| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Dampoprensning af klorerede opløsningsmidler på tidligere industrigrund i Hedehusene

2  Dimensionering af anlæg

Dimensionering af et dampstripningsanlæg tager udgangspunkt i 4 overordnede hovedpunkter, der er vist i understående liste:

• Flow af damp der kan injiceres pr. boring i injektionssystemet
• Flow af luft der kan udsuges pr. boring fra vakuumsystemet
• Flow af vand der skal oppumpes pr. boring (hydraulisk kontrol)
• Behandlingsområdets fysiske størrelse (giver sammen med de tre ovenstående det samlede flow og nødvendigt antal boringer til vand/damp/luft)

Når disse 4 hovedpunkter er belyst følger dimensioneringen af en lang række af komponenter i anlægget som en naturlig følge af størrelsen på hovedpunkterne.

Flowet af gasarter som damp og luft styres af den effektive luftpermeabilitet i jorden. Denne sætter begrænsningen for hvor meget der kan drives igennem jorden ved en given trykgradient jf. Darcys lov. Bestemmelsen af denne parameter er beskrevet i kapitel 2.1.

Når permeabiliteten er bestemt kan man beregne det flow man kan injicere dampen med i hver boring ved et givent overtryk og på denne måde vurdere hvor mange boringer der er nødvendige for at opvarme et givet område indenfor et bestemt tidsrum. Denne dimensionering er beskrevet i kapitel 2.2.

Tilsvarende kan man beregne hvor langt væk man trækker luft fra når boringen påtrykkes vakuum, og således beskrive virkningsradius. Denne dimensionering er ligeledes beskrevet i kapitel 2.1.

Flowet af vand fra en boring er i lighed med flowet af gasarter styret af jordens permeabilitet. Når man taler om strømning af vand under mættede forhold betegnes denne ved den hydrauliske ledningsevne. I det konkrete tilfælde blev den indledningsvis estimeret ud fra de udførte permeabilitets bestemmelser beskrevet i kapitel 2.1. I kapitel 2.3 er vurderingen af de samlede mængder og boringernes placering beskrevet.

I Hedehusene var der også planlagt en oppumpning af vand fra det underliggende primære magasin, idet det på forhånd lå fast at dampstripningen ikke kunne fjerne hele massen, specielt den del der lå i den underliggende moræneler. Oppumpningens design og størrelse er beskrevet i kapitel 2.4.

Den efterfølgende behandling af vand/luft/damp og størrelsen på de forskellige behandlingsenheder er beskrevet i kapitel 2.5.

Moniteringsprogrammet som det oprindelig blev planlagt er beskrevet i kapitel 2.6.

I forbindelse med anlægsetableringen var det på forhånd erkendt at en del installationer i jorden skulle omlægges. Dette er beskrevet i kapitel 2.7. Ved anlægsetableringen var det ligeledes klart, at en del af de dimensionerede tiltag ikke kunne gennemføres af økonomiske årsager, ligesom entreprenøren havde en del ændringsforslag til processen, der blev accepteret af rådgiver og bygherre. De vigtigste forskelle på det designede anlæg og det først opstillede anlæg er beskrevet i kapitel 2.8.

2.1 Testning af permeabilitet

Inden dimensionering blev der udført ventilationstests i tre områder for fastlæggelse af de hydrauliske forhold i smeltevandsaflejringerne over moræneleren /16/. I hver af de tre testområder (område I, II og III), blev der etableret 4 boringer - én pumpeboring og tre observationsboringer.

Observationsboringer var placeret i afstandene ca. 2, 4 og 6 m fra den enkelte pumpeboring. Placeringen af opstillingerne fremgår af figur 2.1.

I hvert område blev de hydrauliske forhold fundet for den øvre og den nedre del af smeltevandsaflejringerne. Idet alle boringer er udført med dobbelt filtersætning, således, at der kunne testes i to niveauer. Det øverste sæt filter var placeret fra henholdsvis 1-2 m, 1-2 m og 2-3 m under terræn i testfelterne I, II og III. De nederste filtre var placeret i henholdsvis 3-5 m, 3-4 m og 4-6 m under terræn.

For de enkelte pumpeboringer i testområderne blev porøsiteten af den luftfyldte del i jordmatricen beregnet på baggrund af vandindholdbestemmelser.

For de enkelte pumpeboringer blev der på baggrund af tørstofanalyser af jordprøver, udtaget for hver halve boremeter, udarbejdet diagrammer der viser hvor stor en del af den totale porøsitet der udgøres af luft. Disse beregninger er baseret på antagelse af den totale porøsitet (0,35) samt på antagelse af jordens vægtfylde (1.700 kg/m³). Det fremgår heraf, at enkelte af filterintervallerne (specielt nedre filter - område I og nedre filter - område III) ikke var aktive over hele filterstrækninger. Dette ses ved at den luftfyldte porøsitet over visse dele af filterstrækningerne ikke oversteg 0,1, hvilket anses for et minimum for at der skal være et større antal sammenhængende luftfyldte porer, der kan virke som transportvej ved en trykdreven transport.

De udarbejdede diagrammer med vandindhold og geologisk beskrivelse af pumpeboringerne fra hvert område er vist i figur 2.2. Det ses, at den luftfyldte porøsitet er knyttet til de mere højpermeable dele af sedimentet,

i modsætning til de mere lavpermeable dele (silt og ler), der er karakteriseret ved deres højere vandindhold.

Vandrette og lodrette permeabiliteter blev bestemt ved fortolkning af transiente trykdata fra observationsboringerne. Til fortolkningen blev programmet AQTSolve anvendt, med en metode baseret på Hantusch-Jacobs ligninger. Influensradius blev defineret ved afstanden, hvor det observerede vakuum var 1 hPa (1 mbar) under de aktuelle testbetingelser.

I tabel 2.1 er opsummeret hovedresultaterne af testen.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2.1: Hovedresultater fra ventilationstesten i de tre delområder‘‘

Generelt viste testene, at det var muligt at ventilere område I, II og III med et passende antal boringer. Overordnet ses det, at influensradius (boringens påvirkningsareal) var størst på de dybe filtre, som følge af den mindre lækage fra overfladen. Her kan der regnes med en influensradius i størrelsen 6,5 m. For de øvre filtre gælder en influensradius i størrelsen 4,5 m.

2.2 Dampinjektion og luftekstraktion

Dampinjektionens størrelse blev i udgangspunktet dimensioneret ud fra permeabiliteterne bestemt ved ventilationstesten. Ved dimensioneringen blev det vurderet, at Darcys lov med rimelighed kunne beskrive dampstrømningen med de begrænsninger der er nævnt i /1/.

Det ses af resultaterne fra ventilationstesten i tabel 2.1, at det mindst permeable område var område III, hvor der var fundet en horisontal permeabilitet på 1-10^-12 m² umiddelbart i overgangen til moræneleren /9/.

Ved dimensioneringen blev det antaget, at filtrene skulle placeres således, at top af filtrene var 5 m.u.t. Vægten af 5 m jord svarer til et overtryk på ca. 0,8 bar. Hvis trykket ved filtret oversteg dette, var der en risiko for jordbrud, så damp kunne slå op til overfladen. For at indlægge en vis sikkerhed besluttede vi som dimensioneringskriterium at anvende et injektionstryk på 0,5 bar overtryk for dampinjektionen.

Med den lavest målte permeabilitet som udgangspunkt gav 0,5 bar overtryk basis for en injektion af ca. 12 m³ damp/m filter h svarende til ca. 7-8 kg damp/m filter i dårligste fald. Som eksempel på beregning af fremdriften under disse forudsætninger er der på figur 2.3 vist den forventede udbredelse af dampfronten som funktion af injektionsperioden.

Det bemærkes, at dampgennembruddet vist i figur 2.3 ikke er korrigeret for tab.

Tabet blev estimeret ved at anvende varmeledningsligningen til at beregne tabet over et hhv. 1 m tykt lag i toppen og et 3 m tykt lag i bunden, hvor temperaturgradienten var 90°C over de nævnte afstande. Ved denne metode blev et varmeledningstal på 2 W/mK anvendt til beregningerne. Disse beregninger angav, at det var muligt at opvarme ud til mindst 6-7 m i det mest konservative tilfælde.

Da ventilationstesten var blevet udført under forhold med relativ stor vandmætning (se figur 2.2 for detaljer) skønnede vi, at den effektive permeabilitet under driften ville være noget større end det vi observerede ved testen, pga. et større porevolumen ville være tilgængeligt. I /9/ er angivet, at vi forventede en effektiv permeabilitetsøgning på en faktor 5-10 i forhold til det målte, forårsaget dels af udtørring og dels af en mindre hævning af filtrene. Med dette ville en maksimal afstand på 10 meters afstand mellem boringerne være et dimensioneringskriterium, der kunne anvendes. Den periode der forventedes for at opnå opvarmning volumenet ud til 10 m fra boringen blev på baggrund af disse antagelser estimeret til at være ca. 60 dage med en injektion på ca. 100 kg/filter h.

Da boringerne udover at skulle anvendes som injektionspunkter også skulle anvendes til ekstraktion af luft/damp blev der også udført beregninger af vakuum og flow af luft på baggrund af de udførte ventilationstest. Det blev estimeret at ved en oppumpning på ca. 50 m³/h filter ville der være et meget højt luftskifte (10-15 gange/dag), hvilket ville være tilstrækkeligt til at fjerne dampe og effektivt forhindre en spredning. Det maksimale vakuum der skulle anvendes blev beregnet til 600 mbar undertryk (400 mbar absolut).

Det blev derfor i forbindelse med udbuddet beluttet at vælge 10 m som dimensioneringsafstand mellem boringerne der skulle anvendes til kombineret dampinjektion/luftekstraktion. Bilag E viser det oprindelige boringslayout som det var tænkt i udbuddet. På baggrund af det store antal af boringer der skulle injiceres i, hvis hele området (hhv. I+II og III) skulle opvarmes til kogepunktet overalt på en gang , blev det besluttet kun at injicere i et mindre antal boringer af gangen for at reducere kedelstørrelsen. Vi besluttede at der skulle kunne injiceres damp i ca. 20 boringer af gangen med 100 kg/filter h, svarende til en samlet ydelse på ca. 2.000 kg/h. Dette blev i forbindelse med kvalitetssikringen af designet vurderet at være en passende kedelstørrelse, volumenet taget i betragtning. I alt blev der på denne baggrund placeret 147 boringer med hhv. 74 og 73 boringer i område I+II og III.

Boringerne skulle udføres som 6” forede og uforede boringer afhængig af geologien, filtersat med 2” stålfiltre i 3 meters længde. Filtrenes bund blev placeret 1 m ned i moræneleren, således at 2 m filter sad i de mere permeable aflejringer. Filtrene skulle afproppes med opslemmet bentonit fra top af filtersætningen til terræn (brønd til boringsafslutning). I udbudsmaterialet var det yderligere specificeret, at der i toppen af hver boring skulle monteres hhv. en tryk- og temperaturtransmitter, så disse parametre kunne måles on-line.

Vi vil i denne forbindelse pege på at Miljøstyrelsen efterfølgende har fået udarbejdet en model der kan lave beregninger af dampinjektion og varmeudbredelse mere præcist i én arbejdsgang, kaldet MODI /10/. Modellen og tilhørende dokumentation kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk .

2.3 Vandoppumpning fra sekundært magasin

I forbindelse med udarbejdelsen af projektredegørelsen /9/ blev det konstateret, at der stort set kun var sekundært vand i de dybest liggende partier af moræneleren, lokaliseret i lunker i overfladen. Der var således ikke fra starten en forventning til, at der skulle fjernes større mængder vand fra de glaciale aflejringer. I /9/ blev det vurderet at tilstrømningen var 1-2 m³/h fra omgivelserne. Herudover var forventningen, at der skulle injiceres ca. 2 m³/h som damp, svarende til at der maksimalt skulle oppumpes 5 m³ frit vand /h.

Boringsplaceringen blev bestemt ud fra de lokale lavpunkter i moræneleren. I forbindelse med udbuddet blev morænelersoverfladen fastlagt fra den eksisterende viden fra undersøgelserne. Den aktuelle placering blev ændret i forhold til projektet på baggrund af en revurdering af morænelersoverfladen baseret på de informationer, der blev indhentet ved etablering af damp og ekstraktionsboringerne. Alt i alt blev det dimensioneret, at der skulle placeres 21 boringer til opsugning af det sekundære vand.

Boringerne skulle udføres som 8” forede boringer ned til 1,5 m under morænelersoverfladen. Boringerne skulle filtersættes med 4” stålrør i 2 meter længde. Over filtersætningen skulle der anvendes opslemmet bentonit til afpropning i den umættede zone. I hver boring skulle der efterfølgende installeres en vanddrevet injektor pumpe af typen Grundfos 46B. Pumpen blev valgt på baggrund af muligheden for at kunne pumpe vand selv ved relativt høje temperaturer.

2.4 Vandoppumpning fra primært magasin

Oppumpningen af vand fra det primære magasin skulle tjene et formål i en del år, idet det ikke var forventet at dampoprensningen ville virke længere ned end 1-2 m i den underliggende moræneler. Forventningen var derfor, at der i en længere periode skulle oppumpes fra det primære magasin for at fjerne den efterladte restforurening. Der blev derfor i forbindelse med undersøgelserne forud for dimensioneringen udført en korttids pumpetest på det underliggende kalkmagasin /13/. Rambøll havde i forbindelse med de indledende undersøgelser også udført en pumpetest /6/. De to test gav noget forskellige transmissivitetsværdier, dog begge relativt høje. De fundne T værdier lå i intervallet 2-60-10^-3 m²/s. Forureningens bredde på tværs af strømningsretningen, blev udfra de udførte undersøgelser skønnet til at være ca. 200 m. Gradienten på magasinet blev udfra de tidligere undersøgelser skønnet til ca. 0,001. På denne baggrund blev det beregnet, at der skulle oppumpes 10-60 m³/h fra det primære magasin for at lave en afskæring af det forurenede område.

I forbindelse med udbuddet /11/ blev oppumpningen fastlagt til 60 m³/t. Der skulle pumpes fra 6 boringer, heraf 5 nye der skulle etableres i forbindelse med anlægsarbejdet. Boringerne skulle placeres med jævn afstand på tværs af oppumpningsranden jf. bilag E.

2.5 Luft og vandbehandling

Det samlede anlæg til dampproduktion og luft/vand behandling bestod af en lang række elementer. De vigtigste er beskrevet i dette kapitel. I figur 2.4 er der vist et overordnet flowdiagram for anlægget, som det blev designet i forbindelse med projektredegørelse og udbudsmateriale.

Som tidligere nævnt skulle en lang række af de udførte boringer tjene 2 formål, idet der både skulle kunne injiceres damp/luft i dem og de skulle på andre tidspunkter kunne anvendes til ekstraktionen. Dette blev organiseret i en manifold hvor der via to ventiler fra hovedrør med henholdsvis damp og vakuum kunne skiftes mellem de forskellige driftsformer.

Det ses af figur 2.4 at der i den oprindelige linieføring af det opsugede gasformige medie var en rækkefølge bestående af:

• Afkøling og udskilning af vand/fri fase (Vakuumaffugter)
• Vakuumpumper
• Kulfiltrering

Væsken skulle efter blanding med den oppumpede mængde fra de sekundære boringer ledes via en fri fase udskiller til et kulfilter.

Energien skulle via et lukket recirkuleret system fra vakuumaffugteren afsættes i luften via tørkølere.

2.5.1 Luftmængde og oppumpning

Den samlede luftmængde der forventedes at skulle pumpes op baseret på de indledende undersøgelser var maksimalt 4.000 m³/h i de perioder hvor alle ca. 80 boringer i de to deloprensningsområder blev påtrykt maksimalt vakuum, svarende til et flow på ca. 50 m³/h pr. boring. Den normale drift forventedes at køre med et noget mindre flow, typisk ca. halvdelen af det maksimalt specificerede.

Baseret på de udførte ventilationstest blev det vurderet, at det maksimale vakuum der skulle kunne påtrykkes skulle være 400 mbar absolut for at kunne opnå det dimensionerede flow.

For at opnå en tilstrækkelig driftssikkerhed blev det besluttet at der skulle være 3 pumper der både skulle kunne virke som vakuumpumper og injektionspumper, afhængig af hvordan de blev tilkoblet på systemet. Ved denne konfiguration ville det være muligt selv ved driftsstop af en pumpe at kunne fortsætte opvarmningen og ekstraktionen med 1-2 pumper, og således stadig effektivt kunne fjerne de dannede dampe.

Forskellige pumpetyper blev overvejet og det blev det besluttet, at væskeringspumper var de mest velegnede til formålet, da de både kunne levere det ønskede vakuum og flow. Tørløberpumper som eksempelvis Roots blæsere (Kapselblæsere) blev vurderet problematiske til denne anvendelse, dels i forhold til at kunne levere tilstrækkeligt vakuum, dels med for høj varmeproduktion ved de ønskede ydelser.

I udbudsmaterialet blev det specificeret, at der skulle leveres en pumpecontainer med de tre pumper. Hver pumpe skulle have en ydelse på 2.000 Nm³/h ved 0,4 bar absolut (vakuumfunktion) og 3.000 Nm³/h ved 1,7 bar absolut (injektionsfunktion). Pga. af det store forventede effektforbrug blev det specificeret, at pumperne skulle drives direkte af dieselmotorer, frem for ved anvendelse af el.

2.5.2 Dampinjektion

Ved kvalitetssikringen (udført af Kent Udell, UC Berkeley) af det første design blev der peget på at den oprindeligt dimensionerede dampmængde sandsynligvis ville være for lav (oprindeligt var der foreslået 1.200 kg/h). Dette blev derfor øget til en specifikation af ydelsen på 2.000 kg/h. Det forventede arbejdstryk blev på baggrund af ventilationstesten vurderet til at ligge omkring 2 bar absolut ved afgangen fra kedelen. De 2 bar svarer til 1,5 bar ved filteret + 0,5 bar overskud til bl.a. strømningstryktab igennem rør, ventiler mv. Kedelen blev specificeret til at kunne reguleres indenfor et ydelsesområde på 200-2.000 kg/h og skulle placeres i separat containerenhed sammen med hjælpeanlæg som blødgøringsanlæg mv. Som brændsel blev det specificeret at der skulle anvendes naturgas.

2.5.3 Luftkøling og rensning

Luftkølingen blev specificeret til at skulle foregå i en vakuumaffugter, placeret umiddelbart efter samling af rørene fra de enkelte boringer i manifolden. Kølingen skulle udlægges for en mængde på 4.000 Nm³ damp/luft/h ved 70-100 % relativ fugtighed og en medietemperatur på op til 100 °C. Dette svarer til ren damp ved maksimum temperatur og vandindhold. Herudover skulle der sideløbende kunne ledes 10 m³ vand/h ved en temperatur på 50 °C til køleren. Der skulle kunne køles ned til ca. 30 °C for begge medier svarende til en termisk effekt på ca. 2.300 kW på gassiden og ca. 230 kW på vandsiden, i alt ca. 2.500 kW.

Den afsatte effekt skulle fjernes til omgivelsesluften via tørkølere i et recirkuleret system.

Efter endt afkøling skulle luften ledes via vakuumpumperne igennem 2 kulfiltre i serie, således at en større effektivitet kunne opnås på kullene ved filterskift. Filtrene skulle kunne håndtere 4.000 Nm³/h og blev specificeret med 2-1.500 kg kul.

2.5.4 Vandbehandling

Den opsugede vandmængde der skulle kunne behandles i anlægget blev i projektet specificeret til 10 m³/h + vandmængden der kondenserede fra den opsugede damp/luft blanding, svarende til maksimalt 2,3 m³/h eller i alt ca. 12,5 m³/h. Væsken skulle efter at have forladt affugter og køler have en væsketemperatur på maksimalt 30 °C. Efter afkøling skulle vandet ledes til et sandfang/fri fase udskiller og herefter ledes via kulfilter til udledning til kloak.

2.6 Monitering

Under driften var der planlagt monitering af:

• Temperatur i jorden, i alle injektion/ekstraktionsboringer samt forskellige steder i anlægget.
• Tryk i injektionsboringer og forskellige steder på anlægget.
• Flow af damp/vand/luft fra de enkelte boringer samt samlet.
• Forureningskoncentrationer og andre parametre i opsuget luft og vand. Herudover skulle der måles for opløsningsmidler i poreluft, vand og jord undervejs i driften.
• Sætninger på bygninger ved nivellement af fastmonterede bolte i fundamenterne.

I det følgende er disse moniteringstiltag nærmere beskrevet.

2.6.1 Temperaturmålinger

Monitering af temperatur i jord og boringer skulle foregå ved hjælp af:

• Teknologiboringer i to typer, installeret med 24 temperaturfølere i hver, udelukkende til måling af temperatur i vertikalt profil i jorden.
• Vakuum/injektionsboringer, temperaturtransmitter på toppen af filterrøret, til måling af temperatur på den opsugede luft/damp.
• Moniteringsboringer, temperaturtransmitter installeret under bygningerne, til at følge temperaturen direkte under gulv.
• Diverse temperaturtransmitter på behandlingsanlægget.

2.6.1.1 Teknologiboringer
Der blev planlagt 6 stk. type 1 teknologiboringer og 24 stk. type 2 teknologiboringer. Boringerne skulle etableres for at få et detaljeret kendskab til varmeudbredelsen i jorden med særlig fokus på dampfrontens udbredelse. Begge type boringer skulle føres ned til 12 m under terræn og udbygges med et styr, hvor der monteredes 24 temperatursensorerer af type K med 0,5 meters mellemrum. Boringen skulle derefter efterfyldes med opslemmet bentonit. Ledninger fra sensorerne i type 1 boringerne skulle føres op i en brønd og tilsluttes SRO-anlægget for online-målinger. Teknologiboringer type 2 skulle udbygges som type 1 boringerne, men kun med manuel måling af temperaturen i brønden.

2.6.1.2 Vakuum/injektionsboringer
På toppen af filteret (blindrøret) fra alle vakuum/injektionsboringer blev det planlagt at montere en temperaturtransmitter. Det var planlagt at måling af temperaturer på boringshovederne i driftsperioden skulle være den væsentligste styrende parameter for fremdriften. Formålet med temperaturmålingerne var således at følge varmetransporten og temperaturudbredelsen under injektion af damp. Dampinjektionen kunne så løbende optimeres ved at tilføre mest damp til de kolde områder og mindre til allerede opvarmede områder. Temperaturen på boringshovederne skulle afspejle temperaturen i det opsugende medie og kunne følges ved hjælp af trendkurver opsamlet via SRO-anlægget.

2.6.1.3 Moniteringsboringer
Der blev projekteret 20 moniteringsboringer med temperaturtransmittere med online registrering til måling af temperatur under bygningerne. Boringerne skulle føres vandret ind gennem fundamentet, så tæt under gulvet som muligt.
Målingerne skulle udføres for at sikre, at der kunne justeres på injektionen af damp under bygningerne for at hindre gener for bygningernes brugere. Der skulle kunne indsættes alarmniveauer i overvågningssystemet.

2.6.1.4 Behandlingsanlægget
Behandlingsanlægget var beskrevet som funktionsudbud og derfor ikke beskrevet i detaljer i udbudsmaterialet. Der var dog stillet krav om måling af temperatur på kølevand før og efter køling, temperatur i blandingsmanifold og lufttemperatur ind og ud af anlægget. For de opsamlede temperaturer i behandlingsanlægget skulle der også i SRO-anlægget kunne indsættes de nødvendige alarmer for høj temperatur.

2.6.2 Trykmålinger

Monitering af tryk i jorden og boringer skulle foregå ved hjælp af:

• Vakuum/injektionsboringer, tryktransmitter på toppen af filterrøret til måling af tryk på den opsugede og injicerede luft/damp.
• Moniteringsboringer, tryktransmitter installeret under bygningerne til at følge trykket direkte under gulv.
• Diverse tryktransmittere på behandlingsanlægget.

2.6.2.1 Vakuum/injektionsboringer.
Trykmåling på vakuum/injektionsboringerne blev projekteret primært med henblik på at sikre, at der i den enkelte boring ikke var et større injektionstryk af dampen end trykket af den overliggende jord. Dette skulle sikre mod dampgennembrud til overfladen. Der skulle monteres en tryktransmitter med måleområde fra -1 til +1½ bar på toppen af filteret (blindrøret) i hver boring. Transmitterne skulle opkobles til SRO-systemet med henblik på registrering og alarmhåndtering.

2.6.2.2 Moniteringsboringer.
Der blev projekteret 20 stk. moniteringsboringerne med tryktransmittere til registrering af tryk under bygningerne. Dette skulle sikre, at der kunne justeres på injektionen af damp under bygningerne for at hindre gener for beboerne. Boringerne skulle føres vandret ind gennem fundamentet, så tæt under gulvet som muligt. Måleområdet for transmitterne blev fastlagt til -100 til +100 mbar. Transmitterne skulle opkobles til SRO-systemet med henblik på registrering og alarmhåndtering.

2.6.2.3 Behandlingsanlægget
Behandlingsanlægget var beskrevet som funktionsudbud og derfor ikke beskrevet i detaljer. Der var dog stillet krav om måling af tryk før vakuumaffugter og i blandingsmanifold med tryktransmittere. Transmitterne skulle opkobles til SRO-systemet med henblik på registrering og alarmhåndtering.

2.6.3 Flowmålinger

Måling af flow ind og ud af behandlingsanlægget skulle foretages med henblik på vurdering af energi- og massebalancer. Herudover var det meningen at de indsamlede data skulle anvendes til prognoser af fremdrift og som styringsredskab sammen med de indsamlede temperatur-data. Målinger skulle foretages en række steder i behandlingsanlægget beskrevet herunder.

2.6.3.1 Manifold
I manifolden (fordelingssystemet fra hovedrør til de enkelte rør ud til hver vakuum/injektionsboring) skulle der måles et flow ved hjælp at et pitotrør på røret ud til hver enkelt vakuum/injektionsboring. Pitotrør bruges til at måle differenstrykket mellem en strømmende gas og en stillestående gas.
Differenstrykket er en funktion af den hastighed gassen strømmer med og dermed ligefrem proportional med mængden.

Flowmålingerne af dampflowet i manifolden skulle primært bruges til at regulere dampmængden til hver enkelt boring således, at opvarmningen kunne foregå jævnt. Flowmålingerne af den opsugede luft skulle primært anvendes til at sikre, at der var et tilstrækkeligt luftflow omkring dampzonen, således at dampe af opløsningsmidler utilsigtet ikke strømmede op i bygninger eller udeluft.

2.6.3.2 Behandlingsanlægget
Behandlingsanlægget var beskrevet som funktionsudbud og derfor ikke beskrevet i detaljer. Der var dog stillet krav om måling af luftflow før og efter vakuumpumperne med vortex flowmålere. Luftflowmålerne skulle kunne måle i intervallet 0-4.000 Nm³/h.

Dampgeneratoren skulle forsynes med en fødevandsflowmåler og en dampflowmåler (0-2.000 kg damp/h) til måling af den samlede dampmængde.

Der skulle installeres en vandflowmåler med pulstæller på ledningen fra behandlingsanlægget til kloakken.

I selve maskinparken skulle der registreres en række ting såsom start og stop af pumper, driftstimer på pumper mv.

Herudover skulle en lang række forbrug måles. Strøm, gas og blødgjort vand skulle registreres ved særskilte målere for afregning med driftsentreprenøren.

2.6.4 Analyser i luft

Til måling af koncentrationer af klorerede opløsningsmidler blev der i toppen af gruskastningen til alle vakuum/injektionsfiltre placeret en poreluftspids til udtagning af poreluftprøver. Desuden blev der placeret 20 stk. poreluftspidser i 5 tracéer langs Industrivej fra hot spot af forureningen til 20 m udenfor det forurenede og opvarmede område. Poreluftanalyser fra tracéerne skulle dokumentere eventuelt spredning af forurening ud af det opvarmede område.

I manifolden skulle der var der for hver enkelt udgang/indgang til boringerne være en prøvetagningstuds, således at måling af klorerede opløsningsmidler i de enkelte boringer kunne udføres.

I samme punkter som der blev placeret temperatur- og tryktransmittere under bygningerne (moniteringsboringer), skulle der placeres en poreluftspids til udtag af poreluftprøver under driften, således, at det kunne kontrolleres at der ikke opstod uacceptabelt høje koncentrationer under bygninger der blev anvendt til beboelse.

I behandlingsanlægget blev der placeret prøvetagningstudse til udtagning af luftprøver før behandlingsanlæg (på hovedstrengen ind i anlægget), før kulfilter og efter kulfilter.

Det blev planlagt at måle ilt, kuldioxid, PCE og TCE under driften.

2.6.5 Koncentration i vandprøver

Inden opstart, under drift og efter afslutning skulle der udtages grundvandsprøver fra boringerne anvendt til vandoppumpning til analyse for den generelle grundvandskemi og forureningsniveau af opløsningsmidler.

2.6.6 Koncentration i jord

Inden opstart skulle der gennemføres 36 MIP sonderinger til 9 m under terræn, hvor der skulle udtages 36 jordprøver til analyse for klorerede opløsningsmidler ved GC/ECD. Forureningsniveauet skulle dokumenters i 4 felter af 4 m². Den planlagte MIP sondering blev dog skrinlagt allerede i forbindelse med afprøvningen af metoden inden opstarten.

Dokumentationsprogrammet skulle gentages en gang under driften og en gang efter afslutning af oprensningen.

2.6.7 Diverse målinger

2.6.7.1 Nivellement
Som led i registrering af følgevirkninger af opvarmningen blev det planlagt at udføre nivellement (± 2 mm) af udvalgte bygninger i oprensningsområdet. Nivellementet skulle eftervise eventuelle sætninger af jordlagene, som kunne påvirke bygningerne. Nivellementer skulle udføres før opstart af afværgeanlægget og 2 gange under driften og endelig efter ca. 6 måneders afkøling.

Der skulle inden opstart placeres gips i eksisterende revner i bygninger for dokumentation af sætninger.

2.7 Omlægning af diverse ledninger

I projekteringsfasen blev der taget kontakt til ledningsejerne HNG, NESA og TeleDanmark der alle havde større ledninger i oprensningsområdet. HNG blev ligeledes kontaktet, da anlæggets dampgenerator efter ønske fra bygherren skulle drives ved naturgas.

Udover disse ledningsejerne havde kommunen og ejerne af de berørte matrikler forskellige former for kloakker i området, heriblandt en 1.600 mm regnvandsledning.

På figur 2.5 er vist naturgas- og elkabler samt større kloakledninger. Der løb 2 naturgasledninger gennem arealet. Derudover var der en transformatorstation inde på arealet, mellem Industrivej nr. 22 og 35, hvortil der var ført 5 store elkabler.

Det blev besluttet at omlægge ledningerne for gas og el inden anlægget skulle idriftsættes.

2.7.1.1 Gasledninger
Hovedgasledningen kunne føres uden om oprensningsområdet via allerede lagte rør syd for Industrivej.

Det var kun ældreboligerne på Teglstenen der blev opvarmet ved gas. Her blev alle ledninger og stikledninger i det forventede opvarmede område ført op i stålrør på husmure og gavle.

2.7.1.2 Elledninger
Enkelte stærkstrømskabler til transformatorstationen blev omlagt udenom oprensningsområdet efter anvisning af NESA. Andre kabler blev ved krydsninger med dampfremføringsrør hævet til 30 cm under terræn.

2.7.1.3 Spilde- og regnvandsledninger
De gennemgående hovedkloakker blev TV-inspiceret for at registrere eksisterende skader og påførte skader ved opvarmningen.

Muligheden for opvarmning af brugsvandet på både Teglstenen og Industrivej blev vurderet at kunne løses ved rindende haner.

2.8 Vigtige afvigelser mellem dimensioneret anlæg og opstillet anlæg

I forbindelse med behandling af de indkomne tilbud fra licitationen stod det klart at der på en række punkter ikke var overensstemmelse mellem den forventede pris og de indkomne tilbud. Der blev derfor igangsat et større arbejde med at finde mulige konstruktive ændringer i procesopbygningen mv. Dette arbejde ledte sammen med de forslag der lå fra entreprenøren til et andet anlægsdesign end oprindeligt tiltænkt. I figur 2.6 er vist et flowdiagram for processen som den kom til at se ud i det anlæg, der blev opstillet ved start af oprensningen på område III.

De primære forskelle kan opsummeres ved følgende punkter:

• Ingen separering af vand og gasfase før tilledning til vakuumpumperne
• Kun en begrænset afkøling af mediet inden gennemløb af vakuumpumperne
• Tilsætning af stor vandmængde til køling foran vakuumpumperne
• Separate pumper til injektion og ekstraktion. Alle pumper eldrevne frem for dieseldrevne.

Herudover var der en anden vigtig konstruktion, der blev sparet væk. I det oprindelige design var der monteret temperatur- og tryktransmittere på hver enkelt injektion/ekstraktionsboring i brønden på toppen af filteret. Udgifterne til kabling og transmittere var relativt høje. Det blev derfor besluttet at udelade tryk- og temperaturmålingerne ude i de enkelte boringer og i stedet måle temperaturerne på de enkelte rørstrenge fra boringerne inde i manifolden, for på denne måde at få et mål for temperaturen i den oppumpede luft.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |