| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Madaffald fra storkøkkener

12 Resultater fra LCA-screeningen

Læsevejledning
I det følgende er resultaterne præsenteret for de enkelte løsninger, og afslutningsvis er der lavet en sammenstilling af løsningerne samt en sammenfatning. For nærmere beskrivelse af den anvendte metode til kvantificering og vægtning af ressourceforbrug og miljøpåvirkninger henvises til beskrivelsen i kapitel 5 (afsnittet om vurdering).

For de enkelte løsningsmuligheder er der en figur med hhv. vægtede miljøeffektpotentialer og vægtede ressourceforbrug. Disse figurer skal læses således, at de udslag der er til højre for den lodrette akse, er de miljøbelastninger/ressourceforbrug, der er knyttet til indsamling og behandling af madaffaldet, mens udslagene til venstre er knyttet til tilvejebringelse af de produkter (el, varme og handelsgødning), som substitueres/fortrænges, hvis madaffaldet afsættes til pågældende løsning. Jo større udslag mod venstre, og jo mindre udslag mod højre, des bedre miljø- og ressourceprofil for disponeringsmuligheden.

Endvidere skal nævnes, at resultaterne har gennemgået en følsomhedsvurdering, som er beskrevet i kapitel 13.

12.1 Kompostering

Tabel 12.1: Vægtede miljøeffektpotentialer for kompostering.

Drivhuseffekt
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes CO₂-emission, som stammer fra transport ved indsamling (39%), elforbrug på komposteringsanlægget (35%) samt en mindre del fra varmeforbruget til hygiejnisering (21%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes forbrænding af de 10% affald, der sorteres fra ved posefrasorteringen. Der er ikke nogen nævneværdig miljøgevinst knyttet til fortrængning af N, P og K gødning.

Forsuring
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes ammoniak-emission, som stammer fra fordampning fra komposteringsprocessen.

Næringssaltbelastning
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes ammoniak-emission til luft og udvaskning af kvælstof. Ammoniak-emission stammer fra fordampning fra komposteringsprocessen (58%), og kvælstofudvaskning stammer fra udbragt kompost (40%).

Økotoksicitet, vand kronisk
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes strontium-emission til vand, som primært stammer fra transport ved indsamling. Strontium-emission i forbindelse med transport skyldes tilvejebringelse af dieselolie.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes cadmium- og kobber-emissioner til vand, hvilket stammer fra fortrængt N-gødning.

Økotoksicitet, vand akut
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes strontium-emission til vand, som primært stammer fra transport ved indsamling. Strontium-emission i forbindelse med transport skyldes tilvejebringelse af dieselolie.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes cadmium og kobber emissioner til vand, hvilket stammer fra fortrængt N-gødning.

Humantoksicitet til vand
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes primært kviksølv-emission til luft. Dioxin-emissionen stammer hovedsageligt fra tilvejebringelse af varme til hygiejnisering. Kviksølv-emissionen stammer overvejende fra tilvejebringelse af el til komposteringsprocessen.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes kviksølv- og cadium-emissioner til vand, hvilket stammer fra fortrængt N-gødning.

Humantoksicitet til jord
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes primært kviksølv-emission til luft. Dioxin-emissionen stammer hovedsageligt fra tilvejebringelse af varme til hygiejnisering. Kviksølv-emissionen stammer overvejende fra tilvejebringelse af el til komposteringsprocessen.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes kviksølv- og cadium-emissioner til vand, hvilket stammer fra fortrængt N-gødning.

Volumenaffald
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes primært uspecificeret affald, som hovedsageligt stammer fra komposteringsprocessen. Affaldet fra komposteringsprocessen stammer fra tilvejebringelse af el.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært uspecificeret affald, hvilket stammer fra forbrænding af de 10% af madaffaldet, som frasorteres med poserne. Det fortrængte affald fra forbrændingsprocessen skyldes, at der fortrænges kulbaseret el og en mindre mængde varme, hvor tilveje-bringelsen af kul hertil giver en stor mængde affald fra kulminedrift.

Farligt affald
Negativ miljøpåvirkning: Farligt affald stammer primært fra tilvejebringelse af diesel til transport i forbindelse med indsamling af madaffaldet.

Slagge og aske
Negativ miljøpåvirkning: Ca. halvdelen skyldes slagge og aske fra forbrænding af de 10% af madaffaldet, som frasorteres med poserne. Den anden halvdel skyldes elforbruget ved komposteringsprocessen.

Generelt gælder dog, at slagge/aske fra el- og varmeproduktion baseret på kulteknologi genanvendes næsten 100%, jf. afsnit om LCA-data for energisystemer, hvorfor denne andel af slagge/asken ikke skal opfattes som en negativ miljøpåvirkning. Dette gælder også for resultatvisningerne for de følgende scenarier.

Tabel 12.2: Vægtede ressourceforbrug for kompostering.

Kul
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes forbrug af el ved komposteringsprocessen (76%) og forbrug af varme ved hygiejniseringen (22%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt el og varme ved forbrænding af de 10% af madaffaldet, som frasorteres med poserne.

Kobber
Negativ miljøpåvirkning: Kobberforbruget stammer fra tilvejebringelse af el, som bruges i komposteringsprocessen. Desuden bruges en mindre del i forbindelse med tilvejebringelse af diesel til transport i forbindelse med indsamling af affaldet.

Naturgas
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes forbrug af varme til hygiejnisering (66%), tilvejebringelse af poser (8%), tilvejebringelse af diesel til transport i forbindelse med indsamling (13%) og elforbrug på komposteringsanlægget (12%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt el og varme ved forbrænding af de 10% af madaffaldet, som frasorteres med poserne.

Nikkel
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes tilvejebringelse af varme til hygiejnisering (58%) og tilvejebringelse af el til komposteringsprocessen (42%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt el og varme ved forbrænding af de 10% af madaffaldet, som frasorteres med poserne.

Olie
Negativ miljøpåvirkning: Forbrug stammer fra transport i forbindelse med indsamling (78%), elforbrug til komposteringsprocessen (10%), transport af den færdige kompost (4,5%) og tilvejebringelse af poser (5%).

12.2 Forbrænding

Tabel 12.3: Vægtede miljøeffektpotentialer for forbrænding.

Drivhuseffekt
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes CO₂-emission, som stammer fra transport ved indsamling sammen med dagrenovation (75%) og fra produktion af store plastposer (25%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes forbrænding af madaffaldet. Den fortrængte miljøpåvirkning er hovedsagelig CO₂-emission (90%).

Forsuring
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes forbrænding af madaffaldet. Den fortrængte miljøpåvirkning er SO₂-emission (54%) og NO_x-emission (45%).

Næringssaltbelastning
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes forbrænding af madaffaldet. Den fortrængte miljøpåvirkning er NO_x-emission hovedsageligt fra kulproduceret el og i mindre grad fra kul- og naturgasproduceret varme.

Fotokemisk smog
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes forbrænding af madaffaldet. Den fortrængte miljøpåvirkning skyldes hovedsageligt NMVOC fra fortrængt naturgasvarmeproduktion.

Økotoksicitet, vand kronisk
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes strontium-emission til vand, som primært stammer fra transport ved indsamling (85%). Strontium-emission i forbindelse med transport skyldes tilvejebringelse af dieselolie.

Økotoksicitet, vand akut

Negativ miljøpåvirkning: Skyldes strontium-emission til vand, som primært stammer fra transport ved indsamling (75%). Strontium-emission i forbindelse med transport skyldes tilvejebringelse af dieselolie.

Humantoksicitet til luft
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes forbrænding af madaffaldet. Den fortrængte miljøpåvirkning er NO_x-emission hovedsageligt fra kulproduceret el og i mindre grad fra kul- og naturgas-produceret varme.

Humantoksicitet til vand
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes forbrænding af madaffaldet. Den fortrængte miljøpåvirkning er kviksølv-emission til luft fra kulproduceret el, samt fortrængt dioxin-emission til luft fra kulproduceret el og i mindre grad fra naturgasproduceret varme.

Humantoksicitet til jord
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes forbrænding af madaffaldet. Den fortrængte miljøpåvirkning er arsen-, kviksølv-, og benzen-emission til luft fra kulproduceret el og varme.

Volumenaffald
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært uspecificeret affald, hvilket stammer fra forbrænding af madaffaldet. Det fortrængte affald fra forbrændingsprocessen skyldes, at der fortrænges kulbaseret el, hvor tilvejebringelsen af kul hertil giver en stor mængde affald fra kulminedrift.

Farligt affald
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes primært farligt affald, som stammer fra tilvejebringelse af diesel til transport i forbindelse med indsamling af madaffaldet.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes forbrænding af madaffaldet. Den fortrængte miljøpåvirkning er dels chromholdig slagge og dels jernholdig ovnslagge fra kulproduceret el og varme, samt naturgasproduceret varme.

Slagge og aske
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes slagge og aske fra forbrænding af madaffaldet.

Tabel 12.4: Vægtede ressourceforbrug for forbrænding.

Kul
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt kulproduceret el og varme ved forbrænding af madaffald.

Naturgas
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes tilvejebringelse af poser (75%), tilvejebringelse af diesel til transport i forbindelse med indsamling (25%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt naturgasproduceret varme ved forbrænding af madaffald.

Nikkel
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt kulproduceret el og varme, samt fortrængt naturgasproduceret varme ved forbrænding af madaffald.

Olie
Negativ miljøpåvirkning: Forbrug stammer fra transport i forbindelse med indsamling (75%), samt tilvejebringelse af poser (25%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt kulproduceret el og varme.

12.3 Biogas, central hygiejnisering

Tabel 12.5: Vægtede miljøeffektpotentialer for biogas med central forbehandling.

Drivhuseffekt
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes CO₂-emission, som stammer fra transport ved indsamling (43%), transport fra forbehandlingssted til biogasanlæg (9%), el og varme til vask af blå spande (23%), el og varme til vask af køkkenspande (7%) samt varme til hygiejnisering (12%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt CO₂ fra el og varme i forbindelse med energiudnyttelse af den producerede biogas.

Forsuring
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes ammoniak- og NO_x-emission. Biogasanlægget bidrager med 63% af forsuringen, hvor størstedelen herfra udgøres af ammoniak-fordampning samt en mindre del NO_x-emission fra gasmotoren. En anden bidrager til forsuring er transport i forbindelse med indsamling, som står for 21% af bidraget til forsuring.

Næringssaltbelastning
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes primært ammoniak-emission til luft samt en i mindre omfang kvælstofudvaskning og NO_x-emission. Biogasanlægget bidrager med 88% af næringssaltbelastning, hvor størstedelen herfra udgøres af ammoniak-fordampning fra lager samt en mindre del kvælstofudvaskning fra udbringning på mark og NO_x-emission fra gasmotoren. Transport i forbindelse med indsamling bidrager desuden med 7% af næringssaltbelastningen.

Økotoksicitet, vand kronisk
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes strontium-emission til vand, som primært stammer fra transport ved indsamling og i mindre grad fra transport fra hygiejniseringen til biogasanlægget. Strontium-emission i forbindelse med transport skyldes tilvejebringelse af dieselolie.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes cadmium- og kobber-emissioner til vand samt en mindre andel fra dioxin-emissioner til luft. Cadmium og kobber stammer fra fortrængt N-gødning, som er medregnet i bioforgasningen, og dioxinen stammer fra fortrængt el og varme ved energi-udnyttelse af biogassen.

Økotoksicitet, vand akut
Negativ miljøpåvirkning: Samme som ved økotoksicitet, vand kronisk.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes cadmium- og kobber-emissioner til vand. Cadmium og kobber stammer fra fortrængt N-gødning, og desuden fortrænges en mængde kobber i forbindelse med fortrængt el og varme ved energiudnyttelse af biogassen.

Humantoksicitet til vand
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært kviksølv- og dioxin-emissioner til luft, hvilket stammer fra fortrængt el. Desuden fortrænges en mindre andel kviksølv- og cadmium-emissioner til vand fra fortrængt N- og P-gødning.

Humantoksicitet til jord
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes arsen- og kviksølv-emissioner til luft, hvilket stammer fra fortrængt el.

Volumenaffald
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes uspecificeret slam og uspecificeret affald. Det er primært vask af blå spande og køkkenspande, der giver bidraget. Slam stammer fra rensningen af spildevandet fra vaskeprocesserne, og uspecificeret affald stammer fra el- og varmeforbruget.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært uspecificeret affald, hvilket stammer fra forbrænding. Det fortrængte affald fra forbrændingsprocessen skyldes, at der fortrænges kulbaseret el og en mindre mængde varme, hvor tilvejebringelsen af kul hertil giver en stor mængde affald fra kulminedrift.

Farligt affald
Negativ miljøpåvirkning: Farligt affald stammer primært fra tilvejebringelse af diesel til transport i forbindelse med indsamling af madaffaldet (76%) samt transport fra hygiejnisering til biogasanlægget (15%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært chromholdig slagge og jernholdig ovnslagge fra fortrængt kulproduceret el og naturgasproduceret varme.

Slagge og aske
Skyldes fortrængt kulproduceret el og varme (slagge/asken genanvendes).

Tabel 12.6: Vægtede ressourceforbrug for biogas med central forbehandling.

Kul
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt el ved energiudnyttelse af den producerede biogas.

Naturgas
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes forbrug af varme til hygiejnisering (48%), vask af blå spande (31%), vask af køkkenspande (7%), samt transport ved indsamling (10%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt varme ved energiudnyttelse af den producerede biogas.

Nikkel
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt el og varme ved energiudnyttelse af den producerede biogas.

Olie
Negativ miljøpåvirkning: Forbrug stammer fra transport i forbindelse med indsamling (77%) og transport fra forbehandling til biogasanlæg (15%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært fortrængt el ved energiudnyttelse af den producerede biogas.

12.4 Biogas, decentral med poser

Tabel 12.7: Vægtede miljøeffektpotentialer for biogas, decentral med poser.

Drivhuseffekt
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes CO₂-emission, som stammer fra transport i forbindelse med indsamling (51%), el til DeWaster (24%) og varme til hygiejnisering (13%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt CO₂ fra el i forbindelse med energiudnyttelse af den producerede biogas (92%) og fortrængt el i forbindelse med forbrænding af de 10% af madaffaldet, som frasorteres med poserne (8%).

Forsuring
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes ammoniak- og NO_x-emission. Biogasanlægget bidrager med 70% af forsuringen, hvor størstedelen herfra udgøres af ammoniak-fordampning samt en mindre del NO_x-emission fra gasmotoren. Et andet bidrag til forsuring er transport i forbindelse med indsamling, som står for 20% af bidraget til forsuring.

Næringssaltbelastning
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes primært ammoniak-emission til luft samt en i mindre omfang kvælstofudvaskning og NO_x-emission. Biogasanlægget bidrager med 92% af næringssaltbelastning, hvor størstedelen herfra udgøres af ammoniak-fordampning fra lager samt en mindre del kvælstofudvaskning fra udbringning på mark og NO_x-emission fra gasmotoren. Transport i forbindelse med indsamling bidrager desuden med 6% af næringssaltbelastning.

Økotoksicitet, vand kronisk
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes strontium-emission til vand, som primært stammer fra transport ved indsamling. Strontium-emission i forbindelse med transport skyldes tilvejebringelse af dieselolie.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes cadmium- og kobberemissioner til vand samt en mindre andel fra dioxin-emissioner til luft. Cadmium stammer fra fortrængt N-gødning, som er medregnet i bioforgasningen, og dioxinen stammer fra fortrængt el og varme ved energiudnyttelse af biogassen.

Økotoksicitet, vand akut
Negativ miljøpåvirkning: Samme som ved økotoksicitet, vand kronisk.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes cadmium- og kobberemissioner til vand. Cadmium og kobber stammer fra fortrængt N-gødning, og desuden fortrænges en mængde kobber i forbindelse med fortrængt el og varme ved energiudnyttelse af biogassen.

Humantoksicitet til vand
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært kviksølv- og dioxin-emissioner til luft, hvilket stammer fra fortrængt el. Desuden fortrænges en mindre andel kviksølv- og cadmium-emissioner til vand fra fortrængt N- og P-gødning.

Humantoksicitet til jord
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes arsen- og kviksølv-emissioner til luft, hvilket stammer fra fortrængt el fra energiudnyttelsen af det producerede biogas.

Volumenaffald
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes uspecificeret affald, som stammer fra tilvejebringelse af el til DeWasteren.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært uspecificeret affald, hvilket stammer fra forbrænding af de 10% af madaffaldet, som frasorteres med poserne. Det fortrængte affald fra forbrændingsprocessen skyldes, at der fortrænges kulbaseret el og en mindre mængde varme, hvor tilvejebringelsen af kul hertil giver en stor mængde affald fra kulminedrift.

