| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldshåndtering af udvalgte engangsemballager

8 Vurdering af praktiske forhold

Dette kapitel indeholder en vurdering af de praktiske konsekvenser af indførelse af de alternative affaldshåndteringssystemer i forhold til den eksisterende håndtering af de enkelte emballagetyper.

De praktiske forhold, som der er vurderet i dette kapitel omfatter:

• Forbrugernes håndtering (arealbehov, vægt, vandforbrug til skylning, afstand m.v.)
• Muligheder for aflevering af emballagerne til automater
• Muligheder for aflevering af emballagerne til kommunale flaskecontainere
• Butikkernes håndtering (arealbehov, vægt, vandforbrug til skylning m.v.)
• Indsamling fra butikkerne (adgang, vægt m.v.)
• Indsamling fra flaskecontainere (adgang, vægt m.v.)
• Hygiejne.

Ovennævnte forhold er vurderet for hver af de udvalgte emballager.

Der er tale om forhold, som det er vanskelige at kvantificere, men af hensyn til overskueligheden er vurderingerne sammenfattet i skemaform til sidst i kapitlet.

Det bemærkes, at affaldshåndteringssystemernes praktiske konsekvenser er vurderet for hver enkelt emballagetype for sig. Det må dog forventes, at der kan opnås betydelige positive synergieffekter, hvis der blev indført fælles systemer for flere emballagetyper sammen, og hvis de blev koblet på de eksisterende systemer, f.eks. fælles indsamlingssystemer for alle plastemballagerne eller flaskerne til alkoholdrikke blev koblet på de eksisterende flaskeindsamlingssystemer.

8.1 Emballagetype 1: Mineralvand, engangsplastflasker

8.1.1 Forbrugernes håndtering

Ved det første alternativ er det meningen, at forbrugerne skal returnere de tømte emballager til butikkerne.

Dette vil betyde et øget arealbehov hos forbrugerne til opbevaring af tomme emballager indtil de påtænkes afleveret. De tomme emballager er ganske lette, så de vil ikke betyde væsentlige vægtmæssige problemer. De er ligeledes normalt rene efter tømning, så der vil ikke være behov for skylning. Emballagerne kan købes i de fleste dagligvarebutikker, hvilket betyder at emballagerne kan returneres i forbindelse med almindeligt dagligvareindkøb, hvorved der ikke vil være væsentligt øget transport forbundet returneringen.

Ved det andet alternativ er det meningen at forbrugerne skal aflevere emballagerne til et kommunalt containersystem.

De praktiske forhold i forbindelse med dette alternativ vil ikke adskille sig fra det første alternativ udover at transportafstanden og ruten er anderledes. Såfremt man skal aflevere andre emballagetyper, f.eks. vinflasker, til et kommunalt containersystem, kan mineralvandsplastflasker afleveres samtidigt, og der vil således ikke være tale om øget transport. Såfremt plastflaskerne må afleveres separat, vil der blive tale om øget transport for forbrugerne.

8.1.2 Aflevering af emballagerne til automater

Det vurderes at de fleste plastflasker, der markedsføres i Danmark med mineralvand i deres nuværende udformning, kan afleveres til de eksisterende flaskeautomater uden væsentlige problemer, og at en pantregistrering kan finde sted, hvis flaskerne udstyres med stregkoder og pantmærke, ligesom for de emballager der allerede afleveres via automaterne.

Automaterne vil have problemer med at håndtere de emballager, der er firkantede eller på anden vis afviger væsentligt fra cylindriske flasker. Det er endvidere vigtigt, at automaterne kan skelne mellem emballager indkøbt med pant i Danmark og emballager indkøbt uden dansk pant i udlandet.

Det skal nævnes, at plastflasker til mineralvand og andre drikke er pålagt pant i Sverige, og at disse flasker for en dels vedkommende afleveres via automater. Det vil således evt. også være lettere for de danske forbrugere at forstå, hvis mineralvand i plastflasker skal indgå i et returtagnings- og pantsystem.

8.1.3 Aflevering af emballagerne til kommunale flaskecontainere

Ligeledes vurderes der ingen væsentlige praktiske problemer er ved aflevering af emballagerne til et containersystem, hvad enten der er tale om anvendelse de eksisterende kommunale flaskecontainere eller nye specielle containere for plastemballager.

Såfremt emballagerne afleveres i de eksisterende flaskecontainere, skal de efterfølgende frasorteres glasemballagerne, men det vurderes at dette kan gennemføres ganske rationelt, enten mekanisk eller manuelt.

8.1.4 Butikkernes håndtering

Det forudsættes, at plastflaskerne lagres og transporteres i plastsække eller containere, evt. komprimerede.

I mindre butikker, hvor der ikke er flaskeautomater, må plastflaskerne håndteres manuelt, men proceduren vurderes ikke at adskille sig fra den hvorved eksisterende returemballager håndteres.

Generelt vil butikkerne og hele returtagningssystemet blive pålagt øget arbejdsindsats, da man må gå ud fra at antallet af emballager, der skal håndteres øges. Der vil være tale om både øget indsats hvad angår manuel håndtering og administrativt arbejde.

8.1.5 Indsamling fra butikkerne

Indsamling af de returnerede mineralvandsflasker fra butikkerne vil ganske givet kunne ske sammen med de øvrige returemballager. Mineralvandsemballagerne vil mest rationelt kunne bringes til de samme opsamlingscentraler, hvor andre returemballager bringes til. Herfra vil mineralvandsflaskerne kunne viderebringes direkte til genvindingsvirksomhederne for plastemballager eller via andre opsamlingscentraler. I alle disse led vil der være et vist øget pladskrav til opbevaring af emballagerne.

8.1.6 Indsamling fra flaskecontainere

Indsamlingen af mineralvandsflasker via flaskecontainere vil ikke adskille sig væsentligt fra den eksisterende indsamling af andre emballager fra flaskecontainere. Der vil dog være tale om, at der skal frasorteres en yderligere emballagefraktion et eller andet sted i kæden, og at der er behov for et vist øget pladskrav til opbevaring af emballagerne.

8.1.7 Hygiejne

Der vil ikke være hygiejniske problemer i forbindelse med håndtering af tomme mineralvandsflasker, da emballagerne i langt de fleste tilfælde må forventes at blive returneret med kun små rester af vand, og ingen forurenende stoffer.

8.2 Emballagetype 2: Alkoholdrikke, engangsglasflasker

For disse emballagers vedkommende er der tale om at øge genanvendelsen via det private system, hvorigennem de allerede i et vist omfang returneres.

De alkoholdrikkene, der er baseret på malt, er allerede pålagt pant, og kan returneres til de butikker, hvor de afleveres via pantautomaterne eller manuelt. Ligeledes er der allerede en del, der smides i de kommunale flaskecontainere.

Vurderingen nedenfor beskriver derfor konsekvenserne af at øge returneringen via det private system og en reduktion via de kommunale flaskecontainere.

8.2.1 Forbrugernes håndtering

Indførelsen af en generel pant- og returneringssystem for alkoholdrikke ligesom for øl og sodavand, vil betyde et øget pladskrav til opbevaring af flaskerne hos forbrugeren og en øget byrde ved returnering. Det vides dog, at mange forbrugere allerede afleverer emballagerne til flaskecontainere og at enkelte returneres som pantflasker til forhandlerne. Aflevering til butikkerne vil ikke betyde en væsentlig ændring for forbrugerne. Det ville være lettere at forstå for forbrugerne, hvis alle flaskerne til alkoholdrikke var pålagt pant og kunne returneres til butikkerne.

En stor del af salget foregår på restauranter og diskoteker, og her vil emballagerne kunne håndteres næsten ligeså rationelt som emballagerne til øl og sodavand, hvis der indføres passende transportkasser.

Det skønnes ikke at flaskerne til alkoholdrikkene vil udgøre en større hygiejniske problemer end øl og sodavand, hvorfor der ikke vil være behov for skylning af flaskerne efter, at de er blevet tømt.

