Diffus jordforurening og kulturlag

7 Testareal E -Tingbjerg

7.1 Historisk redegørelse og arealafgrænsning

Testareal E er et nyere boligområde etableret i 1960’erne, bestående af etageejendomme. Der er typiske 5 - 30 m til en asfalteret cykelsti og over 50 m til asfalteret vej med hastighedsbegrænsning på 30 – 50 km/t. Boligområdet er ca. 80 – 150 m fra Hareskovvej, en motorvejsstrækning med en hastighedsbegrænsning på 90 km/t. Det er kontrolleret, at der ikke er prøvetagningslokaliteter, hvor der er oplysninger eller mistanke om punktkilder til forureninger /4, 5/. Endvidere foreligger der ingen oplysninger om opfyldte arealer, lossepladser tidligere eller nuværende industrigrunde på arealet /6/.

Der er foretaget en række undersøgelser på institutionerne /47 – 53/ på Tingbjerg. Generelt er der fundet et blyniveau i den øverste 20 cm’s dybde på ca. 20 mg/kg TS med nogle få prøver som overskrider JKK på 40 mg/kg TS /52/. Indholdet af BaP er fra 0,02 – 0,85 mg/kg TS, hvor gennemsnittet for BaP overskrider JKK for 4 ud af 7 af institutionerne. På mange institutioner er der anvendt jernbanesveller.

Testarealet afgrænses af Hareskovvej, Terrasserne, Ruten, Langhusevej og udgør ca. 0,3 km², jf. figur 7.1.

Figur 7.1 Oversigtsplan over Testareal E- Tingbjerg
Overview of test area E-Tingbjerg

Klik her for at se figuren.

7.2 Prøvetagning og resultater

Jordbunden er beskrevet sammen med feltobservationer i forbindelse med prøvetagningen. Prøverne er udtaget i april 2002. Prøvetagningspunkterne er indtegnet på figur 7.1.

Der er udtaget prøver fra 16 prøvetagningspunkter opdelt på 12 felter.

Jordbunden er hovedsagelig beskrevet som fyld, muld sandet/leret med evt. planterester, mørkebrun. Fyldjorden (kulturlag) er ikke gennemboret i 1m’sdybde. Terrænkote varierer fra +20,5 m DNN til +25,3 m DNN

Resultaterne for de kemiske analyser er samlet i et Excel regneark på en CD-ROM. En oversigt over resultaterne er gengivet i tabellerne 7.1, 7.2 og 7.5. Resultaterne er behandlet og evalueret i afsnit 7.3, 7.4 og 7.5.

Feltobservationerne har ikke indikeret, at der er andre kilder til jordforurening end de diffuse belastninger fra bymæssige aktiviteter, herunder arealanvendelsen.

7.3 Deskriptiv statistik for tungmetaller, olie og PAH

I tabel 7.1, 7.2 og 7.5 angives en oversigt over resultaterne. I henhold til beskrivelsen i afsnit 2.11 angives kun en gennemsnitsværdi, hvis 85% af resultaterne er over detektionsgrænsen. Ved beregning af gennemsnit, hvor mindre end 15% af dataene er under detektionsgrænsen, anvendes - hvor intet er påvist - en værdi svarende til det halve af detektionsgrænsen.

Tabel 7.1 Oversigt over resultater – metaller. Testareal E - Tingbjerg (mg/kg TS)
Overview of results - metals. Test area E – Tingbjerg
(mg/kg dw)

Klik her for at se Tabellen.

Gennemsnittet vises, selv om forudsætningen om en normalfordeling ikke nødvendigvis er opfyldt. Koncentrationsniveauerne for arsen, chrom og nikkel er typisk omkring eller under detektionsgrænsen for EDXRF-metoden, mens de ligger over detektionsgrænsen for ICP-metoden. Resultaterne for disse metaller er derfor vist særskilt for de to analysemetoder. Ved mindre end 7 data er der kun vist minimum, medianværdi og maksimum, samt eventuelt gennemsnit. Ved fraktilværdier under detektionsgrænsen anvendes betegnelsen i.p.(ikke påvist).

Tabel 7.2 Oversigt over resultater - organiske parametre. Testareal E - Tingbjerg (mg/kg TS)
Overview of results – organics. Test area E - Tingbjerg (mg/kg dw)

Klik her for at se Tabellen.

Som ses af tabel 7.1 og 7.2 er der konstateret overskridelse af jordkvalitetskriterier for bly, cadmium og PAH herunder BaP.

Datafordelingen

Af hensyn til forudsætningerne i den efterfølgende statistiske databehandling, er der foretaget forskellige tests til at vurdere, hvorvidt resultaterne for de forurenede prøver er normalfordelte. En mere detaljeret beskrivelse af teknikker til vurdering af datafordelinger er angivet i afsnit 2.11 og bilag A.

I tabel 7.3 angives en oversigt over de statistiske analyser af fordelinger. Resultaterne for Shapiro Wilk test viser at bly- og BaP-data fra 10 og 30 cm’s dybde er normalfordelte, men kobber og zink-data er kun normalfordelte i 30 cm’s dybde, hvor kun få prøver er analyseret. Der er kun målte få prøver for cadmium og kviksølv.

Dybde,
m
Antal
observationer
Shapiro-Wilk
p-værdi
Topstejlhed
(Kurtosis)*
Skævhed
(Skewness)*
Bly 0,1 25 0,37 -0,16 0,47
0,3 6 0,90 0,70 0,72
Cadmium 0,1 5 0,0004 - -
Kobber 0,1 25 0,038 1,57 0,83
0,3 6 0,78 -0,78 0,17
Kviksølv 0,1 5 0,025 - -
Zink 0,1 25 0,048 0,47 0,88
0,3 6 0,96 0,25 0,22
BaP 0,1 16 0,106 0,43 0,92
0,3 6 0,22 -1,5 0,44
* for en normalfordeling er værdien 0 - analysen ikke udført
  Signifikant (p<0,05). Nulhypotesen forkastes.
Fordelingen er ikke en normalfordeling

Tabel 7.3 Oversigt over den statistiske analyse af fordelinger. Testareal E - Tingbjerg
Overview of the statistical analysis. Test area E - Tingbjerg

Korrelation imellem parametre

I tabel 7.4 vises Pearsons korrelation imellem flere af parametrene i 2 - 10 cm’s dybde. Bemærk, at beregningen af korrelationen forudsætter, at dataene er normalfordelte. Denne er ikke opfyldt for flere af parametrene, og det er derfor muligt at en sammenligning af de logaritme-transformerede data vil vise en bedre sammenhæng, jf. bilag A.

Der ses en rimelig korrelation imellem Pb og Zn. Herudover er der kun tvivlsom eller ingen korrelation imellem de andre parametre. Der er god korrelation imellem BaP og sum af PAH, se også afsnit 15.5. Ingen af parametrene viser korrelation med organisk indhold (glødetab).

Korrelation imellem parametre udnyttes i den geostatistiske databehandling, jf. afsnit 3.5.

  Glødetab Pb Cd Cu Hg Zn BaP PAH
Glødetab 1,00              
Pb -0,01 1,00            
Cd - - 1,00          
Cu 0,14 0,6 - 1,00        
Hg - - - - 1,00      
Zn 0,32 0,86 - 0,65 - 1,00    
BaP 0,36 0,33 - 0,27 - 0,42 1,00.  
PAH - 0,22 - 0,12 - 0,26 0,98 1,00
ikke beregnet
Positiv værdi (begge parametre vokser) Negativ værdi (en parameter aftager, en vokser)
> 0,87 God korrelation 0,5 - 0,71 Tvivlsom korrelation
0,71 - 0,87 Rimelig korrelation < 0,5 Ingen korrelation

Tabel 7.4 Korrelation imellem organisk indhold, Pb, Cd, Cu, Hg, Zn, BaP og PAH i 10 cm’s dybde
Correlation between organic content, Pb, Cd, Cu, Hg, Zn, BaP and PAH in 10 cm’s depth

Arsen

Arsenniveauet ligger omkring baggrundsniveauet for landområder (3 – 4 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Ingen jordprøver overskrider JKK

Bly

Blyniveauet er lidt højere end baggrundsniveauet for landområder (10 – 12 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Som det fremgår af tabel 7.1 og figur 7.2, overskrides JKK i nogle få prøver ned til 0,55 m u. t.

Figur 7.2 Fraktilplot for bly – Testareal E – Tingbjerg

Figur 7.2 Fraktilplot for bly – Testareal E – Tingbjerg
Quantile plot for lead – Test area E – Tingbjerg

Klik her for at se figuren.

Cadmium

Koncentrationsniveauet ligger over baggrundsniveauet for landområder (0,13-0,22 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). JKK er kun overskredet i én prøve.

Chrom

Chromniveauet er omkring 15 mg/kg TS, hvilket svarer til baggrundsniveauet for landområder (6,4 - 17 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Ingen jordprøver overskrider JKK.

Kobber

Kobberniveauet er lidt højere end baggrundsniveauet for landområder (5,6 - 9 mg/kg TS, jf. tabel 2.1), men ingen jordprøver overskrider JKK. Der ses ingen tendenser til aftagende koncentrationer i dybden, jf. figur 7.3.

Figur 7.3 Fraktilplot for kobber – Testareal E – Tingbjerg

Figur 7.3 Fraktilplot for kobber – Testareal E – Tingbjerg
Quantile plot for copper – Test area E – Tingbjerg

Kviksølv

Kviksølvniveauet er omkring baggrundsniveauet for landområder (0,03 - 0,06 mg/kg TS, jf. tabel 2.1).

Nikkel

Nikkelniveauet er omkring 13 mg/kg TS, hvilket svarer til baggrundsniveauet for landområder (2,9 - 9,6 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Ingen jordprøver overskrider JKK.

Zink

Zinkniveauet er højere end baggrundsniveauet for landområder (18 - 45 mg/kg TS, jf. tabel 2.1). Som det fremgår af tabel 7.1 og figur 7.4, overskrides JKK ikke. Lidt højere indhold af zink ses i 0,3 og 0,55 m’s dybde, men koncentrationen falder til et lavt niveau i 1 m’s dybde (dog er der kun målt på 3 prøver).

Figur 7.4 Fraktilplot for zink – Testareal E – Tingbjerg

Figur 7.4 Fraktilplot for zink – Testareal E – Tingbjerg
Quantile plot for zinc – Test area E - Tingbjerg

Totalkulbrinter

Som det fremgår af tabel 7.2, er koncentrationerne i alle prøver mindre end JKK, og medianværdien er 41 mg/kg TS. De få forurenede prøver er beskrevet som indeholdende kulbrinter med et kogepunktsinterval som tjære/asfalt. Desuden påvises kulbrinter, som laboratoriet skønner stammer fra naturligt forekommende kulbrinter. Ingen af prøverne har vist udslag ved måling med en Photoionisationsdetektor, som måler flygtige kulbrinter.

PAH

Som det fremgår af tabel 7.2 og figur 7.5, overskrider BaP JKK i flere af prøverne. Indhold af BaP, DiBahA og sum af PAH er direkte korreleret, jf. tabel 7.4 og afsnit 15.5. Det er indholdet af BaP, som hyppigst overskrider JKK. Lidt højere indhold af BaP ses i 0,3 m’s dybde, men koncentrationen falder til et lavt niveau i 1 m’s dybde(dog er der kun målt på 3 prøver)

Figur 7.5 Fraktilplot for BaP – Testareal E – Tingbjerg

Figur 7.5 Fraktilplot for BaP – Testareal E – Tingbjerg
Quantile plot for BaP – