|   | Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | Katalog over udvalgte spildevandsløsninger med recirkulering af næringsstoffer fra by til land ForordDette projekt er udført under "Aktionsplan til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning" og tager 
udgangspunkt i rapport "Vurdering af muligheder og begrænsninger for recirkulering af næringsstoffer fra by til 
land", der er udgivet som rapport nr. 14, 2001, under samme program.  De anbefalede løsninger er i dette projekt revurderet med fokus på den praktiske realiserbarhed ud fra de seneste 
tekniske erfaringer fra bl.a. de få steder, hvor der nu haves indledende erfaringer med drift af visse af de 
enkeltkomponenter, der indgår i de anbefalede delløsninger.  Projektet giver i katalogform en kortfattet beskrivelse og vurdering af de anbefalede systemer og supplerer med en 
overordnet beskrivelse af de enkelte delkomponenter der indgår i løsningerne. Siden udgivelsen af den første 
rapport er der kommet nye ideer og gjort forsøg med nye løsninger. Dette katalog er derfor ikke udtømmende, 
men alene en praktisk guide for dem der overvejer at anvende en af de tidligere anbefalede løsninger.  Generelt har området været præget af en pioneragtig decentral og individuel udvikling i privat regi, hvorfra der ikke 
er dokumenteret eller publiceret meget materiale om de projekter og forsøg der er gennemført i større eller mindre 
målestok. Vurderingerne i dette projekt er derfor præget af erfaringer fra veldokumenterede anlæg der har været 
underlagt officielle undersøgelsesprogrammer eller anlæg hvor brugerne har publiceret materiale om egne erfaringer, 
som ofte synes at give et mere positivt billede end de "officielle" undersøgelser.  Følgende medarbejdere fra COWI har bidraget med væsentlige input til rapporten:  Arne Bernt Hasling, Karsten Arnbjerg, Gitte Godsk Nielsen,  Karl Richard Jørgensen, Reto M. Hummelshøj, Claus Dahl Thomsen, Jesper Kjølholt Ole Dalgaard.  Endvidere har Jakob Magid fra KVL bidraget med oplysninger og erfaringer fra systemer der er sat i drift i 
Danmark og Sverige.  Projektet blev fulgt af en styringsgruppe bestående af:  Line Hollesen Miljøstyrelsen Mogens Kaasgaard Miljøstyrelsen
 Linda Bagge Miljøstyrelsen
 Anette Holtze Storstrøms Amt (Amtsrådsforeningen)
 Mogens Henze DTU, Miljø & Ressourcer DTU
 Jakob Magid KVL, Institut for Jordbrugsvidenskab
 Helle Katrine Andersen DANVA
 Arne Bernt Hasling COWI
   | Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | 
 Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.
 |