Katalog over udvalgte spildevandsløsninger med recirkulering af næringsstoffer fra by til land

3 Katalog over samlede systemer

De 12 systemer, der blev anbefalet i Wrisberg et al. (2001), beskrives i det følgende i en kortfattet skemaform. Et dobbeltopslag pr løsning. Der anvendes de samme betegnelser og nummersystem som i Wrisberg et al. (2001), hvilket betyder at visse numre springes over (de ikke anbefalede løsninger). Til gengæld bliver det lettere at finde supplerende oplysninger i Wrisberg et al. (2001) hvis dette ønskes. Overordnet er nummersystemet inddelt i E-løsninger til eksisterende bebyggelser og N-løsninger til nybyggeri.

Behandlingen af de fire affaldsfraktioner i de 12 løsninger er overordnet beskrevet i tabel 3.1 for at give et overblik over indholdet i løsningerne. Slutdeponeringen er i de fleste tilfælde landbrugsjord, men ved lokal kompostering regnes med deponering/anvendelse i lokale haver eller grønne områder, og for renseanlæg regnes det rensede spildevand udledt til overfladevand. Tre af løsningerne kan anvendes i både eksisterende byggeri og nybyggeri og optræder derfor med både et E- og et N-nummer (E1, E3 og E8).

Tabel 3.1: Oversigt over behandlingsformen i de 12 betragtede løsninger.

  Køkkenaffald Urin Fæces Gråvand
E1 (N8), Eksist.-reference Central kompost Renseanlæg Renseanlæg Renseanlæg
E2 Urin opsamles Lokal kompost Lagring Renseanlæg Renseanlæg
E3 (N9) Urin opsamles Central kompost Lagring Renseanlæg Renseanlæg
E6 Biogas Biogas Biogas Biogas Renseanlæg
E8 (N3) Urin opsamles Lokal kompost Lagring, ufortyndet Lokal kompost Nedsivning
N1 Nybyg-reference Lokal kompost Renseanlæg Renseanlæg Renseanlæg
N2 Urin opsamles Lokal kompost Lagring Nedsivning Nedsivning
N3 (E8) Urin opsamles Lokal kompost Lagring, ufortyndet Lokal kompost Nedsivning
N4 Våd kompost Våd kompost Våd kompost Våd kompost Nedsivning
N6 Biogas Biogas Biogas Biogas Nedsivning
N8 (E1) Eksist.-reference Central kompost Renseanlæg Renseanlæg Renseanlæg
N9 (E3) Urinopsamles Central kompost Lagring Renseanlæg Renseanlæg

I tabel 3.2 er nogle af nøgletallene fra de 12 løsninger resumeret. Alle værdier er angivet pr. person (baseret på Wrisberg et al. (2001)).

Tabel 3.2: Nøgletal for de betragtede løsninger

  Energi
forbrugk
Wh/år
Årlig
omkostning
kr./år
Re-
cirkulering
kg N/år
Re-
cirkulering
kg P/år
Re-
cirkulering
kg K/år
E1 (N8), Eksist.-reference 7,3 2.263 0,85 0,57 0,20
E2 Urin opsamles -27,9 2.687 2,53 0,57 0,66
E3 (N9) Urin opsamles -19,2 2.865 2,58 0,57 0,66
E6 Biogas -118,0 2.864 3,21 0,53 0,84
E8 (N3) Urin opsamles -28,0 2.127 2,19 0,54 0,81
N1 Nybyg-reference -1,4 2.085 0,80 0,57 0,20
N2 Urin opsamles -24,9 2.217 2,11 0,39 0,65
N3 (E8) Urin opsamles -28,0 2.127 2,19 0,54 0,81
N4 Våd kompost 14,6 2.222 2,90 0,50 0,86
N6 Biogas -116,0 2.312 2,90 0,48 0,83
N8 (E1) Eksist.-reference 7,3 2.263 0,85 0,57 0,20
N9 (E3) Urinopsamles -19,2 2.865 2,58 0,57 0,66

Ved angivelse af anvendelsespotentialet anvendes følgende seks typebetegnelser for de forskellige typer boligområder i byer:

  • Tæt bykerne:   Etageejendomme i tæt bebyggelse
  • Åben bykerne:   Huse i 1-2 etager i tæt bebyggelse
  • Lejligheder:   Etageejendomme med omkringliggende friarealer.
  • Rækkehuse:   Tæt-lav bebyggelse i 1-2 etager
  • Villaer:   Fritliggende boliger
  • Kolonihaver:   Fritliggende boliger, primært fritidsbebyggelse

Vurderingerne i skemaerne gælder alene anvendelse i byområder, og disse vurderinger kan ikke overføres direkte til boliger i det åbne land.

De angivne løsninger sigter mod recirkulering af næringsstoffer, men ved løsningerne E1, N1 og N8, der omfatter kompostering af organisk køkkenaffald og traditionel kloakering er recirkuleringen meget begrænset. Den største recirkulering i disse løsninger skyldes udbringning af slam fra renseanlæg, mens anvendelsen af komposten kun bidrager lidt. Dette skyldes bl.a. at ca. halvdelen af køkkenaffaldets kvælstof mistes ved komposteringsprocessen.

For nogle af systemerne er det angivet, at der skal være nedsivning af en delstrøm. I disse tilfælde kan det også vælges at behandle delstrømmen i et pileanlæg eller et rodzoneanlæg. Dette vil medføre en ændring i bl.a. udgifterne i forhold til det der er beskrevet i skemaerne. Oplysninger om pileanlæg og rodzoneanlæg er dog medtaget i kapitel 5 hvor enkeltkomponenterne beskrives.

Det bemærkes, at alle data vedrørende energi, økonomi og recirkuleringspotentiale er overført fra Wrisberg et al. (2001), mens alle øvrige vurderinger er foretaget af COWI.

E1 - Centralkompostering af køkkenaffald. Rensning af gråvand, urin og fæces på MBNDK-renseanlæg

Systembeskrivelse:

Systembeskrivelse

Køkkenaffaldet samles indendørs og opbevares efterfølgende i en udendørs beholder, hvorfra affaldet afhentes til central kompostering. Det komposterede køkkenaffald lægges på lager, hvor det opbevares, indtil det kan udbringes på landbrugsjord.

Spildevandet bliver ledt til et renseanlæg, hvor der sker en traditionel rensning og udledning til overfladevand. Spildevandsslammet behandles på renseanlægget og udbringes herefter på landbrugsjord, evt. efter en lagring.

Anvendelsespotentiale:

Egnet for alle boligtyper.

Erfaringer: Teknik, etablering og drift

Der findes velafprøvede metoder til central kompostering af køkkenaffald. Erfaringer med driften af anlæg, der behandler organisk køkkenaffald viser, at der kan være problemer med at få borgerne til at sortere korrekt. Det er vanskeligt at fjerne uønskede materialer fra det sammenblandede affald. Det er vanskeligt at afsætte kompost med uønskede materialer. Køkkenaffaldets høje saltindhold kan give problemer med at få komposteringsprocessen til at forløbe tilfredsstillende hvorfor der bør ske samkompostering med andre materialer. Inden der iværksættes ordninger med indsamling af sorteret fast organisk køkkenaffald bør der gennemføres en grundig og motiverende orientering af borgerne vedrørende sorteringen af affaldet.

Rensningen af urin, fæces og gråvand i et MBNDK-renseanlæg samt behandling af slam er meget udbredt, og en velafprøvet og veldokumenteret teknologi.

Hygiejne og sundhed:

Hygiejne- og sundhedsmæssige påvirkninger er hovedsageligt knyttet til arbejdsmiljøet på rensningsanlægget og kompostanlægget. Svampesporer mv. udgør en sundhedsmæssig risiko for personalet ved central kompostering. Problemerne kan begrænses ved at minimere den mekaniske håndtering af affaldet, samt minimering af personalets opholdstid i kritiske områder. Den sundhedsmæssige risiko mindskes såfremt der ikke opsamles animalske restprodukter.

Drift af renseanlæg, afløbssystem og slambehandling medfører kun en begrænsede hygiejnisk og sundhedsmæssige risiko for personalet såfremt alle forskrifter om arbejdsmiljø følges, idet der ellers vil være en betydelig sundhedsrisiko ved langvarig kontakt med spildevand.

Der er ingen specielle hygiejnemæssige problemer i forhold til borgere, der anvender kloaksystemer til håndtering af fæces, urin og gråvand.

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år:

Enhed

Konventionelt renseanlæg
Milekompostering af køkkenaffald
I alt

Energiforbrug kWh

2,37
4,9
7,27

Økonomi

 

Årlig omk. kr.

2.044
219
2.263

Nutidsværdi kr. i alt

27.493
2.506
29.999

Recirkuleringspotentiale kg N

0,58
0,27
0,85

kg P

0,48
0,09
0,57

kg K

0,06
0,14
0,20

Fordele:

  • Robust system til håndtering af spildevandet
  • Velafprøvet og velfungerende teknologi til håndtering af spildevandet.
  • Nyttiggørelse af køkkenaffald til jordforbedring.

Ulemper:

  • Krav til brugeren om sortering og håndtering af køkkenaffald
  • Dobbelt indsamlingssystem for affald
  • Ringe udnyttelse af næringsstoffer
  • Ingen energiudnyttelse af organisk stof
  • Mulighed for lugtgener fra komposteringsanlægget

Arealkrav og borgerindsats

Der skal være plads til en udendørs opsamlingsenhed til fast organisk køkkenaffald f.eks. en 120 liters tæt og gnavesikker beholder ved den enkelte husstand.

