| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldshåndtering af udvalgte engangsemballager

3 Modeller for affaldshåndtering

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de eksisterende og de tænkte alternative affaldshåndteringssystemer for de udvalgte emballagetyper. Disse beskrivelser udgør således den generelle ramme for de senere vurderinger af miljø (kapitel 5), økonomi (kapitel 6), lovgivning (kapitel 7) og praktiske forhold (kapitel 8).

3.1 Generelt om systemerne/modellerne

Det er tilstræbt at beskrive systemerne ud fra samme systematik og efter et livscyklus-princip suppleret med diagrammer, der viser affaldshåndteringssystemernes skematisk. En sådan beskrivelse antages at svare godt overens med supply-chain tankegangen i vareproduktionen og –distributionen. Desuden passer det godt til de efterfølgende vurderinger af miljø og økonomi.

Der ses primært på de dele af livscyklussen, som ligger efter forbruget, da de andre dele af livscyklussen forventes uændret, uafhængigt af hvilken alternativ affaldshåndtering der foreslås.

Der indledes med en beskrivelse af de overordnede kriterier, der er lagt til grund for præsentation af de alternative affaldshåndteringssystemer for hver emballagetype. Dernæst følger en beskrivelse af det eksisterende affaldshåndteringssystem, og til slut er der beskrevet ét eller to alternative systemer for hver af de udvalgte emballagetyper.

3.1.1 Kriterier for valg af alternative håndteringssystemer

For at afgrænse antallet af alternative systemer der kan komme i betragtning, er der lagt følgende kriterier til grund for valg af systemer:

• Affaldshåndteringssystemerne skal være teknisk realisable, hvilket bl.a. vil sige, at de er baseret på afprøvet teknologi enten i Danmark eller udlandet
• Systemerne skal være praktisk realisable, dvs. at de ikke pålægge forbrugerne, de handlende eller andre aktører væsentligt håndteringsbesvær, der ligger udover det, der allerede er tilfældet for eksisterende bortskaffelsessystemer
• Systemerne skal være så enkle som muligt, både organisatorisk og økonomisk
• Systemerne skal så vidt muligt kunne kobles til de eksisterende returtagningssystemer.

I den efterfølgende præsentation af de eksisterende og alternative affaldshåndteringssystemer er der beskrevet to alternative systemer for hver plastemballagetype, dels et system baseret på et privat returtagningssystem, dels et system baseret på de kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer. For glasemballagesystemerne er der beskrevet et alternativt system, der bygger på et privat indsamlingssystem med pant, kombineret med det kommunale indsamlingssystem med flaskecontainere, som allerede anvendes til glasflasker. Tabel 3.1 nedenfor giver en oversigt over de beskrevne affaldshåndteringssystemer.

Tabel 3.1: Affaldshåndteringssystemer beskrevet og vurderet i rapporten

I diagrammerne er det samlede salg af de pågældende emballager fra danske butikker (altså eksklusiv grænsehandel) anført i den øverste boks i hvert diagram. Denne mængde udgør 100%, og procentsatserne i de øvrige bokse i diagrammerne angiver hvor stor en andel af den samlede mængde, der flyder gennem de enkelte strenge (”affaldsstrømme”) i diagrammet. Numrene uden for de enkelte bokse refererer til numrene i tabellerne i miljø- og økonomivurderingskapitlerne (kapitlerne 5 og 6) samt i de tilhørende bilag.

De anførte procentsatser for fordelingen af emballagerne gennem de forskellige affaldsstrømme er baseret på data fra diverse kortlægningsrapporter. Der, hvor der har manglet konkrete data er skøn foretaget af projektets følgegruppe.

I diagrammerne er betegnelsen ”iglo” anvendt synonymt med ”flaskecontainere”, og ”færdigretter” er anvendt synonymt med ”convenience-produkter”.

3.2 Emballagetype 1: Mineralvand, engangsplastflasker

Engangsplastflasker med mineralvand sælges fra en lang række butikker, men volumenmæssigt sælges der mest via supermarkederne.

Den eksisterende affaldsbortskaffelse er illustreret i fig. 3.1 nedenfor.

Klik her for at se Figur 3.1.

Langt den største del af det eksisterende mineralvandssalg emballeret i engangsplastflasker forudsættes solgt fra supermarkeder til private med henblik på forbrug i hjemmene. Selvom en del af produkterne tages videre med fra hjemmet f.eks. til arbejdsplads eller på ture uden for hjemmet, antages størstedelen af emballagerne før eller siden bortskaffet sammen med den øvrige dagrenovation. Nogle kommuner har etableret afleveringsordninger for plastflasker og -dunke, som går til genvinding. Læs nærmere herom i ” Indsamling af plastflasker og -dunke fra husholdninger” (Ref. Miljøstyrelsen 2001a).

Hovedparten af emballagerne indsamles i den eksisterende affaldshåndtering via de kommunale affaldsindsamlingsordninger og bringes til et forbrændingsanlæg, hvor emballagen forbrændes fuldstændig, uden at efterlade faste restprodukter, men til gengæld emissioner af CO₂ og vanddamp til atmosfæren.

Det kan konstateres, at en del af den mineralvand, der sælges, forbruges i det fri, og at emballagen enten bortskaffes via offentlige affaldskurve eller henkastes på gader, veje og offentlige arealer eller i naturen. De fleste af disse emballager vil blive indsamlet via den kommunale rengøring og dermed ende i den kommunale affaldsbortskaffelse. Kun de emballager, der i dag henkastes i naturen, må forventes ikke at indgå i den kommunale affaldsbortskaffelse; de vil forgå langsomt i naturen.

Der vil i alle faserne være tale om transport samt et vist forbrug af affaldssække til håndtering af det affald, som emballagerne indgår i.

I de følgende afsnit beskrives to alternative systemer for bortskaffelse af engangsplastemballagerne for mineralvand, dels et system baseret på returtagning via butikkerne, dels et system hvor emballagerne returneres via det kommunale genanvendelsessystem. De indsamlede emballager vil kun være egnede til materiale-genvinding, og altså ikke genbrug. Et system med genbrug af emballagerne ville kræve væsentlige designændringer eller anvendelse af nogle af de genbrugsemballager, der anvendes til f.eks. sodavandsprodukter.

3.2.1 Alternativ 1: Materialegenvinding via privat retursystem

Dette system er baseret på materialegenvinding via et privat butiksbaseret retursystem, dvs. at de tomme emballager føres tilbage gennem supply-chain systemet.

Det forudsættes at det vil være muligt at etablere en returtagning gennem det allerede etablerede retursystem for pantbelagte drikkevareemballager for øl og sodavand, hvilket vil sige det system, hvor Dansk Retursystem A/S varetager returtagning fra butikkerne, administration m.v. Det vil også være relativ let at etablere et pantsystem, da de eksisterende pantautomater kan indstilles til at håndtere de fleste af disse emballager, ligesom de har kunnet indstilles til at håndtere plastgenbrugsflasker og metaldåser. Der vil sandsynligvis være tekniske problemer med at returnere de af emballagerne, der afviger meget fra den cylinderform, som de fleste flakser har.

Genvindingen vil enten kræve etablering af en dansk virksomhed/anlæg, der kan stå for genvindingen af engangsplastflaskerne, primært fremstillet af PET, eller - hvilket er det mest sandsynlige - at det indsamlede PET eksporteres til et andet land, hvor man allerede har sådanne virksomheder. Der har allerede i en del år været veletablerede PET-flaske returtagnings- og genvindingssystemer i flere andre europæiske lande, f.eks. i Tyskland og Schweiz. Så teknologien må siges at være velkendt og gennemprøvet. Der vil ikke være hygiejniske problemer ved indsamling af mineralvandsflaskerne, da flaskerne sjældent vil indeholde organiske rester el. lign. Skruelågene af PP forudsættes også genvundet.

Det forventes ikke, at der henkastes ret mange emballager på offentlige arealer, i naturen eller i affaldskurve, da pantbelægningen vil animerer folk til at returnere emballagerne.

Klik her for at se Figur 3.2.

3.2.2 Alternativ 2: Materialegenvinding via kommunal indsamling

Dette system vil være baseret på genvinding af plasten via det kommunale indsamlingssystem. Dvs. at det i højere grad er baseret på et frivilligt system, og pant vil ikke være velegnet. Systemet vil kræve opstilling af separate indsamlingscontainere for plast.

Klik her for at se Figur 3.3.