8.2.2 Aflevering af emballagerne til automater

De flasker til alkoholdrikke, der allerede er pålagt pant kan i de større supermarkeder allerede afleveres til pantautomater, hvorfor det ikke udgør noget specielt problem. Flaskerne skal derefter anbringes i pallerammer eller lignende. Det er endvidere vigtigt, at automaterne kan skelne mellem emballager indkøbt med pant i Danmark og emballager indkøbt uden dansk pant i udlandet.

8.2.3 Butikkernes håndtering

I butikkerne vil en øget returnering betyde et øget pladsbehov til opbevaring samt øget håndteringsarbejde til de tomme emballager, før de kan transporteres bort. Ligeså vil der være et øget administrativt arbejde med pantregnskab m.v.

8.2.4 Indsamling fra butikkerne

Ligeså vil der være et øget håndterings- og transport arbejde ved transport af de tomme emballager fra butikkerne til mellemlagre og derfra evt. til skyllerierne eller glasværk. Men dette adskiller sig principielt ikke fra det tilsvarende arbejde med øl- og sodavandsflasker.

8.2.5 Hygiejne

Der menes ikke at være hygiejniske problemer med flasker fra alkoholdrikke, som adskiller sig fra dem, der er for øl og sodavand.

8.3 Emballagetype 3: Vin, glasflasker

8.3.1 Forbrugernes håndtering

Meningen med den alternative affaldshåndtering for denne emballagetype er at reducere mængden af vinflasker der smides i dagrenovationen og at øge mængden der genbruges gennem et privat indsamlingssystem.

Visse butikskæder har et pantsystem for vinflasker, hvilket indebærer at flaskerne returneres til pantautomaterne og at panten refunderes. Desuden modtager andre butikker standard-vinflasker, som der udbetales en mindre godtgørelse for.

En del andre dagligvarebutikker modtager alle typer tomme vinflasker, dog uden godtgørelse af nogen art.

Den øgede returnering vil øge pladskravet til opbevaring af tomme flasker hos forbrugerne, men det skønnes at være minimalt, da de fleste forbrugere i forvejen returnerer flaskerne til enten flaskecontainere eller butikker.

8.3.2 Aflevering af emballagerne til automater

En del af de større supermarkeder forhandler allerede vin i pantbelagte flasker, hvor flaskerne returneres til flaskeautomater. Dette fungere uden specielle vanskeligheder.

En del af de supermarkeder, som ikke forhandler vin på pantflasker, har automater til andre typer flasker af samme størrelse som vinflasker, så der skønnes heller ikke her at være problemer med at returnere vinflasker via disse automater.

Der må påregnes væsentligt øget pladskrav til opbevaring af vinflaskerne. Desuden en generel danske pantordning for vinflasker kræve en unik dansk mærkning af flaskerne, således at automaterne kan skelne dem fra vinflasker der er indført ved grænsehandel. En sådan mærkning skal påsættes enten af producenten eller importøren.

8.3.3 Aflevering af emballagerne til kommunale flaskecontainere

Såfremt en større del af vinflaskerne returneres via et privat butiksbaseret system, vil presset på de kommunale flaskecontainere reduceres, hvilket kan muliggøre en lavere tømningsfrekvens.

8.3.4 Butikkernes håndtering

En øget returnering af vinflaskerne via det private butiksbaserede system vil kræve øget arbejde for dem, der håndterer flaskerne, samt væsentligt øget lagerbehov.

8.3.5 Indsamling fra butikkerne og kommunale flaskecontainere

En øget returnering til butikkerne vil naturligvis betyde et øget transportarbejde for dem, der indsamler flaskerne fra butikkerne, men de kommunale indsamlinger vil reduceres tilsvarende.

8.3.6 Hygiejne

Der skønnes ikke at være hygiejniske spørgsmål, der adskiller sig fra de velkendte problemer med øl og sodavandsemballager.

8.4 Emballagetype 4: Mælk, engangsplastdunke

8.4.1 Forbrugernes håndtering

Genanvendelse af mælkeemballager vil kræve et øget vandforbrug hos forbrugerne til skylning af emballagerne, ligesom det vil øge pladsbehovet til opbevaring af emballagerne indtil de returneres.

8.4.2 Aflevering af emballagerne til automater

Med den form som mælkedunke har nu, vil der være problemer med aflevering af emballagerne til flaskeautomaterne. Dels er de for store til at passere automaternes åbning, dels vil den firkantede facon skabe problemer med registreringen i automaterne.

Der kan ganske givet udvikles automater, der kan håndtere emballagerne, men det vil kræve betydelige investeringer.

8.4.3 Aflevering af emballagerne til kommunale flaskecontainere

Der skønnes ikke at være problemer med aflevering af emballagerne til de kommunale flaskecontainere, da deres åbninger er tilstrækkelig store. Om der forekommer andre mekaniske problemer er ikke undersøgt, men denne type emballager håndteres i containersystemer i andre lande eksempelvis Sverige.

8.4.4 Butikkernes håndtering

Håndteringen af returnerede mælkedunke i butikkerne vil øge arbejdsbyrden betydeligt, da de skal håndteres manuelt og evt. uden for salgsområdet.

8.4.5 Indsamling fra butikkerne

Indsamling af emballagerne fra butikkerne vil kræve et øget transportvolumen, da emballagerne er meget voluminøse. Det vil evt. være muligt at komprimere emballagerne, så volumenkravet minimeres mest muligt. Dette kan dog øge de hygiejniske problemer.

8.4.6 Indsamling fra flaskecontainere

Indsamlingen via specielle plast-containere kan minimeres ved at komprimere emballagerne under transporten.

8.4.7 Hygiejne

Det hygiejniske spørgsmål i forbindelse med returnering af tomme mælkedunke har været forelagt Fødevareregion Nordøstsjælland. I henvendelsen havde man bedt Fødevareregionen at tage stilling til, hvilke krav der ville blive stillet, hvis forbrugerne skulle aflevere de tomme mælkedunke i en automat inde i de butikker. Dette vil indebære et system, hvor forbrugerne skal bringe de tomme emballager gennem butikkernes salgsarealer med friske varer.

Man kunne ikke tage stilling til spørgsmålet endeligt, medmindre man modtager en konkret ansøgning om tilladelse til at gennemføre en returneringsordning eller et forsøg.

Den umiddelbare reaktion er dog (Ref. Fødevareregion, 2003), at det næppe vil blive tilladt, da man ikke kan være sikker på kvaliteten af skylningen af emballagerne er tilstrækkelig høj, og at derfor er risiko for, at der er mælkerester tilbage i emballagen. Da mælk er en let fordærvelig vare, vil der hurtigt kunne opstå risiko for lugtgener samt spredning af fødevare- og sundhedsskadelige mikroorganismer. Desuden kunne der opstå risiko skadedyr, dér hvor emballagerne bliver opmagasineret.

En evt. returneringsordning ville kræve specielle forholdsregler, der ville afvige fra reglerne for håndtering af øl- og sodavandsemballager, og man ville foretrække et separat håndteringssystem, der er placeret udenfor butikkerne, så der de tomme emballager holdes helt væk fra de friske levnedsmidler inde i butikken.

Den eneste mulige løsning for returnering af pantbelagte mælkedunke synes således at være at placere pantautomater eller en manuel modtagelse udenfor butikkerne, hvor håndteringen kan være helt isoleret fra butikkernes salgsarealer.

Ved en returneringsordning, hvor forbrugerne bringer emballagerne til kommunale flaskecontainere, vil der evt. ligeledes blive stillet hygiejniske krav, som går ud over de, der er stillet til indsamling af øl-, sodavands- og vinemballager. Dette skyldes, at der stadig kan opstå lugtgener og risiko for spredning af mikroorganismer samt skadedyrsproblemer. Disse vil evt. kunne imødegås ved en højere tømningsfrekvens for containerne, rengøring af disse og de umiddelbare omgivelser.

8.5 Emballagetype 5: Convenience-produkter, engangsplastbakker

Engangsplastbakkerne repræsenterer en emballagetype, som der ikke er mange erfaringer med at genanvende.

8.5.1 Forbrugernes håndtering

Returneringen af emballagerne vil kræve skylning hos forbrugerne samt plads til opbevaring. Vandforbruget må skønnes at være større end til mælkedunkene, da bakker ofte kan indeholde en del madrester, især hvis de har været anvendt til opvarmning af maden i en ovn.

Håndteringen af disse emballager vil desuden kræve øget information til forbrugerne for at sikre at kun de rette emballagetyper returneres. Dette kan evt. gøres ved hjælp af en mærkning af emballagerne.

8.5.2 Aflevering af emballagerne til automater

Engangsplastbakker kan ikke håndteres af de eksisterende flaskeautomater, så enten skal de håndteres manuelt, hvilket vil kræve øget arbejdsbyrde, eller også skal der udvikles og installeres nye automater, hvilket vil kræve betydelige investeringer.

Endelig er der spørgsmålet om fødevaremyndighederne kan godkende at sådanne emballager bringes tilbage til butikkerne.

8.5.3 Aflevering af emballagerne til kommunale flaskecontainere

Der skønnes ikke at være problemer med at aflevere bakkerne til de eksisterende flaskecontainere, men det vil kræve et betydeligt efterfølgende sorteringsarbejde.

8.5.4 Butikkernes håndtering

Aflevering af bakkerne til butikkerne vil kræve øget håndteringsarbejde og øget pladskrav, om end dette ikke vil være så betydeligt som for andre emballagetyper, især ikke hvis bakkerne kan komprimeres.

Fødevaremyndighederne vil givet stille de samme hygiejniske krav til disse emballagetyper som til mælkedunkene.

8.5.5 Indsamling fra butikkerne

Håndtering af bakkerne videre fra butikkerne vil kræve øget arbejde og transport, men det er mindre end for de andre emballagetypers vedkommende.

8.5.6 Indsamling fra flaskecontainere

Transportarbejdet i forbindelse med indsamling fra flaskecontainere vil ikke være betydeligt, især ikke hvis emballagerne komprimeres. Der vil være et betydeligt sorteringsarbejde, især hvis de eksisterende flaskecontainere anvendes til indsamlingen.

8.5.7 Hygiejne

Der må påregnes betydelige hygiejniske problemer med returnering af disse emballager, da man ikke kan forvente, at skylning af emballagerne vil være perfekt. Der vil ganske givet blive stillet samme krav til disse emballager, som til mælkedunkene.

8.6 Retursystemernes kompleksitet

Det nuværende retursystem for emballager, hvad enten det drejer sig om pantbelagte emballager eller emballager, der returneres til kommunale flaskecontainere, har allerede nået et højt niveau af kompleksitet. Dette fremgår bl.a. af, at der er en del ”fejl-afleveringer”.

En øgning af antallet af emballagetyper, der skal returneres med henblik på genanvendelse, vil ganske givet gøre systemet mere komplekst og gøre det vanskeligt for forbrugerne at orientere sig i systemet. En pålægning af pant for mineralvandsflasker og alle flasker til alkoholdrikke vil evt. opfattes som mere konsekvent for forbrugerne, i stedet for det nuværende system, hvor der kun er pant på mineralvand med kulsyre og på nogle af flaskerne til alkoholdrikke.

En øget informationsindsats samt initiativer til forenkling systemerne vil under alle omstændigheder være påkrævet. Ligeså vil det stille krav til butikkerne i form af øget pladskrav og øget information af personalet.

Det skal dog bemærkes at der allerede i flere nabolande returneres flere typer emballage end i Danmark, herunder bl.a. Tyskland.

Tabel 8.1 nedenfor sammenfatter de praktiske problemer, der skønnes at være ved de alternative affaldshåndtering af de fem emballagetyper. Kun væsentlig problemstillinger er anført.

Tabel 8.1:Væsentlige praktiske problemer ved alternativ håndtering af de udvalgte emballagetyper

Note 1:Der forventes kun en mindre øgning af pladskravene

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.