| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldshåndtering af udvalgte engangsemballager

9 Samlet vurdering

I dette kapitel sammenfattes de vurderinger, der er gennemført i de forudgående kapitler for vurdering af:

• Miljø
• Økonomi,
• Regulering
• Praktiske forhold.

De sammenfattende vurderinger er foretaget ved at sammenligne effekterne af de alternativer systemer inden for hver af emballagetyperne.

9.1 Sammenfattende miljøvurdering

De følgende søjlediagrammer viser de summerede vægtede miljø- og affaldseffekter pr. kg emballage for de fem emballagetyper i de foreslåede scenarier (det eksisterende, det private og det kommunale indsamlingssystem). Efterfølgende præsenteres miljø- og affaldseffekterne pr. kg emballage, der reelt er ført til genanvendelse. Denne vinkel er medtaget for at illustrere de miljø- og affaldseffekter, der påføres pr. kg emballagemateriale i systemer med henholdsvis stor og lille genanvendelse.

9.1.1 Samlede miljø- og affaldseffekter pr. kg emballage for affaldssystemerne

På nedenstående opsummerende figurer ses det, at der vil være miljømæssige fordele ved at etablere retursystemer til genanvendelse af de fleste emballagetyper. Det ses dog, at forskellen i miljøeffekter for henholdsvis de eksisterende systemer og de kommunale genanvendelsessystemer for mælkedunke og PET-bakker til convenience-produkter ikke er væsentlige. Det skyldes, at indsamlingseffektiviteten vurderes at blive meget lav for disse emballager i de kommunale indsamlingssystemer. Endvidere har afskylningen af bakkerne til convenience-produkter en afgørende betydning for resultatet.

Resultaterne er mindre klare ved opgørelse af affaldseffekterne. For de to glasemballager er det klart en fordel at genanvende, hvilket skyldes at der dannes mindre slagge. Der ses en vis fordel ved at genanvende mælkedunke, især for det private system, men kun i ubetydelig omfang for det kommunale. For både mineralvandsflasker og bakker til convenience-produkter opstår større affaldseffekter ved genanvendelse, i både de private og kommunale systemer, dog mest i de private systemer.

Klik her for at se Figur 9.1

Klik her for at se Figur 9.2

9.1.2 Samlede miljø- og affaldseffekter pr. kg indsamlet emballage til genanvendelse

Efterfølgende figurer for alle bortskaffelsessystemer, der fører emballagemateriale til genanvendelse, illustrerer henholdsvis de summerede miljø- og affaldseffekter fordelt pr. kg emballagemateriale, der sendes til genanvendelse.

Klik her for at se Figur 9.3

Klik her for at se Figur 9.4

For de tre emballagetyper mineralvandsflasker, mælkedunke og bakker til convenience-produkter, hvor der er opstillet både private og kommunale indsamlingssystemer, ses det, at de miljømæssige fordele er størst ved at genanvende de enkelte emballagetyper via det private retursystem. Dette skyldes, at det private retursystem sikrer en større indsamlet mængde emballagemateriale, end det kommunale retursystem.

For plastbakkerne til convenience-produkter ses det, at der er en stor miljøpåvirkning pr. kg emballage ved at opsætte et kommunalt retursystem relativt til de andre systemer. Dette skyldes, at systemet har en ringe returneringsprocent, samt at det returnerede materiale skal skylles grundigt med varmt vand, før det er egnet til at blive genvundet.

Forskellen mellem de to alternative systemer, det private og det eksisterende gensamlingssystem, er mindre for glasflaskerne, men dog er det stadig bedre med øget genanvendelse. Den mindre forskel for glasflaskernes vedkommende skyldes, at der allerede findes en rimelig effektiv eksisterende indsamling af glasflasker, hvor der også for vinflaskernes vedkommende genbruges hele flasker.

Der ses lidt det modsatte billede, når der ses på resultaterne for affalds-effekterne. Her er det en klar fordel, at genanvende glasflaskerne, fjernelse af glas fra forbrændingen mindsker mængden af slagge væsentligt. Det er en fordel af benytte privat indsamling af mælkedunke, hvilket igen skyldes den mere effektive indsamling, mens der for mineralvandsflaskerne ikke ses en signifikant forskel mellem alternativerne. For bakkerne til convenience-produkter giver den større mængde skylning og efterfølgende rensning af spildevand i det private indsamlingssystem anledning større affaldseffekter sammenlignet med det kommunale indsamlingssystem, hvilket igen er forbundet med en højere indsamlingseffektivitet i det private indsamlingssystem.

