| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldshåndtering af udvalgte engangsemballager

4 Basisdata for emballager og systemer

Dette kapitel indeholder de basisdata, som der er anvendt i de efterfølgende miljø- og økonomiberegninger for de fem emballagetyper.

Der er dels tale om statistiske data om de pågældende emballagers salgsvolumen m.v., dels tale om forudsætninger, der er fastlagt om emballagernes vægte og materiale samt kørselsafstande m.v. ved håndtering af emballagerne i de alternative håndteringssystemer.

For at kunne sammenligne de miljømæssige og økonomiske konsekvenser mellem de alternative håndteringssystemer og de eksisterende, er der taget udgangspunkt i data om det eksisterende salgsvolumen (2001), og ikke i et skønnet fremtidigt salgsvolumen. Dette gælder dog ikke for flasker til alkoholdrikke, hvor der på det seneste er sket en stor vækst, så her er der regnet med det forventede salg et par år frem i tiden. Det vurderes, at det ikke er væsentligt om der anvendes eksisterende eller fremskrevne mængder, da miljø- og økonomiberegningerne kun opgør forskellene mellem de eksisterende og alternative affaldshåndteringssystemer.

Data er opdelt i dels fysiske data, der primært anvendes til miljøvurderingen, dels i økonomidata, der primært anvendes til økonomivurderingerne.

4.1 Fysiske basisdata

De fysiske data er opdelt i dels data for de fem emballagetyper, der er generelle for alle affaldshåndteringssystemerne, dels data for affaldshåndteringssystemerne, der er opdelt i det eksisterende system og de alternative systemer.

4.1.1 Fysiske basisdata om emballagetyperne

Tabel 4.1 nedenfor viser det salgsvolumen, emballagevægt, materiale m.v., der er taget udgangspunkt i ved beregningerne for de enkelte emballagetyper. Salgsvolumenet repræsenterer det samlede årlige salg (2001-tal) af den pågældende emballagetype (bortset fra alkoholdrikkene). De angivne oplysninger om emballagemateriale og -vægt er udtryk for de mest anvendte emballager inden for den pågældende type.

Tabel 4.1: Fysiske basisdata for de fem emballagetyper.

De detaljerede oplysninger, der er anvendt ved beregningerne, fremgår af bilag 1.

Da beregningerne kun medtager de processer, hvor der er forskel mellem de eksisterende og de alternative systemer medtages etiketterne på emballagerne ikke. Etiketterne går til forbrænding uanset om der ses på de eksisterende eller alternative systemer.

Ligeledes vil kapslerne til engangsflasker og propper til vinflasker ikke blive medtaget, da der under alle omstændigheder vil blive bortskaffet med dagrenovationen. Plastlåg til mineralvandsflasker og mælkedunke er medtaget i beregningerne.

4.1.1.1 Emballagetype 1: Mineralvand, engangsplastflasker

Der omsættes ca. 32,5 millioner flasker mineralvand om året i Danmark. Omsætningen er steget markant inden for det seneste årti og forventes at stige yderligere de kommende år.

Mineralvand markedsføres i mange forskellige slags engangsplastflasker og i forskellige volumener, typisk fra 0,33 l til 1,5 liter. Her i rapporten er regnet med et gennemsnitsvolumen på 70 cl. Sådan en flaske vejer typisk 25 g, hvortil der skal lægges 2 gram for kapslen. Dette gennemsnit er beregnet ud fra en antagelse om at 60% af mineralvandsmængden emballeres i 0,5 liters flasker og de resterende 40% i 1,5 liters flasker.

Efter en hurtig screening i et par supermarkeder, synes der i alt overvejende grad at blive anvendt plastflasker af PET. Der sælges mindre mængder i PE-flasker. Skruelåget er typisk af PP.

Et udvalg af emballagerne er vist i fig. 4.1 nedenfor.

Figur 4.1: et udvalg af engangsplastflasker til mineralvand

Såvel PET flasker som PP skruelåg antages at blive genvundet i de alternative systemer. Der er skelnet mellem disse to materialetyper i visse dele af de beskrevne systemer og i miljøberegningerne, se bilag 2. F.eks. er der flere af processerne, der ikke er opdelt, eksempelvis antages det, at der bruges samme mængde energi til genvindingsprocesserne og samme tab ved sortering. Derimod tages der hensyn til at der er forskel på kvalitetstabet ved genvinding og på emissioner ved forbrænding.