Farligt affald
Negativ miljøpåvirkning: Farligt affald stammer primært fra tilvejebringelse af diesel til transport i forbindelse med indsamling af madaffaldet.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært chromholdig slagge og jernholdig ovnslagge fra fortrængt kulproduceret el og naturgasproduceret varme.

Slagge og aske
Negativ miljøpåvirkning: Slagge og aske stammer fra forbrænding af de 10% af madaffaldet, som frasorteres med poserne.

Fortrængt slagge/aske: Skyldes fortrængt kulproduceret el og varme (slagge/asken genanvendes).

Tabel 12.8: Vægtede ressourceforbrug for biogas, decentral med poser.

Kul
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt el ved energiudnyttelse af den producerede biogas (94%) og fortrængt el fra forbrænding af de 10% af madaffaldet, som frasorteres med poserne (5%).

Naturgas
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes forbrug af varme til hygiejnisering (57%), elforbrug til DeWaster (17%), tilvejebringelse af diesel til transport i forbindelse med indsamling (12%) og tilvejebringelse af poser (6%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt varme ved energiudnyttelse af den producerede biogas (92%) og fortrængt varme fra forbrænding af de 10% af madaffaldet, som frasorteres med poserne (8%).

Nikkel
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt el og varme ved energiudnyttelse af den producerede biogas (93%) og fortrængt el og varme fra forbrænding af de 10% af madaffaldet, som frasorteres med poserne (6%).

Olie
Negativ miljøpåvirkning: Forbrug stammer fra transport i forbindelse med indsamling (85%), tilvejebringelse af poser (5%) og el til DeWasteren (4%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært fortrængt el ved energiudnyttelse af den producerede biogas.

12.5 Biogas, decentral uden poser

Tabel 12.9: Vægtede miljøeffektpotentialer for biogas, decentral uden poser.

Drivhuseffekt
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes CO₂-emission, som stammer fra transport ved indsamling (55%), el og varme til vask af køkkenspande (22%) samt varme til hygiejnisering (16%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt CO₂ fra el og varme i forbindelse med energiudnyttelse af den producerede biogas.

Forsuring
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes ammoniak- og NO_x-emission. Biogasanlægget bidrager med 73% af forsuringen, hvor størstedelen herfra udgøres af ammoniakfordampning, samt en mindre del NO_x-emission fra gasmotoren. En anden bidrager til forsuring er transport i forbindelse med indsamling, som står for 19% af bidraget til forsuring, samt el og varmeforbrug til vask af køkkenspande (5%).

Næringssaltbelastning
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes primært ammoniak-emission til luft samt en i mindre omfang kvælstofudvaskning og NO_x-emission. Biogasanlægget bidrager med 92% af næringssaltbelastning, hvor størstedelen herfra udgøres af ammoniakfordampning fra lager samt en mindre del kvælstofudvaskning fra udbringning på mark og NO_x-emission fra gasmotoren. Transport i forbindelse med indsamling bidrager desuden med 6% af næringssaltbelastning.

Økotoksicitet, vand kronisk
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes strontium-emission til vand, som primært stammer fra transport ved indsamling og i mindre grad fra transport ved udbringningen af det afgassede madaffald. Strontium-emission i forbindelse med transport skyldes tilvejebringelse af dieselolie.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes cadmium- og kobberemissioner til vand samt en mindre andel fra dioxin-emissioner til luft. Cadmium og kobber stammer fra fortrængt N-gødning, som er medregnet i bioforgasningen, og dioxinen stammer fra fortrængt el og varme ved energiudnyttelse af biogassen.

Økotoksicitet, vand akut
Negativ miljøpåvirkning: Samme som ved økotoksicitet, vand kronisk.

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes cadmium og kobber emissioner til vand. Cadmium og kobber stammer fra fortrængt N-gødning, og desuden fortrænges en mængde kobber i forbindelse med fortrængt el og varme ved energiudnyttelse af biogassen.

Humantoksicitet til vand
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært kviksølv- og dioxin-emissioner til luft, hvilket stammer fra fortrængt el. Desuden fortrænges en mindre andel kviksølv- og cadmium-emissioner til vand fra fortrængt N- og P-gødning.

Humantoksicitet til jord
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes arsen- og kviksølv-emissioner til luft, hvilket stammer fra fortrængt el.

Volumenaffald
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes uspecificeret slam og uspecificeret affald. Det er primært vask af køkkenspande, der giver bidraget. Slam stammer fra rensningen af spildevandet fra vaskeprocesserne, og uspecificeret affald stammer fra el og varmeforbruget.

Fortrængt miljøpåvirkning: Det fortrængte affald fra biogasprocessen skyldes, at der fortrænges kulbaseret el og en mindre mængde varme, hvor tilvejebringelsen af kul hertil giver en stor mængde affald fra kulminedrift.

Farligt affald
Negativ miljøpåvirkning: Farligt affald stammer primært fra tilvejebringelse af diesel til transport ved indsamlingen af madaffaldet (91%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært chromholdig slagge og jernholdig ovnslagge fra fortrængt kulproduceret el og naturgasproduceret varme.

Slagge og aske
Fortrængt slagge aske: Skyldes fortrængt kulproduceret el og varme (slagge/asken genanvendes).

Tabel 12.10: Vægtede ressourceforbrug for biogas, decentral uden poser.

Kul
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes fortrængt el ved energiudnyttelse af den producerede biogas.

Naturgas
Negativ miljøpåvirkning: Skyldes forbrug af varme til hygiejnisering (62%) og vask af køkkenspande (23%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært fortrængt varme ved energiudnyttelse af den producerede biogas.

Nikkel
Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært fortrængt el ved energiudnyttelse af den producerede biogas.

Olie
Negativ miljøpåvirkning: Forbrug stammer fra transport i forbindelse med indsamling (91%).

Fortrængt miljøpåvirkning: Skyldes primært fortrængt el ved energiudnyttelse af den producerede biogas.

12.6 Sammenligning af de fem scenarier

M.h.t. miljøeffekter er der fordele på alle løsninger, bortset fra kompostering. Biogas som behandlingsmetode er en lidt bedre løsning end forbrænding, primært fordi den fortrænger flere miljøeffekter på grund af en større elproduktion. Indsamlings- og forbehandlingssystemet i biogasløsningerne er imidlertid af betydning.

Tabel 12.11: Vægtede miljøeffektpotentialer ekskl. affald for de 5 scenarier.

Såfremt de vægtede miljøeffekter antages at kunne sidestilles, kan scenarierne rangordnes i følgende rækkefølge:

1. Bioforgasning, decentral uden poser
2. Bioforgasning, decentral med poser
3. Forbrænding
4. Bioforgasning, central hygiejnisering
5. Kompostering

Forskel på de to decentrale biogasløsninger
Forskellen på de to scenarier med biogas med decentral hygiejnisering skyldes, at bidraget til drivhuseffekt samt kronisk og akut økotoksicitet til vand er større ved scenariet med poser. Drivhuseffekten er størst ved scenariet med poser, fordi der fortrænges en mindre mængde el og varme, hvilket skyldes, at 10% af affaldet sendes til forbrænding med de frasorterede poser. Desuden er elforbruget større, idet DeWasteren, der frasorterer poser, bruger mere el end neddeleren. Økotoksicitet er størst i scenariet med poser, fordi der fortrænges mindre N-gødning, el og varme, hvilket skyldes, at 10% af affaldet sendes til forbrænding med de frasorterede poser.

Forskel på central og decentral bioforgasning
Forskellen på central og decentral biogas skyldes hovedsageligt, at bidraget til drivhuseffekt og kronisk og akut økotoksicitet til vand er større ved biogas med central hygiejnisering. Drivhuseffekt er større ved den centrale løsning, fordi der bruges mere el og varme i forbindelse med vask af blå 60 liters spande end ved vask af containere, og der er mere transport i forbindelse med indsamling af affaldet ved den centrale løsning. Økotoksicitet er større i scenariet med den centrale hygiejnisering, fordi transporten er større, hvilket er hovedbidrageren til økotoksicitet.

Forskel på bioforgasning og forbrænding
Årsagen til, at decentral bioforgasning falder bedre ud end forbrænding, er, at der fortrænges mere el og varme. Dette er primært på parametrene drivhuseffekt samt økotoksicitet vand kronisk og akut. Dog er forsuring og næringssaltbelastning større ved bioforgasning end forbrænding, hvilket primært skyldes fordampning af ammoniak fra lager og kvælstofudvaskning.

Årsagen til, at central bioforgasning falder værre ud end forbrænding, skyldes miljøeffekterne fra vask af 60 liters spande og fra ekstra transportforbrug set i forhold til den decentrale løsning. Der er ressourcegevinsten ved biogas i forhold til forbrænding, som er mest udtalt i de decentrale løsninger. Forskellen mellem forbrænding og biogas med central indsamling/forbehandling er forholdsvis begrænset (dog med en lille fordel for biogassen). Kompostering er forbundet med et decideret ressourceforbrug og dermed den ressourcemæssigt dårligste løsning.

Tabel 12.12: Vægtede ressourceforbrug for de 5 scenarier.

Såfremt de vægtede ressourceforbrug antages at kunne sidestilles, kan scenarierne rangordnes i følgende rækkefølge:

1. Bioforgasning, decentral uden poser
2. Bioforgasning, decentral med poser
3. Bioforgasning, central hygiejnisering
4. Forbrænding
5. Kompostering

Forskel på de to decentrale biogasløsninger
Forskellen på de to scenarier med biogas med decentral hygiejnisering skyldes, at der netto forbruges mindre kul, nikkel, naturgas og olie i biogasscenariet uden poser. Merforbruget af olie skyldes en mindre mængde fortrængt el og varme, hvilket skyldes, at 10% af affaldet sendes til forbrænding med de frasorterede poser. Desuden bruges der mere el, og dermed olie, til DeWaster, samt olie til tilvejebringelse af poser. Forskellen i kul, nikkel og naturgas kan tilskrives ovennævnte forskelle i energiforbrug til DeWaster og fortrængt el og varme.

Forskel på central og decentral bioforgasning
Forskellen på central og decentral biogas skyldes hovedsageligt, at der er et større forbrug af olie, samt at der forbruges en mindre mængde naturgas. Forskellen i olieforbruget skyldes dels en større transportafstand ved central indsamling og dels, at madaffaldet skal transporteres fra forbehandlingsanlægget til biogasanlægget. Den mindre mængde naturgas i de decentrale løsninger skyldes, at der ikke er vask af 60 liters spande.

Forskel på bioforgasning og forbrænding
Forskellen på biogasscenarierne og forbrænding skyldes et større nettoforbrug af kul og nikkel ved forbrænding. Årsagen hertil er, at der fortrænges mere el ved bioforgasning end ved forbrænding.

M.h.t. affald er der besparelserne på biogasløsningerne, som primært skyldes mindre volumenaffald ved kulminedrift (i udlandet). Forbrændingsløsningens restprodukter giver et decideret negativt bidrag.

Tabel 12.13: Vægtede affaldsmængder for de 5 scenarier.

Der gøres opmærksom på, at slagge/askemængder (fortrængte) knyttet til biogasløsningerne hovedsageligt genanvendes. De er derfor ikke medtaget i ovenstående figur.

Såfremt de vægtede affaldsmængder antages at kunne sidestilles, kan scenarierne rangordnes i følgende rækkefølge:

1. Bioforgasning, decentral uden poser
2. Bioforgasning, central hygiejnisering og bioforgasning, decentral med poser
3. -
4. Forbrænding, kompostering

Forskel på de to decentrale biogasløsninger
Forskellen på de to scenarier med biogas med decentral hygiejnisering skyldes, at der genereres noget slagge/aske ved biogasscenariet med poser (forbrænding af 10% af madaffaldet), og at der er en lidt større mængde volumenaffald på grund af, at DeWasteren, der frasorterer poser, bruger mere el end neddeleren (volumenaffaldet stammer fra kulminedriften).

Forskel på central og decentral bioforgasning
Forskellen på central og decentral bioforgasning udgøres primært af farligt affald, samt slagge og aske i biogasscenariet med poser. Den større mængde farligt affald skyldes dels en større transportafstand ved central indsamling og dels, at madaffaldet skal transporteres fra forbehandlingsanlægget til biogasanlægget. Farligt affald fra transport stammer fra tilvejebringelse af dieselolie.

Forskel på bioforgasning og forbrænding
Forskellen på biogasscenarierne og forbrænding udgøres primært af slagge og aske samt volumenaffald, hvor sidstnævnte stammer fra kulminedrift. Den store mængde producerede slagge og aske stammer fra forbrændingsprocessen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2003, © Miljøstyrelsen.