Håndbog i miljøstyring af jord- og grundvandsforurening
OplagspladserLovgivning om olie- og kemikalieoplagspladserVejledning skema 7, Nuværende olie- og kemikalieoplagspladser Nuværende olie- og kemikalieoplagspladser Vejledning til skema 8, olie- og kemikalieoplagspladser der ikke benyttes længere Olie- og kemikalieoplagspladser der ikke benyttes længere Indledning Pladser med oplag af olie, kemikalier eller den type affald er potentielle kilder til jord- og grundvandsforurening. Omhældning, påfyldning, aftapning og lignende kan medføre større eller mindre spild på jorden. Olie- og kemikalietromler kan desuden springe læk eller korrodere og dermed være kilde til forurening af jorden og grundvandet. I håndbogen dækker begrebet, Olie- og kemikalieoplagspladser, over:
Oplagspladser, der alene omfatter gasoplag, er ikke medtaget, da risikoen for jord- og grundvandsforurening fra gasser er ubetydelig. En tæt belægning på en kemikalieoplagsplads hindrer ved spild eller uheld, at kemikalier umiddelbart siver ned i jorden. Uden passende afløbsforhold kan kemikalierne med tiden trænge ned gennem belægningen, ligesom kemikalierne kan blive skyllet væk fra den tætte belægning og ud på jorden. Pointskemaer Dette bilag har pointskemaer for:
Lovgivning om olie- og kemikalieoplagspladserIfølge Miljøbeskyttelseslovens §3 må »stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund ikke udledes eller oplægges på jorden« /6/. Ofte giver listevirksomheders kapitel 5-godkendelse retningslinier for drift og indretning af olie- og kemikalieoplagspladser. Hvis virksomheden ikke er en listevirksomhed, kan kommunen have udarbejdet retningslinier for indretning og drift af oplagspladserne. "Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker" /2/ angiver retningslinier for opbevaring af brandfarlige væsker i det fri. "Bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld" /7/ beskriver, hvordan større uheld kan forebygges på virksomheder med risikobetonede aktiviteter, f.eks. oplagring af farlige stoffer. For en lang række stoffer angiver bekendtgørelsen de maksimalt tilladte kemikaliemængder, der må oplagres på et sted. Derudover beskriver flere bekendtgørelser, hvilke miljøkrav der stilles til etablering og drift af forskellig typer af virksomheder. Bekendtgørelsen om miljøkrav til etablering og drift af autoværksteder m.v. /8/ angiver for affald, at: »Generelt er det virksomhedernes pligt at opbevare kemikalier samt affald fra produktionen på en måde, der ikke medfører forurening i omgivelserne. Affald fra produktionen skal opbevares indendørs eller i containere. Olie- og kemikalieaffald skal opbevares i tromler eller anden emballage på tæt bund med opkant og uden afløb til kloak. Oplagspladsen skal være under tag«" Anbefalinger Har virksomheden en kapitel 5-godkendelse, bør man sikre, at kravene heri om olie- og kemikalieoplagspladser og opbevaring af kemikalieaffald er opfyldt. Godkendelsens krav baseres typisk på retningslinierne i ovennævnte bekendtgørelser, evt. suppleret med bestemmelser fra de enkelte myndigheder Hvis virksomheden ikke har en kapitel 5-godkendelse, kan man kontakte kommunen for at undersøge de lokale krav til olie- og kemikalieoplagspladser. Vejledning skema 7, Nuværende olie- og kemikalieoplagspladserPointskema 7 bruges til at vurdere risikoen for forurening fra nuværende olie- og kemikalieoplagspladser. Første kolonne i skemaet indeholder nummererede spørgsmål, der er uddybet nedenfor. De midterste kolonner i skemaet angiver svarmulighederne, med et pointtal til hver svarmulighed. Svar, der tyder på lav risiko for forurening, får færrest point – mens svar, der tyder på høj risiko for forurening, får flest point. Pointtallet, der står under det rigtige svar, noteres i sidste kolonne, Point. De tildelte point tælles sammen, og summen noteres under skemaet. Til sidst findes risikoen for forurening ved at sammenligne pointsummen med de tre indrammede forureningsklasser, henholdsvis lav, middel eller høj risiko for forurening. Uddybning af spørgsmålene Ad (1) Hvor mange år har olie- og kemikalieoplagspladsen været i drift? Ad (2) Hvilken belægning er der på jorden på olie- og kemikalieoplagspladsen:
Ad (3) Er olie- og kemikalieoplagspladsen overdækket, f.eks. med et halvtag der beskytter mod nedbør o.a.? Ad (4) Hvilken tilstandsform har de oplagrede produkter (faste eller flydende)? Ad (5) Aftappes, omhældes eller håndteres produkterne på anden vis på oplagspladsen? Ad (6) Er der visuelle tegn på forurening ved oplagspladsen, f.eks. misfarvet jord? Ad (7) Er der registreret nogen uheld på olie- og kemikalieoplagspladsen, f.eks. spild og lækager? Nuværende olie- og kemikalieoplagspladserPointskema til vurdering af forureningsrisikoen fra nuværende olie- og kemikalieoplagspladser. Vejledning til skemaet på foregående side. Identifikation af olie- og kemikalieoplagspladsen:______________________ Skema 7
Resultat og vurdering af nuværende olie- og kemikalieoplagspladser Samlet pointsum: ................
Notér forureningsklassen i tabel 2 på side 23 i kapitlet Vurdering i håndbogens hoveddel. Vejledning til skema 8, olie- og kemikalieoplagspladser der ikke benyttes længerePointskema 8 bruges til at vurdere risikoen for forurening fra olie- og kemikalieoplagspladser der ikke benyttes længere Første kolonne i skemaet indeholder nummererede spørgsmål, der er uddybet nedenfor. De midterste kolonner i skemaet angiver svarmulighederne, med et pointtal til hver svarmulighed. Svar, der tyder på lav risiko for forurening, får færrest point – mens svar, der tyder på høj risiko for forurening, får flest point. Pointtallet, der står under det rigtige svar, noteres i sidste kolonne, Point. De tildelte point tælles sammen, og summen noteres under skemaet. Til sidst findes risikoen for forurening ved at sammenligne pointsummen med de tre indrammede forureningsklasser, henholdsvis lav, middel eller høj risiko for forurening. Uddybning af spørgsmålene Ad (1) Hvor mange år blev olie- og kemikalieoplagspladsen anvendt? Ad (2) Hvilken belægning var der på jorden på olie- og kemikalieoplagspladsen:
Ad (3) Var kemikalieoplagspladsen overdækket, f.eks. af et halvtag der beskyttede mod nedbør? Ad (4) Hvilken tilstandsform havde de oplagrede produkter (faste eller flydende)? Ad (5) Foregik der aftapning, omhældning og lignende håndtering af produkter på oplagspladsen? Ad (6) Er der visuelle tegn på forurening ved den tidligere oplagsplads, f.eks. misfarvet jord? Ad (7) Er der registreret nogen uheld på olie- og kemikalieoplagspladsen, f.eks. spild og lækager? Olie- og kemikalieoplagspladser der ikke benyttes længerePointskema til vurdering af forureningsrisikoen fra olie- og kemikalieoplagspladser der ikke benyttes længere. Vejledning til skemaet på foregående side. Identifikation af kemikalieoplagspladsen:_____________________________ Skema 8
Resultat og vurdering af olie- og kemikalieoplagspladser der ikke benyttes længere Samlet pointsum: ........................
Notér forureningsklassen i tabel 2 på side 23 i kapitlet Vurdering i håndbogens hoveddel.
|