I dette system forventes det, at der placeres specielle indsamlingscontainere for PET flasker på strategiske steder i byerne, evt. ved siden af glasflaskecontainerne og ved supermarkeder. Disse containere vil evt. kunne fungere som indsamlingscontainere for flere plastemballager, men her er der gået ud fra et der alene indsamles PET-flasker til mineralvand.

Der er desuden en mulighed for at anvende de eksisterende glasflaskecontainere til indsamlingen. Plastflaskerne menes at have den virkning at antallet af glasflasker, der kan genbruges, øges (pga. mindre brækage) og at støjproblemet reduceres. Desuden vil de kombinerede containere betyde reducerede investeringerne i nye containere. Til gengæld vil det kræve ekstra sortering til adskillelse af glas- og plastflasker.

I Nørresundby har Aalborg Kommunes Renovationsvæsen gennemført et forsøg med indsamling af plastflasker og –dunke via flaske-containerne. Forsøget viste, at det hverken miljømæssigt eller økonomiske var hensigtsmæssigt at indsamle plastflasker og –dunke via de eksisterende flaskecontainere, bl.a. fordi (Ref.: RenViden nr. 3, 2003):

• Den indsamlede plastmængde var ringe
• Der var mange plastemballager med rester af produktet, som gjorde genanvendelsen vanskelig
• Der kunne ikke måles en reduktion i brækagen af glasflasker.

Erfaringerne fra disse forsøg kan ikke umiddelbart overføres til en ordning, hvor kun mineralvandsflasker indsamles via flaskecontainerne, men der vil tydeligvis være behov for videreudvikling og information, hvis en indsamling af plastemballager via et container-system skal blive rentabelt.

I dette alternativ er der tale om en ”bringe”-ordning, hvilket vil sige, at det er op til forbrugerne at bringe de tomme emballager til de pågældende flaskecontainere. Ud over de emballager der tømmes i hjemmene vil en del af de emballager, der tømmes i det fri forventes at blive afleveret til systemet.

Systemet vil ikke være velegnet til et pantsystem, da det må anses for urealistisk at etablere et automatsystem med returnering af pant ved containerne. Der er således ikke anden motivation for forbrugerne til at aflevere emballagerne, end reduceret affaldsmængde i ”skraldespanden” og at gøre en god gerning for miljøet. Det må således forventes, at returneringsprocenten bliver lavere end for det et pantbelagt system.

Hvis systemet udelukkende anvendes til mineralvandsflasker, vil der ikke være nævneværdige hygiejniske problemer ved at have en lav tømningsfrekvens for containerne (lang periode mellem de enkelte afhentninger). Der forventes ikke behov for udvikling af flaskecontainere, der adskiller sig ret meget fra de kendte flaskecontainere. Det vil dog være oplagt at inddrage erfaringer fra de lande, hvor der har været indsamlet PET-flasker gennem en del år.

De indsamlede PET-flasker vil typisk blive opmagasineret på de genbrugspladser, som de fleste kommuner allerede har etableret, og herfra blive transporteret til et dansk opsamlingsplads og derefter eksporteret med henblik på oparbejdning.

3.3 Emballagetype 2: Alkoholdrikke, engangsglasflasker

Alkoholdrikke i engangsglasflasker er et relativ nyt produkt, der indtil videre sælges i et tocifret antal varianter. De sælges alle i glasflasker med metalkapsel, men i forskellige voluminer på mellem 25-33 cl. De afviger designmæssigt ikke meget fra sodavandsflasker. Det vides ikke, hvor mange der sælges til forbrug i hjemmet og hvor mange der sælges via restauranter, barer, diskoteker samt til forbrug i det fri. Men det skønnes at andelen, der ikke forbruges i hjemmet er relativ stor.

Den eksisterende affaldsbortskaffelse er illustreret i figur 3.4 nedenfor.

Klik her for at se Figur 3.4.

Det har ikke været muligt at fremskaffe data for, hvor stor en andel af flaskerne, der bortskaffes via dagrenovation og hvor stor en del, der bringes til flaskecontainere. Det vides ligeledes ikke, hvor stor en andel af dem, der sælges til forbrug udenom hjemmene, der bortskaffes via dagrenovationen eller via de kommunale indsamlinger af glasflasker. De anførte procentsatser for fordelingen af emballagerne gennem de forskellige affaldsstrømme er således baseret på en skøn gennemført af projektets følgegruppe. Desuden er der taget udgangspunkt i en skønnet fremtidig omsætning i Danmark på 30 mio. flakser (eksklusiv de pantbelagt flasker og grænsehandel).

