Miljøprojekt, 896 – Affaldshåndtering af udvalgte engangsemballager

Dette kapitel redegør for de overvejelser, der er gjort ved valg de emballagetyper, der er undersøgt nærmere i projektet. Udvælgelsen er baseret på indledningsvis opstilling af kriterier for udvælgelsen emballagetyperne samt lister over relevante emballagetyper indenfor dels engangsdrikkevareemballage, dels engangsemballage til convenience-produkter. Efterfølgende er de enkelte emballager kommenteret i forhold til de opstillede kriterier.

Det bemærkes, at der ikke er tale om en dybtgående analyse, men en screening, der har dannet baggrund for drøftelse i Detailhandelspanelet og projektets følgegruppe, som herefter har truffet det endelige valg af emballagetyper.

2.1 Udgangspunkt for valg af emballager

Ud fra Miljøstyrelsens projektoplæg er det fastlagt, at emballagetyperne skulle vælges blandt engangsemballage til drikkevarer, der ikke er pantbelagte, samt engangsemballage til convenience-produkter. Desuden blev det anført, at der skulle være tale om engangsemballage, der i fremtiden kunne komme til at udgøre et væsentligt volumen.

Det er ligeledes ønsket, at der fokuseres på engangsemballage, der udgør et specielt ”littering”-problem, altså emballage, der i større omfang end andre henkastes udenom det etablerede affaldshåndteringssystem, og dermed udgør et både æstetisk og evt. miljømæssigt problem på offentlige arealer og i naturen.

Det forudsættes, at de emballagetyper, der udvælges til nærmere undersøgelse, tages for givne størrelser, og at de f.eks. ikke kræver nyt design for at indgå i de alternative affaldshåndteringssystemer. Ligeledes er det ikke undersøgt, om der kan opnås miljømæssige og økonomiske besparelser ved affaldsminimerende tiltag, som f.eks. ændret emballagedesign (tyndere emballager eller substitution til andet emballagemateriale).

I undersøgelsen indgår kun detailemballager (primær/salgs-emballager), og således ikke transport/sekundær emballager.

Endvidere er det aftalt, at der skal skeles til de reviderede målsætninger for genanvendelse i EU-direktivet om emballager og emballageaffald, for at inddrage emballagetyper, hvor Danmark kan have behov for at øge genanvendelsen eller affaldsforebyggelsen.

Desuden indgår der emballager til convenience-produkter, der typisk distribueres gennem dagligvarehandlen, samt via restauranter, fastfood restauranter m.v.

2.2 Kriterier for valg af emballagetyper

En del af udvælgelseskriterierne er givet ud fra afgrænsningen og formuleringen af opgaven, dvs. at det er et kriterium, at der skal være tale om engangsemballage til drikkevarer, bortset fra de pant-belagte, samt engangsemballage til convenience-produkter.

Desuden skal der være tale om emballager, ”der i fremtiden kan skønnes at komme til at udgøre et væsentligt volumen”. ”Væsentligt volumen” er her fortolket som emballager, der sælges i større eller stigende mængder, og som derfor også må forventes at udgøre et væsentligt affaldsvolumen og -tonnage.

Den skønnede omsætning af de fem emballagetyper fremgår af tabel 4.1 i kapitel 4.

Nedenfor er opstillet brutto-lister over dels engangsemballagetyper til drikkevarer (tabel 2.2), dels emballager for convenience-produkter (tabel 2.3), hvorfra de fem emballagetyper er udvalgt.

Udover kriteriet om et forventet væsentligt fremtidigt volumen er det ligeledes skønnet, hvor langt genanvendelsen af de pågældende emballagematerialer ligger fra de mål, der er opstillet i EU's direktiv om emballage og emballageaffald. Direktivet er under revision, og de nye mål er ikke endeligt fastlagt, men i tabel 2.1 nedenfor er angivet de mål, der indtil videre støttes af Miljøministerrådet (medio 2002). Målene er sammenlignet med de genanvendelsesprocenter, der er opnået i Danmark i 2001. Desuden er angivet de mål for genanvendelse, som den danske regering fastsatte i affaldsstrategien Affald 21.