4.1.1.2 Emballagetype 2: Alkoholdrikke, engangsglasflasker

Alkoholdrikke eller alkohol-sodavand er et produkt, der er vokset frem i Danmark inden for de seneste fem år. Salget er stiger hurtigt med et samlet vurderet salg på 30 mio. flasker pr. år i løbet af få år. De fleste af varianterne er baseret på spiritus og læskedrik, mens nogle få er baseret på gæret malt og læskedrik. De malt-baserede er omfattet af pantbekendtgørelsen og dermed pålagt pant. De udgør indtil videre en mindre del af alkoholdrikkene, og indgår ikke i beregningerne i denne rapport.

Der findes et tocifret antal forskellige mærker med hver deres emballagedesign, men alle er emballeret i engangsglasflasker med metal-kapsel og lamineret papir-etiket. Voluminerne er på 0,25 – 0,33 l. Her er regnet med et gennemsnitligt volumen på 0,3 l.

Flaskerne vejer typisk omkring 220 g, hvilket der er taget udgangspunkt i beregningerne. Metal-kapslen vejer ca. 4 g.

Et udvalg af emballagerne er vist i fig. 4.2 nedenfor. Det bemærkes, at flasken til venstre er maltbaseret og derfor pantbelagt, mens den anden flaske, der er spiritusbaseret ikke er pantbelagt. I dette projekt regnes der kun på de ikke-pantbelagte glasflasker til de spiritusbaserede alkoholdrikke med en omsætning på 30 mio. flasker pr. år.

Figur 4.2: et udvalg af engangsplasker til alkoholdrikke.

Flasken til venstre er en pantflaske, da den er omfattet af pantbekendtgørelsen, mens den til højre ikke er.

4.1.1.3 Emballagetype 3: Vin, glasflasker

Vinsalget har været støt stigende gennem de seneste tredive år, men synes nu at stagnere. Størstedelen sælges på glasflasker med et volumen på 0,75 l. Der er et utal af forskellige flaskedesign, men en række flasketyper er standardflasker. En mindre del sælges som genbrugsflasker med pant, som så kan returneres til de pågældende butikker. Størstedelen sælges dog som engangsflasker, som kan afleveres til flaske-containere, butikkerne eller indsamles gennem henteordninger.

En betydelig del af de indsamlede ikke-pantbelagte flasker sorteres, skylles og genbruges. En mindre del kan ikke genbruges, enten fordi de ikke er standardflasker, eller fordi de er beskadigede eller knuste. Disse flasker går til skår-genvinding.

Der omsættes i alt ca. 201 millioner vinflasker om året i Danmark, eksklusiv grænsehandelen. Ved opgørelser af denne karakter rejser der sig altid spørgsmålet, hvorledes mængderne fra grænsehandelen skal indgå i kalkulationerne. Det er givet, at private borgere importerer en stor mængde vin indkøbt syd for grænsen. Så godt som alle disse vinflasker tømmes her i landet og vil selvsagt skulle håndteres af de danske affaldshåndteringssystemer. I væsentlig mindre omfang køber svenskere også vin i Danmark og disse flasker, skal ikke håndteres af de danske affaldshåndteringssystemer.

Bedømmelsen af emballagemængder fra grænsehandel er en problematik, der behandles i forbindelse med de årlige opgørelser af emballageforsyningen i de enkelte EU medlemslande. Her har man indtil videre besluttet, at mængderne fra grænsehandel registreres som forbrugt i de lande, hvor produkterne med tilhørende emballage er indkøbt. Det vil sige, at vinflaske-mængden indkøbt af danskere i Tyskland registreres som emballage forbrugt i Tyskland. Disse opgjorte emballageforsyningstal bliver bl.a. brugt til at måle i hvilken udstrækning, de enkelte medlemslande lever op til målene i emballagedirektivet. På denne baggrund er det her i projektet besluttet kun at kalkulere med den mængde vinflasker, som sælges i Danmark.

Figur 4.3: et udvalg af vinflasker

Den til venstre er med pantmærke, den anden uden.

Flaskerne vejer typisk 475 g. Desuden er flaskerne udstyret med en kork- eller plastprop på ca. 4 g. Propperne indgår ikke i miljø- og økonomivurderingerne, da de i alle systemerne forventes at bortskaffes ens, nemlig via dagrenovationen.

I dette projekt sigtes der mod, at indsamle en så stor mængde hele vinflasker som muligt. Hvis flaskerne pålægges pant og skal returneres til et privat retursystem anses det for realistisk, at andelen af hele flasker til genpåfyldning ender på 63%, og at 32% går til genvinding (skår). For det kommunale indsamlingssystem kan andelen af hele flasker eksempelvis ved brug af flaskestoppere i flaskecontainerne øges, men andelen af hele flasker til genpåfyldning anses generelt at blive mindre end for det private system, nemlig ca. 50%.

4.1.1.4 Emballagetype 4: Mælk, engangsplastdunke

Mælk i plastdunke og –flasker blev introduceret for en del år siden på det danske marked, men først for et par år siden blev emballagerne gængs i de danske supermarkeder, især til større voluminer, f.eks. 1,5 og 2 liter. Desuden blev introduceret en række nye mælkeprodukter som drikkeyoghurt på mindre plastflasker. Der skønnes en samlet omsætning på 15 mio. dunke per år.

I denne undersøgelse er der udelukkende set på de store dunke til letmælk og sødmælk. Der er kun et fåtal forskellige flasketyper, typisk af PE (nærmere betegnet af HDPE, high density polyethylen). Emballagerne vejer omkring 36 g. Der anvendes et plast-skruelåg af PE, som vejer 4 gram – altså en samlet vægt på 40 gram pr. emballage.

Et eksempel på emballagerne er vist i fig. 4.4 nedenfor.

Figur 4.4: et eksempel på engangsplastdunk til mælk

4.1.1.5 Emballagetype 5: Convenience-produkter, engangsplastbakker

Convenience-produkter er et produktområde, der har haft en stigende omsætning de seneste år, og det forventes fortsat at stige de kommende år. Produktområdet er ikke veldefineret, men i dette projekt er der fokuseret på dels færdigpakkede middagsretter, der blot skal opvarmes i ovn, dels færdigpakkede ”mellemmåltider”, der ikke kræver opvarmning.

Til færdigretter anvendes der i overvejende grad PET-bakker (C-PET), der kan tåle temperaturer op til 220 oC og dermed kan anvendes til opvarmning i både mikrobølgeovne og almindelige ovne. Der anvendes i mindre udstrækning bakker af PP (Ho-PP), som dog kun kan klare temperaturer på 120 oC, og dermed kun kan anvendes til opvarmning i mikrobølgeovne. For at være på den sikre side, anvender de fleste producenter af convenience-produkter C-PET bakker (Ref. Færch Plast A/S).

Til convenience-produkter, der ikke skal opvarmes, anvendes ofte en anden type PET-pakninger, nemlig A-PET, som er glasklar, men ikke kan tåle opvarmning. Der findes til dette produktsegment flere forskellige andre typer emballager, f.eks. plastfolie og pergamentpapir.

I projektet er der gået ud fra at størstedelen af produkterne sælges i PET-emballager. Der er regnet med, at der er et årligt salg på 25 millioner stk., og at gennemsnitsvægten ligger på 25 g.

Et eksempel på emballagerne er vist i fig. 4.5 nedenfor.

Figur 4.5: Et eksempel på engangsplastbakke til convenience-produkter

4.1.2 Fysiske basisdata om affaldshåndteringssystemerne

Dette afsnit indeholder en oversigt over fysiske basisdata for affaldshåndteringssystemerne, hvilket vil sige data om kørselsafstande, energiforbrug, vandforbrug og pladsbehov m.v.

De fysiske data for affaldshåndteringssystemerne er sammenfattet i tabel 4.2 nedenfor.

De detaljerede data, der er anvendt ved beregningerne, fremgår af bilag 2.