Udbringning af kompost på landbrugsjorden, kræver ca. 18 m² pr. person, mens udbringning af slam kræver ca. 39 m² pr. person. I alt 57 m2 pr. person.

Borgerne skal udføre en omhyggelig sortering af det faste organiske køkkenaffald og bringe det til den særlige opsamlingsbeholder for lagring inden det afhentes.

Muligheder/Barrierer:

Der skal sikres afsætningsmuligheder for restprodukterne. Afsætnings- og deponeringsmulighederne for spildevandsslammet og komposten afhænger bl.a. af hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen. For køkkenaffaldet er det i høj grad afhængigt af kvaliteten af sorteringen af køkkenaffaldet.

Samlet vurdering:

Dette system svarer stort set til det system der almindeligvis anvendes i dag. Eneste afvigelse er at der introduceres separat indsamling af fast organisk køkkenaffald og efterfølgende central kompostering.

Separat indsamling af organisk køkkenaffald foretages i flere kommuner, ligesom der findes centrale komposteringsanlæg til behandling af affaldet, som regel sammen med andre egnede affaldsfraktioner. Komposteringsprocessen kører fint de fleste steder, men det har vist sig vanskeligt at drive disse anlæg på kommerciel basis, bl.a. på grund af kompostkvaliteten. Der kører nu lovende forsøg med central sortering af affaldet hvorved kvaliteten af komposten vil kunne forbedres.

Systemet giver en meget lille grad af recirkulering af næringsstoffer. Recirkuleringen skyldes primært anvendelsen af slam i landbruget.

I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.



E2 - Lokal kompostering af køkkenaffald, urinopsamling og rensning af gråvand og fæces på MBNDK-renseanlæg

Systembeskrivelse:

Systembeskrivelse

Det sorterede køkkenaffald opsamles og komposteres ved den enkelte husstand. Komposten udspredes på grunden.

Urinen opsamles i en tank ved den enkelte husstand hvorfra det transporteres i tankbil til et langtidslager ved det enkelte landbrug. Efter lagringen nedfældes urinen på landbrugsjord.

Det grå spildevand samt fæces ledes via et traditionelt kloaksystem til et renseanlæg, hvor der sker en traditionel rensning og udledning til overfladevand. Spildevandsslammet behandles på renseanlægget og udbringes herefter på landbrugsjord, evt. efter en lagring.

Anvendelsespotentiale:

Egnet for rækkehuse, villaer og kolonihaver og evt. til mindre lejlighedskomplekser hvor der haves afsætningsmuligheder for komposten.

Erfaringer: Teknik, etablering og drift

Lokal kompostering af køkkenaffald (uden animalsk affald) er en velafprøvet teknologi, som giver gode resultater, specielt hvis der komposteres med andre egnede typer affald. På markedet findes både opsamlingssystemer til affaldet og kompostbeholdere samt mange gode instruktioner i brugen heraf. Inden introduktion af tvungen lokal kompostering, bør det sikres at borgerne kan acceptere det lokale genbrug og er indstillet på selv at tage vare om køkkenaffaldet, idet mange sorteringsordninger er umuliggjort på grund af manglende opbakning fra brugerne.

Der findes på markedet flere typer urinseparerende toiletter uden at disse kan betegnes som færdigudviklede. Der er flere steder problemer med udfældning/bakterievækst i toilettets rør og ventiler samt rørsystemet til opsamling af urin. Skylning for urin bør ske med et meget lavt vandforbrug. Tilsvarende findes på markedet tanke der er velegnede til opbevaring af urin og instruktioner i at undgå lugt og ammoniakfordampning. Urin afhentes med traditionelt slamsugerudstyr.

Rørsystem, renseanlæg og slambehandling af fæces og gråvand er velafprøvede teknologier, som ikke forventes påvirket negativt af den separate opsamling af urin.

Hygiejne og sundhed:

Det er ikke tilladt at kompostere animalske restprodukter lokalt på grund af risiko for spredning af smitstof via rotter og andre dyr der tiltrækkes af de animalske materialer.

Der er risiko for, at urinen er forurenet med fækalier og derved indeholder smitstoffer. Er urinen fortyndet med vand overlever patogener længere end i ufortyndet urin med mindre pH justeres i væsken. Tilsætning af kaustisk soda hver 2.-4. uge kan sikre et højt pH og mindske tilstopninger af rør m.v.

Ved rengøring af kompostbeholderen er der mulighed for aerosoldannelse, hvilket medfører sundhedsmæssige risici.

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år:

Enhed

Konventionelt renseanlæg
Lokal kompostering af køkkenaffald
Urin opsamling
I alt

Energiforbrug kWh

-1,52
-3,8
-22,6
-27,92

Økonomi

 

Årlig omk. kr.

1.380
41
1.266
2.687

Nutidsværdi kr. i alt

18.666
461
14.992
34.119

Recirkulerings.potentiale kg N

0,50
0,22
1,81
2,53

kg P

0,21
0,09
0,27
0,57

kg K

0,07
0,14
0,45
0,66

Fordele:

  • Meget næringsstof recirkuleres
  • Mindre transport af affald
  • Stort energioverskud (på grund af sparet kunstgødning)
  • Vandbesparelse ved brug af separerende toiletter

Ulemper:

  • Store krav til brugeren (egen håndtering af køkkenaffald, urinseparering)
  • Tilstopning af urindelen af toilettet
  • Animalsk køkkenaffald giver sundhedsmæssige risici
  • Ingen energiudnyttelse af organisk stof
  • Risiko for lugtgener fra både urintank og animalsk køkkenaffald.

Arealkrav og borgerindsats:

Kompostbeholderens volumen skal være ca. 200 liter pr. person. Denne beslaglægger ca. 1 m² på grunden. Derudover skal der være ca. 1 m² til rådighed til eftermodning af komposten.

Samletanken til urin kan placeres i bygningen eller nedgraves på grunden. Tanken skal have et volumen på 1-2 m³/person excl. skyllevand til toilettet. Der skal kunne køres tæt til tanken i forbindelse med tømningen.

Der skal være et areal på ca. 15 m² pr. person tilgængeligt på grunden til udspredning af komposten.

Udbringningen af urin kræver et landbrugsareal på ca. 121 m² pr. person, hvis urin er eneste gødning.

Udspredningen af slam fra renseanlæg kræver et landbrugsareal på ca. 33 m² pr. person. I alt ca. 154 m2 pr. person.

Løsningen forudsætter en høj grad af borgerindsats, idet borgerne dels selv skal sortere, behandle og udbringe køkkenaffaldet lokalt og dels skal ændre vaner m.h.t. brug af toilet og renholdelse af dette.

Muligheder/Barrierer:

Der skal sikres afsætningsmuligheder for restprodukterne. Afsætnings- og deponeringsmulighederne for spildevandsslammet og komposten afhænger bl.a. af hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen. For køkkenaffaldet er det i høj grad afhængigt af kvaliteten af sorteringen af affaldet.

Anvendelsen af animalske restprodukter til kompostering lokalt medfører at komposteringen er sværere at få til at forløbe på grund af et højt saltindhold og øger risikoen for lugtgener.

Samlet vurdering:

Dette system giver på grund af urinopsamlingen en høj grad af recirkulering af næringsstoffer. Der sker dog ingen energiudnyttelse af det organiske stof og ved den lokale kompostering reduceres næringsstofindholdet med 50-80 %.

Håndteringen af køkkenaffald overlades fuldstændigt til den enkelte borger, hvilket kan give sundhedsmæssige problemer. Det er derfor i dag kun tilladt at anvende vegetabilsk affald til lokal håndtering af kompost.

Opsamling af urin er mulig, men kræver store omstillinger af de tekniske installationer og vilje hos brugerne til at acceptere et mindre driftssikkert toilet.

Håndteringen af fæces og gråvand kan ske uproblematisk i de eksisterende anlæg.

I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset, herunder urinsystemet, eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.



E3 - Centralkompostering af køkkenaffald, urinopsamling og rensning af gråvand og fæces på MBNDK-renseanlæg

Systembeskrivelse:

Systembeskrivelse

Køkkenaffaldet samles indendørs og opbevares efterfølgende i en udendørs beholder, hvorfra affaldet afhentes til central kompostering. Det komposterede køkkenaffald lægges på lager, hvor det opbevares, indtil det kan udbringes på landbrugsjord.

Urinen opsamles i en tank ved den enkelte husstand hvorfra det transporteres i tankbil til et langtidslager ved det enkelte landbrug. Efter lagringen nedfældes urinen på landbrugsjord.

Det grå spildevand samt fæces ledes via et traditionelt kloaksystem til et renseanlæg, hvor der sker en traditionel rensning og udledning til overfladevand. Spildevandsslammet behandles på renseanlægget og udbringes herefter på landbrugsjord, evt. efter en lagring.

Anvendelsespotentiale:

Egnet for: Alle boligtyper.