De flasker, der bortskaffes via dagrenovationen bliver ført til forbrænding, hvor flaskerne lægger beslag på noget af den energi der ellers kunne nyttiggøres, og desuden medvirker flaskerne til produktion af slagger, hvoraf en del skal deponeres.

De flasker, der bortskaffes via flaskeindsamlingsordningerne, må forventes at blive anvendt som skår til fremstilling af nyt emballageglas. På nuværende tidspunkt er der kun få af flasketyperne, der sælges som pantflasker og som indgår i et genbrugssystem.

Flaskerne er udstyret med metalkapsler, som vil blive bortskaffet via dagrenovationen i de fleste tilfælde, både når flaskerne bortskaffes via dagrenovationen og via flaskecontainerne. Kun i de tilfælde, hvor drikkene fortæres i det fri kan det tænkes at nogle af kapslerne ikke bortskaffes via dagrenovationen. Kapslerne indgår ikke i miljøvurderingerne.

3.3.1 Alternativ 1: Materialegenvinding og genbrug via privat retursystem

Dette system vil være baseret på et privat returneringssystem via butikkerne.

Flaskerne egner sig ganske givet til returnering via det etablerede Dansk Retursystems system, og en del af flaskerne vil evt. også være egnede til genbrug med det design de har nu, idet flaskerne er relativt solide. Det er dog klart tilkendegivet fra visse af producenterne, at de ikke ønsker at anvende flaskerne som genbrugsflasker til deres produkter.

Flaskerne vil kunne indgå i et pantsystem, hvilket dog vil kræve at de eksisterende flaskeautomater skal indstilles til at håndtere de pågældende emballager. Desuden skal flaskerne påføres en unik dansk mærkning, så det undgås at udbetale pant for flasker, der er indført via grænsehandel og dermed ikke pålagt pant.

Sideløbende med det private retursystem vil forbrugerne stadig kunne bortskaffe flaskerne gennem det kommunale flaskesystem samt dagrenovationen, om end meningen med panten er at sikre en høj returneringsgrad til butikkerne. Fordelingen mellem de forskellige bortskaffelsesmetoder vil afhænge af en evt. pants størrelse og information.

Klik her for at se Figur 3.5.

Alternativ 2: Materialegenvinding via kommunal indsamling

Der er ikke beskrevet et indsamlingssystem for glasflasker til alkoholdrikke via de kommunale flaskecontainere, da dette principielt svarer til det eksisterende system.

3.4 Emballagetype 3: Vin, glasflasker

Dette system omfatter på nuværende tidspunkt både genbrugs- og genvindingssystemer. Genbrugssystemerne drives af enkelte dagligvarekæder, der har etableret egne pantsystemer for udvalgte vinflasker. Genvindingssystemerne består primært i indsamling af vinflasker via kommunale flaske-containere.

Den eksisterende affaldsbortskaffelse er illustreret i fig. 3.6 nedenfor.

Klik her for at se Figur 3.6.

3.4.1 Alternativ 1: Øget genanvendelse via privat retursystem og kommunale indsamlinger

Meningen med dette system er at styrke genbruget af vinflaskerne. Det kan både ske gennem butikkerne og gennem de kommunale indsamlinger, men primært via butikkerne. Indsamlingen gennem butikker kan ske gennem systemet for øl og sodavand. Der tænkes her indført en generel pant på vinflasker.

En øget returnering via butikkerne vil naturligvis kræve øget pladskrav til lagring samt øget tidsforbrug til håndtering. I systemet forventes opretholdt et kommunalt indsamlingssystem for glasflasker, men hvis størstedelen af vinflaskerne på grund af et pantsystem tilføres butikkerne, kan der evt. være behov for justering af antallet og eller indsamlingsfrekvens af de kommunale flaskecontainere.

Det nye system er illustreret i diagrammet i fig. 3.7 nedenfor.

Klik her for at se Figur 3.7.

3.5 Emballagetype 4: Mælk, Engangsplastdunke

Den eksisterende affaldsbortskaffelse af mælkedunke er primært bortskaffelse af de tomme emballager via hjemmenes og arbejdspladsernes dagrenovationssystemer. Det skønnes, at det kun er en ganske lille andel af produkterne der forbruges i ”det fri”. Systemet er illustreret i fig. 3.8 nedenfor.

Klik her for at se Figur 3.8.

3.5.1 Alternativer for engangsplastemballager til mælk

Inden for de seneste år er der sket en forskydning inden for konsummælksmarkedet hen imod flere produkttyper og flere emballagetyper. Bl.a. er de laminerede pap-kartoner blevet suppleret med engangsplastdunke til især let- og sødmælk i større voluminer (1,5 og 2 liter dunke).

Desuden er der introduceret en hel del syrnede mælkeprodukter i mindre portioner indenfor convenience-kategorien, f.eks. drikkeyoghurt i plastflasker, yoghurt med müesli-drys i plastbægre. Disse anvendes i høj grad som mellemmåltider, eller som erstatning for morgen- eller frokostmåltider. Produkterne er ligeledes velegnede til at indtage under transport til og fra arbejde.

I det følgende er der beskrevet to alternative affaldshåndteringssystemer for de store plastdunke til let- og sødmælk:

• Et returtagningssystem via butikkerne
• Et kommunalt indsamlingssystem med containere.

3.5.2 Alternativ 1: Materialegenvinding via privat returtagningssystem

Dette system vil være baseret på et privat indsamlingssystem og genvinding af plast'en. Systemet vil kræve skylning af emballagerne inden returnering fra forbrugerne og så vidt muligt påsætning af kapslen. Genbrug af emballagerne er ikke mulig med det materialevalg og det design, der anvendes nu.

Det forudsættes, at forbrugerne bringer de skyllede emballager retur til butikkerne og afleverer dem her. Modtagelsen i butikken sker manuelt, da de eksisterende automater ikke kan håndtere disse. Det antages at forbrugerne returnerer emballagerne med skruelåget på, for at reducere de hygiejniske problemer.

Mælk er et let fordærveligt levnedsmiddel, som derfor vil kunne bidrage til spredning af mikroorganismer i salgslokalerne. Som det fremgår af den mere detaljerede drøftelse med fødevaremyndighederne i afsnittene 7.3.3 og 8.4.7 vil det kræve ganske specielle forholdsregler, hvis det skal være tilladt forbrugere at bringe tomme emballager gennem butikkerne samt at opbevare emballagerne i de eksisterende lagerrum for tomme øl-, sodavands- og vin-emballager. Dette betyder, at en automat til modtagelse af tomme mælkedunke skulle placeres uden for salgsområdet. Nogle butikker har allerede flaskeautomater stående uden for salgsarealet, men det langt fra alle.

Det system, som er beskrevet her, vil ikke omfatte syrnede mælkeprodukter, heller ikke drikkeyoghurt, da det givet vil resultere i endnu større hygiejniske problemer.

Fra butikken bringes mælkeemballagerne via retursystemet for øl- og sodavandsemballager til depoterne, hvor de andre emballager samles og sorteres. Derfra bringes emballagerne til centraler, hvor alle mælkeemballagerne sendes videre til et genvindingsanlæg.

Klik her for at se Figur 3.9.

3.5.3 Alternativ 2: Materialegenvinding via kommunal indsamling

Dette system vil være baseret på de kommunale indsamlinger, og pant vil ikke være relevant. Systemet vil kræve opstilling af separate indsamlingscontainere for plast. Containerne vil evt. ligeledes kunne anvendes til andre plastemballager.

Der vil være behov for en relativ høj tømningsfrekvens, da der givet vil kunne opstå hygiejniske problemer, selvom det forventes at forbrugerne skyller emballagerne og påsætter kapslen. Fra de kommunale indsamlingssystemer, skal emballagerne bringes til den virksomhed, som skal oparbejde plasten. Dette vil ganske givet omfatte en yderligere rengøring, fragmentering/granulering samt smeltning. Oparbejdningen vil evt. finde sted i udlandet, så den eneste bearbejdning i Danmark vil evt. være at emballagerne presses sammen i baller. Systemet er illustreret i fig. 3.10 nedenfor.

Det skal bemærkes, at der i udlandet, f.eks. Sverige, findes indsamlingssystemer for plastemballager, der også omfatter mælkeemballager. Der findes således praktiske erfaringer med systemer, der svarer til det her beskrevne.

Klik her for at se Figur 3.10.

3.6 Emballagetype 5: Convenience-produkter, plastbakker

Denne emballagetype omfatter plastbakker til convenience-produkter, som er et markedssegment i vækst. Emballagetypen omfatter emballager af forskellige materialetyper og forskellige design. Den eksisterende bortskaffelse sker i alt overvejende grad via husholdningernes, arbejdspladsernes og restauranters dagrenovation. Det er kun begrænsede mængder, der bortskaffes udenom dagrenovationen.

Den eksisterende affaldsbortskaffelse er illustreret i fig. 3.11 nedenfor.

Klik her for at se Figur 3.11.

3.6.1 Alternativ 1: Materialegenvinding via privat retursystem

Dette system vil være baseret på et privat indsamlingssystem og genvinding af plasten. Systemet vil i de fleste tilfælde kræve skylning af emballagerne inden returnering.

Returneringsgraden til butikkerne er sat relativ lavt, 65%. Det antages, at mange forbrugere vil aflevere emballagerne i dagrenovationen på grund af besværet med rengøring og på grund af hygiejniske problemer.

I butikkerne modtages de manuelt, da automaterne ikke kan håndtere disse. Desuden vil det – ligesom for mælkedunkenes vedkommende – kræve særlige forholdsregler, hvis forbrugerne skal have mulighed for at bringe de tomme emballager gennem salgslokalerne.

Fra butikkerne bringes emballagerne til en virksomhed for genvinding af plastemballagerne. Da det ikke kan udelukkes, at forbrugerne vil aflevere bakker af andre plasttyper end PET, vil der indgå en separering af de forskellige plasttyper, udover de processer, der forventes ved genanvendelse af f.eks. mælkeemballagerne.

Klik her for at se Figur 3.12.

3.6.2 Alternativ 2: Materialegenvinding via kommunal indsamling

Dette system vil være baseret på de kommunale indsamlinger, og pant vil ikke være relevant. Systemet vil sandsynligvis kræve opstilling af separate indsamlingscontainere for plast. Containerne vil evt. ligeledes kunne anvendes til andre plastemballager.

Der vil være behov for en relativ høj tømningsfrekvens, da der givet vil kunne opstå hygiejniske problemer, selvom det forventes at de fleste forbrugere skyller emballagerne. Fra de kommunale indsamlingssystemer, skal emballagerne bringes til den virksomhed, som kan oparbejde plasten. Dette vil ganske givet omfatte en yderligere rengøring, fragmentering/granulering, separering af de forskellige plasttyper samt smeltning.

Det skal bemærkes, at der i udlandet, f.eks. Sverige, findes indsamlingssystemer for plastemballager, der omfatter alle plastemballager. Der findes således praktiske erfaringer med systemer, der svarer til det her beskrevne.

Klik her for at se Figur 3.13.

3.7 Mærkning og information

Generelt vil de alternative systemer for returnering af de udvalgte emballager stille krav til ændret adfærd hos både forbrugerne og forhandlerne.

En forudsætning for en høj returneringsgrad er, at emballagerne pålægges pant i de private indsamlingssystemer.

For øl- og sodavandsemballager er der allerede klare regler for pant og mærkning af emballagerne i medfør af ”Bekendtgørelse om pant og indsamling mv. af emballage til øl og visse læskedrikke”. En pantmærkning skal være unik dansk for at der kan skelnes mellem emballager købt i danske butikker og emballager indført via grænsehandel, som der ikke nødvendigvis er betalt pant for.

Der er tydelige tegn på at forbrugerne har vanskeligt ved at forstå de nuværende returnerings- og genanvendelsessystemer. Det er tilsyneladende vanskeligt for mange forbrugere at huske hvilke emballagetyper der er pant på og hvilke der ikke er pant på,.

Ved udvidelse af antallet af emballager, der skal returneres bør man bestræbe sig på at gøre systemerne logiske, men det kan ikke udelukkes, at det af forbrugerne vil blive oplevet som en yderligere kompleksitet, i hvert fald i en overgangsperiode.

For både de butiksbaserede og de kommunalt baserede systemer vil der være derfor være behov for øget information til forbrugerne, udover mærkning af emballagerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.