9.1.3 Henkastning af affald

Problemerne med henkastning af emballagerne på offentlige arealer og naturen er ikke særlig veldokumenterede. Den gennemførte vurdering bygger således på de erfaringer, der er indhentet via få danske og udenlandske undersøgelser..

Tabel 9.1 nedenfor sammenfattet vurderingen af hvor meget de alternative affaldshåndteringssystemer kan reducere problemet med henkastning af affald.

Tabel 9.1: Vurdering af potentialet for reduktion af henkastet emballager

Generelt vurderes det at mineralvandsplastflasker og glasflasker til alkoholdrikke udgør et relativt større problem som henkastet affald end de andre emballagetyper, og at dette problem vil kunne reduceres betydeligt hvis emballagerne pålægges pant. Panten vil umiddelbart motivere flere forbrugere til at returnere emballagerne til et indsamlingssystem. Selv hvis forbrugerne måtte efterlade de pantbelagte emballager på veje, pladser eller i naturen, vil der være en motivation for andre til at returnere emballagerne for at indløse panten. Dette fænomen kendes fra øl- og sodavandsemballager.

Det skønnes, at et generelt pant-system for vinflasker og mælkedunke ikke vil have nogen effekt på henkastning af emballagerne, da der i forvejen ikke henkastes særligt mange af disse emballagetyper.

Etablering af et pantsystem for plastbakker for convenience-produkter skønnes at have en mindre effekt på reduktionen af henkastning af affald, da visse af bakkerne kræver afskylning. Dette afhænger dog igen af pantens størrelse. Jo større pant, jo større er motivationen til at returnere bakkerne.

Det vurderes generelt, at systemer uden pant, ikke vil føre til reduktion af henkastning af affald.

9.2 Sammenfattende økonomi-vurdering

Figur 9.5 nedenfor viser de samlede årlige udgifter ved at drive de alternative håndteringssystemer for de fem emballagetyper, inklusive beregnet husleje og omsætningstab.

Figur 9.5: Samlede årlige merudgifter pr. år for de alternative systemer, inkl. husleje og omsætningstab

Som det fremgår af figuren, vil returnering af emballagerne til vin, mælke og convenience-produkter via butikkerne betyde væsentlige årlige merudgifter. Det er især de private indsamlingssystemer via butikkerne der er dyre. Disse merudgifter er især knyttet til de øgede pladskrav til opmagasinering af tomme emballager i butikkerne.

Hvis husleje og omsætningstab ikke medtages i opgørelsen af merudgifterne fremkommer der et billede som vist i fig. 9.6 nedenfor.

Figur 9.6: Samlede årlige merudgifter pr år for de alternative systemer, ekskl. husleje og omsætningstab

Som det fremgår af fig. 9.6 vil merudgifterne for de forskellige systemer, bortset fra vinflaskerne, ligge mellem 10 og 22 mio. kr. pr. år. Merudgifterne ved øget returnering af pantbelagte vinflasker gennem butikkerne ligge på omkring 75 mio. kr.

For mælkedunke og plastbakker til convenience-produkter vil det private system betyde højere merudgifter end for det kommunale indsamlingssystem. For mineralvandsflasker vil det være omvendt.

Hvis man ser på meromkostningerne pr. emballage, inkl. husleje og omsætningstab, som fremgår af fig. 9.7 nedenfor, ses det, at det er især indsamlingen af mælkeemballagerne og plastbakkerne til convenience-produkter der er dyre.

Figur 9.7: Meromkostninger pr emballage for forskellige emballager og de alternative systemer, inkl. husleje og omsætningstab

Hvis man derimod ser på meromkostningerne pr. emballage, hvor husleje og omsætningstab ikke er medtaget, får man et billede som det fremgår af fig. 9.8 nedenfor.

Som det fremgår af fig. 9.8 vil det især være dyrt at indsamle mælkedunke og plastbakker til convenience-produkter, både via de private og det kommunale systemer. Meromkostningerne ved indsamling af flasker til mineralvand, alkoholdrikke og vin er derimod noget mindre pr. emballage.

Figur 9.8: Meromkostninger pr emballage for forskellige emballager og de alternative systemer, ekskl. husleje og omsætningstab

I diagrammerne nedenfor er vist meromkostningerne pr. kg indsamlet emballage, dels inklusiv husleje og omsætningstab, dels eksklusive husleje og omsætningstab.

Som det fremgår af fig. 9.9 nedenfor, er det billigst at indsamle plastemballage til mineralvand pr. kg plast, og især via butikkerne. For mælkedunke og plastbakker er de kommunale indsamlinger billigere end de private. Meromkostningerne ved indsamling af glasemballagerne er marginale, især hvis husleje og omsætningstab ikke inkluderes.

Figur 9.9: Meromkostninger pr emballage for forskellige emballager og de alternative systemer, ekskl. husleje og omsætningstab

I fig. 9.10 nedenfor er vist meromkostningerne for indsamling pr kg emballage, eksklusiv husleje og omsætningstab. Her ses det ligeledes at det er billigst at indsamle plast via privat indsamling af mineralvandsemballager. For alle plastemballageindsamlingerne er de private systemer billigere end de kommunale. Meromkostningerne ved indsamling af glasemballagerne er marginale.

Figur 9.10: Meromkostninger pr emballage for forskellige emballager og de alternative systemer, ekskl. husleje og omsætningstab

9.3 Sammenfattende vurdering i relation til lovgivning

Af Miljøbeskyttelseslovens § 9 fremgår det, at Miljøministeren kan fastsætte regler om pant- og rabatordninger for bestemte produkter. For så vidt angår emballagerne til mineralvand, alkoholdrikke og vin vil det f.eks. være teknisk muligt at benytte en model i lighed med den, der fungerer for engangsemballager til øl- og sodavand. Hvis emballage til nye produktgrupper skal medtages i det nuværende system, vil det kræve en forhandling med parterne bag Dansk Retursystem A/S samt en ændring af ”pant-bekendtgørelsen” (”Bekendtgørelsen om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke”).

For emballagerne til mælk og convenience-produkter, vil der være visse lovmæssige problemer, hvis disse forudsættes afleveret inde i selve butikkerne. Fødevaremyndighedernes krav til håndtering af emballagerne vil i henhold til fødevarelovgivningen givetvis være så omfattende, at det vil gøre en håndtering så besværlig og dyr, at man vil vælge en anden løsning.

Med hensyn til EU-lovgivning vil en ændring af de danske pant-regler kræve notifikation. Til sammenligning kan nævnes, at der i Sverige, Tyskland og Norge allerede er pantsystemer for mineralvand uden kulsyre. En genanvendelse af de plastemballager, som indgår i projektet, vil i et vist – om end kun mindre – omfang kunne bidrage til at nå kravene til genanvendelse af plastemballageaffald i EU's emballagedirektiv.

Genanvendelsespotentialerne for de enkelte emballagesystemer i de alternative affaldshåndteringssystemer fremgår af tabel 9.4 nedenfor.

Tabel 9.4: Omsætning og genanvendelsespotentialer, tons pr. år

Som det fremgår af tabellen, ligger de største potentialer for genanvendelse af plast i mineralvandsflaskerne og mælkedunkene, og især ved genanvendelse via de private systemer. Det større potentiale ved de private systemer skyldes, at der forventes en større motivation for returnering af emballagerne ved pantsystemerne.

Der er mængdemæssigt større tonnager at genanvende for glasemballagerne, hvilket hænger sammen med den betydelige højere emballagevægt for disse emballagetyper.

9.4 Sammenfattende vurdering af praktiske forhold

Tabel 9.5 nedenfor sammenfatter de praktiske problemer, som der skønnes at være ved de alternative affaldshåndtering af de fem emballagetyper. Kun væsentlig problemstillinger er anført.

Tabel 9.5: Væsentlige praktiske problemer ved alternativ håndtering af de udvalgte emballagetyper

Note 1:Der forventes kun en mindre øgning af pladskravene

Som det fremgår af tabellen ovenfor, er det især mælkedunkene og plastbakkerne der skaber problemer ved genanvendelsen. Desuden vil en del af plastemballagerne ikke kunne returneres gennem de eksisterende pantautomater på grund af deres form. Det er dog ikke muligt at kvantificere de pågældende parametre, så der kan ikke gennemføres en helt eksakt sammenligning mellem de forskellige emballagetyper.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.