høj risiko for forurening, får flest point. Pointtallet, der står under det rigtige svar, noteres i sidste kolonne, Point. De tildelte point tælles sammen, og summen noteres under skemaet. Til sidst findes risikoen for forurening ved at sammenligne pointsummen med de tre indrammede forureningsklasser, henholdsvis lav, middel eller høj risiko for forurening.

Uddybning af spørgsmålene

Ad (1) Hvor mange år var tanken i drift, inden den blev nedlagt?

Ad (2) Hvad er tankens tilstand i dag:

• Er den opgravet, med dokumentation på, at evt. forurenet jord ved tanken blev fjernet? 
• I så fald tildeles tanken en total pointsum på 0, og man afslutter vurderingen på dette sted. 
• Er den tømt, sandfyldt og afblændet efter 1992?
• Er den opgravet uden videre angivelse?
• I så fald er evt. forurenet jord sjældent fjernet. 
• Er den blevet tømt, sandfyldt og afblændet før 1992?
  Dengang var man ikke så omhyggelig med at tømme tanke, før de blev sandfyldt. 
• Er tankens tilstand ukendt?

Ad (3) Hvordan er tanken konstrueret: med en dobbeltvæg, med to tanke uden på hinanden, eller med en enkeltvæg?

Ad (4) Er der registreret nogen uheld med tanken såsom: overfyldning, utætte rørføringer, utætheder i tanken eller andre uheld, hvor olie eller kemikalier kan være løbet ud i jorden?

Underjordiske tanke der ikke længere kan benyttets

Pointskema til vurdering af forureningsrisikoen for underjordiske tanke, der tidligere var i drift. Vejledning til skemaet på foregående side.

Identifikation af tanken: _______________________________________

Skema 2
Pointskema til vurdering af underjordiske tanke der ikke bruges

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Skema 2‘‘
*: Hvis dette er tilfældet, tildeles kilden en total på 0 point

Resultat og vurdering af underjordisk tank, der ikke længere benyttes

Samlet pointsum: .................................

• 10-30 point: Klasse 1 (Lav risiko for forurening) 
• 30-75 point: Klasse 2 (Middel risiko for forurening) 
• 75-140 point:  Klasse 3 (Høj risiko for forurening)

Notér forureningsklassen i tabel 2 på side 23 i kapitlet Vurdering i håndbogens hoveddel.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |