Håndbog i miljøstyring af jord- og grundvandsforureningÅbne kemikaliekar og -beholdereLovgivning om åbne kemikaliekar og -beholdereVejledning til skema 9, Åbne kemikaliekar og -beholdere i drift Åbne kemikaliekar og -beholdere i drift Vejledning til skema 10, Åbne kemikaliekar og -beholdere der ikke benyttes længere Åbne kemikaliekar og -beholdere der ikke benyttes længere Indledning Nogle virksomheder opbevarer kemikalier i åbne bassiner, kar og lignende beholdere, f.eks. syre, affedtningsmidler eller andre kemikalier til overfladebehandling. Ofte dyppes produkter i en beholder, tages op og føres videre til næste trin i processen. Det giver risiko for gentagne småspild ved beholderen – foruden risikoen for, at beholderen lækker eller vælter. Derved er åbne kemikaliebeholdere og -kar potentielle kilder til forurening. Risikoen er mindst, hvis beholderen står i et bassin eller på et tæt underlag, så siderne og bunden kan inspiceres. Udendørs opstillede kemikaliekar og kar på nederste etage i en bygning, even-tuelt indstøbt i gulvkonstruktionen, giver størst risiko for forurening. Forurening kan dog komme fra alle kemikaliekar, hvis der sker udslip gennem kloakledninger. Se afsnittet Kloakker til afledning af vand med olie eller kemikalier. Pointsystemer Dette afsnit har pointskemaer for:
Lovgivning om åbne kemikaliekar og -beholdere"Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker" angiver retningslinier for opbevaring af åbne beholdere med brandfarlige væsker /2/. Derudover er der ingen specifik lovgivning for åbne kemikaliebeholdere. Hvis virksomheden har en kapitel 5-godkendelse, kan den angive retningslinier for indretning og drift af beholderne. Anbefalinger Man bør sikre sig, at de åbne kemikaliebeholdere på virksomheden lever op til eventuelle krav i virksomhedens kapitel 5-godkendelse. Opbevares der brandfarlige væsker i de åbne beholdere, skal kravene angivet i "Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker" overholdes /2/. Vejledning til skema 9, Åbne kemikaliekar og -beholdere i driftPointskema 9 bruges til at vurdere risikoen for forurening fra åbne kemikaliekar og -beholdere i drift. Første kolonne i skemaet indeholder nummererede spørgsmål, der er uddybet nedenfor. De midterste kolonner i skemaet angiver svarmulighederne, med et pointtal til hver svarmulighed. Svar, der tyder på lav risiko for forurening, får færrest point – mens svar, der tyder på høj risiko for forurening, får flest point. Pointtallet, der står under det rigtige svar, noteres i sidste kolonne, Point. De tildelte point tælles sammen, og summen noteres under skemaet. Til sidst findes risikoen for forurening ved at sammenligne pointsummen med de tre indrammede forureningsklasser, henholdsvis lav, middel eller høj risiko for forurening. Uddybning af spørgsmålene Ad (1) Hvor mange år er kemikaliekarret eller -beholderen blevet anvendt? Ad (2) Har kemikaliekarret eller -beholderen afløb i bunden? Ad (3) Hvilken belægning er der under beholderen eller karret?
Ad (4) Er inspektion for utætheder mulig, eller er beholderen eller karret nedgravet, indstøbt eller lignende? Ad (5) Er der visuelle tegn på forurening ved beholderen eller karret, f.eks. misfarvet jord? Ad (6) Er der registreret uheld ved brugen af kemikaliekarret eller -beholderen, f.eks. spild, overløb og lækager? Åbne kemikaliekar og -beholdere i driftPointskema til vurdering af forureningsrisikoen fra åbne kemikaliekar og -beholdere i drift. Vejledning til skemaet på foregående side. Identifikation af kemikaliekarret eller -beholderen:______________________ Skema 9
Resultat og vurdering af Samlet pointsum: ..........................
Notér forureningsklassen i tabel 2 på side 23 i kapitlet Vurdering i håndbogens hoveddel. Vejledning til skema 10, Åbne kemikaliekar og -beholdere der ikke benyttes længerePointskema 10 bruges til at vurdere risikoen for forurening fra åbne kemikaliekar og -beholdere der ikke benyttes længere. Første kolonne i skemaet indeholder nummererede spørgsmål, der er uddybet nedenfor. De midterste kolonner i skemaet angiver svarmulighederne, med et pointtal til hver svarmulighed. Svar, der tyder på lav risiko for forurening, får færrest point – mens svar, der tyder på høj risiko for forurening, får flest point. Pointtallet, der står under det rigtige svar, noteres i sidste kolonne, Point. De tildelte point tælles sammen, og summen noteres under skemaet. Til sidst findes risikoen for forurening ved at sammenligne pointsummen med de tre indrammede forureningsklasser, henholdsvis lav, middel eller høj risiko for forurening. Uddybning af spørgsmålene Ad (1) Hvor mange år var kemikaliekarret eller -beholderen i brug? Ad (2) Havde kemikaliekarret eller -beholderen afløb i bunden? Ad (3) Hvilken belægning var der under beholderen eller karret?
Ad (4) Var inspektion for utætheder mulig, eller var beholderen eller karret nedgravet, indstøbt i beton eller lignende? Ad (5) Er der visuelle tegn på forurening ved beholderen eller karret, f.eks. misfarvet jord? Ad (6) Er der registreret uheld ved brug af kemikaliekarret eller -beholderen, f.eks. spild, overløb og lækager? Åbne kemikaliekar og -beholdere der ikke benyttes længerePointskema til vurdering af forureningsrisikoen fra åbne kemikaliekar og -beholdere, der ikke benyttes længere. Identifikation af kar eller beholder: _________________________________ Skema 10
Resultat og vurdering for åbne kemikaliekar og -beholdere der ikke benyttes længere Samlet pointsum: ..............................
Notér forureningsklassen i tabel 2 på side 23 i kapitlet Vurdering i håndbogens hoveddel.
|