Erfaringer: Teknik, etablering og drift

Der findes velafprøvede metoder til central kompostering af køkkenaffald. Erfaringer med driften af anlæg, der behandler organisk køkkenaffald viser, at der kan være problemer med at få borgerne til at sortere korrekt. Det er vanskeligt at fjerne uønskede materialer fra det sammenblandede affald. Det er vanskeligt at afsætte kompost med uønskede materialer. Køkkenaffaldets høje saltindhold kan give problemer med at få komposteringsprocessen til at forløbe tilfredsstillende hvorfor der bør ske samkompostering med andre materialer. Inden der iværksættes ordninger med indsamling af sorteret fast organisk køkkenaffald bør der gennemføres en grundig og motiverende orientering af borgerne vedrørende sorteringen af affaldet.

Der findes på markedet flere typer urinseparerende toiletter uden at disse kan betegnes som færdigudviklede. Der er flere steder problemer med udfældning/bakterievækst i toilettets rør og ventiler samt rørsystemet til opsamling af urin. Skylning for urin bør ske med et meget lavt vandforbrug. Tilsvarende findes på markedet tanke der er velegnede til opbevaring af urin og instruktioner i at undgå lugt og ammoniakfordampning. Urin afhentes med traditionelt slamsugerudstyr.

Rørsystem, renseanlæg og slambehandling af fæces og gråvand er velafprøvede teknologier, som ikke påvirkes væsentligt af den separate opsamling af urin.

Hygiejne og sundhed:

Svampesporer m.v udgør en sundhedsmæssig risiko for personalet ved central kompostering. Problemerne kan begrænses ved at minimere den mekaniske håndtering af affaldet, samt minimering af personalets opholdstid i kritiske områder. Den sundhedsmæssige risiko mindskes såfremt der ikke opsamles animalske restprodukter.

Der er risiko for, at urinen er forurenet med fækalier og derved indeholder smitstoffer. Er urinen fortyndet med vand overlever patogener længere end i ufortyndet urin med mindre pH justeres i væsken. Tilsætning af kaustisk soda hver 2.-4. uge kan sikre en højt pH og også mindske tilstopning af rør m.v.

Der er ingen specielle hygiejnemæssige problemer i forhold til borgere, der anvender kloaksystemer til håndtering af fæces og gråvand.

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år:

Enhed

Konventionelt renseanlæg
Milekompostering af køkkenaffald
Urin opsamling
I alt

Energiforbrug kWh

-1,52
4,9
-22,6
-19,22

Økonomi

 

Årlig omk. kr.

1.380
219
1.266
2.865

Nutidsværdi kr. i alt

18.666
2.506
14.992
36.164

Recirkulerings.potentiale kg N

0,50
0,27
1,81
2,58

kg P

;

0,21
0,09
0,27
0,57

kg K

0,07
0,14
0,45
0,66

Fordele:

  • Robust håndtering af fæces og gråvand
  • Meget næringsstof recirkuleres <
  • Stort energioverskud (på grund af sparet kunstgødning)
  • Vandbesparelse ved brug af separerende toilet

Ulemper:

  • Store krav til brugeren (egen håndtering af køkkenaffald, urinseparering)
  • Tilstopning af urindelen af toilettet
  • Ingen energiudnyttelse af organisk stof
  • Risiko for lugtgener fra urintank

Arealkrav og borgerindsats:

Der skal være plads til en udendørs opsamlingsenhed i form af f.eks. en 120 liters beholder ved den enkelte husstand til køkkenaffaldet.

Samletanken til urin kan placeres i bygningen eller nedgraves på grunden. Tanken skal have et volumen på 1-2 m³/person excl. skyllevand til toilettet. Der skal kunne køres tæt til tanken i forbindelse med tømningen.

Udbringning af kompost kræver et landbrugsareal på 18 m² pr. person til rådighed.

Udbringningen af spildevandsslam på landbrugsjorden kræver et landbrugsareal på 33 m² pr. person.

Udbringningen af urin kræver et landbrugsareal på ca. 121 m² pr. person, hvis urin er eneste gødning.

Alt i alt skal der altså være et landbrugsareal på 172 m² pr. person.

Løsningen forudsætter en nogen grad af borgerindsats, idet borgerne dels skal sorterere affaldet lokalt og dels skal ændre vaner m.h.t. brug af toilet og renholdelse af dette.

Muligheder/Barrierer:

Det er vigtigt, at der er afsætningsmuligheder for restprodukterne. Afsætnings- og deponeringsmulighederne for spildevandsslammet og komposten afhænger bl.a. af hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen. For køkkenaffaldet er det i høj grad afhængigt af kvaliteten af sorteringen af køkkenaffaldet.

Samlet vurdering:

Separat indsamling af organisk køkkenaffald foretages i flere kommuner, ligesom der findes centrale komposteringsanlæg til behandling af affaldet, som regel sammen med andre egnede affaldsfraktioner. Komposteringsprocessen kører fint de fleste steder, men det har vist sig vanskeligt at drive disse anlæg på kommerciel basis, bl.a. på grund af kompostkvaliteten. Der kører nu lovende forsøg med central sortering af affaldet hvorved kvaliteten af komposten vil kunne forbedres.

Urinopsamlingen giver en høj grad af recirkulering af næringsstoffer. Der sker dog ingen energiudnyttelse af det organiske stof og ved den lokale kompostering reduceres næringsstofindholdet med 50-80 %.

Opsamling af urin er mulig, men kræver store omstillinger af de tekniske installationer og vilje hos brugerne til at acceptere et mindre driftssikkert toilet.

Håndteringen af fæces og gråvand kan ske uproblematisk i de eksisterende anlæg.

I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.



E6 - Bioforgasning af køkkenaffald, urin og fæces. Rensning af gråvand på MBNDK-renseanlæg

Systembeskrivelse:

Systembeskrivelse

Køkkenaffaldet samles indendørs og overføres efterfølgende til en samletank, eventuelt via et mellemkammer. Til samletanken ledes også urin og fæces fra et vandbesparende toilet. Samletanken tømmes, hvorefter blandingen køres til et biogasanlæg. Efter behandling på biogasanlægget bringes materialet til et lager, hvor det opbevares indtil det kan udspredes på landbrugsjord.

Det grå spildevand ledes via et traditionelt kloaksystem til et renseanlæg, hvor der sker en traditionel rensning og udledning til overfladevand. Spildevandsslammet behandles på renseanlægget og udspredes herefter på landbrugsjord, evt. efter en lagring.

Anvendelsespotentiale:

Egnet for: Åben bykerne, lejligheder, rækkehuse og villaer

Erfaringer: Teknik, etablering og drift

Teknikken til bioforgasning er velafprøvet. Der er dog ikke erfaringer med behandling af humant fæces og urin sammen med organisk køkkenaffald og slet ikke erfaringer med samlet opsamling lokalt. Det kan vise sig at være nødvendigt at opsamle enten urinen eller køkkenaffaldet separat.

De fleste eksisterende biogasanlæg behandler hovedsageligt kvæg- og svinegylle opblandet med andet organisk affald. Problemerne med tilførslen af køkkenaffald til anlæg er ofte relateret til forkert sortering af affaldet i husstanden og giver driftsproblemer og stor andel af reject. Systemet vil formodentlig kræve vacuum-toiletter eller lignende for at få indholdet i samletanken tilstrækkeligt tykt.

Rørsystem, renseanlæg og slambehandling formodes ret enkelt at kunne omstilles til kun at håndtere gråvand. Det formodes at det er nødvendigt at tilsætte eksternt kvælstof.

Hygiejne og sundhed:

Der kan være sundhedsmæssige problemer i forbindelse med borgernes indkastning af køkkenaffald i samletanken. Dette kan mindskes ved etablering af et mellemkammer så eksponering i forbindelse med overførsel til samletanken mindskes. Ved samlet opsamling lokalt vil reject ved bioforgasningsanlægget have høj risiko for at indeholde smitstoffer.

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år:

Enhed

Konventionelt renseanlæg
Bioforgasning
I alt

Energiforbrug
kWh

-1
-117
-118

Økonomi

 

Årlig omk. kr.

1.332
1.532
2.864

Nutidsværdi
kr. i alt

18.125
17.585
35.710

Recirkulerings.potentiale kg N

0,36
2,85
3,21

kg P

0,07
0,46
0,53

kg K

0,04
0,80
0,84

Fordele:

  • Meget næringsstof recirkuleres
  • Meget stort energioverskud
  • Mindre vandforbrug til toiletskyl mv.

Ulemper:

  • Mulighed for lugtgener fra biogasanlæg og lokal samletank.
  • Øgede sundhedsrisici for borgerne
  • Krav til brugeren, primært om korrekt håndtering af køkkenaffald
  • Ingen erfaring med lokal opsamling som foreslået

Arealkrav og borgerindsats:

Ved den enkelte husstand skal der etableres en samletank til opsamling af urin, fæces og køkkenaffald. Tanken skal have et volumen på ca. 1,5-2,5 m³ pr. person (tømning 1 gang pr. år).

Der skal pr. person være et landbrugsareal til udspredning på hhv. 190 m² til slam fra biogas og 24 m² til slam fra renseanlæg. I alt 214 m2 landbrugsareal.

Muligheder/Barrierer:

En mulighed i forbindelse med dette system er at opsamle urinen separat. Derved opnås et mere tørt produkt.

En barriere i forbindelse med systemet kan være den fælles samletank for urin, fæces og køkkenaffald. Køkkenaffaldet kan eventuelt opsamles separat i fald den fælles opsamling viser sig at være problematisk.

Energiregnskabet er sandsynligvis overvurderet fordi der vil være en omsætning i samletanken.

Afsætnings- og deponeringsmulighederne for slam fra biogas- og renseanlæg afhænger bl.a. af hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen.

Samlet vurdering:

Systemet sikrer recirkulering af en stor mængde næringsstoffer, og samtidig er der i systemet en energiudvinding. Det vurderes dog at den fælles opsamling af køkkenaffald, urin og fæces kan give problemer, både lugtmæssigt, driftsmæssigt og sundhedsmæssigt.

Håndtering af gråvand kan formodentlig ske uproblematisk i eksisterende anlæg efter en mindre ombygning og med tilsætning af kvælstof.

I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.



E8 - Lokalkompostering af køkkenaffald og fæces, urinopsamling og nedsivning af gråvand.

Systembeskrivelse:

Systembeskrivelse

Det sorterede køkkenaffald opsamles indendørs i en beholder. Fæces og urin opsamles i et urinseparerende toilet uden vandskyl. Køkkenaffald og fæces samkomposteres i en beholder. Der er flere beholdere i kompostenheden så komposten kan opbevares efter tilledning er ophørt. Komposten udspredes på grunden.

Urinen opsamles i en tank ved den enkelte husstand hvorfra det transporteres i tankbil til et langtidslager ved det enkelte landbrug. Efter lagringen nedfældes urinen på landbrugsjord.

Det grå spildevand ledes via en bundfældningstank til den lokale renseforanstaltning i form af enten et nedsivningsanlæg, et rodzoneanlæg eller et pileanlæg. Slam fra bundfældningstanken køres til renseanlæg eller eventuelt slammineraliseringsanlæg.

Anvendelsespotentiale:

Egnet for: Kolonihaver

Erfaringer: Teknik, etablering og drift

Ved lokal håndtering af fæces er der tale om opbevaring snarere end kompostering; omsætningen er ringe. Det kræver viden og omhu af brugeren for at sikre at materialet er let at håndtere. Der er ingen erfaring med samkompostering af fæces og køkkenaffald, men tilsætning af køkkenaffald forventes at forbedre omsætningen i forhold til ren fæces. Det har vist sig nødvendigt at etablere ventilation bl.a. for at undgå træk og lugtgener. Energiforbruget på op til 400 kWh pr. toilet er ikke medtaget i energiregnskabet.

Der findes på markedet flere typer urinseparerende toiletter uden vandskyl uden at disse kan betegnes som færdigudviklede. Der er kun få problemer med udfældning/bakterievækst i toilettets rør og ventiler samt rørsystemet til tør opsamling af urin, sammenlignet med toiletter, hvor der anvendes vandskyl. På markedet findes tanke der er velegnede til opbevaring af urin og instruktioner i at undgå lugt og ammoniakfordampning. Urin afhentes med traditionelt slamsugerudstyr.

Nedsivningsanlæg er en velprøvet teknologi. Der er også etableret retningslinier for etablering og drift af pileanlæg og rodzoneanlæg.

Hygiejne og sundhed:

Der er sundhedsmæssige problemer med kompostering af køkkenaffald og fæces. Eksponering for allergener kan mindskes ved at etablere et mellemkammer til indkastning af køkkenaffald og mulighed for mekanisk omrøring uden kontakt med materialet. Der vil dog forekomme eksponering via toilettet og der er også en risiko for infektion med smitstoffer f.eks. ved ophold i haven hvor komposten er udspredt. Ved rengøring af kompostbeholderen er der mulighed for aerosoldannelse, hvilket medfører sundhedsmæssige risici.

Der er risiko for, at urinen er forurenet med fækalier og derved indeholder smitstoffer. Er urinen fortyndet med vand overlever patogener længere end i ufortyndet urin med mindre pH justeres i væsken. Tilsætning af kaustisk soda kan sikre et højt pH og mindske tilstopninger af rør m.v.

Det er muligt at udforme rensningen af det grå spildevand så der ikke er væsentlige sundhedsmæssige risici.

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år:

Enhed

Nedsivningsanlæg
Lokal kompostering af køkkenaffald og fækalier
Urin opsamling
I alt

Energiforbrug kWh

1
-6,41
-22,6
-28,01

Økonomi

 

Årlig omk. kr.

780
81
1.266
2.127

Nutidsværdi kr. i alt

8.930
1.401
14.992
25.323

Recirkuleringspotentiale kg N

0,05
0,33
1,81
2,19

kg P

0,02
0,25
0,27
0,54

kg K

0,03
0,33
0,45
0,81

Fordele:

  • Meget næringsstof recirkuleres
  • Energioverskud (hvis ikke ventilation medregnes)
  • Meget begrænset transport af affald
  • Vandbesparelse ved brug af vandskylsfrie toiletter.

Ulemper:

  • Væsentlige sundhedsmæssige risici for brugere og andre private borgere
  • Processen er vanskelig at styre og kræver særligt motiverede brugere
  • Hyppig tilstopning af urindelen af toilettet
  • Risiko for lugtgener fra kompostbeholder og urintank
  • Meget pladskrævende lokalt

Arealkrav og borgerindsats:

Komposteringen beslaglægger ca. 1 m2 på grunden og 4-10 m2 i bygningens kælderetage. Hertil kommer adgangsforhold til kælderen udefra.

Samletanken til urin kan placeres i bygningen eller nedgraves på grunden. Tanken skal have et volumen på 1-2 m³/person excl. skyllevand til toilettet. Der skal kunne køres tæt til tanken i forbindelse med tømningen.

Bundfældningstanken til det grå spildevand bør have et volumen på 2 m3.

Det nødvendige areal til rensning af gråt spildevand varierer fra 25-500 m2 afhængigt af lokale forhold og rensemetode.

Der skal være et areal på ca. 22 m² pr. person tilgængeligt på grunden til udspredning af komposten.

Udbringningen af urin kræver et landbrugsareal på ca. 121 m² pr. person, hvis urin er eneste gødning.

Muligheder/Barrierer:

Der vil være barrierer omkring den lokale håndtering af fæces, der skal overvindes.

Det er af hygiejniske årsager ikke tilladt at udsprede human fæces uden forudgående kontrolleret hygiejnisering.

Afsætnings- og deponeringsmulighederne for det behandlede slam fra septiktanken afhænger bl.a. af hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen

Et alternativ til dette system er at deponere urinen lokalt på grunden. Dette kræver at der lokalt etableres en ekstra samletank, så der er mulighed for lagring i en seks måneders periode uden tilførsel af frisk urin.

Samlet vurdering:

Det vurderes at systemet kan etableres i områder med lav befolkningstæthed, både fordi systemet er pladskrævende lokalt og fordi de sundhedsmæssige risici derved måske bliver acceptable. I egentlige bymæssige områder kan løsningen ikke anbefales på grund af bl.a. sundhedsrisiko og det nuværende teknologiske stade.

I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.



N1 - Lokalkompostering af køkkenaffald og rensning af gråvand, urin og fæces på MBNDK-renseanlæg

Systembeskrivelse:

Systembeskrivelse

Det sorterede køkkenaffald opsamles og komposters ved den enkelte husstand. Komposten udspredes på grunden.

Spildevandet bliver ledt til et renseanlæg, hvor der sker en traditionel rensning og udledning til overfladevand. Spildevandsslammet behandles på renseanlægget og udbringes herefter på landbrugsjord, evt. efter en lagring.

Anvendelsespotentiale:

Egnet for: Lejligheder, rækkehuse og villaer

Erfaringer: Teknik, etablering og drift

Lokal kompostering af køkkenaffald (uden animalsk affald) er en velafprøvet teknologi, som giver gode resultater, specielt hvis der komposteres med andre egnede typer affald. På markedet findes både opsamlingssystemer til affaldet og kompostbeholdere samt mange gode instruktioner i brugen heraf. Inden introduktion af tvungen lokal kompostering, bør det sikres at borgerne kan acceptere det lokale genbrug og er indstillet på selv at tage vare om køkkenaffaldet, idet mange sorteringsordninger er umuliggjort på grund af manglende opbakning fra brugerne.

Rensning af urin, fæces og gråvand i et MBNDK-renseanlæg samt behandling af slam er meget udbredt, og en velafprøvet og veldokumenteret teknologi.

Hygiejne og sundhed:

Det er ikke tilladt at kompostere animalske restprodukter lokalt på grund af risiko for spredning af smitstof via rotter og andre dyr der tiltrækkes af de animalske materialer.

Ved rengøring af kompostbeholderen er der mulighed for aerosoldannelse, hvilket medfører sundhedsmæssige risici.

Drift af renseanlæg, afløbssystem og slambehandling medfører kun en begrænset hygiejnisk og sundhedsmæssige risiko for personalet såfremt alle forskrifter om arbejdsmiljø følges, idet der ellers vil være en betydelig sundhedsrisiko ved langvarig kontakt med spildevand.

Der er ingen specielle hygiejnemæssige problemer i forhold til borgere, der anvender kloaksystemer til håndtering af fæces, urin og gråvand.

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år:

Enhed

Konventionelt renseanlæg
Lokal kompostering af køkkenaffald
I alt

Energiforbrug kWh

2,37
-3,8
-1,43

Økonomi

 

Årlig omk. kr.

2.044
41
2.085

Nutidsværdi kr. i alt

27.493
461
27.954

Recirkulerings.potentiale kg N

0,58
0,22
0,80

kg P

0,48
0,09
0,57

kg K

0,06
0,14
0,20

Fordele:

  • Robust system til håndtering af spildevandet
  • Velafprøvet og velfungerende teknologi til håndtering af spildevandet
  • Nyttiggørelse af køkkenaffald til jordforbedring

Ulemper:

  • Krav til brugeren om sortering og håndtering af køkkenaffald.
  • Dobbelt indsamlingssystem for affald.
  • Ringe udnyttelse af næringsstoffer
  • Ingen udnyttelse af organisk stof
  • Mulighed for lugtgener fra komposteringsanlægget

Arealkrav og borgerindsats:

Kompostbeholderens volumen skal være ca. 200 liter pr. person. Denne beslaglægger ca. 1 m² på grunden. Derudover skal der være ca. 1 m² til rådighed til eftermodning af komposten.

Der skal være et areal på ca. 15 m² pr. person tilgængeligt på grunden til udspredning af komposten.

Udspredningen af slam fra renseanlæg kræver et landbrugsareal på ca. 39 m² pr. person.

Der kræves en vis borgerindsats, idet borgerne selv skal sortere, behandle og udbringe køkkenaffaldet lokalt.

Muligheder/Barrierer:

Der skal sikres afsætningsmuligheder for restprodukterne. For køkkenaffaldet vil dette i høj grad afhænge af kvaliteten af sorteringen af affaldet. Anvendelsen af animalske restprodukter til kompostering lokalt medfører at komposteringen er sværere at få til at forløbe på grund af et højt saltindhold og øger risikoen for lugtgener

Ved etablering af lokalkompostering i områder med lejligheder kan det være nødvendigt, at der er én person (vicevært eller lignende), der er ansvarlig for behandlingen og udbringningen, idet det formodentlig ellers er vanskeligt at fordele arbejdet.

Afsætnings- og deponeringsmulighederne for spildevandsslammet afhænger bl.a. af hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen.

Samlet vurdering:

Dette system svarer stort set til det system der almindeligvis anvendes i dag. Eneste afvigelse er at der introduceres lokal kompostering af fast organisk køkkenaffald.

Der sker ingen energiudnyttelse af det organiske stof og ved den lokale kompostering reduceres næringsstofindholdet med 50-80 %. Håndteringen af køkkenaffald overlades fuldstændigt til den enkelte borger, hvilket kan give sundhedsmæssige problemer. Det er derfor i dag kun tilladt at anvende vegetabilsk affald til lokal håndtering af kompost.

Systemet giver en meget lille grad af recirkulering af næringsstoffer. Recirkuleringen skyldes primært anvendelsen af slam i landbruget.

I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.



N2 - Lokalkompostering af køkkenaffald, urinopsamling og nedsivning af gråvand og fæces.

Systembeskrivelse:

Systembeskrivelse

Det sorterede køkkenaffald opsamles og komposteres ved den enkelte husstand. Komposten udspredes på grunden.

Urinen opsamles i en tank ved den enkelte husstand hvorfra det transporteres i tankbil til et langtidslager ved det enkelte landbrug. Efter lagringen nedfældes urinen på landbrugsjord.

Det grå spildevand ledes via en septiktank til den lokale renseforanstaltning i form af enten et nedsivningsanlæg, et rodzoneanlæg eller et pileanlæg. Slam fra septiktanken køres til renseanlæg eller eventuelt slammineraliseringsanlæg.

Anvendelsespotentiale:

Egnet for: Lejligheder, rækkehuse, villaer og kolonihaver.

Erfaringer: Teknik, etablering og drift

Lokal kompostering af køkkenaffald (uden animalsk affald) er en velafprøvet teknologi, som giver gode resultater, specielt hvis der komposteres med andre egnede typer affald. På markedet findes både opsamlingssystemer til affaldet og kompostbeholdere samt mange gode instruktioner i brugen heraf. Inden introduktion af tvungen lokal kompostering, bør det sikres at borgerne kan acceptere det lokale genbrug og er indstillet på selv at tage vare om køkkenaffaldet, idet mange sorteringsordninger er umuliggjort på grund af manglende opbakning fra brugerne.

Der findes på markedet flere typer urinseparerende toiletter uden at disse kan betegnes som færdigudviklede. Der er flere steder problemer med udfældning/bakterievækst i toilettets rør og ventiler samt rørsystemet til opsamling af urin. Skylning for urin bør ske med et meget lavt vandforbrug. Tilsvarende findes på markedet tanke der er velegnede til opbevaring af urin og instruktioner i at undgå lugt og ammoniakfordampning. Urin afhentes med traditionelt slamsugerudstyr.

Nedsivningsanlæg er en velprøvet teknologi. Der er også etableret retningslinier for etablering og drift af pileanlæg og rodzoneanlæg. Der arbejdes stadig med at optimere pileanlæg.

Hygiejne og sundhed:

Det er ikke tilladt at kompostere animalske restprodukter lokalt på grund af risiko for spredning af smitstof via rotter og andre dyr der tiltrækkes af de animalske materialer. Ved rengøring af kompostbeholderen er der mulighed for aerosoldannelse, hvilket medfører sundhedsmæssige risici.

Der er risiko for, at urinen er forurenet med fækalier og derved indeholder smitstoffer. Er urinen fortyndet med vand overlever patogener længere end i ufortyndet urin med mindre pH justeres i væsken. Tilsætning af kaustisk soda hver 2.-4. uge kan sikre et højt pH og mindske tilstopninger af rør m.v.

De sundhedsmæssige risici i forbindelse med håndteringen af fæces og gråvand afhænger af den lokale udformning, herunder om der er adgang til spildevandet i overfladen af gråvandsanlægget. Det er muligt at udforme rensningen af det grå spildevand så der ikke er væsentlige sundhedsmæssige risici.

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år:

Enhed

Nedsivningsanlæg
Lokal kompostering af køkkenaffald
Urin opsamling
I alt

Energiforbrug kWh

1,5
-3,8
-22,6
-24,9

Økonomi

 

Årlig omk. kr.

910
41
1.266
2.217

Nutidsværdi kr. i alt

10.466
461
14.992
25.919

Recirkuleringspotentiale kg N

0,08
0,22
1,81
2,11

kg P

0,03
0,09
0,27
0,39

kg K

0,06
0,14
0,45
0,65

Fordele:

  • Meget næringsstof recirkuleres
  • Mindre transport af affald
  • Stort energioverskud (på grund af sparet naturgødning)

Ulemper:

  • Store krav til brugeren (egen håndtering af køkkenaffald, urinseparering)
  • Hyppig tilstopning af urindelen af toilettet
  • Animalsk køkkenaffald giver sundhedsmæssige risici.
  • Risiko for lugtgener fra både urintank og animalsk køkkenaffald
  • Meget pladskrævende lokalt

Arealkrav og borgerindsats:

Kompostbeholderens volumen skal være ca. 200 liter pr. person. Denne beslaglægger ca. 1 m² på grunden. Derudover skal der være ca. 1 m² til rådighed til eftermodning af komposten.

Samletanken til urin kan placeres i bygningen eller nedgraves på grunden. Tanken skal have et volumen på 1-2 m³/person excl. skyllevand til toilettet. Der skal kunne køres tæt til tanken i forbindelse med tømningen.

Bundfældningstanken til det grå spildevand bør have et volumen på 2 m3.

Det nødvendige areal til rensning af gråt spildevand varierer fra 25-500 m2 afhængigt af lokale forhold og rensemetode.

Der skal være et areal på ca. 15 m² pr. person tilgængeligt på grunden til udspredning af komposten.

Udbringningen af urin kræver et landbrugsareal på ca. 121 m² pr. person, hvis urin er eneste gødning.

Løsningen forudsætter en høj grad af borgerindsats, idet borgerne selv skal sortere, behandle og udbringe køkkenaffaldet lokalt, skal ændre vaner m.h.t. brug af toilet og renholdelse af dette og skal etablere og vedligeholde renseanlæg til gråt spildevand..

Muligheder/Barrierer:

Der skal sikres afsætningsmuligheder for restprodukterne. For køkkenaffaldet vil dette i høj grad afhænge af kvaliteten af sorteringen af affaldet. Afsætnings- og deponeringsmulighederne for det behandlede slam fra septiktanken afhænger bl.a. af hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen.

Anvendelsen af animalske restprodukter til kompostering lokalt medfører at komposteringen er sværere at få til at forløbe på grund af et højt saltindhold og øger risikoen for lugtgener.

Samlet vurdering:

Dette system giver på grund af urinopsamlingen en høj grad af recirkulering af næringsstoffer. Der sker dog ingen energiudnyttelse af det organiske stof og ved den lokale kompostering reduceres næringsstofindholdet med 50-80 %.

Håndteringen af køkkenaffald og gråt spildevand overlades fuldstændigt til den enkelte borger, hvilket kan give problemer.

Opsamling af urin er mulig, men kræver store omstillinger af såvel de tekniske installationer som holdningen til opsamling og anvendelse af urin.

I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset, herunder urinsystemet, eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.



N3 - Lokalkompostering af køkkenaffald og fæces, urinopsamling og nedsivning af gråvand.