Tabel 2.1: Danske og EU mål for genanvendelse af emballager samt de faktisk opnåede genanvendelsesrater i Danmark i år 2001

For det reviderede emballagedirektiv forventes det i øvrigt, at der udover
genanvendelsesmålene for de enkelte emballagematerialer, bliver stillet et nyttiggørelsesmål for alle emballagerne under ét på 60%. Nyttiggørelse betyder her enten genanvendelse eller forbrænding med energiudnyttelse.

Et tredje kriterium, der indgår i udvælgelsen af emballagetyper, er i hvor høj grad, de bidrager til ”littering”-problemet, dvs. hvor meget de pågældende emballagetyper henkastes på offentlige arealer eller i naturen. Der er tale om et skøn, da der ikke findes fyldestgørende undersøgelser på området. Dette spørgsmål udspringer af ændringer i forbrugsmønstrene, som bl.a. har ført til at der i de seneste år drikkes flere drikkevarer på offentlige områder og under transport, samt at convenience-produkter som f.eks. færdigretter fortæres i større målestok.

Det fjerde udvælgelseskriterium angiver i hvor høj grad, det kan forventes, at pågældende tomme emballager kan tages retur på en rationel måde. Dette indebærer, at den pågældende salgssted enten i forvejen har et returtagningssystem, for f.eks. pantbelagte emballager, eller på anden måde har et veludviklet affaldshåndteringssystem. Dette betyder f.eks. at butikker, som allerede er tilknyttet det landsdækkende returtagningssystem for drikkevareemballager i høj grad opfylder kriteriet.

Som et femte udvælgelseskriterium er der set på i hvor høj grad, der allerede eksisterer genanvendelsesteknologier og –systemer for de pågældende emballagetyper, enten i Danmark eller udlandet.

Ligeledes er det som et sjette udvælgelseskriterium set på, om der er mulighed for affaldsminimering i form af genbrug af den pågældende emballagetype. Det forudsættes dog at det ikke kræver designmæssige ændringer af emballagen.

Til slut er det vurderet, om der er specielle hygiejniske problemer ved en evt. returnering og genanvendelse af de pågældende emballager. Det drejer sig typisk om de engangsemballager, hvor der i de fleste tilfælde må forventes at være rester af let fordærveligt mad- eller drikkevarer tilbage i emballagen, efter at den er tømt.

Endelig skal nævnes, at der har været et ønske om at opnå en vis spredning med hensyn til materialevalg og produkttyper for emballagevalget.

2.3 Screening af emballagetyper

Tabellerne 2.2 og 2.3 nedenfor indeholder lister over emballagetyper inden for kategorierne drikkevarer og convenience-produkter, der potentielt kunne være interessante at vurdere i relation til alternativ affaldshåndtering.

Mineralvand, eng. glasflasker

Mineralvand, eng. plastflasker

Mineralvand, lamineret pap-karton

Juice ¹⁾, eng. glasflasker

Juice ¹⁾, eng. plastflasker

Juice ¹⁾, lamineret pap-karton

Saft ²⁾, eng. glasflasker

Saft ²⁾, eng. plastflasker

Saft ²⁾, lamineret pap-karton

Sports/energidrik, eng. plastflasker

Sports/energidrik, metaldåser

Sports/energidrik, lam. pap-karton

Cider, eng. glasflasker

Cider, eng. plastflasker

Kakao-agtige drikke ³⁾, eng. glasflasker

Kakao-agtige drikke ³⁾, lam. pap-karton

Kakao-agtige drikke ³⁾, metaldåser

Mælkeprodukter ⁴⁾, eng. plastdunke

Mælkeprodukter ⁴⁾, lamineret pap-karton

Mælkeprodukter ⁵⁾, plastboxe

Spiritus og hedvin, glasflasker

Spiritus og hedvin, plastflasker

Alkoholdrikke , glasflasker

Vin, glasflasker

1) Æble-, appelsin-, frugt- m.v. –juice
2) Frugtsaft såvel som syntetisk saft, inkl. ice tea, koncentreret og fortyndet.
3) Kakaomælk- og kaffemælk-drikke
4) Sød-, skummet-, og syrnede mælkeprodukter, inkl. drikkeyoghurt
5) Creme fraiche m.v.

Pap-bakker til f.eks. pommes frittes

Pap-bakker til f.eks. pølser m.v.

Pap-æsker til f.eks. pizzaer

Pap-boxe til f.eks. burgere m.v.

Papirsposer til burgere m.v.

Papirsposer til pommes frittes m.v.

Plastbakker til færdigretter m.v.

Skumplast-bakker til færdigretter m.v.

Plastboks til mindre måltider f.eks. burgere og sandwich

Skumplast-boxe til f.eks. burgere m.v.

2.4 Valg af emballagetyper

På baggrund af drøftelser i Detailhandelspanelet og projektfølgegruppen er følgende emballagetyper valgt for nærmere undersøgelse:

2.4.1 Mineralvandsflasker

Mineralvand uden kulsyre i engangsplastflasker repræsenterer et markedssegment, der har været i stor stigning de seneste år. Der er tale om plastflasker i mange forskellige design, men der er i langt overvejende grad tale om relativt tynde flasker af PET (Polyethylen terephthalat) med skruekapsel af PP (Polypropylen) samt en etiket af lamineret papir.

Mineralvand drikkes i stigende grad i det fri eller under transport, og emballagerne henkastes i en vis udstrækning i naturen og på offentlige arealer i byerne.

2.4.2 Glasflasker til alkoholdrikke

Alkoholdrikkene er en relativ ny varegruppe i Danmark, som består af sodavandsagtig drik tilsat kendte spiritusmærker, f.eks. vodka eller rom. De fleste af produkterne sælges i engangsglasflasker i flere forskellige design og med flere forskellige voluminer (f.eks. 27,5 og 33 cl). Emballagerne er udstyret med metalkapsel og etiket af lamineret papir. Flaskerne ligner udstyrs- og størrelsesmæssigt sodavandsflasker, men de har et andet ikke-standardiseret design.

Det skal bemærkes at nogle af varianterne er baseret på malt og derfor er omfattet af de samme regler som øl- og sodavand, og dermed pålagt pant. Disse varianter indgår ikke i vurderingerne, da der her kun medtages ikke-pantbelagte emballager.

2.4.3 Vinflasker

Vinflaskerne repræsenterer et stort volumen af glasflasker. Der eksisterer et veletableret genanvendelsessystem, hvor en del af flaskerne går til genbrug og en anden del til genvinding. Der er tale om relativt store og solide flasker med et typisk volumen på 75 cl og mange forskellige design. Langt de fleste flasker er udstyret med korkprop, papiretiket samt plast- eller aluminiumshætte. I de seneste år er anvendelsen af plastpropper til afløsning for korkpropper vundet frem.

2.4.4 Plastdunke til mælk

Mælk i engangsplastflasker og -dunke er et produkt, der er vokset en del i de seneste år. Der er dels tale om de ikke-syrnede (letflydende) mælkeprodukter (sød-, let- og skummetmælksprodukter) i store volumener (1-2 liter). Emballagerne er typisk fremstillet af HDPE (High density polyethylen) med skruelåg af PE og med etiket af lamineret papir.

2.4.5 Plastbakker til convenience-produkter

Convenience-produkter emballeret i plastbakker er en produkttype, der er vundet en del frem de seneste år, og forventes stadigt at stige i årene frem. Til færdigretter er der typiske tale om plastbakker af PET med en plastpose af PP (polypropylen) eller et plastlåg af PET. Låget kan være udstyret med en etiket af lamineret papir.

Den del af convenience-produkterne som tjener som mellemmåltider eller frokostmåltider (f.eks. sandwich i transparente plastbokse) fortæres for en stor dels vedkommende i det fri eller under transport, og en del af emballagerne henkastes på veje eller i naturen.

I kapitel 4 er de eksakte data, der er lagt til grund for de miljømæssige og økonomiske vurderinger, præsenteret.

2 Valg af emballagetyper