Håndbog i miljøstyring af jord- og grundvandsforureningPåfyldnings- og standerpladserLovgivning om påfyldnings- og standerpladserVejledning til skema 11, Påfyldnings- og standerpladser i drift Påfyldnings- og standerpladser i drift Vejledning til skema 12, Påfyldnings- og standerpladser der ikke benyttes længere Påfyldnings- og standerpladser der ikke benyttes længere Indledning Nogle virksomheder har egne tankstandere, f.eks. til dieselolie eller kemikalier. Ved hver påfyldning fra standeren, kan der ske et mindre spild fra standerpistolen, ligesom der er risiko for overfyldning, hvis føleren i pistolen er defekt. Ofte sidder påfyldningsstudsen til over- og underjordiske tanke et stykke fra tanken, f.eks. når tanken er i en bygning eller ved dårlige tilkørselsforhold. Ofte samles påfyldningsstudse fra flere tanke i én brønd. Området omkring påfyldningsstudse, påfyldningsbrønde og standere kan være forurenet med olie og kemikalier. Risikoen for forurening af jorden og grundvandet afhænger blandt andet af belægning og afløbsforhold ved påfyldnings- og standerpladser. En tæt belægning hindrer kemikalierne i at sive direkte ned i jorden. Uden passende afløbsforhold på stedet, kan kemikalierne med tiden trænge gennem belægningen, ligesom kemikalierne kan blive skyllet væk fra den tætte belægning og ud på jorden. Pointskemaer Dette afsnit har pointskemaer for:
Lovgivning om påfyldnings- og standerpladser
Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker angiver retningslinier for påfyldning af tanke med brandfarlige væsker, samt visse retningslinier for udleveringsstandere for brandfarlige væsker /2/. Retningsliniers formål er ikke at forhindre forurening ved påfyldningspladser og standerpladser, men at forhindre brande ved installationerne. Der er ingen bekendtgørelser e.l. om foranstaltninger til at forhindre forurening af jorden og grundvandet omkring påfyldningspladser og standerpladser. Virksomhedens kapitel 5-godkendelse kan dog angive retningslinier herom. Anbefalinger Påfyldningspladser og standerpladser på virksomheden bør opfylde de brand-tekniske krav, der er angivet i /5/. Desuden bør eventuelle krav i virksomhedens kapitel 5-godkendelse være opfyldt. Vejledning til skema 11, Påfyldnings- og standerpladser i driftPointskema 11 bruges til at vurdere risikoen for forurening fra påfyldnings- og standerpladser i drift. Første kolonne i skemaet indeholder nummererede spørgsmål, der er uddybet nedenfor. De midterste kolonner i skemaet angiver svarmulighederne, med et pointtal til hver svarmulighed. Svar, der tyder på lav risiko for forurening, får færrest point – mens svar, der tyder på høj risiko for forurening, får flest point. Pointtallet, der står under det rigtige svar, noteres i sidste kolonne, Point. De tildelte point tælles sammen, og summen noteres under skemaet. Til sidst findes risikoen for forurening ved at sammenligne pointsummen med de tre indrammede forureningsklasser, henholdsvis lav, middel eller høj risiko for forurening. Uddybning af spørgsmålene Ad (1) Hvor mange år har påfyldningspladsen været i brug? Ad (2) Hvilken belægning er der på påfyldningspladsen?
Ad (3) Er der manuel eller elektronisk påfyldningskontrol – kontrol af, at påfyldte mængde svarer til mængden, der findes i tanken? Uregelmæssigheder kan skyldes utætte rørføringer mm. Ad (4) Hvor mange gange påfyldes tanken pr. år? Dette spørgsmål gælder ikke standerpladser, hvor der foretages et langt større antal aftapninger. Ad (5) Er der visuelle tegn på forurening på pladsen, f.eks. misfarvet jord? Ad (6) Er der registreret uheld på pladsen, f.eks. større spild, overløb eller lækager? Påfyldnings- og standerpladser i driftPointskema til vurdering af forureningsrisikoen fra påfyldnings- og standerpladser i drift. Vejledning til skemaet på foregående side. Identifikation af påfyldningspladsen: __________________________________ Skema 11
Resultat og vurdering af nuværende påfyldnings- og standerpladser Samlet pointsum:
Notér forureningsklassen i tabel 2 på side 23 i kapitlet Vurdering i håndbogens hoveddel. Vejledning til skema 12, Påfyldnings- og standerpladser der ikke benyttes længerePointskema 12 bruges til at vurdere risikoen for forurening fra påfyldnings- og standerplader, der ikke benyttes længere. Første kolonne i skemaet indeholder nummererede spørgsmål, der er uddybet nedenfor. De midterste kolonner i skemaet angiver svarmulighederne, med et pointtal til hver svarmulighed. Svar, der tyder på lav risiko for forurening, får færrest point – mens svar, der tyder på høj risiko for forurening, får flest point. Pointtallet, der står under det rigtige svar, noteres i sidste kolonne, Point. De tildelte point tælles sammen, og summen noteres under skemaet. Til sidst findes risikoen for forurening ved at sammenligne pointsummen med de tre indrammede forureningsklasser, henholdsvis lav, middel eller høj risiko for forurening.
Uddybning af spørgsmålene Ad (1) Hvor mange år var pladsen i brug? Ad (2) Hvilken belægning var der på pladsen?
Ad (3) Er der visuelle tegn på forurening på den tidligere påfyldnings- eller standerplads, f.eks. misfarvet jord eller stærk misfarvning af belægningen? Ad (4) Er der registreret uheld på pladsen, f.eks. større spild, overløb eller lækager? Påfyldnings- og standerpladser der ikke benyttes længerePointskema til vurdering af forureningsrisikoen fra påfyldnings- og standerpladser der ikke benyttes længere. Vejledning til skemaet på foregående side. Identifikation af pladsen: ___________________________________________
Tabel 12
Samlet pointsum:
Notér forureningsklassen i tabel 2 på side 23 i kapitlet Vurdering i håndbogens hoveddel.
|
