Redegørelse fra Miljøstyrelsen, 1/2004 – Redegørelse om udpegning af nødområder i de danske farvande – 5 Beredskabs- og bekæmpelsesmæssige forhold samt bugsering og placering af nødstedte skibe

Redegørelse om udpegning af nødområder i de danske farvande

5 Beredskabs- og bekæmpelsesmæssige forhold samt bugsering og placering af nødstedte skibe

I udpegningen af egnede steder til nødområder er der også indgået en vurdering af dels de beredskabs- og bekæmpelsesmæssige forhold ved et eventuelt oliespild i forbindelse med bugsering og placering af et nødstedt skib i et udpeget område, dels de praktiske forhold omkring bugsering/slæbebådsassistance til et nødstedt skib.

5.1 Beredskabs- og bekæmpelsesmæssige forhold

Der har siden halvfjerdserne været et beredskab overfor bekæmpelse af forurening til søs. Beredskabet er primært indrettet med henblik på at bekæmpe akutte olieforureningsulykker.

Beredskabet til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureninger til søs er oprettet som et beredskab, der træder til i det omfang, det enkelte skib ikke selv er i stand til at gennemføre de nødvendige tiltag. Ved en større forurening råder et skib sjældent over tilstrækkeligt udstyr og mandskab om bord på skibe til bekæmpelse af det aktuelle udslip, og forureningen sker i øvrigt ofte i kombination med andre problemer om bord.

Indsatsen i forbindelse med maritim miljøovervågning, håndhævelse samt forureningsbekæmpelsen til søs består af følgende operative delopgaver:

- Opstilling og bemanding af beredskab.

- Miljøovervågning.

- Håndhævelse af myndighed.

- Forureningsbekæmpelse.

Beredskab til bekæmpelse af akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs består af et beredskab til bekæmpelse af forurening på havet, forestået af staten, samt et beredskab til bekæmpelse af forurening i havnene og på kysten, forestået af kommunerne, evt. bistået af amterne og/eller staten, afhængig af forureningens omfang.

Der er ikke noget lovfæstet skel mellem statens og kommunernes ansvarsområde, men i praksis har parterne holdt sig til normalvandstandslinien bl.a. på grund af miljøfartøjernes begrænsninger med hensyn til at operere på lavt vand. Det statslige ansvarsområde for bekæmpelsen af en akut olie- eller kemikalieforurening er således havsiden neden for normalvandstandslinien, mens det kommunale og amtskommunale ansvarsområde er landsiden oven for normalvandstandslinien.

Den statslige indsats mod forurening af havet har til formål at forebygge eller mindske forureningens indvirkning på naturens fauna og flora, samt at reducere de negative virkninger dette måtte få på landets turistbranche og andre erhverv.

Det geografiske ansvarsområde til søs udgøres af den danske eksklusive økonomiske zone (EEZ) samt det indre og ydre territorialfarvand. Bugter og fjorde inden for basislinien samt havne med tilhørende redområder er en del af det indre territorialfarvand. Ferske vande som vandløb, indsøer og kanaler er ikke omfattet af det geografiske ansvarsområde.

Forsvarsministeriet forestår i samarbejde med redningsberedskabet og andre myndigheder det statslige beredskab til bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet, herunder fjorde, bugter og bredninger.

Bekæmpelse af forureninger på kyststrækninger og i havne varetages af de kommunale myndigheder. I tilfælde af særligt alvorlige og omfattende olie- og kemikalieforureninger kan forsvarsministeren (i praksis Forsvarskommandoen) dog beslutte, at forsvaret foruden ledelsen af forureningsbekæmpelsen til havs også leder forureningsbekæmpelsen af kyster og havne.

Det er amternes opgave at samordne de kommunale beredskabsplaner for strandrensning af kyststrækninger og bekæmpelse af forureninger i havne, og efter forhandling med de berørte kommuner og på grundlag af de kommunale beredskabsplaner at opstille et samlet beredskab.

Søværnets Operative Kommando (SOK) opbygger og opretholder i den forbindelse et situationsbillede over de danske farvande samt de aktiviteter, der foregår i farvandene. SOK får informationer fra en lang række kilder, herunder skibe i farvandene, flyovervågningen af farvandene, samt fra en række radarstationer og kystudkigsstationer.

SOK har endvidere kontinuerligt et antal dedikerede enheder til håndhævdelse af suverænitet i de indre danske farvande, som blandt andet også benyttes til aktivt at indhente relevant information til situationsbilledet

Herudover modtager SOK informationer om de skibe, der sejler gennem Storebælt via VTS Storebælt (Vessel Traffic System), samt fra de skibe, der vælger at deltage i det af IMO rekommanderede SHIPPOS meldesystem.

Ved melding om olieobservation, kollision eller grundstødning vil SOK efter omstændighederne indsætte søværnets miljøskibe, søværnets øvrige skibe, Farvandsvæsenets bøjeskibe, marinehjemmeværnets fartøjer, helikoptere fra søværnets flyvetjeneste og/eller fly/helikoptere fra flyvevåbnet til den efterfølgende konstatering af mængde og omfang af den observerede olie.

Det statslige redningsberedskab deltager ligeledes i bekæmpelsen af olie- og kemikalieforurening til søs og i det kystnære område. Det statslige regionale redningsberedskab omfatter fem beredskabscentre. Disse deltager i olie- og kemikalieforureningsbekæmpelsen i de kystnære dele af søterritoriet som en del af det statslige beredskab til støtte for søværnet, hvor søværnets skibe på grund af stor dybgang ikke kan gå tæt på kysten.

5.2 Beredskabet er opdelt i et statsligt og et supplerende beredskab.

Det statslige maritime miljøberedskab omfatter to beredskabspålagte miljødivisioner stationeret i henholdsvis Korsør og København med tilhørende materiel.

Materiellet omfatter:

- Seks miljøskibe

- Materiel oplagt på de fem statslige regionale beredskabscentre.

- Materiel oplagt ved Søværnets Materiel Kommandos miljølagre.

- Kapacitet til overvågning fra luften.

De to miljødivisioner har hver konstant et skib på en times varsel og et større skib på normalt 16 timers varsel med henblik på forureningsbekæmpelse af større udslip. Hovedopgaven for enhederne i miljødivisionerne er bekæmpelse af forurening til søs, primært i indre danske farvande samt Østersøen og Nordsøen. Miljøfartøjerne er dog begrænsede til at operere i dagslys.

Placeringen af de to miljødivisioner er sket ud fra den betragtning, at skibene dels skal være placeret der, hvor trafikintensiteten er størst, og dels hvor der er vanskeligst at sejle - det vil sige i Storebælt og Sundet, hvor der er henholdsvis broer og snævre farvandsområder mv. Placeringen af miljøskibene kan dog medføre en vis reaktionstid, især for så vidt angår situationer på vestkysten af Jylland og omkring Bornholm.

Hertil kommer, at der pga. forholdene på Jyllands vestkyst kun kan indsættes store miljøskibe, der ligger på 16 timers varsel ^[1]. Endvidere kan vejrforholdene mv. generelt have en betydning for miljøskibenes indsættelsestid.

På baggrund af denne udpegning af nødområder og den nationale sårbarhedsudredning vil det blive revurderet, om det statslige beredskab skal indgå en samarbejdsaftale med off shore operatørernes beredskab med henblik på at forkorte varslingstiderne for situationer med skibe i Nordsøen.

Det statslige maritime miljøberedskab råder over 5,6 km oceanflydespærring og 4 km kystflydespærring samt 10-14 olieskimmere. Materiellet er tillige fordelt på baggrund af en generel vurdering af, hvor der er størst trafikintensitet.

Kapacitet til overvågning fra luften består af flyovervågning og satellitobservationer. Der gennemføres havmiljømæssig flyovervågning med Forsvarets fly fra inspektionsflystrukturen som er udstyret med Side-Looking Airborne Radar (SLAR). Forsvaret gennemfører årligt 500 timers havmiljøflyvning.

Til supplement af den flybårne overvågning har SOK indgået kontrakt med Kongsberg Satellite Services i Norge om havmiljømæssig satellitovervågning af de danske farvande.

Det supplerende oliebekæmpelsesberedskab består af tre flydespærringsmoduler til brug på søværnets enheder af STAN-FLEX 300-klassen.

Viden om en olieforurenings udbredelse i havet, og den retning den vil bevæge sig, kan SOK endelig indhente fra Forsvarsministeriets Center for Operativ Oceanografi i Farvandsvæsenet, der har udviklet oceanografiske modeller, som kan give prognoser om dette.

Foruden det statslige materiel findes der også i en del af de kommuner, som har store havne, forskelligt materiel til bekæmpelse af olieforurening. Men der findes ikke nogen central opgørelse over dette.

5.3 Bugsering/slæbebåds assistance

Der findes ingen statslige bugsering/slæbebåds assistance i de danske farvande. Der findes heller ingen aftaler mellem staten og de private bugserfirmaer om assistance i tilfælde af en ulykke. Det er i øjeblikket op til den enkelte kaptajn/rederi at arrangere eventuel bugserings/slæbebåds assistance.

Det kan oplyses, at der i Danmark findes en række firmaer som har slæbebåde og andet bjærgningsudstyr som kan være til hjælp i tilfælde at en grundstødning, kollision med videre. Slæbebådene er normalt placeret rundt i de danske havne men det skal gøres opmærksom på, at de tilhører private selskaber og det kan derfor ikke garanteres, at skibene er til rådighed, når der er behov, idet de kan være bundet af andre opgaver, kontraktlig bundet til bestemte områder eller er engageret i Nordsøen indenfor offshore sektoren.

I forbindelse med en undersøgelse iværksat i HELCOM regi (år 2000) fandtes der ifølge de oplysninger, der var tilgængelige ca. 20 slæbebåde i de danske farvande med et pæletræk på over 25 tons.

Udover de private slæbebåde findes der 2 isbrydere som dog normalt ikke er bemandede medmindre det er isvinter, eller de er udlånt til andre opgaver.

Idet der i Danmark generelt ikke er tradition for at etablere statslige konkurrenter til private entreprenører har arbejdsgruppen ikke fundet grundlag for at forslå etableret en yderligere bugserings- og slæbebådskapacitet i statsligt regi.

Fodnoter

[1] mod 1 times varsel for de små miljøskibe