Tabel 4.2: Fysiske basisdata for det eksisterende system

Skemaet ovenfor indeholder kun data om skønnet returneringsandel m.v. for flasker til alkoholdrikke og vin, da disse er de eneste af de valgte emballagetyper, der er omfattet af eksisterende genanvendelsesordninger. Glasflaskerne deltager i et tostrenget genanvendelsessystem. Således er visse af emballagerne pantbelagte og kan returneres til butikkerne. Desuden kan alle emballagerne afleveres gennem de kommunale glasindsamlings-containere.

Det bemærkes, at især de skønnede data for alkoholdrikkene er behæftet med en del usikkerhed, da der er tale om et relativ nyt produkt.

De angivne transportafstande er udtryk for et skøn over gennemsnitlige afstande for landet som helhed. I de tilfælde, hvor der tidligere er gennemført undersøgelser, f.eks. for vinflaskers vedkommende, er der taget udgangspunkt i disse data.

Data i tabellen nedenfor dækker de forhold, der vedrører genanvendelse af de fem emballager via private ordninger tilknyttet butikkerne. Det antages, at mælkedunkene og bakkerne fra convenience-produkterne vil kræve skylning hos forbrugerne for at kunne returneres. Derfor er der angivet et vist vandforbrug her, i modsætning til de tre andre emballagetyper, som ikke vil kræve skylning for at kunne returneres. Mælkedunke og plastbakker kan ikke modtages via pantautomaterne, så de forudsættes modtaget manuelt.

For emballager til vin, mælkedunke og convenience-produkter er der indregnet et ekstra arealbehov til lagring af de emballager, der modtages i butikkerne.

Skønnet over returneringsandel bygger på erfaringerne fra lignende ordninger (f.eks. for øl- og sodavandsemballager). Skønnene for de emballagetyper, der ikke er erfaringerne med, især bakker til convenience-produkter er naturligvis behæftet med en del usikkerhed.

Tabel 4.3: Fysiske basisdata for de alternative affaldshåndteringssystemer, baseret på privat retursystem, Alternativ 1

I tabel 4.4 nedenfor præsenteres de fysiske basisdata for de alternative systemer baseret på kommunalt retursystem, Alternativ 2

Transportafstande bygger på et skøn over gennemsnitlige afstande for landet som helhed, ligesom i tabellen ovenfor. Den del af emballagerne som ikke returneres til genanvendelse vil følge affaldsbortskaffelsesvejene ligesom i det eksisterende affaldshåndteringssystem.

Tabel 4.4: Fysiske basisdata for de alternative affaldshåndteringssystemer baseret på et kommunalt retursystem, Alternativ 2

I tabel 4.5 nedenfor er angivet basisoplysninger om de køretøjer, der antages anvendt ved transport af emballagerne. Desuden er angivet, hvilke funktioner de tre typer vogne primært er anvendt til i affaldshåndteringssystemerne.

Tabel 4.5: Basisdata for anvendte køretøjer

4.2 Økonomiske basisdata

De følgende afsnit indeholder de økonomiske basisdata, som er anvendt ved økonomi-beregningerne i kapitel 6. Økonomiberegningerne bygger tillige på en række fysiske data, som indgår i tabellerne ovenfor. En mere omfattende liste over økonomi-dataene fremgår af bilag 3.

Økonomidata er opdelt i økonomidata for emballagerne og data for affaldshåndteringssystemerne.

Tabel 4.6: Økonomiske basisdata for emballagetyperne

Tabel 4.7: Økonomiske basisdata for affaldshåndteringssystemerne

Der skal knyttes følgende kommentarer til de enkelte punkter i tabel 4.6:

Forbrændingsudgift

Den samlede udgift til affaldsforbrænding består af følgende 2 komponenter:

• Forbrændingsomkostning som betales til affaldsselskabet eller forbrændingsanlægget
• Forbrændingsafgift til staten.

Hvert enkelt forbrændingsanlæg har omkostninger ved forbrænding af affaldet. Disse omkostninger dækkes af dem, der afleverer affaldet. Omkostningen pr. tons hertil varierer bl.a. ud fra stordriftsfordele m.v. På basis af umiddelbart tilgængelige oplysninger om priser fra de enkelte anlæg ganget med indbyggertallet i de enkelte kommuner, er der udregnet et vejet gennemsnitstal. Gennem denne beregning fås en gennemsnitlig udgift til forbrænding på 255 kr. pr. tons. Opgørelsen er baseret på priser fra 2002 (Ref.: VidenCenter for affald, 2003).

Forbrændingsafgiften til staten er et fast beløb pr. tons affald, der bliver afleveret til forbrænding. Satsen er i øjeblikket på 330 kr. pr. tons.

Dermed kommer den samlede omkostning til forbrænding op på 585 kr. pr. tons.

Deponerings- og slaggeafgift

Omkostningen hertil er på samme måde todelt med en direkte udgift samt en offentlig afgift. Prisstrukturen for affaldsselskaberne er meget differentieret for deponering, så det har ikke været muligt inden for dette projekts rammer på tilsvarende vis at udregne et vejet landsgennemsnit. Derfor er omkostningen vurderet ud fra listepriser. Deponeringsudgiften er fastsat til 350 kr. pr. tons og slaggeudgiften til 175 kr. pr. tons. Til disse beløb skal lægges den tilhørende statsafgift på 375 kr. pr. tons til alt deponering af affald. Det giver de samlede omkostninger, som er vist i tabel 4.6.

Pantstørrelser

Der er kalkuleret med de pantstørrelser, som er nævnt i Pantbekendtgørelsen (Ref. ”Bekendtgørelse om pant og indsamling m.v. af emballager til øl og visse læskedrikke”). Pantbeløbene heri er differentieret efter emballagestørrelserne. Pantbeløbene er ens for genpåfyldelige og engangsemballager for at undgå en prismæssigt forfordeling i panten – set i relation over til rådighedsbeløbet hos forbrugerne (det kontante beløb, der skal erlægges ved køb af produktet). I modsætning til de genpåfyldelige emballager behøver der ikke at være prismæssigt sammenhæng mellem pantbeløbet og emballagens indkøbspris for engangsemballage.

I denne rapport bruges pantsatserne til at opgøre beløbet for ikke indløst pant. For alle de emballager, der ikke kommer retur til butikkerne, skal der ikke tilbagebetales pant. Dette beløb står i første omgang som et overskud i administrationsselskabet. For engangsemballager til øl og sodavand er det sådan, at Pantbekendtgørelsen fastlægger, at denne overskudspant kun må anvendes til udvikling og andre særlige formål. Den må ikke indregnes i selve driften af systemet. I rapporten er den samlede overskudspant kalkuleret på basis af den ikke returnerede andel af emballagerne samt de respektive pantsatser. Beløbet for overskudspant er ikke indregnet i kalkulationerne.

Priser på indsamlet materiale

De indsamlede emballagematerialer kan sælges videre til virksomheder, der forarbejder materialerne, således at de på ny kan anvendes ved produktion af nye produkter. Derved opnår den organisation, der varetager indsamlingen en indtægt, såfremt salgsprisen er positiv. Alternativt må man betale for at komme af med materialet.

De virksomheder, som køber materialet foretager så en forarbejdning af materialet eller sælger det videre til forarbejdning hos andre virksomheder.

Eftersom nærværende projekt ikke har til formål, at gå nærmere ind på selve genbrugsvirksomhedernes økonomi, er det valgt blot at indregne den pris, som der kan opnås ved salget til disse virksomheder.

De interne procesomkostninger hos genbrugsvirksomhederne holdes således uden for økonomiberegningerne.

Transporten af materialet til recyling-virksomheden kalkuleres selvstændigt.

Tabel 4.8: Priser for genvundet emballagemateriale

Noter:

*1 Miljøprojekt nr. 733, 2002, Kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger; Gennemsnitsberegning af opnåede priser i 15 undersøgte kommuner.

*2 Ifølge en dansk materialehandler svinger priserne meget afhængig af udbud og efterspørgsel. Inden for 1 år har priser ligget på mellem 300 og 1.000 kr. pr. tons i de kvaliteter, der her er tale om - mange mineralvandsflasker er blåtonet. Det kræves ligeledes, at materialerne er ordentligt emballeret f.eks. i baller, så transportomkostningerne minimeres. Der kalkuleres med et gennemsnit mellem de 2 nævnte priser.

*3 Miljøprojekt nr. 695, 2002, Samfundsøkonomisk analyse af bortskaffelse af plastflaske- og dunkeaffald fra husholdninger.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.