| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldshåndtering af udvalgte engangsemballager

6 Økonomivurdering

6.1 Indledning

I dette afsnit vil de økonomiske konsekvenser ved at gennemføre de foreslåede alternative indsamlings- og håndteringssystemer for de udvalgte emballager blive opgjort. Det vil således efter gennemførelsen af beregningerne være muligt at se de økonomiske konsekvenser ved at implementere de enkelte foreslåede systemer. Resultaterne fra beregningerne kan så efterfølgende sammen med opgørelsen af de miljø- og hygiejnemæssige konsekvenser indgå som et element i vurderingen af, om det er værd at implementere de foreslåede alternative håndteringssystemer for de udvalgte emballagetyper. Denne vurdering skal selvfølgelig inddrage det samlede systems muligheder, begrænsninger og problemer.

6.1.1 Metodeangrebsvinkel

Som udgangspunkt gennemføres beregningerne som marginalt i forhold til det eksisterende affalds- og håndteringssystem – altså som mere eller mindre omkostninger i forhold til de eksisterende systemer. Der medtages kun de omkostninger som varierer i væsentlig udstrækning i forhold til den nuværende håndtering. Der vil således ikke være tale om opgørelse af de samlede omkostninger til de enkelte systemer.

Økonomivurderingen inddrager kun real-økonomiske størrelser, altså hvor der direkte kan sættes et omkostnings- eller indtjeningsbeløb på. Som et eksempel på en omkostning der ikke indkalkuleres kan nævnes det tidsforbrug, som forbrugere f.eks. har ved at skulle anbringe visse emballager i indsamlingsbeholdere m.v. Parallelt er de miljøeffekter, der er opgjort i foregående kapitel, ikke søgt opgjort økonomisk, men herlighedsværdier vil blive beskrevet.

Omkostningerne skal også have en vis størrelse for at blive indkalkuleret. I økonomivurderingerne tages der ikke hensyn til, hvem der konkret skal afholde de opgjorte omkostninger i første omgang. Dette er gjort ud fra en betragtning om, at alle omkostninger på et eller andet tidspunkt ender hos forbrugerne. Om omkostningen så indregnes gennem højere indkøbspriser for produkter eller gennem højere udgifter til ekstra indsamlinger er stort set underordnet. Dog vil der til slut blive foretaget en beregning af, hvor stor en ændring der vil være i butikkernes udsalgspriser for de systemer, hvor emballagerne skal tages retur af butikkerne.

For hvert af de i alt 8 forskellige alternative emballagesystemer er der gennemført beregninger. Rent teknisk er disse beregninger gennemført i en Excel-fil. Beregningerne er opbygget efter de detaljerede flow-modeller, der er vist i afsnit 3 for hver enkelt emballagehåndteringssystem. Udskrift af indholdet i hver enkelt beregningsmodel findes i bilag 3. Med i disse udskrifter findes ligeledes de nøgledata og forudsætninger der er anvendt for beregningerne. Visse af de centrale forudsætninger er dog også beskrevet i teksten for beskrivelsen af hvert emballagesystem, kapitel 3, samt i kapitel 4 om Basisdata for affaldshåndteringssystemerne.

Hvis der skal foretages ekstra investeringer i udstyr m.v. er der ej heller taget stilling til, hvem eller hvilken enhed der konkret skal afholde investeringen – det interessante for beregningen er det samlede investeringsbeløb, som igen i sidste ende vil blive pålagt de private borgere.

Alle beregninger er lavet som omkostninger pr. år. For investeringer er der foretaget forrentning og afskrivning som indregnes i de årlige omkostninger.

Økonomiberegningerne er lavet efter samme struktur for alle 5 emballagesystemer. Derfor er der også mange lighedspunkter mellem de forskellige systemer. Økonomiberegningerne for hvert emballagesystem kan læses selvstændigt.

6.1.2 Synergieffekter

Ved de foreslåede indsamlingssystemer vil der være synergieffekter på følgende 2 niveauer:

• Synergi for forhold til allerede eksisterende tilsvarende systemer
• Synergi mellem de foreslåede indsamlingssystemer for de 5 emballagetyper

Som nævnt under forudsætningerne for projektet vil det være nærliggende at koble sig på eksisterende tilsvarende håndteringssystem, såfremt der kan ske en umiddelbar integration.

Af de 5 udvalgte emballager er mulighederne for at foretage indsamling gennem butikkerne mere oplagt end for andre, idet det eksisterende retursystem for engangsemballager til øl og læskedrikke umiddelbart kan anvendes til nogle emballagetyper. Engangsemballagerne til mineralvand og alkoholdrikke vurderes umiddelbart direkte at kunne integreres i Dansk Retursystems emballagehåndteringssystem uden at der skal foretages yderligere investeringer eller opbygning af et parallelt praktisk og administrativt håndteringssystem. Derimod kan der imødeses problemer af større eller mindre omfang med at inkludere de øvrige emballagetyper.

De 5 udvalgte emballager kan så grupperes i følgende 3 grupper i relation til returtagning gennem butikker:

De 5 udvalgte emballager kan så grupperes i følgende 3 grupper i relation til indsamling gennem kommunale indsamlingssystemer:

Idet det omfang eksisterende kommunale indsamlingssystemer kan benyttes af de foreslåede systemer, vil dette blive gjort. I så tilfælde vil allerede foretagne investeringer ikke indgå i kalkulationerne, men forøgede driftsomkostninger vil blive kalkuleret og indgå i beregningerne.

Opgørelsen for hvert emballagehåndteringssystem er lavet isoleret for hvert system. Det forudsættes så implicit i opgørelserne, at hvert system eventuelt gennemføres isoleret. Men hvis man i praksis vil gennemføre flere systemer, vil det være oplagt at udnytte den synergi, der vil være mellem systemerne. Det kan f.eks. dreje sig om fælles benyttelse af indsamlingsbeholdere og fælles indsamling som de væsentligste punkter. Hvis man gennemfører flere systemer, hvor der i praksis vil være synergieffekter, vil de samlede omkostninger og miljøbelastninger blive mindre end de her i rapporten opgjorte.

6.1.3 Forudsætninger for beregninger

For alle beregningerne er der opstillet en række forudsætninger, som går igennem samtlige 8 alternative beregninger. I det efterfølgende er der gjort rede for disse.

6.1.3.1 Pantsystemer

For en række af de foreslåede alternative håndteringssystemer indgår, at emballagerne efter brug skal afleveres i butikkerne igen. For at sikre en tilstrækkelig høj returprocent er det påkrævet at der indføres en pant på disse emballager. Panten indbetales af forbrugerne til butikken ved køb af produktet. Panten tilbagebetales, når emballagerne returneres til en butik. Den samlede pantafregning mellem leverandør og butik og videre til forbrugerne tænkes administreret på samme måde, som panten i dag på engangsemballager til øl og sodavand administreres på. Om det så er det eksisterende emballage- og pantafregningsselskab, der eventuelt også skal håndtere disse emballager, eller om der skal etableres et alternativt selskab, er et åbent spørgsmål. Men som nævnt vil det være oplagt at lade emballager til mineralvand og alkoholdrikke være omfattet af det nuværende system. Dette kræver dog en godkendelse fra aktionærkredsen. For de øvrige emballager kan et alternativt selskab være en mulighed. For opgørelse af omkostningerne til at håndtere og administrere pantsystemerne er der i projektet set på de gebyrsatser, som der i dag skal erlægges for håndtering af engangsemballage til øl og sodavand.

Et af formålene med at have et fælles administrationsselskab er, at forbrugerne skal have mulighed for at aflevere pantbelagte engangsemballager i alle butikker uanset købested.

Alle emballager, der skal indgå i pantsystemer, skal forsynes med et tilsvarende pantmærke, som kendes fra engangsemballager til øl og sodavand. Dette skal sikre, at der ikke tilbagebetales pant for emballage, hvor der ikke forlods er indbetalt en pant. Dette er særlig aktuelt overfor emballager, der er indkøbt uden for landets grænser.

I de fleste tilfælde vil det danske pantmærke kunne integreres i emballagens eller etikettens grafiske udformning. I de tilfælde, hvor dette ikke kan lade sig gøre, må der påsættes en separat dansk pantetiket. Anvendelsen af en separat pantetiket vil næsten kun være aktuelt for den andel af vinflaskerne, som ikke sælges med en lande- eller kundespecifik etiket. I så tilfælde skal pantetiketter indkøbes fra administrationsselskabet. Hos Dansk Retursystem koster sådanne etiketter 4,5 øre pr. styk. Hertil kan lægges en omkostning til påsætning på omkring 10 øre. Det antages, at 10% af vinflaskemængden, skal påføres et separat dansk pantmærke.

Alle producenter, der tilmelder produkter til Dansk Retursystem, skal indbetale et årligt produkttilmeldingsgebyr på 2.000 kr. uanset antallet af tilmeldte produkter. For alle produkttyper, med undtagelse af vin er antallet af forskellige leverandører, der skal tilmeldes meget begrænset. Ifølge Krak er der 216 virksomheder, der ”reagerer” på navnet ”vinim”. Hertil kan lægges detailhandelsvirksomheder, der selv står som importører samt hobbyvirksomheder, så antallet måske kommer op på 500 virksomheder, der i alt skal tilmeldes og betale de 2000 kr. pr. år. Hertil kan så lægges yderligere 500 kr. pr. år i interne omkostninger til administration af produkttilmelding og den løbende pantafregning.

For de emballagesystemer hvor det umiddelbart synes at være teknisk muligt, at benytte allerede eksisterende modtagelsesautomater i butikkerne er det oplagt at benytte disse. Det vil umiddelbart gælde for engangsplastflasker til mineralvand samt glasflasker til alkoholdrikke og vin. For de øvrige emballagetyper vil det ikke være teknisk muligt at benytte de nuværende automater.

Hvis der skal flere emballagetyper gennem butikkernes flaskeautomater vil der ske en forøget kapacitetsudnyttelse af flaskeautomaterne. Det er så spørgsmålet, om visse butikker overstiger kapacitetsgrænserne forstået på den måde, at køerne ved automaterne i visse perioder bliver uacceptable lange, således at butikkerne må anskaffe yderligere automater med pladskrav til følge. Hvis flasker til mineralvand og alkoholdrikke skal gennem automaterne, vil mængden af emballager samlet blive øget med 62,5 mio. enheder pr. år. I forhold til en mængde på op mod 1,2 mia. flasker i dag er der tale en stigning på omkring 5%. Dette vil næppe kunne påkræve yderligere automater i ret mange butikker. Hvis vinflasker yderligere skal være omfattet, vil antallet af emballager, der skal gennem automaterne stige med 22%. Hvis kun vinflaskerne skal gennem automaterne vil stigningen blive på 17%. Om det så vil kræve investering ekstra automater i nogle butikker, er et åbent spørgsmål. Det er ikke muligt at opgøre, i hvor mange butikker, at der vil være kapacitetsproblemer som følge af indsamling af vinflasker. For her i rapporten i praksis at håndtere denne problemstilling, er det besluttet at gå ud fra at halvdelen af den forøgede mængde flasker, der går gennem automatbutikker, håndteres manuelt som følge af den manglende automatkapacitet. Der vil så blive regnet med en større håndteringsomkostning pr. flaske end, hvis den går gennem automaten.

Gevinsten ved ikke indløst pant vil ende hos den enhed, der administrerer pant- og håndteringssystemet. For hvert pant-baseret system er det ikke indløste pantbeløb kalkuleret. Men beløbet indgår ikke i den samlede økonomiberegning, da der er knyttet en så stor usikkerhed til beløbet, at det ikke kan forsvares, at lade det indgå i de almindelige kalkulationer. Det tilsvarende beløb for emballager til øl og læskedrikke indgår ej heller i driften, men er båndlagt til særlige formål. Det er forudsat at alle de pant-bærende emballager, er pålagt en pant på mellem 1,50 og 2,50 kr. pr. emballage i henhold til den nuværende pantbekendtgørelse for øl og læskedrikke. Det skal nævnes, at COOP Danmark for visse vinflasker opkræver en pant på 2,25 kr. For vinflaskerne vil der blive regnet med både pantbekendtgørelsens beløb samt COOP Danmarks.

Ved de økonomiske kalkulationer ved indførelse af tvungne/lovpligtige pantsystemer for visse emballager har det overordentlig stor betydning, om man kan koble sig på et eksisterende håndterings- og administrationssystem, eller om der skal etableres et eller flere nye systemer.

Såfremt der skal opbygges et nyt system, vil der være udviklings- og etableringsomkostninger af en ikke uvæsentlig størrelse. Disse omkostninger må nødvendigvis indkalkuleres sammen med de løbende driftsomkostninger for at kunne fastlægge gebyrstørrelser m.v. – uden at der her er taget stilling til, hvem der direkte skal afholde disse omkostninger. I sidste ende vil omkostningen alligevel blive lagt på priserne til forbrugerne. Hvis de aktuelle engangsemballager skal kunne afleveres i alle butikker uanset, hvor de er købt, skal der etableres et fælles håndterings- og administrativt system, som bl.a. skal sørge for pantafregningen.

Ved at lade det eksisterende retursystem håndtere emballagerne er alle udviklingsomkostningerne afholdt. Systemet vil så få flere emballageenheder at fordele de faste omkostninger på – således at håndteringen af alle emballager bliver billigere.

Hvis emballagerne til mineralvand og alkoholdrikke skal absorberes af Dansk Retursystem vil der være nogle ”tilmeldingsomkostninger”, men de vil svare til dem, der er ved at indmelde et nyt læskedrik produkt i engangsemballage. Man kan så direkte kalkulere med omkostningerne for en sådan tilmelding. Ved tilmelding til Dansk Retursystem kræves det at emballagerne forsynes med det gældende pantmærke.

Dette har også betydning for de miljømæssige beregninger, idet der også kun vil være marginale miljøbelastninger i form af ekstra transporter fra indsamlingsstederne.

Det skal nævnes, at alle aktører kan etablere deres eget frivillige pantsystem – for emballager der ikke af lovmæssig vej er pålagt en pant. Der findes i dag mange frivillige pantsystemer for emballager f.eks. pant på distributions-kasser og paller m.v. Her er grundlaget så baseret på en aftale mellem kunde og leverandør – typisk indlagt i samhandelsbetingelserne.

6.1.3.2 Antal butikker

I de scenarier, hvor emballagerne skal returneres til butikkerne, er det et centralt spørgsmål, hvor mange butikker der skal kalkuleres med. Hos Dansk Retursystem har man i alt tilmeldt omkring 8.000 dagligvarebutikker. Heraf har i dag ca. 2.000 automater til modtagelse af tomme emballager til øl og sodavand, mens de resterende 6.000 butikker modtager emballagerne manuelt. I alle de eksempler, hvor emballagerne skal afleveres i butikker, er der kalkuleret med, at det skal være muligt at returnere alle de aktuelle emballager i alle dagligvarebutikker også uanset i hvilken butik de oprindeligt er købt i.

I kalkulationerne vil det blive forudsat, at de samme butikker også alle vil skulle modtage de aktuelle emballager og derved indrette faciliteter hertil.

6.1.3.3 Pladskrav i butikker

Hvis emballagerne skal retur gennem butikkerne, skal der i butikkerne afsættes plads til modtagelse, håndtering og lagring af emballagerne, såfremt der er et øget behov for ekstra plads i forhold til den nuværende situation.

Nedenfor er pladskravet for hver enkelt af de 5 emballagesystemer beskrevet:

Pladsen til håndtering og lagring må i langt de fleste tilfælde tages fra det eksisterende salgsareal. Derfor er der indkalkuleret en omkostning for huslejen til arealet baseret på en gennemsnitsvurdering af den typiske m²-pris for butikslokaler. Der er kalkuleret med en årlig m²-pris på 700 kr. som et landsgennemsnit.

Det skal bemærkes, at Dansk Retursystem forventer, at omkring 40% af automatbutikkerne inden udgangen af 2004 vil have installeret komprimatorer, der reducerer volumenet af pantbelagte engangsemballager fremstillet af plast og metal. I forhold til de produkter rapporten her beskæftiger sig med, at dette dog kun relevant for mineralvand.

Omsætningstab i butikker

Et helt afgørende forhold for resultaterne af økonomiberegningerne for de situationer, hvor emballagerne skal returneres i butikkerne, er om og hvorledes husleje og især om der skal indregnes et omsætningstab med tilhørende tab af dækningsbidrag, fordi der må inddrages noget af salgsarealet for at få plads til modtagelse og opmagasinering af den øgede mængde indsamlede emballager.

Såfremt visse eller +alle af de omhandlende typer emballager skal tilbage til butikkerne, vil der være en meget stor forskel på, hvorledes de enkelte butikker vil være i stand til at kunne gøre det ud fra praktiske indretningsmæssige betragtninger.

I det omfang det eksisterende returtagningssystem kan benyttes, vil det kun i begrænset omfang være nødvendigt med at inddrage salgsareal eller i det hele taget at foretage ændringer i butikkernes indretning. De modtagne engangsemballager kan modtages sammen med de øvrige engangsemballager til øl og sodavand. Såfremt indsamlingsmængden bliver så stor, at der er visse butikker kræves ekstra lagerplads, må indsamlingsfrekvensen blot øges, således at der ikke vil være et øget pladskrav. Dette vil især være aktuelt for mineralvandsflaskernes vedkommende. Derimod er det et åbent spørgsmål om den store mængde vinflasker og til dels flasker til alkoholdrikke ikke vil kræve ekstra plads i butikkernes lagerfaciliteter. Dog skal det nævnes, at butikkerne i dag allerede modtager pæne mængder vinflasker. Visse butikskæder ”køber” visse typer vinflasker fra forbrugerne.

Derimod vil det næppe være muligt for de eksisterende returtagningssystem at modtage emballager til mælk og convenience-produkter. Derfor må der i givet fald oprettes et parallelt system hertil med manuelle modtagelsesfaciliteter.

Det kan diskuteres, om der skal indregnes et tab af dækningsbidrag som følge af, at der måske skal inddrages eller tildeles et større areal end i dag for at have plads til at modtage andre typer emballage end dem, butikkerne i dag modtager. Hvis dagligvarebutikkerne bliver nødt til at inddrage salgsareal må sortimentet indsnævres med et tab af dækningsbidrag til følge – dette vil gælde for den enkelte butik. Omvendt kan man argumentere for, at det tabte dækningsbidrag vil tilfalde andre butikker eller også vil forbrugerne spare det samme beløb, fordi de pågældende varer slet ikke købes. Eftersom dette er en meget teoretisk diskussion er der for emballager til vin, mælk og convenience-produkter foretaget 2 beregninger – nemlig en beregning hvor der indregnes et tab af dækningsbidrag i butikkerne samt husleje og en beregning hvor beløbet ikke indkalkuleres.

Det mistede salg kan opgøres ved at se på den gennemsnitlige omsætning pr. m² butiksareal og den opnåede bruttoavance. Ved en reduktion af salgsarealet vil butikkerne miste den bruttoavance, der ellers vil blive genereret på salgsarealet. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig omsætning pr. m² på 55.000 kr. pr. år samt at der opnås en bruttoavance på 20% af de 55.000 kr. Dette giver en tabt indtjening pr. år på 11.000 kr. pr. år pr. butik pr. m². Da de mindre butikker ikke modtager så mange emballager retur, er der kalkuleret med, at de kan reducere arealkravet til det halve af det tidligere opgjorte. Der kalkuleres med at der er 2.000 store butikker og 6.000 mindre butikker. Denne fordeling svarer til fordelingen mellem de dagligvarebutikker, der har automater til modtagelse af emballager og dem der ikke har det.

6.1.3.4 Salg og modtagelse af pantbelagte emballager i butikken

Ekstra udgifter i kassefunktionen

De ekstra løbende omkostninger i kassefunktionen ved at skulle sælge et pantbelagt produkt frem for et normalt produkt vil næsten udelukkende kun bestå af et ekstra forbrug af bonrulle, som følge af at der skal bruges 1 linie mere pr. solgt enhed af samme varenummer. Omkostningen kan betragtes som marginal, men kan opgøres til omkring 0,001 kr. pr. solgt enhed under forudsætning af at der kun købes en enhed af hvert varenummer pr. salgstransaktion.

Modtagelse af emballager retur i butikken

Ved modtagelse i butikken skal der skelnes mellem om der findes automater til modtagelsen, eller om emballagerne skal modtages manuelt, idet der er en meget stor forskel på de herved forbundne omkostninger. For de emballager, hvor de eksisterende automater kan benyttes, kalkuleres der med de omkostninger til håndtering som Dansk Retursystem har opgjort. Tilsvarende har Dansk Retursystem også estimeret omkostninger ved manuel modtagelse. For de emballagetyper, hvor de eksisterende automater ikke kan benyttes, er der kalkuleret med, at der i alle butikker skal ske en manuel modtagelse.

Der er i dag ca. 2.000 butikker, der har automater til modtagelse af såvel genpåfyldelige som engangsemballager til øl og læskedrikke. Disse automater vil uden problemer kunne modtage engangsemballager til mineralvand, alkoholdrikke samt vin. Der skal blot indlægges data i automaten vedrørende den enkelte emballage, således at automaten er i stand til at kunne tilbagebetale det rigtige pantbeløb.

I de butikker, som ikke har automater, er det nødvendigt at modtage de pantbelagte emballager manuelt. I dag er der ca. 6.000 butikker, der modtager pantbelagte emballager til øl og læskedrikke manuelt. Disse butikker vil i givet fald også skulle modtage de aktuelle emballager manuelt. De tilførte emballagemængder vil i sig selv ikke være tilstrækkelig store til at virke som en katalysator for, om butikkerne skal anskaffe en modtagelsesautomat.

Erfaringstal fra øl og læskedriksektoren siger, at automat-butikkerne modtager omkring 70% af de pantbelagte emballage - dækkende både genpåfyldelige og engangsemballager. For god ordens skyld skal det nævnes, at salget ud af butik af de samme produkter fordeler sig anderledes. Mens de manuelle butikker modtager de resterende 30%. Der vil være en god grund til at antage at samme fordelingsmønster vil vise sig med de foreslåede emballagetyper. Derfor vil denne fordelingsnøgle blive anvendt.

I automatbutikkerne bliver afregningen for de pantbelagte emballager overfor forbrugeren klaret af automaten. Bagved automaten sker der en automatisk udsortering af de modtagne emballager – under forudsætning af at butikken har været igennem Dansk Retursystems effektiviseringsprogram. Engangsemballagerne bliver således automatisk anbragt i en plastpose, som skal transporteres til Dansk Retursystems sorteringscentral med henblik på tælling, kontrol og afregning af pant. Det eneste arbejde personalet i automat-butikkerne skal lave for engangsemballage, er at snøre plastposen sammen og anbringe den nødvendige mærkning til identifikation samt anbringe den på lageret indtil den afhentes. Dette arbejde skal personalet foretage alligevel for engangsemballage til øl og læskedrikke. Hvis der skal flere emballagetyper med i denne plastpose vil frekvensen for, at den skal udskiftes pose blot øges.

I de butikker, der ikke har automater, skal personalet modtage og afregne panten overfor forbrugeren manuelt – det er også den samme måde som man i dag modtager pantbelagte emballager på. Emballager bliver derefter anbragt i posen fra Dansk Retursystem. Herefter er proceduren den samme som for automatbutikker.

De modtagne mængder emballager pr. dag fordelt på automat og manuelle butikker i gennemsnit fordeler sig således:

Når man ser bort fra vinflaskerne, er dette ikke mængder, som ikke umiddelbart vil kunne opsamles af det eksisterende system med den nuværende kapacitet. Såfremt den samme afhentningsfrekvens som i dag bevares skal butikkerne lagre en større mængde. Hvis dette ikke er muligt, uden at der påkræves mere lagerplads må indsamlingsfrekvensen som alternativ øges.

For vinflaskernes vedkommende skal der regnes med ekstra kapacitet.

Butikkernes omkostning til modtagelse af engangsemballager afhænger af, om det er en automat eller manuel butik. Dansk Retursystem vurderer, at butikkens omkostning til modtagelse af en engangsemballage gennem automater maksimalt beløber sig 1 øre pr. emballageenhed. Mens beløbet for manuelle butikker vurderes at være på omkring 5 øre pr. emballage. For engangsemballager til øl og læskedrikke modtager butikkerne ingen håndteringsgodtgørelse til dækning af disse omkostninger. Derfor skal disse omkostninger indkalkuleres hos butikkerne.

Eftersom det må forventes, at det vil være noget mere kompliceret at skulle modtage mælkedunke og emballager til convenience-produkter bl.a. fordi der skal bruges mere tid på at sikre en korrekt identifikation af pantmærke, er der kalkuleret med en samlet omkostning til manuel modtagelse på 25 øre pr. emballageenhed. Heri er også inkluderet evt. reduceret produktivitet hos servicepersonalet i butikken.

Der er ikke kalkuleret med, at butikkerne får en øget administrativ belastning som følge af, at man skal tilmelde sig et retursystem. Såfremt det bliver Dansk Retursystem, der skal indsamle de aktuelle engangsemballager, må man gå ud fra at stort set alle butikker allerede i dag er tilmeldt Dansk Retursystem.

6.1.3.5 Indsamling af emballage

For selve indsamlingen af engangsemballagerne fra butikkerne kan Dansk Retursystems indsamlingssystem direkte anvendes. Derved vil man også kunne anvende de gebyrsatser, som Dansk Retursystem i dag opkræver for at foretage denne håndteringsopgave. Gebyrerne er materiale og størrelsesmæssigt differentieret. De for dette projekt relevante gebyrsatser er:

Hos Dansk Retursystem findes ingen offentlig tilgængelig gebyrsats for vinflasker, som rummer 0,75 liter. Dansk Retursystem vurderer, at en eventuel gebyrsats for vinflasker vil komme til at ligge på det samme niveau som satsen for engangsglasflasker i størrelsen 0,5 liter eller lidt højere. Selvom vinflaskerne er større end de 0,5 liter vurderes det, at man gennem stordriftsfordele ved den store mængde vinflasker med rimelighed kan kalkulere med gebyrsatsen på 55,09 øre pr. flaske. Såfremt Dansk Retursystem skal håndtere vinflasker, skal Dansk Retursystem selvfølgelig gennemføre nærmere beregninger for at fastlægge den endelige gebyrsats.

Disse beløb dækker butikkernes materialer til indsamling (poser etc.), den fysiske indsamling fra butik til central, sortering og optælling, afregning af pant over for butikkerne samt alle de faste omkostninger til opretholdelse af et system bl.a. IT og regnskab m.v. Disse beløb indbetales til Dansk Retursystem af den virksomhed som udbyder det pågældende produkt. Beløbene er summen af logistikgebyret og indsamlingsgebyret.

6.1.3.6 Rentesatser og afskrivningsperioder

I de tilfælde, hvor der skal foretages investeringer i udstyr, er der indregnet en årlig afskrivning og forrentning, som er baseret på forventet samlet levetid samt en rentesats, som i alle beregninger er sat til 6% p.a. Levetiden for flaskecontainere eller indsamlingsbeholdere er sat til 10 år.

6.1.3.7 Transportomkostninger

I alle beregninger indgår der flere transporter. Omkostningerne hertil er kalkuleret som en opgjort distance, der skal tilbagelægges ved transporten. Dertil kommer en vurderet gennemsnitshastighed, hvorved det er muligt at udregne et samlet tidsforbrug pr. kørt tur. Dette tidsforbrug er så ganget op med en vurderet samlet gennemsnits-timeomkostning for det aktuelle transportmiddel. Denne timeomkostning dækker forrentning og afskrivning af bil, chauffør-løn samt brændstof og øvrige driftsomkostninger (bl.a. dæk).

Der er fastlagt følgende timeomkostninger for typiske biler m.v.:

Til opgørelse af det samlede antal kørte ture er der i nogle tilfælde kalkuleret med en fastlagt rimelig tømningsfrekvens, mens der i andre tilfælde blot er kalkuleret med hvor store mængder, der samlet pr. år skal transporteres – f.eks. fra et genvindingsanlæg til forbrænding. Denne totale mængde er så delt med kapaciteten pr. lastbil. Ved de transporter, hvor der bruges meget tid til på- og aflæsning er denne tid tillagt, eller indgår på anden måde i beregningerne – sidstnævnte gælder f.eks. ved indsamling fra flaskecontainere.

I de tilfælde, hvor eksisterende transporter kan benyttes og der vurderes at være kapacitet på disse transporter, er der ikke indregnet nogen omkostning hertil – dog undtaget et ekstra tidsforbrug til pålæsning. For indsamling via Dansk Retursystem er indsamlingsomkostningen inkluderet i den samlede indbetalte gebyr.

6.1.3.8 Indsamlingsbeholdere eller flaskecontainere

Ved en række af de alternative håndteringssystemer skal der opsættes indsamlingsbeholdere eller flaskecontainere parallelt med de nuværende beholdere til glas og papir. Det nødvendige samlede antal beholdere på landsplan er opgjort ved at dividere befolkningstallet med det antal indbyggere, der i dag er pr. glasindsamlingsbeholder. Her er nøgletallet, at der ca. er en beholder pr. 1.500 indbygger. Men dette er et nøgletal baseret på samtlige kommuner, men i en række kommuner bruger man i dag ikke flaskecontainere. I stedet for benyttes henteordninger, hvor glas og papir afhentes hos de enkelte husstande eller i boligblokke. Hvis der skal anvendes flaskecontainere over hele landet, skal man op på, at der bør være en beholder pr. 600 indbygger/250 husstande for at alle husstande har en rimelig afstand til et afleveringssted. Dette er det nøgletal, der er kalkuleret med i rapporten: Kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger, 2002 – Miljøprojekt 733 (ref. Miljøstyrelsen, 2003b). Med det landsdækkende nøgletal kommer man frem til, at der skal være i alt 9.000 flaskecontainere for at landet er dækket. Det er kun aktuelt med indsamlingsbeholdere til plastemballager, idet der ikke regnes med en udvidelse af den nuværende kommunale indsamling af glasemballager.

Principielt skal der anvendes en beholder pr. emballagetype, men hvis det besluttes, at indsamle flere af de foreslåede emballagetyper vil nogle af dem kunne benytte samme flaskecontainer. Alle plastemballager vil kunne indsamles i en flaskecontainer. Men derimod har et nyligt begrænset forsøg i Ålborg vist, at det ikke er hensigtsmæssigt at indsamle glas- og alle plastemballager sammen – bl.a. bliver sorteringsomkostningerne for store, især fordi der også blev anbragt alle mulige andre plastemballager i flaskecontainerne. Men hvis man kun indsamler plastflasker sammen med glasflasker, kan man måske opnå bedre resultater. Flaskecontainerne kan bl.a. konstrueres således, at hullerne kun har en sådan diameter, at kun de ønskede plastflasker kan komme ned i dem.

I kalkulationerne er der regnet med, at der skal opsættes nye beholdere til hver enkelt emballagetype. Hvis flere emballagetyper skal være opfattet af indsamlingen vil investeringen og driftsudgifterne så kunne fordeles ud på de enkelte emballagetyper. Det kan være, at frekvensen for tømning må øges. Ud fra pladshensyn på de steder, hvor beholderne skal stå, vil det også være oplagt benytte samme flaskecontainer til flere forskellige emballagetyper fremstillet af samme grundmateriale.

Der er kalkuleret med en anskaffelsespris på 4.000 kr. pr. flaskecontainer til plastemballager.

6.1.3.9 Mængdemæssige forudsætninger

For hvert emballagesystem er der foretaget en opgørelse af den i dag samlede anvendte emballagemængde. Kilden til denne opgørelse er Miljøstyrelsens årlige emballagestatistik (Ref.: Miljøstyrelsen, 2003c). For god ordens skyld skal det nævnes, at det er konsulentfirmaet LOGISYS A/S, der udarbejder denne statistik. Dernæst er foretaget en vurdering af, hvordan denne samlede mængde fordeler sig på de forskellige bortskaffelsessteder – som f.eks. i dagrenovationen, i offentlige affaldsbeholdere m.v. Ved de alternative håndteringssystemer er der foretaget tilsvarende mængdeandelsmæssige betragtninger. Det skal nævnes, at der er knyttet nogen usikkerhed til den eksisterende mængdemæssige fordeling på affaldskilder – der findes ingen data over dette. Denne usikkerhed er selvsagt større, når der er tale om alternative håndteringssystemer.

6.1.3.10 Affaldsmængdemæssige betragtninger

Ved alle de foreslåede systemer vil mængderne af engangsemballager, der går til de 3 almindelige affaldshåndteringssystemer falde.

I forhold til den almindelige dagrenovation vil det have en marginal effekt kun at fjerne en stor andel af de aktuelle emballager. Den aktuelle mængde af engangsemballager svarer til mellem 6 - 31 emballager pr. år pr. husstand for hvert enkelt system. Dette er ikke en mængde, der kan ændre på indsamlingsfrekvenser og ej heller på den samlede omkostning for dagrenovationen.

Dog kan det have konsekvenser for de kommunale henteordninger, hvor især mængden af glasflasker vil falde. Men ligesom ved flaskecontainer-systemer vil man have tømningsfrekvensen som en styringsparameter.

Der vil være en mindre mængde affald at håndtere i de offentlige affaldsbeholdere. Men denne mængde berettiger ej heller til en anden oprydnings- og indsamlingsfrekvens, men derimod kan man indregne et mindre tidsforbrug ved, at der ikke skal arbejdes så meget med at ordne og arrangere affaldsbeholdere. For dette forhold er der indlagt et beskedent tidsforbrug pr. emballage, der skal anvendes mindre til at foretage denne håndtering end i det nuværende system. De øvrige omkostninger til denne arbejdsopgave holdes uændret.

Det samme forhold gør sig gældende i relation til ”littering”. Her skal der fortsat ryddes op ved parkeringspladser, langs veje, i skove m.v. Tilsvarende som under forrige punkt er der indlagt en omkostning pr. emballage baseret på en vurdering af tidsforbruget til at gå hen til en flaske og samle den op.

6.1.3.11 Øvrige forudsætninger

For at de emballager der uanset eksistensen af formaliserede indsamlingssystemer fortsat placeres i dagrenovationen, i offentlige affaldsbeholdere samt ”i naturen” vil der ikke ske nogen systematisk udsortering af emballagerne. I de tilfælde der er pålagt en pant på emballagerne, vil der givet ske en ”privat” udsortering, når det er praktisk muligt. Men der vil ikke ske en systematisk sortering af det affald, der bliver afleveret i offentlige affaldsbeholdere. Dette affald vil blot fortsat tilgå til affaldsforbrænding.

Afgifter, der ikke er refunderbare, indgår ikke i kalkulationerne. Moms indgår derved ikke i kalkulationerne.

6.1.3.12 Herlighedsværdi

Et af formålene med dette projekt er at reducere mængden af emballageaffald, der ligger og flyder på uautoriserede steder. Fællesbetegnelsen for dette er ”litter”. I dag bliver majoriteten af dette affald fjernet af de myndigheder eller virksomheder, som har opgaven med renholdelse. Men en mindre del af dette ”litter”-affald bliver aldrig samlet op. Det drejer sig primært om emballageaffald, der placeres på forholdsvis utilgængelige steder i naturen – eller i hvert tilfælde steder hvor renholdelsespersonalet ikke umiddelbart kommer.

Selv de steder, hvor emballageaffaldet bliver samlet op, vil affaldet være til gene for de personer, der fra ”smidningstidspunktet” indtil opsamlingstidspunktet ser på affaldet. Hvor langt dette tidsspænd er, afhænger af frekvensen for oprydningen. I centrale bydele sker denne oprydning kontinuerligt – f.eks. hver dag. Men omvendt er emballageaffaldstilførelsen også stor, således at straks efter at der er rengjort på et område, begynder affaldet igen at hobe sig op. I andre områder, hvor mængden af emballageaffald, der flyder, er mindre, er frekvensen for opsamlingen også tilsvarende mindre.

Men uanset længden af tidsperioden hvor emballage ligger og flyder, er der tale om en negativ miljøeffekt primært i form af et negativt visuelt indtryk. For det emballageaffald i naturen, der aldrig bliver samlet op, vil emballagen forgå i naturen over tid. Hvor lang tid dette tager, afhænger primært af materialet. Udover det rent visuelle indtryk vurderes det ikke at det emballageaffald – af de i projektet indgående emballagetyper – vil have nogen nævneværdig miljøeffekt – der til er mængden for beskeden.

Derefter rejser spørgsmålet sig om, hvorledes man værdisætter den reduktion af herlighedsværdien som følge af, at der ligger emballager og flyder på uautoriserende steder – hvad enten det er i byen eller i naturen. Generelt er det vanskeligt at sætte økonomiske beløb på miljøeffekter – ud over de konkrete omkostninger der er forbundet med en direkte oprydning. I rapporten ”Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter” udgivet af Miljø- og Energiministeriet, 2000 (Ref.: Miljøstyrelsen, 2000c) har man forsøgt at anvise metoder, efter hvilke der kan indregnes økonomiske effekter af miljøpåvirkninger. Som udgangspunkt siger denne rapport, at der skal være tale om en form for økonomisk tab, førend det tjener noget formål at indregne økonomiske effekter som følge af en negativ miljøeffekt – eller tilsvarende indtægt som følge af et forbedret miljø. Den bedste måde, rapporten anviser til at indregne herlighedsværdier, er ved at kikke på udviklingen i ejendomspriser som funktion af miljøeffekter – altså hvor meget vil en given ejendom stige eller falde i værdi som følge af en ændring i miljøeksponeringen afhængig af om miljøet bliver forbedret eller forringet i umiddelbar nærhed af miljøeksponeringen. Denne nærhed kan så yderligere sættes i funktion af den afstand, der er fra miljøeksponeringen til ejendommens placering.

Eftersom de resultater gennemførelsen af forslagene i nærværende projekt gerne skal resultere i en positiv miljøeffekt, vil det indebære, at der skal kunne påvises en stigning i ejendomspriserne i umiddelbar nærhed af de steder, hvor emballageaffaldet fremover ikke vil findes eller i hvert tilfælde findes i en mindre mængde. Det er så spørgsmålet, om man kan påvise en sådan prismæssig relation. Umiddelbart synes det endog meget vanskeligt at kunne påvise dette. Dette hænger ikke mindst sammen med at prisdannelsen på ejendomme bestemmes af mange faktorer. De vigtigste er beliggenheden, ejendommens type og stand, eventuelle indtjeningsmuligheder, omgivelser samt renteniveau. På miljøsiden er det hovedsageligt forhold angående støj og særligt forurenende virksomheder i umiddelbar nærhed, der har en negativ indflydelse på prisdannelsen. Spørgsmålet er om mængden af emballageaffald, der ligger foran ejendommen, har nogen indflydelse på værdien af ejendommen. Uanset niveauet af emballageaffald vil det være overordentligt vanskeligt at påvise en sådan prismæssig effekt. Da prisdannelsen er en meget sammensat størrelse, vil det være umuligt at påvise en isoleret prismæssig effekt som følge af mængden af emballageaffald – her har de andre faktorer en langt større indflydelse, hvorfor blot en marginal ændring i en af disse vil have en væsentlig større effekt end en mindre mængde ”litter” foran ejendommen.

Det må således konkluderes, at det ikke vil være muligt at indregne en økonomisk størrelse gennem en højere ejendomsværdi i dette projekt som resultatet af en mindre mængde ”litter” foran ejendommen.

For personer, der ikke ejer ejendomme, vil der ikke være noget økonomisk tab eller nogen gevinst ved, at der ser pænere ud, de steder de går forbi. Ved at mængden af ”litter” bliver mindre, vil disse personer selvfølgelig få en mere positiv oplevelse end tidligere. Men at sætte en konkret beløbsmæssig værdi på en sådan forbedring vil være umuligt eller meget vanskelig. Selv ikke en spørgeundersøgelse i dag, hvor personerne bliver spurgt om, hvor meget de vil betale for, at emballageaffaldet slet ikke lå og flød i gaderne, vurderes at give nogen brugbare svar. Efterfølgende skulle det så i givet fald opgøres, hvor mange personer der eksponeres for dette negative visuelle indtryk.

På et totalt samfundsøkonomisk niveau kan der muligvis påvises en indflydelse på turistindtægter, som følger af at landet får et ry for at være et rent henholdsvis beskidt land, hvor efter det indgår som et valgkriterium for, om ferien skal afholdes i Danmark eller ej. Når først turisterne er kommet til landet, har det næppe nogen indflydelse på deres forbrug om mængden af emballageaffald, der ligger og flyder. Det vil være meget vanskeligt at påvise, hvor mange turister der til- eller fravælger landet som følge af mængden af emballageaffald på de offentlige steder, turisterne typisk kommer. Der vil derfor ikke blive indregnet noget beløb herfor i de økonomiske kalkulationer heri projektet.

Samlet må det derfor konkluderes, at det ikke er relevant at indregne nogle økonomiske beløb i de økonomiske opgørelser for en forbedret herlighedsværdi.

Det skal nævnes, at de direkte omkostninger til at rengøre efter ”litter” indgår i de økonomiske opgørelser.

6.2 Dataindsamling og beregning

Data til gennemførelse af økonomivurderingen er sammensat fra en lang række forskellige kilder.

Selve beregningerne for hvert enkelt alternativt system er foretaget i en Excel-fil med 3 regneark.

I selve tekstrapporten vil de være en afskrift af Ark III, mens tilsvarende afskrifter af Ark I og II vil være placeret som bilag 1 og 3.

Ved at basisdata ligger i samlede beregningsfiler, er det forholdsvist simpelt at foretage re-kalkulationer, såfremt nye informationer kan skaffes til veje eller der ønskes gennemført følsomhedsberegninger.

I hver beregning indgår der op imod 100 forskellige basisdata-elementer ud fra hvilke der foretages kalkulationer. Tilvejebringelsen af disse data er sket ud fra en lang række kilder som f.eks. erfaringer fra andre projekter, standard-branchedata og direkte vurderinger.

Beregningerne bliver gennemført med udgangspunkt i de detaljerede flowdiagrammer, der er opstillet for hvert emballagehåndteringssystem. Disse ses i afsnit 3.

6.3 Emballagetype 1: Engangsplastflasker til mineralvand

Det drejer sig her om engangsplastflasker til mineralvand uden kulsyre. I dag bliver disse flasker blot håndteret gennem det almindelige dagrenovationssystem. Eftersom en del af flaskerne bliver tømt ”på gaden” bidrager disse flasker til ”problemet med henkastning af affald”. Som alternativ til den nuværende håndtering af engangsplastflaskerne er der bragt 2 alternative håndteringssystemer i forslag, som indgår i de videre kalkulationer. I gennem det ene system skal flaskerne returneres til butikkerne efter brug, hvorefter der sker en central indsamling herfra. Ved det andet forslag skal engangsplastflaskerne afleveres i nogle centralt opstillede indsamlingscontainere – parallelt med glas- og papirindsamlingen.

Som nævnt i indledning til dette afsnit foretages økonomiberegningerne som alternative beregninger til det nuværende håndteringssystem. Det vil sige, at kun de omkostninger som varierer i relation til omkostningerne ved at opretholde det nuværende system medtages. Der er således ikke tale om total-økonomi beregninger. Derfor bliver omkostningerne til det nuværende system ej heller opgjort.

I det nuværende håndteringssystem findes der følgende 3 parallelle spor:

1. Håndtering gennem den almindelige dagrenovation
2. Håndtering når emballager er placeret i offentlig placerede affaldsbeholdere
3. Oprydning efter ”littering”

Der er foretaget en vurdering af, hvorledes emballagemængderne fordeler sig på de 3 affaldsspor.

6.3.1 Alternativ håndtering af engangsplastflasker til mineralvand gennem privat retursystem

Flaskerne skal efter brug afleveres i en butik, som derefter sørger for, at flaskerne bliver indsamlet. Dette system forudsætter, at flaskerne pålægges en pant, som forbrugerne indbetaler, når de køber produktet. Denne pant tilbagebetales når forbrugerne afleverer emballagerne igen. Da plastflaskerne minder meget om de emballagetyper, der allerede er omfattet af retursystemet, vil det være logisk at lade dette system håndtere disse emballager.

Ved dette håndteringssystem vil der være i alt følgende 4 håndteringsspor:

1. Aflevering i butik og efterfølgende indsamling og genvinding
2. Håndtering gennem den almindelige dagrenovation
3. Håndtering når emballager er placeret i offentlig placerede affaldsbeholdere
4. Oprydning efter ”littering”

Beregningen af de økonomiske konsekvenser ved håndtering gennem et privat retursystem giver følgende resultat – alle de bokse i flowdiagrammet hvor omkostningen er uændret fremgår ikke af denne og efterfølgende oversigter - derfor er der spring i numrene:

Klik her for at se tabel

Det vil således koste ca. 10,9 mio. kr. pr. år at indsamle engangsplastflasker til mineralvand gennem et butiksbaseret system mere end det nuværende system. Pr. flaske svarer det til en ekstra omkostning på 0,34 kr. Hertil kommer et pænt beløb i ikke-indløst pant på ca. 8 mio. kr. pr. år.

6.3.2 Alternativ håndtering af engangsplastflasker til mineralvand gennem kommunal indsamling

Klik her for at se tabel

Til indsamling af disse emballager opsættes indsamlingsbeholdere på centrale steder i lokalsamfundet. Forbrugerne skal så opfordres til at placere deres brugte emballage heri.

Ved dette håndteringssystem vil der være i alt følgende 4 håndteringsspor:

1. Aflevering i indsamlingsbeholdere eller flaskecontainere
2. Håndtering gennem den almindelige dagrenovation
3. Håndtering når emballager er placeres i offentlige affaldsbeholdere
4. Oprydning efter ”littering”

Beregningen af de økonomiske konsekvenser ved håndtering gennem en kommunal indsamling giver følgende resultat:

Det er 13,7 mio. kr. dyrere at indsamle mineralvandsflaskerne til mineralvand gennem et kommunalt indsamlingssystem end den nuværende bortskaffelse af emballagerne. Det svarer til en omkostningsforøgelse på 0,42 kr. pr. flaske.

6.3.3 Samlede resultater for alternative håndteringssystemer til engangsplastflasker til mineralvand

De gennemførte beregninger kommer til følgende resultat:

Som det fremgår vil det være forbundet med større omkostninger at indsamle emballagerne gennem centralt placerede indsamlingsbeholdere end gennem butikkerne. Den afgørende forskel fremkommer ved, at der skal investeres i flaskecontainere og ikke mindst, at der skal ske en regelmæssig tømning af disse og der er trods alt tale om relativt beskedne mængder.

6.4 Emballagetype 2: Engangsglasflasker til alkoholdrikke

Det drejer sig her om glasflasker til alkoholdrikke. Den årlige mængde er opgjort til 30 mio. flasker.

6.4.1 Alternativ håndtering af engangsglasflasker til alkoholdrikke gennem privat retursystem

Flaskerne skal efter brug afleveres i en butik, som derefter sørger for, at flaskerne bliver indsamlet. Dette system forudsætter, at flaskerne pålægges en pant, som forbrugerne indbetaler, når de køber produktet. Denne pant tilbagebetales når forbrugerne afleverer emballagerne igen. Da disse flasker næsten ligner almindelige sodavandsflasker vil det være logisk at lade det allerede etablerede system håndtere disse emballager.

Ved dette håndteringssystem vil der være i alt følgende 5 håndteringsspor:

1. Aflevering i butik og efterfølgende indsamling og genvinding
2. Aflevering i indsamlingscontainere
3. Håndtering gennem den almindelige dagrenovation
4. Håndtering når emballager er placeret i offentlig placerede affaldsbeholdere
5. Oprydning efter ”littering”

Da der er tale om internationale mærkevarer vurderes der ikke at være mange salgsmuligheder for de indsamlede flasker, hvorfor de må afsættes som skår. Derfor er denne indtjening sat til 0 kr. Hele håndteringen af de indsamlede glasflasker følger det allerede eksisterende flow. Derfor vil der kun være meget begrænsede ændringer i økonomien herved.

Beregningen af de økonomiske konsekvenser ved håndtering gennem et privat retursystem giver følgende resultat:

Klik her for at se tabel

Et returtagningssystem for flasker til alkoholdrikke gennem butikkerne er opgjort til at være ca. 7,1 mio. kr. dyrere pr. år end den nuværende bortskaffelse af emballagerne. Opgjort pr. flaske svarer det til en samlet stigning i omkostningerne på 0,24 kr. Hertil kommer et beløb i ikke-indløst pant på ca. 2,7 mio. kr. pr. år.

6.4.2 Samlede resultater for alternativt håndteringssystem til engangsglasflasker til alkoholdrikke

De gennemførte beregninger kommer til følgende resultat:

6.5 Emballagetype 3: Vinflasker af glas

Der handler her om almindelige vinflasker, som i dag i stor udstrækning afleveres i glasindsamlingsbeholdere.

6.5.1 Alternativ håndtering af engangsglasflasker til vin gennem privat retursystem

Flaskerne skal efter brug afleveres i en butik, som der efter sørger for, at flaskerne bliver indsamlet. Dette system forudsætter, at flaskerne pålægges en pant, som forbrugerne indbetaler, når de køber produktet. Denne pant tilbagebetales når forbrugerne afleverer emballagerne igen. Da vinglasflaskerne minder meget om flasker til øl og sodavand og da enkelte typer vinflasker allerede indgår i sådanne pantsystemer og/eller indsamlingssystemer vil det være logisk at lade allerede etablerede systemer også håndtere vinflaskerne, men der vil kræves kapacitetsudvidelser.

Det skal nævnes, at en række butikker allerede i dag modtager visse typer vinflasker retur og at disse også er pålagt pant. Da forbrugere også afleverer vinflasker i butikkerne uden pant – og uden opfordring – er butikkerne allerede i dag nødt til at håndtere disse flasker, som ender i butikken. Dette fremgår også af det opstillede flowdiagram. Derfor bliver der kun regnet på den marginale forøgelse af antallet af vinflaskerne, der kommer retur. For at opgøre dette antal er det nødvendigt, at opgøre hvor mange vinflasker der i dag allerede kommer retur. Af glasstatistikken for 2001(Ref.: Miljøstyrelsen, 2003d) fremgår det, at det blev i alt indsamlet 128,3 mio. vin- og spiritusflasker. Fra dette tal skal trækkes spiritusflasker, som udgør omkring 10% af mængden samt vinflasker fra grænsehandelen – det drejer sig om yderligere 20% af flaskemængden. Med disse forudsætninger kommer man frem til, at der i dag bliver indsamlet 89,8 mio. vinflasker stammende fra indenlandsk salg. Derved vil systemet resultere i, at der bliver godt 37,4 mio. flere flasker, som kan sælges.

Ved dette håndteringssystem vil der være i alt følgende 5 håndteringsspor:

1. Aflevering i butik og efterfølgende indsamling og genvinding
2. Aflevering i indsamlingscontainere
3. Håndtering gennem den almindelige dagrenovation
4. Håndtering når emballager er placeret i offentlig placerede affaldsbeholdere
5. Oprydning efter ”littering”

Ved etablering af dette butiksindsamlingssystem vil der forsvinde en pæn del af indsamlingsmængden fra glasflaskecontainere. Men der er dog ikke kalkuleret med en anden indsamlingsfrekvens af den grund. Denne ligger i dag på 1 gang pr. uge eller pr. 14. dag.

Ligesom for alkoholdrikke er der ikke indkalkuleret nogen ekstra indtjening for salg af skår. Det er svært og omkostningskrævende at komme af med skår. Kunderne skal findes længere og længere væk.

Beregningen af de økonomiske konsekvenser ved håndtering gennem et privat retursystem giver følgende resultat:

Klik her for at se tabel

Her er det meget afgørende for resultatet, hvorledes husleje og eventuelt tab indtjening i butikkerne indregnes. Der er der foretaget 2 parallelle opgørelser. Med indregning af beløb for dækning af husleje og tabt omsætning bliver de årlige ekstra omkostninger ved tilbagetagning af vinflasker gennem dagligvarebutikkerne på omkring 251 mio. kr. – svarende til en meromkostning på 1,25 kr. pr. flaske. Uden indregning af husleje og tabt omsætning bliver de tilsvarende beløb på 75,6 mio. kr. pr. år eller 0,38 kr. pr. flaske. I begge situationer vil der være et stort beløb i ikke-indløst pant. Størrelsen af dette beløb afhænger selvsagt af, om der regnes med den pantstørrelse som pantbekendtgørelsen angiver eller den pant, som COOP Danmark i dag opkræver for visse typer vinflasker. Beløbene er henholdsvis 45,2 mio. kr. pr. år eller 30,1 mio. kr. pr. år.

6.5.2 Samlet resultat for alternativ håndteringssystem til engangsglasflasker til vin

Den gennemførte beregning kommer til følgende resultat:

6.6 Emballagetype 4: Engangsplastdunke til mælk

Det drejer sig her om plastdunke til mælk. Disse ligger typisk i størrelser fra 1,5 til 2 liter. Dunkene er fremstillet af PE.

6.6.1 Alternativ håndtering af engangsplastdunke til mælk gennem privat retursystem

Plastdunkene skal efter brug afleveres i en butik, som derefter sørger for, at disse bliver indsamlet. Dette system forudsætter, at plastdunkene pålægges en pant, som forbrugerne indbetaler, når de køber produktet. Denne pant tilbagebetales når forbrugerne afleverer emballagerne igen. Disse plastdunke kan næppe håndteres af det eksisterende indsamlingssystem til øl og sodavand. Derfor må der oprettes et tilsvarende parallelt system. De eksisterende modtagelsesautomater i butikkerne vil ikke kunne modtage plastdunkene. Mængderne af dunke er ej heller så store at eventuelle investeringer i alternative automater - hvis sådanne findes – økonomisk kan forsvares. Derfor må der være tale om en manuel modtagelse i butikkerne.

Ved dette håndteringssystem vil der være i alt følgende 2 håndteringsspor:

1. Aflevering i butik og efterfølgende indsamling og genvinding
2. Håndtering gennem den almindelige dagrenovation

Beregningen af de økonomiske konsekvenser ved håndtering gennem et privat retursystem giver følgende resultat:

Klik her for at se tabel

Med indregning af beløb for dækning af husleje og tabt omsætning bliver de årlige ekstra omkostninger ved tilbagetagning af plastmælkedunke gennem dagligvarebutikkerne på omkring 135,5 mio. kr. – svarende til en meromkostning på 9,03 kr. pr. dunk. Uden indregning af husleje og tabt omsætning bliver de tilsvarende beløb på 18,5 mio. kr. pr. år eller 1,23 kr. pr. dunk. I begge situationer vil der være ca. 5,6 mio. kr. i ikke-indløst pant.

Som nævnt tidligere kan det teoretisk diskuteres, hvorledes husleje og eventuelt tab af omsætning skal indregnes i kalkulationen. Derfor er der opstillet 2 alternative beregninger.

6.6.2 Alternativ håndtering af engangsplastdunke til mælk gennem kommunal indsamling

Til indsamling af disse emballager opsættes indsamlingsbeholdere på centrale steder i lokalsamfundet. Forbrugerne skal så opfordres til at placere deres brugte emballage heri.

Ved dette håndteringssystem vil der være i alt følgende 2 håndteringsspor:

1. Aflevering i indsamlingsbeholdere eller flaskecontainere
2. Håndtering gennem den almindelige dagrenovation

Der forudsættes at ske en manuel sortering af de modtagne dunke.

Beregningen af de økonomiske konsekvenser ved håndtering gennem et privat retursystem giver følgende resultat:

Klik her for at se tabel

Det er 14,4 mio. kr. dyrere at indsamle plastmælkedunkene gennem et kommunalt indsamlingssystem i forhold til den nuværende affaldshåndtering. Det svarer til en omkostningsforøgelse på 1,03 kr. pr. dunk.

6.6.3 Samlede resultater for alternative håndteringssystemer til engangsplastdunke til mælk

De gennemførte beregninger kommer til følgende resultat:

Som det fremgår vil det være forbundet med større omkostninger at indsamle emballagerne gennem butikker end gennem centralt placerede indsamlingsbeholdere – uanset om der indregnes husleje og omsætningstab eller ej.

6.7 Emballagetype 5: Engangsplastbakker til convenience-produkter

Det drejer sig her om plastbakker der bruges til convenience-produkter m.v. Disse er typisk fremstillet af PET. Som alternativ til den eksisterende håndtering af disse emballager efter brug er der opstillet 2 alternative systemer. I det efterfølgende foretages der beregninger af de økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af hvert af systemerne, set i forhold til de nuværende omkostninger til opretholdelse af det eksisterende system.

6.7.1 Alternativ håndtering af engangsplastbakker til convenience-produkter gennem privat retursystem

Emballagerne skal efter brug afleveres i en butik, som der efter sørger for, at disse bliver indsamlet. Dette system forudsætter, at plastbakkerne pålægges en pant, som forbrugerne indbetaler når de køber produktet. Denne pant tilbagebetales når forbrugerne afleverer emballagerne igen. Disse plastbakker kan ikke håndteres af det eksisterende indsamlingssystem til øl og sodavand. De eksisterende modtagelsesautomater i butikkerne vil ikke kunne modtage plastbakkerne. Derfor må der oprettes et tilsvarende parallelt system. Mængderne af bakkerne er ej heller så store at eventuelle investeringer i alternative automater - hvis sådanne findes overhovedet – økonomisk kan forsvares. Derfor må der være tale om en manuel modtagelse i butikkerne.

Ved dette håndteringssystem vil der være i alt følgende 4 håndteringsspor:

1. Aflevering i butik og efterfølgende indsamling og genvinding
2. Håndtering gennem den almindelige dagrenovation
3. Håndtering når emballager er placeret i offentlig placerede affaldsbeholdere
4. Oprydning efter ”littering”

Beregningen af de økonomiske konsekvenser ved håndtering gennem et privat retursystem giver følgende resultat:

Klik her for at se tabel

Med indregning af beløb for dækning af husleje og tabt omsætning bliver de årlige ekstra omkostninger ved tilbagetagning af plastbakker til convenience-produkter gennem dagligvarebutikkerne på omkring 139,7 mio. kr. – svarende til en meromkostning på 5,59 kr. pr. bakke. Uden indregning af husleje og tabt omsætning bliver de tilsvarende beløb på 22,7 mio. kr. pr. år eller 0,91 kr. pr. bakke. I begge situationer vil der være ca. 21,9 mio. kr. i ikke-indløst pant. At det ikke-indløste pantbeløb er af denne store størrelsesorden skyldes, at det forudsættes at returneringsprocenten ikke er særlig høj.

6.7.2 Alternativ håndtering af engangsplastbakker til convenience-produkter gennem kommunal indsamling

Til indsamling af disse emballager opsættes indsamlingsbeholdere på centrale steder i lokalsamfundet. Forbrugerne skal så opfordres til at placere deres brugte emballage heri.

Ved dette håndteringssystem vil der være i alt følgende 4 håndteringsspor:

1. Aflevering i indsamlingsbeholdere eller flaskecontainere
2. Håndtering gennem den almindelige dagrenovation
3. Håndtering når emballager er placeret i offentlig placerede affaldsbeholdere
4. Oprydning efter ”littering”

Der forudsættes at ske en manuel sortering af de modtagne bakker.

Beregningen af de økonomiske konsekvenser ved håndtering gennem et privat retursystem giver følgende resultat:

Klik her for at se tabel

Det er 14,9 mio. kr. dyrere at indsamle plastbakkerne til convenience-produkter gennem et kommunalt indsamlingssystem i forhold til den nuværende affaldshåndtering. Det svarer til en omkostningsforøgelse på 0,60 kr. pr. bakke.

6.7.3 Samlede resultater for alternative håndteringssystemer til engangsplastbakker til convenience-produkter

De gennemførte beregninger kommer til følgende resultat:

Som det fremgår vil det være forbundet med væsentlig større omkostninger at indsamle emballagerne gennem butikker end gennem centralt placerede indsamlingsbeholdere.

6.8 Sammenfatning af økonomivurderinger

Alle beregninger er gennemført som isolerede beregninger, hvor netop kun det aktuelle emballagesystem implementeres. Såfremt flere af de næsten identiske systemer implementeres parallelt og det er muligt at benytte de samme systemer, vil der kunne opnås nogle synergieffekter. Disse synergieffekter indgår ikke i beregningerne. Hvis der eksempelvis opsættes indsamlingsbeholdere til engangsplastflasker til mineralvand vil det være oplagt, at også andre tilsvarende plastflasker eller de øvrige foreslåede plastemballagetyper kan opsamles i de samme beholdere som f.eks. i Sverige. Uanset omfanget af forskellige flasker og andre plastemballagebeholdere der opsamles vil der altid efterfølgende skulle ske en manuel sortering af det indsamlede materiale.

6.8.1 Salgspriser over for forbrugerne

Resultaterne af alle opgørelserne viser, at de samlede omkostningerne stiger. Ved den måde opgørelserne er foretaget på skelnes der ikke mellem, hvem der konkret skal afholde de enkelte omkostninger. Men i sidste ende vil alle omkostningerne på den ene eller anden måde ende hos de private husholdninger. Strukturelt kan man sige, at omkostningerne kommer til forbrugerne på følgende to måder:

• Gennem forøgede udsalgspriser i butikkerne
• Gennem forøgede eller reducerede udgifter til renovation og generelle offentlige omkostninger til affaldshåndtering og oprydning; disse omkostninger pålægges gennem den kommunale afregning af renovation samt gennem de generelle skatter

Heraf kan man sige, at de større omkostninger til forbrugerne vil udelukkede blive synlige overfor for forbrugerne gennem ændrede udsalgspriser i butikkerne. Hvorimod de ændrede udgifter til affaldshåndtering i kommunernes regi vil være usynlige og indgå i de centrale kalkulationer sammen med en lang række andre omkostningselementer. Derfor er der udarbejdet en opgørelse over, hvor meget produkterne vil stige i pris for de scenarier, hvor emballagerne skal retur gennem butikkerne.

Ved udsalgsprisen til forbrugerne skal der også svares moms af de ekstra udgifter, hvorved de opgjorte omkostninger tillægges 25% moms. Derimod indregnes der ikke, at butikkerne i deres bruttoavanceberegning også skal have bruttoavance af de forøgede omkostninger bl.a. gennem afgifter til administrationsselskabet. Der er kun kalkuleret med, at butikkerne skal have dækket deres ekstra omkostninger. I nedenstående skema ses den samlede opgørelse:

Som det fremgår, vil forbrugerpriserne for de aktuelle emballager stige med mellem ca. 2 og 84% inklusive moms, såfremt der skal opbygges et system, hvor emballagerne skal retur gennem butikkerne.

For alle emballagerne gælder det, at hvis de skal tages retur gennem butikkerne, vil der være en besparelse i det almindelige affaldshåndteringssystem og en forøgelse af omkostningerne i butikken. Derfor er omkostningsforøgelsen i butikkerne og dermed prisstigningen større end den samlede netto meromkostning, når der ses på totaløkonomien.

Ved alle butikssystemerne skal emballagerne pantbelægges. Det vil sige, at forbrugerne ved køb af et produkt i en pantbelagt emballage skal indbetale panten, men denne tilbagebetales ved returnering af emballagen. Panten påvirker således kun forbrugernes øjeblikkelige disponible beløb. I det tilfælde forbrugerne ikke returnerer de pantbelagte emballager, vil forbrugernes samlede udgift til produktet selvsagt stige med pantbeløbet.

6.8.2 Usikkerhedsbetragtninger

Til alle de basisdata, der er indlagt i beregningsmodellerne, er der knyttet nogen usikkerhed. Der vil altid være en usikkerhed, når data skal tages som et gennemsnit på landsplan. For at illustrere denne problemstilling kan nævnes den gennemsnitlige afstand, en indsamlingsbil skal køre til en modtagelsescentral – i visse dele af landet er stor, mens den andre steder er mindre. For at kunne udregne et rigtigt landsgennemsnit skal man kende alle indsamlingsstederne og de tilhørende mængder samt indsamlingsfrekvensen. I stedet for er der foretaget en vurdering bl.a. baseret ud fra andre tilsvarende distributionsopgaver – her er der blot tale om en ”reverse”-distribution.

Det skal også anføres, at på de fleste områder er anvendt vurderede gennemsnitstal. Dertil skal nævnes, at en faktor som salgsprisen af det genvundne materiale meget hurtigt kan ændre sig – afhængig af de aktuelle udbuds- og efterspørgselsforhold/verdensmarkedsprisen. Her skal man også være opmærksom på, at salgsprisen for genvundet materiale godt kan være negativ.

Eftersom beregningerne er opdelt i mange segmenter er det forholdsvist let at foretage en re-kalkulation, såfremt visse basis-data ændrer sig eller er vurderet forkert.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.