Diffus jordforurening og kulturlag

8 Testareal R (reference) - Østre Anlæg

8.1 Historisk redegørelse og arealafgrænsning

Østervold er anlagt i midten af 1600-tal af Christian IV. Anlægget består af en bred vold med store bastioner. En bastion er et femkantet fremspring i den egentlige fæstningsvold. På flere af bastionerne på voldanlægget var der vindmøller og træer /8/. Efter Englændernes bombardement af København i 1807 var voldsystemet fundet forældet i forhold til det anvendte langtrækkende artilleri og i midten af 1800-tallet blev nedrivningen af Østervolden påbegyndt. I 1858 er Østerport nedrevet, men den sidste del af Østervold er først fjernet i 1912 /8/. Rosenkrantz’ bastion er fjernet ved anlæg af Østerport station i 1893 og Quitzows Bastion er fjernet ved etablering af Stadens Museum for Kunst i 1896. Mellem disse to bastioner findes Peucklers Bastion, som eksisterer i dag som en del af Østre Anlæg. Østre Anlæg er anlagt som park i perioden 1869 - 1878 og bevarer en del af det gamle voldanlægs oprindelige profil /8/.

Prøvetagningen har til formål at indsamle referenceprøver fra et areal i den gamle bykerne, som ikke har været anvendt til bolig- eller industriformål. Testarealet er vist i figur 8.1.

8.2 Prøvetagning og resultater

Jordbunden er beskrevet sammen med feltobservationer i forbindelse med prøvetagningen. Prøverne er udtaget i juni 2002. Prøvetagningspunkterne er indtegnet på figur 3.1.

Der er udtaget prøver fra 10 prøvetagningspunkter opdelt på 6 felter.

Jordbunden er hovedsagelig beskrevet som fyld, muld sandet, brun, dog i boring 608 – 609 som fyld, ler muldet, organiskholdigt og sort. Fyldlaget er ikke gennemboret i 1 m’s dybde på Peucklers Bastion (601-605). Terrænkoten varierer fra +1,7 m DNN til +13,5 m DNN.

Resultaterne for de kemiske analyser er samlet i et Excel regneark på en CD-ROM. En oversigt over resultaterne er gengivet i tabellerne 8.1, 8.2 og 8.3. Resultaterne er behandlet og evalueret i afsnit 8.3, 8.4 og 8.5.

Feltobservationerne har ikke indikeret, at der er andre kilder til jordforurening end de diffuse belastninger fra bymæssige aktiviteter, herunder arealanvendelsen.

Figur 8.1 Oversigtsplan over testareal R (reference) - Østre Anlæg
Overview of test area R (reference) – Østre Anlæg

Klik her for at se figuren.

8.3 Deskriptiv statistik

I tabel 8.1, 8.2 og 8.3 angives en oversigt over resultaterne. I henhold til beskrivelsen i afsnit 2.11 angives kun en gennemsnitsværdi, hvis 85% af resultaterne er over detektionsgrænsen. Ved beregning af gennemsnit, hvor mindre end 15% af dataene er under detektionsgrænsen, anvendes - hvor intet er påvist - en værdi svarende til det halve af detektionsgrænsen. Gennemsnittet vises, selv om forudsætningen om en normalfordeling ikke nødvendigvis er opfyldt. Koncentrationsniveauerne for arsen, chrom og nikkel er typisk omkring eller under detektionsgrænsen for EDXRF-metoden, mens de ligger over detektionsgrænsen for ICP-metoden. Resultaterne for disse metaller er derfor vist særskilt for de to analysemetoder. Ved mindre end 7 data er der kun vist minimum, medianværdi og maksimum, samt eventuelt gennemsnit. Ved fraktilværdier under detektionsgrænsen anvendes betegnelsen i.p. (ikke påvist).

Tabel 8.1 Oversigt over resultater – metaller. Testareal R – Østre Anlæg (mg/kg TS)
Overview of results - metals. Test area R – Østre Anlæg (mg/kg dw)

Klik her for at se Tabellen.

Tabel 8.2 Oversigt over resultater - organiske parametre. Testareal R – Østre Anlæg (mg/kg TS).
Overview of results – organics. Test area R – Østre Anlæg (mg/kg dw).

Klik her for at se Tabellen.

Som ses af tabel 8.1 og 8.2 er der konstateret små overskridelser af jordkvalitetskriterier for bly, cadmium og PAH.

Tabel 8.3 Oversigt over resultater - øvrige organiske forureninger. Testareal R – Østre Anlæg
Overview of results - other organic parameters. Test area R – Østre Anlæg

Klik her for at se Tabellen.

Som det ses af tabel 8.3, viser analyserne for et udvidet antal PAH samme forureningsniveau for PAH, som i tabel 8.2. Analyserne anvendes til at vurdere PAH-sammensætningen, jf. tabel 8.4.

Ingen jordprøver indeholdt PCB. Indholdet af phthalater er lavt. Indholdet af dioxiner er lavt.

PAH- og dioxinsammensætning

I tabel 8.4 er beregnet er række forhold mellem udvalgte enkeltparametre, som indgår i PAH- og dioxinsammensætningen. Disse forhold er anvendt til at vurdere, om forureningen har forskellig karakter (sammensætning) i forskellige byområder, og er vurderet i afsnit 15.3.

Parameter Dybde Antal
data
min Fraktiler max gns.
m 0,1 0,25 0,5 0,75 0,9
Forhold mellem udvalgte PAH                    
BaP / Sum af 7 MST 0,05 2 0,16 0,16 0,16 0,16 0,16 0,17 0,17 0,16
0,1 10 0,15 0,15 0,15 0,16 0,17 0,17 0,17 0,16
0,3 7 0,11 0,13 0,15 0,16 0,17 0,18 0,18 0,16
DiBahA / Sum af 7 MST 0,05 2 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03
0,1 10 0,01 0,01 0,02 0,02 0,02 0,03 0,03 0,02
0,3 7 0,01 0,01 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02
B(ghi)P / BaP 0,05 2 0,83 0,84 0,85 0,86 0,88 0,89 0,90 0,86
0,1 10 0,57 0,61 0,64 0,71 0,78 0,90 0,93 0,73
0,3 7 0,48 0,55 0,60 0,64 0,69 0,71 0,73 0,63
Coronen / BaP 0,05 2 0,28 0,28 0,29 0,30 0,31 0,32 0,32 0,30
0,1 10 0,14 0,18 0,20 0,22 0,25 0,27 0,33 0,23
0,3 7 0,13 0,13 0,16 0,18 0,23 0,24 0,25 0,19
Sum af alkylphen./ phenanthren 0,05 2 0,99 1,04 1,11 1,23 1,34 1,41 1,46 1,23
0,1 10 0,02 0,19 0,24 0,42 0,86 1,25 1,30 0,58
0,3 7 0,12 0,13 0,14 0,25 0,27 0,40 0,59 0,25
Reten/DiBahA 0,05 2 0,72 0,74 0,78 0,85 0,91 0,95 0,98 0,85
0,1 10 0,22 0,27 0,41 0,68 0,86 0,93 1,13 0,65
0,3 7 0,23 0,23 0,32 0,58 0,69 0,76 0,78 0,52
Forhold mellem dioxiner                    
PCDF / PCDF 0,05 2 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,32 0,33 0,32
0,1 1       0,33        

gns.: gennemsnit

Tabel 8.4 Vurdering af PAH- og dioxinsammensætning. Testareal R – Østre Anlæg
Assessment of PAH and dioxin composition. Test area R – Østre Anlæg

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.