| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Dimensionering, etablering og montitering af pileanlæg uden bund

4 Projektering, udformning og etablering

De tre anlæg blev projekteret, så de dels kunne fungere som spildevandsløsning på de tre lokaliteter og dels kunne danne baggrund for et måleprogram, der skulle fastlægge anlæggenes kapacitet.

Pileanlæggene blev således dimensioneret efter spildevandsmængden og de lokale jordbundsforhold som beskrevet i kapitel 2 og bilag 1. Med henblik på at kunne bestemme den maksimale kapacitet for fjernelse af spildevand blev anlæggene opbygget, så indløbsenden kunne belastes hårdere end resten af anlægget, og så det var muligt at måle konsekvensen af denne belastning. Den praktiske udformning af dette var forskellig fra anlæg til anlæg, men beskrives i det følgende.

Udbudsmaterialet findes desuden samlet i bilag 2.

4.1 Udbudsmateriale

Der blev udarbejdet et simpelt udbudsmateriale for anlæggene og det nødvendige arbejde på tanke, brønde og ledninger, og der blev indhentet underhåndsbud hos to sjællandske entreprenører.

Både de fælles krav og de individuelle krav til de tre anlæg er beskrevet i det følgende

I udbudsmaterialet er det specificeret, at anlæggene skal udføres med udgangspunkt i Vejledningen for nedsivningsanlæg op til 30 PE, fra Miljøstyrelsen, 1999. Således at der er en afstand på mindst en meter fra anlæggets bund til grundvandsspejl.

Anlægget skal betragtes som kombinerede anlæg, hvor spildevandet dels nedsives og dels fordamper ved transpiration gennem piletræer. Pileanlæg med nedsivning er således opbygget af magasinvolumen og piletræer. Magasinvolumenet anvendes til at opmagasinere spildevand og nedbør i vinterhalvåret, hvor transpirationen og fordampningen er stort set nul.

Udbudet omfattede for de tre anlæg bl.a.:

• Pumpestation Grundfos med brønd og pumpe.
• Nødvendigt ledningsarbejde
• Selve pileanlægget

4.1.1 Fælles krav til anlæggene

For selve anlægget var bl.a. følgende krav specificeret. Filtergrus skal være fri for organiske bestanddele, silt- og lerklumper samt havde en kornkurve beliggende inden for en af følgende 2 sæt kornkurvegrænser.

Vækstlaget skal være af en sandmuldstype med en høj gennemstrømningskapacitet fri for ukrudt, større sten og trærødder. Vækstlaget skal have følgende tekstur:

Der skal fremvises kornkurver for filtergrus og vækstlag.

Det er vigtigt, at der ved udlægning af de enkelte lag ikke sker en opblanding af disse. Der skal derfor anvendes en arbejdsmetode, der sikrer dette.

Der må ikke køres oven på de enkelte lag i filteret.

Der skal udtages 2 stk. jordprøver i bunden af anlægget til kornkurve analyse, jf. Vejledning for nedsivningsanlæg op til 30 pe..

Det var i udbudsmaterialet specificeret, at der skulle plantes pil, som kunne vælges i mellem følgende typer:

Salix Schwrini
    Klonen Aage

Saliz Viminalis
    Klonen Maria
    Klonen Christina

Dugpil
    Rød Amarica
    Rød belgier
    Carl Jensen

Der skulle vælges pil således, at der plantes i alt 3 forskellige, fordelt med en 1/3. del af hver af ovennævnte typer. Dvs. at der f.eks. kunne plantes Aage, Maria og Carl Jensen. Pilen skulle plantes som 20-40 cm stiklinge, og plantes med en tæthed på 2 planter pr. m². I udbudsmaterialet indgik en efterplantning efter første sommer i august måned 2001, efter tilsynets anvisning.

Udbudene for de enkelte anlæg omfattede der ud over nedenstående beskrivelser.

4.1.2 Anlægget på Kulsviervej (Type 1)

Der er etableret et pileanlæg med nedsivning med et areal på 30 m². Anlæggets bund er placeret en meter under nuværende terræn. Anlægget er udformet, så det er opdelt i tre sektioner af to rækker af svinerygsplanker på tværs i anlægget (se figur 4.1). Faskinen er på den måde afbrudt, så vandet bliver tvunget op i jorden, så den første del af anlægget kan stresses med en ekstra stor hydraulisk belastning. Efter svinerygsplankerne er der etableret en faskine på tværs i anlægget, der kan opsamle det vand, der løber over plankerne. For at kunne følge den hydrauliske belastning, er der etableret pejlerør i alle tre sektioner i anlægget.

Sektion 1 og 2 har en størrelse på hver1/4 del af det samlede anlæg. Anlæggets opbygning ses på figur 4.1 og i bilag 2. Tilførsel af vand sker til nøddestenlaget i anlæggets første sektion.

Der er etableret 8 stk. Ø40 pejlerør i anlægget, således at det er muligt at måle vandstanden i anlægget. Pejlerørene har slidser, på de nederste 25 cm., og når ned til bunden af anlægget.

Klik her for at se figuren.

Figur 4-1 Pileanlægget på Kulsviervej i tværsnit og set oppefra. Anlægget er opdelt i sektioner, så indløbsenden kan stresses hydraulisk. Se endvidere bilag 2

4.1.3 Anlægget på Rønnekrogen (Type 2)

Der er etableret en bundfældningstank med et volumen på 2 m³. Bundfældningstanken er opdelt i tre kamre. Arbejdet omfattede opgravning, lægning, samt tilslutninger, inkl. levering af alle nødvendige materialer.

Der anlagt et pileanlæg, se figur 4.2. Anlægget er placeret med bunden på nuværende terræn. Anlægget er delt op i 2 sektioner. Første sektion er anlagt med en god og stærk membran og tæt for nedsivning. Fra anden sektion kan der ske nedsivning. Membranen er beskyttet på begge sider af geotekstil. Anlægget modtager spildevand fra en pumpe direkte til første sektion. Der kan ligeledes pumpes spildevand direkte til anden sektion. Denne udformning er valgt for at kunne styre belastningen af første sektion og derved bestemme anlæggets maksimale fordampningskapacitet.

Der er etableres ni Ø40 pejlerør således at det er muligt at måle vandstanden i anlægget. Pejlerørene har slidser, og er placeres ved bunden af anlægget.

Klik her for at se figuren.

Figur 4-2 Pileanlægget på Rønnekrogen. Anlæggets første sektion er begrænset af en membran, så fordampningskapaciteten kan bestemmes, se endvidere bilag 2

4.1.4 Anlægget på Tjærebyvej (Type 3)

På Tjærebyvej er etableret et pileanlæg, som det, der er vist i figur 4.3. Anlægget er placeret med bunden ca. 40 cm under omgivende terræn. Anlægget har tilløb af spildevand fra pumpebrønden direkte ind i den første sektion. Anlægget er udformet og dimensioneret så det tilførte regn- og spildevand skal stuve op på jordoverfladen i vintermånederne.

Tilledningen af spildevand sker til laget af nøddesten. Først når der er sket en vis opstuvning i anlæggets første sektion vil der ske overløb til den næste sektion. Overløbet sker gennem et Ø110 kloakrør mellem sektionerne. Denne udformning er valgt med henblik på at sikre, at der sker en opstuvning i anlæggets første sektion, så der kan høstes erfaringer med opstuvning af spildevand på jordoverfladen.

Anlægget er indhegnet med en afstand på 1,0 meter til kronekant.

Klik her for at se figuren.

Figur 4-3 Pileanlægget på Tjærebyvej. Vandet tilledes i den ene rende og løber først videre til den anden rende, når der er opstuvet vand i den første rende, se endvidere bilag 2

4.2 Økonomi

Der var i projektansøgningen til Miljøstyrelsen kalkuleret med et anlægsbudget til entreprenørudgifter på kr. 60.000,- pr. anlæg. På baggrund af det ene af de indhentede bud blev budgettet tilnærmelsesvis overholdt ved etableringen af anlæggene.

Det andet af de to indkomne bud var næsten tre gange så højt som budgetteret.

4.3 Etablering og efterfølgende arbejde og ændringer

Anlæggene blev som planlagt etableret og beplantet i løbet af foråret 2001. De etablerede anlæg svarede med få mindre ændringer til de anlæg, der var beskrevet i udbudsmaterialet.

Besigtigelsen af de færdige pileanlæg førte til at entreprenøren skulle gennemføre nogle få ændringer og ekstraarbejder.

Efter vækstsæsonen 2001 stod det klart, at der ikke var vækst i en stor del af de pilestiklinger, der var udplantet. Der blev derfor efterplantet med pil i foråret 2002. Det blev senere klart, at den manglende succes med etablering af pil skyldtes, at stiklingerne var sat i jorden med toppen ned ad.

Anlæggene er herefter tilset månedligt i forbindelse med pejling af vandstand.

4.4 Anlæggenes tilstand og funktion i 2003

I begyndelsen af april 2003 gennemførte Hillerød Kommune og Hedeselskabet yderligere en besigtigelse af de tre anlæg med henblik på at vurdere deres tilstand og funktion.

Anlægget på Kulsviervej
Vegetationen i anlægget på Kulsviervej var ved besigtigelsen rimeligt etableret.

Der har gennem vinteren 2002/2003 været problemer med vand på jordoverfladen i pileanlægget på Kulsviervej. For at undgå fortsatte problemer blev kloaksystemet gennemgået ved besøget. Der blev ikke fundet fejltilslutninger.

Anlægget er dimensioneret til et årligt vandforbrug på 170 m³ pr. år. Vandforbruget er løbende målt af skolens pedel. På baggrund af registreringer fra d. 3/1 til d. 19/3-03 er det årlige vandforbrug udregnet til at udgøre ca. 200 m³ pr. år. I denne udregning er ikke taget højde for ferier, der vil bringe det årlige vandforbrug ned. Skolens aktuelle vandforbrug svarer altså til de 170 m³ pr. år, der er forudsat i dimensioneringen.

Forklaringen på at anlægget er hydraulisk overbelastet vurderes på denne baggrund at være, at anlæggets første sektion er overbelastet og at vandet tvinges op til jordoverfladen frem for at løbe videre over i anden sektion.

Efter besigtigelsen blev det besluttet at udbygge anlægget med ca. 50 procent. Denne udbygning er gennemført og finansieret af Hillerød Kommune i foråret 2003. Der etableres desuden gennemløb i barrieren af svinerygsplanker mellem anlæggets første og anden sektion.

Rønnekrogen
Huset på Rønnekrogen står over for nedrivning, men bebos midlertidigt af en person, der har et meget lille vandforbrug. Anlægget mangler derfor vand. Pilen er dog rimelig veletableret i anlægget.

Anlægget er efter udbudsmaterialet udført, så vandstanden kan hæves i anlæggets første halvdel . Dette er gjort for at muliggøre en vurdering af pilens potentielle fordampning. For at sikre tilstrækkeligt vand til dette formål blev der gennem efteråret 2002 ledt ekstra vand til anlægget. Da vandstanden i anlægget, på trods af tilførsel af vand og nedbør, ikke steg, blev membranen undersøgt omkring rørgennemføringerne. Ved en gennemføring blev der fundet et større hul, hvor vandet har kunne sive ud af anlægget.

Da lækagen er opdaget så sent i projektforløbet og anlægget, bortset fra mulighederne for at måle fordampning, fungerer efter hensigten og huset på Rønnekrogen forventes nedrevet inden for kort tid, er der ikke lavet ændringer på anlægget.

Tjærebyvej
Kommunens aktiviteter på gården på Tjærebyvej er ophørt. Det betyder, at vandforbruget på gården er begrænset til et absolut minimum.

Pileanlægget ligger fuldstændig tørt hen, og pilen er på trods af genplantning ikke etableret i anlægget, der er dækket af græs og urter.

Der er i foråret 2003 genplantet pil og bekæmpet ukrudt i hele anlægget. Der er fortsat intet vandforbrug på gården, men anlægget vedligeholdes med henblik på at kunne modtage spildevand fra kommende brugere af gården.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2004, © Miljøstyrelsen.