Systembeskrivelse:

Systembeskrivelse

Det sorterede køkkenaffald opsamles indendørs i en beholder. Fæces og urin opsamles i et urinseparerende toilet uden vandskyl. Køkkenaffald og fæces samkomposteres i en beholder. Der er flere beholdere i kompostenheden så komposten kan opbevares efter tilledning er ophørt. Komposten udspredes på grunden.

Urinen opsamles i en tank ved den enkelte husstand hvorfra det transporteres i tankbil til et langtidslager ved det enkelte landbrug. Efter lagringen nedfældes urinen på landbrugsjord.

Det grå spildevand ledes via en bundfældningstank til den lokale renseforanstaltning i form af enten et nedsivningsanlæg, et rodzoneanlæg eller et pileanlæg. Slam fra bundfældningstanken køres til renseanlæg eller eventuelt slammineraliseringsanlæg.

Anvendelsespotentiale:

Egnet for: Kolonihaver

Erfaringer: Teknik, etablering og drift

Ved lokal håndtering af fæces er der tale om opbevaring snarere end kompostering; omsætningen er ringe. Det kræver viden og omhu af brugeren at sikre at materialet er let at håndtere. Der er ingen erfaring med samkompostering af fæces og køkkenaffald, men tilsætning af køkkenaffald forventes at forbedre omsætningen i forhold til ren fæces. Det har vist sig nødvendigt at etablere ventilation bl.a. for at undgå træk og lugtgener. Energiforbruget på op til 400 kWh pr. toilet er ikke medtaget i energiregnskabet.

Der findes på markedet flere typer urinseparerende toiletter uden vandskyl uden at disse kan betegnes som færdigudviklede. Der er kun få problemer med udfældning/bakterievækst i toilettets rør og ventiler samt rørsystemet til opsamling af urin, sammenlignet med toiletter, hvor der anvendes vandskyl. På markedet findes tanke der er velegnede til opbevaring af urin og instruktioner i at undgå lugt og ammoniakfordampning. Urin afhentes med traditionelt slamsugerudstyr.

Nedsivningsanlæg er en velprøvet teknologi. Der er også etableret retningslinier for etablering og drift af pileanlæg og rodzoneanlæg.

Hygiejne og sundhed:

Der er sundhedsmæssige problemer med kompostering af køkkenaffald og fæces. Eksponering for allergener kan mindskes ved at etablere et mellemkammer til indkastning af køkkenaffald og mulighed for mekanisk omrøring uden kontakt med materialet. Der vil dog forekomme eksponering via toilettet og der er også en risiko for infektion med smitstoffer f.eks. ved ophold i haven hvor komposten er udspredt. Ved rengøring af kompostbeholderen er der mulighed for aerosoldannelse, hvilket medfører sundhedsmæssige risici.

Der er risiko for, at urinen er forurenet med fækalier og derved indeholder smitstoffer. Er urinen fortyndet med vand overlever patogener længere end i ufortyndet urin med mindre pH justeres i væsken. Tilsætning af kaustisk soda kan sikre et højt pH og mindske tilstopninger af rør m.v.

Det er muligt at udforme rensningen af det grå spildevand så der ikke er væsentlige sundhedsmæssige risici.

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år:

Enhed

Nedsivningsanlæg
Lokal kompostering af køkkenaffald og fækalier
Urin opsamling
I alt

Energiforbrug kWh

1
-6,41
-22,6
-28,01

Økonomi

 

Årlig omk. kr.

780
81
1.266
2.127

Nutidsværdi kr. i alt

8.930
1.401
14.992
25.323

Recirkuleringspotentiale kg N

0,05
0,33
1,81
2,19

kg P

0,02
0,25
0,27
0,54

kg K

0,03
0,33
0,45
0,81

Fordele:

  • Meget næringsstof recirkuleres
  • Energioverskud (hvis ikke ventilation medregnes)
  • Meget begrænset transport af affald
  • Vandbesparelse ved brug af vandskylsfrie toiletter.

Ulemper:

  • Væsentlige sundhedsmæssige risici for brugere og andre private borgere
  • Processen er vanskelig at styre og kræver særligt motiverede brugere
  • Hyppig tilstopning af urindelen af toilettet
  • Risiko for lugtgener fra kompostbeholder og urintank
  • Meget pladskrævende lokalt

Arealkrav og borgerindsats:

Komposteringen beslaglægger ca. 1 m2 på grunden og 4-10 m2 i bygningens kælderetage. Hertil kommer adgangsforhold til kælderen udefra.

Samletanken til urin kan placeres i bygningen eller nedgraves på grunden. Tanken skal have et volumen på 1-2 m³/person excl. skyllevand til toilettet. Der skal kunne køres tæt til tanken i forbindelse med tømningen.

Bundfældningstanken til det grå spildevand bør have et volumen på 2 m3.

Det nødvendige areal til rensning af gråt spildevand varierer fra 25-500 m2 afhængigt af lokale forhold og rensemetode.

Der skal være et areal på ca. 22 m² pr. person tilgængeligt på grunden til udspredning af komposten.

Udbringningen af urin kræver et landbrugsareal på ca. 121 m² pr. person, hvis urin er eneste gødning.

Muligheder/Barrierer:

Der vil være barrierer omkring den lokale håndtering af fæces, der skal overvindes.

Det er af hygiejniske årsager ikke tilladt at udsprede human fæces uden forudgående kontrolleret hygiejnisering.

Afsætnings- og deponeringsmulighederne for det behandlede slam fra septiktanken afhænger bl.a. af hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen.

Et alternativ til dette system er at deponere urinen lokalt på grunden. Dette kræver at der lokalt etableres en ekstra samletank, så der er mulighed for lagring i en seks måneders periode uden tilførsel af frisk urin.

Samlet vurdering:

Det vurderes at systemet kan etableres i områder med lav befolkningstæthed, både fordi systemet er pladskrævende lokalt og fordi de sundhedsmæssige risici derved måske bliver acceptable. I egentlige bymæssige områder kan løsningen ikke anbefales på grund af bl.a. sundhedsrisiko og det nuværende teknologiske stade.

I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.



N4 - Vådkompostering af køkkenaffald, urin og fæces. Nedsivning af gråvand.

Systembeskrivelse:

Systembeskrivelse

Køkkenaffaldet samles indendørs og overføres efterfølgende til en samletank, eventuelt via et mellemkammer. Til samletanken ledes også urin og fæces fra et vandbesparende toilet. Samletanken tømmes, hvorefter blandingen køres til et vådkomposteringsanlæg. Efter behandling på anlægget bringes materialet til et lager, hvor det opbevares indtil det kan udspredes på landbrugsjord.

Det grå spildevand ledes via en bundfældningstank til den lokale renseforanstaltning i form af enten et nedsivningsanlæg, et rodzoneanlæg eller et pileanlæg. Slam fra bundfældningstanken køres til vådkomposteringsanlæg.

Anvendelsespotentiale:

Egnet for: Åben bykerne, lejligheder og villaer.

Erfaringer: Teknik, etablering og drift

Der er ingen erfaring med samlet opsamling af køkkenaffald, urin og fæces lokalt. Opsamling af køkkenaffald, fæces og urin i én samlebeholder er ikke afprøvet. Det kan vise sig at være nødvendigt at opsamle enten urinen eller køkkenaffaldet separat. Forkert sorteret køkkenaffald kan give driftsproblemer og stor andel af reject. Systemet vil formodentlig kræve vacuum-toiletter eller lignende for at få indholdet i samletanken tilstrækkeligt tykt.

Der er kun etableret få vådkomposteringsanlæg til behandling af køkkenaffald, urin og fæces. For de anlæg, der er etableret er der blandede erfaringer med hvordan driften forløber.

Nedsivningsanlæg er en velprøvet teknologi. Der er også etableret retningslinier for etablering og drift af pileanlæg og rodzoneanlæg.

Hygiejne og sundhed:

Der kan være sundhedsmæssige problemer i forbindelse med borgernes indkastning af køkkenaffald i samletanken. Dette kan mindskes ved etablering af et mellemkammer så eksponering i forbindelse med overførsel til samletanken mindskes. Ved samlet opsamling lokalt vil reject ved vådkomposteringsanlægget have høj risiko for at indeholde smitstoffer.

De sundhedsmæssige risici i forbindelse med håndteringen af gråvand afhænger af den lokale udformning, herunder om der er adgang til spildevandet i overfladen af gråvandsanlægget. Det er muligt at udforme rensningen af det grå spildevand så der ikke er væsentlige sundhedsmæssige risici.

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år:

Enhed

Nedsivningsanlæg
Vådkompostering
I alt

Energiforbrug kWh

1
13,6
14,6

Økonomi

 

Årlig omk. kr.

780
1.442
2.222

Nutidsværdi kr. i alt

8.930
18.539
27.469

Recirkuleringspotentiale kg N

0,05
2,85
2,90

kg P

0,02
0,48
0,50

kg K

0,03
0,83
0,86

Fordele:

  • Meget næringsstof recirkuleres
  • Mindre vandforbrug til toiletskyl mv.

Ulemper:

  • Mulighed for lugtgener fra anlæg og lokal samletank
  • Energikrævende proces.
  • Øgede sundhedsrisici.
  • Krav til brugeren, primært om korrekt håndtering af køkkenaffald.
  • Ingen erfaring med lokal opsamling som foreslået.

Arealkrav og borgerindsats:

Ved den enkelte husstand skal der etableres en samletank til opsamling af urin, fæces og køkkenaffald. Tanken skal have et volumen på ca. 1,5-2,5 m³ pr. person (tømning en gang pr. år).

Bundfældningstanken til det grå spildevand bør have et volumen på 2 m3.

Det nødvendige areal til rensning af gråt spildevand varierer fra 25-500 m2 afhængigt af lokale forhold og rensemetode.

Der skal pr. person være et landbrugsareal til udspredning på ca. 190 m² til slam fra biogas og ca. 3 m² til slam fra bundfældningstanken.

Der kræves nogen borgerindsats til pasning af anlægget til rensning af gråt spildevand samt til korrekt sortering af køkkenaffald.

Muligheder/Barrierer:

En mulighed i forbindelse med dette system er at opsamle urinen separat. Derved opnås et mere tørt produkt.

En barriere i forbindelse med systemet kan være den fælles samletank for urin, fæces og køkkenaffald. Køkkenaffaldet kan eventuelt opsamles separat i fald den fælles opsamling viser sig at være problematisk.

Energiforbruget er sandsynligvis undervurderet fordi der vil være en omsætning i samletanken.

Afsætnings- og deponeringsmulighederne for slam fra vådkomposteringsanlæg afhænger bl.a. af hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen.

Samlet vurdering:

Behandlingen af fæces, urin og køkkenaffald i et vådkomposteringsanlæg er forbundet med et temmelig stort energiforbrug. Den foreslåede fælles opsamling af køkkenaffald, urin og fæces kan give problemer, både lugtmæssigt, driftsmæssigt og sundhedsmæssigt. Der er blandede erfaringer med driften af vådkomposteringsanlæg. På baggrund af dette vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at etablere systemet.

I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset, herunder urinsystemet, eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.



N6 - Bioforgasning af køkkenaffald, urin og fæces. Nedsivning af gråvand.

Systembeskrivelse:

Systembeskrivelse

Køkkenaffaldet samles indendørs og overføres efterfølgende til en samletank, eventuelt via et mellemkammer. Til samletanken ledes også urin og fæces fra et vandbesparende toilet. Samletanken tømmes, hvorefter blandingen køres til et biogasanlæg. Efter behandling på biogasanlægget bringes materialet til et lager, hvor det opbevares indtil det kan udspredes på landbrugsjord.

Det grå spildevand ledes via en bundfældningstank til den lokale renseforanstaltning i form af enten et nedsivningsanlæg, et rodzoneanlæg eller et pileanlæg. Slam fra bundfældningstanken køres til biogasanlæg.

Anvendelsespotentiale:

Egnet for: Åben bykerne, lejligheder, rækkehuse og villaer.

Erfaringer: Teknik, etablering og drift

Teknikken til bioforgasning er velafprøvet. Der er dog ingen erfaring med behandling af humant fæces og urin sammen med organisk køkkenaffald og slet ikke erfaringer med samlet opsamling lokalt. Det kan vise sig at være nødvendigt at opsamle enten urinen eller køkkenaffaldet separat.

De fleste eksisterende biogasanlæg behandler hovedsageligt kvæg- og svinegylle opblandet med andet organisk affald. Problemerne med tilførslen af køkkenaffald til anlæg er ofte relateret til forkert sortering af affaldet i husstanden og giver driftsproblemer og stor andel af reject. Systemet vil formodentlig kræve vacuum-toiletter eller lignende for at få indholdet i samletanken tilstrækkeligt tykt.

Nedsivningsanlæg er en velprøvet teknologi. Der er også etableret retningslinier for etablering og drift af pileanlæg og rodzoneanlæg..

Hygiejne og sundhed:

Der kan være sundhedsmæssige problemer i forbindelse med borgernes indkastning af køkkenaffald i samletanken. Dette kan mindskes ved etablering af et mellemkammer så eksponering i forbindelse med overførsel til samletanken mindskes. Ved samlet opsamling lokalt vil reject ved biogasanlægget have høj risiko for at indeholde smitstoffer.

De sundhedsmæssige risici i forbindelse med håndteringen af gråvand afhænger af den lokale udformning, herunder om der er adgang til spildevandet i overfladen af gråvandsanlægget. Det er muligt at udforme rensningen af det grå spildevand så der ikke er væsentlige sundhedsmæssige risici.

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år:

Enhed

Nedsivningsanlæg
Bioforgasning
I alt

Energiforbrug kWh

1
-117
-116

Økonomi

 

Årlig omk. kr.

780
1.532
2.312

Nutidsværdi

kr. i alt

8.930
17.585
26.515

Recirkulerings.potentiale kg N

0,05
2,85
2,90

kg P

0,02
0,46
0,48

kg K

0,03
0,80
0,83

Fordele:

  • Meget næringsstof recirkuleres
  • Meget stort energioverskud
  • Mindre vand til toiletskyl mv.

Ulemper:

  • Mulighed for lugtgener fra anlæg og lokal samletank.
  • Øgede sundhedsricisi for borgerne
  • Krav til brugeren, primært om korrekt håndtering af køkkenaffald.
  • Ingen erfaring med opsamling som foreslået.

Arealkrav og borgerindsats:

Ved den enkelte husstand skal der etableres en samletank til opsamling af urin, fæces og køkkenaffald. Tanken skal have et volumen på ca. 1,5-2,5 m³ pr. person(tømning en gang pr. år).

Bundfældningstanken til det grå spildevand bør have et volumen på 2 m3.

Det nødvendige areal til rensning af gråt spildevand varierer fra 25-500 m2 afhængigt af lokale forhold og rensemetode.

Der skal være et landbrugsareal til udspredning på ca. 190 m² til slam fra biogas og ca. 3 m² til slam fra bundfældningstanken.

Der kræves nogen borgerindsats til pasning af anlægget til rensning af gråt spildevand samt til korrekt sortering af køkkenaffald.

Muligheder/Barrierer:

En mulighed i forbindelse med dette system er at opsamle urinen separat. Derved opnås et mere tørt produkt.

En barriere i forbindelse med systemet kan være den fælles samletank for urin, fæces og køkkenaffald. Køkkenaffaldet kan eventuelt opsamles separat i fald den fælles opsamling viser sig at være problematisk.

Energiregnskabet er sandsynligvis overvurderet fordi der vil være en omsætning i samletanken.

Afsætnings- og deponeringsmulighederne for slam fra biogasanlægget afhænger bl.a. af hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen.

Samlet vurdering:

Systemet sikrer recirkulering af en stor mængde næringsstoffer, og samtidig er der i systemet en energiudvinding. Det vurderes dog at den fælles opsamling af køkkenaffald, urin og fæces kan give problemer, både lugtmæssigt, driftsmæssigt og sundhedsmæssigt.

I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.



N8 - Centralkompostering af køkkenaffald og rensning af gråvand, urin og fæces på MBNDK-renseanlæg

Systembeskrivelse:

Systembeskrivelse

Køkkenaffaldet samles indendørs og opbevares efterfølgende i en udendørs beholder, hvorfra affaldet afhentes til central kompostering. Det komposterede køkkenaffald lægges på lager, hvor det opbevares, indtil det kan udbringes på landbrugsjord.

Spildevandet bliver ledt til et renseanlæg, hvor der sker en traditionel rensning og udledning til overfladevand. Spildevandsslammet behandles på renseanlægget og udbringes herefter på landbrugsjord, evt. efter en lagring.

Anvendelsespotentiale:

Egnet for alle boligtyper.

Erfaringer: Teknik, etablering og drift

Der findes velafprøvede metoder til central kompostering af køkkenaffald. Erfaringer med driften af anlæg, der behandler organisk køkkenaffald viser, at der kan være problemer med at få borgerne til at sortere korrekt. Det er vanskeligt at fjerne uønskede materialer fra det sammenblandede affald. Det er vanskeligt at afsætte kompost med uønskede materialer. Køkkenaffaldets høje saltindhold kan give problemer med at få komposteringsprocessen til at forløbe tilfredsstillende hvorfor der bør ske samkompostering med andre materialer. Inden der iværksættes ordninger med indsamling af sorteret fast organisk køkkenaffald bør der gennemføres en grundig og motiverende orientering af borgerne vedrørende sorteringen af affaldet.

Rensningen af urin, fæces og gråvand i et MBNDK-renseanlæg samt behandling af slam er meget udbredt, og en velafprøvet og veldokumenteret teknologi.

Hygiejne og sundhed:

Hygiejne- og sundhedsmæssige påvirkninger er hovedsageligt knyttet til arbejdsmiljøet på rensningsanlægget og kompostanlægget. Svampesporer m.v. udgør en sundhedsmæssig risiko for personalet ved central kompostering. Problemerne kan begrænses ved at minimere den mekaniske håndtering af affaldet, samt minimering af personalets opholdstid i kritiske områder. Den sundhedsmæssige risiko mindskes såfremt der ikke opsamles animalske restprodukter.

Drift af renseanlæg, afløbssystem og slambehandling medfører kun en begrænsede hygiejnisk og sundhedsmæssige risiko for personalet, såfremt alle forskrifter om arbejdsmiljø følges, idet der ellers vil være en betydelig sundhedsrisiko led langvarig kontakt med spildevand.

Der er ingen specielle hygiejnemæssige problemer i forhold til borgere, der anvender kloaksystemer til håndtering af fæces, urin og gråvand.

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år:

Enhed

Konventionelt renseanlæg
Milekompostering af køkkenaffald
I alt

Energiforbrug kWh

2,37
4,9
7,27

Økonomi

 

Årlig omk. kr.

2.044
219
2.263

Nutidsværdi kr. i alt

27.493
2.506
29.999

Recirkuleringspotentiale kg N

0,58
0,27
0,85

kg P

0,48
0,09
0,57

kg K

0,06
0,14
0,20

Fordele:

  • Robust system til håndtering af spildevandet
  • Velafprøvet og velfungerende teknologi til håndtering af spildevandet.>
  • Nyttiggørelse af køkkenaffald til jordforbedring.

Ulemper:

  • Krav til brugeren om sortering og håndtering af køkkenaffald
  • Dobbelt indsamlingssystem for affald
  • Ringe udnyttelse af næringsstoffer
  • Ingen energiudnyttelse af organisk stof
  • Mulighed for lugtgener fra komposteringsanlægget

Arealkrav og borgerindsats:

Der skal være plads til en udendørs opsamlingsenhed til fast organisk køkkenaffald f.eks. en 120 liters tæt og gnavesikker beholder ved den enkelte husstand.

Udbringning af kompost på landbrugsjorden, kræver ca. 18 m² pr. person. Endvidere kræves ca. 39 m² pr. person til udbringning af slam.

Borgerne skal udføre en omhyggelig sortering af det faste organiske køkkenaffald og bringe det til den særlige opsamlingsbeholder for lagring inden det afhentes.

Muligheder/Barrierer:

Der skal sikres afsætningsmuligheder for restprodukterne. Afsætnings- og deponeringsmulighederne for spildevandsslammet og komposten afhænger bl.a. af, hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen. For komposten er det i høj grad afhængigt af kvaliteten af sorteringen af køkkenaffaldet.

Samlet vurdering:

Dette system svarer stort set til det system der almindeligvis anvendes i dag. Eneste afvigelse er at der introduceres separat indsamling af fast organisk køkkenaffald og efterfølgende central kompostering.

Separat indsamling af organisk køkkenaffald foretages i flere kommuner, ligesom der findes centrale komposteringsanlæg til behandling af affaldet, som regel sammen med andre egnede affaldsfraktioner. Komposteringsprocessen kører fint de fleste steder, men det har vist sig vanskeligt at drive disse anlæg på kommerciel basis, bl.a. på grund af kompostkvaliteten. Der kører nu lovende forsøg med central sortering af affaldet hvorved kvaliteten af komposten vil kunne forbedres.

Systemet giver en meget lille grad af recirkulering af næringsstoffer. Recirkuleringen skyldes primært anvendelsen af slam i landbruget.

I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.



N9 - Centralkompostering af køkkenaffald, urinopsamling og rensning af gråvand og fæces på MBNDK-renseanlæg

Systembeskrivelse:

Systembeskrivelse

Køkkenaffaldet samles indendørs og opbevares efterfølgende i en udendørs beholder, hvorfra affaldet afhentes til central kompostering. Det komposterede køkkenaffald lægges på lager, hvor det opbevares, indtil det kan udbringes på landbrugsjord.

Urinen opsamles i en tank ved den enkelte husstand hvorfra det transporteres i tankbil til et langtidslager ved det enkelte landbrug. Efter lagringen nedfældes urinen på landbrugsjord.

Det grå spildevand samt fæces ledes via et traditionelt kloaksystem til et renseanlæg, hvor der sker en traditionel rensning og udledning til overfladevand. Spildevandsslammet behandles på renseanlægget og udbringes herefter på landbrugsjord, evt. efter en lagring.

Anvendelsespotentiale:

Egnet for: Alle boligtyper.

Erfaringer: Teknik, etablering og drift

Der findes velafprøvede metoder til central kompostering af køkkenaffald. Erfaringer med driften af anlæg, der behandler organisk køkkenaffald viser, at der kan være problemer med at få borgerne til at sortere korrekt. Det er vanskeligt at fjerne uønskede materialer fra det sammenblandede affald. Det er vanskeligt at afsætte kompost med uønskede materialer. Køkkenaffaldets høje saltindhold kan give problemer med at få komposteringsprocessen til at forløbe tilfredsstillende hvorfor der bør ske samkompostering med andre materialer. Inden der iværksættes ordninger med indsamling af sorteret fast organisk køkkenaffald bør der gennemføres en grundig og motiverende orientering af borgerne vedrørende sorteringen af affaldet.

Der findes på markedet flere typer urinseparerende toiletter uden at disse kan betegnes som færdigudviklede. Der er flere steder problemer med udfældning/bakterievækst i toilettets rør og ventiler samt rørsystemet til opsamling af urin. Skylning for urin bør ske med et meget lavt vandforbrug. Tilsvarende findes på markedet tanke der er velegnede til opbevaring af urin og instruktioner i at undgå lugt og ammoniakfordampning. Urin afhentes med traditionelt slamsugerudstyr.

Rørsystem, renseanlæg og slambehandling af fæces og gråvand er velafprøvede teknologier, som ikke forventes påvirket negativt af den separate opsamling af urin.

Hygiejne og sundhed:

Svampesporer m.v. udgør en sundhedsmæssig risiko for personalet ved central kompostering. Problemerne kan begrænses ved at minimere den mekaniske håndtering af affaldet, samt minimering af personalets opholdstid i kritiske områder. Den sundhedsmæssige risiko mindskes såfremt der ikke opsamles animalske restprodukter.

Der er risiko for, at urinen er forurenet med fækalier og derved indeholder smitstoffer. Er urinen fortyndet med vand overlever patogener længere end i ufortyndet urin med mindre pH justeres i væsken. Tilsætning af kausisk soda hver 2.-4. uge kan sikre et højt pH og også mindske tilstopning af rør m.v. Der er ingen specielle hygiejnemæssige problemer i forhold til borgere, der anvender kloaksystemer til håndtering af fæces og gråvand.

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år:

Enhed

Konventionelt renseanlæg
Milekompostering af køkkenaffald
Urin opsamling
I alt

Energiforbrug kWh

-1,52
4,9
-22,6
-19,22

Økonomi

 

Årlig omk. kr.

1.380
219
1.266
2.865

Nutidsværdi kr. i alt

18.666
2.506
14.992
36.164

Recirkuleringspotentiale kg N

0,50
0,27
1,81
2,58

kg P

0,21
0,09
0,27
0,57

kg K

0,07
0,14
0,45
0,66

Fordele:

  • Robust håndtering af fæces og gråvand
  • Meget næringsstof recirkuleres
  • Stort energioverskud (på grund af sparet kunstgødning)
  • Vandbesparelse ved brug af separerende toilet

Ulemper:

  • Store krav til brugeren (egen håndtering af køkkenaffald, urinseparering)
  • Tilstopning af urindelen af toilettet
  • Ingen energiudnyttelse af organisk storf
  • Risiko for lugtgener fra urintank

Arealkrav og borgerindsats:

Der skal være plads til en udendørs opsamlingsenhed i form af f.eks. en 120 liters beholder ved den enkelte husstand til køkkenaffaldet.

Samletanken til urin kan placeres i bygningen eller nedgraves på grunden. Tanken skal have et volumen på 1-2 m³/person excl. skyllevand til toilettet. Der skal kunne køres tæt til tanken i forbindelse med tømningen.

Udbringning af kompost kræver et landbrugsareal på 18 m² pr. person til rådighed.

Udbringningen af spildevandsslam på landbrugsjorden kræver et landbrugsareal på 33 m² pr. person.

Udbringningen af urin kræver et landbrugsareal på ca. 121 m² pr. person, hvis urin er eneste gødning.

Alt i alt skal der altså være et landbrugsareal på 172 m²pr. person.

Løsningen forudsætter en nogen grad af borgerindsats, idet borgerne dels skal sorterere affaldet lokalt og dels skal ændre vaner m.h.t. brug af toilet og renholdelse af dette.

Muligheder/Barrierer:

Det er vigtigt, at der er afsætningsmuligheder for restprodukterne. Afsætnings- og deponeringsmulighederne for spildevandsslammet og komposten afhænger bl.a. af hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen. For køkkenaffaldet er det i høj grad afhængigt af kvaliteten af sorteringen af køkkenaffaldet.

Samlet vurdering:

Separat indsamling af organisk køkkenaffald foretages i flere kommuner, ligesom der findes centrale komposteringsanlæg til behandling af affaldet, som regel sammen med andre egnede affaldsfraktioner. Komposteringsprocessen kører fint de fleste steder, men det har vist sig vanskeligt at drive disse anlæg på kommerciel basis, bl.a. på grund af kompostkvaliteten. Der kører nu lovende forsøg med central sortering af affaldet hvorved kvaliteten af komposten vil kunne forbedres.

Urinopsamlingen giver en høj grad af recirkulering af næringsstoffer. Der sker dog ingen energiudnyttelse af det organiske stof og ved den lokale kompostering reduceres næringsstofindholdet med 50-80 %.

Opsamling af urin er mulig, men kræver flere tekniske installationer og vilje hos brugerne til at acceptere et mindre driftssikkert toilet.

Håndteringen af fæces og gråvand kan ske uproblematisk i de eksisterende anlæg.

I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.

 



Version 1.0 Februar 2004, © Miljøstyrelsen.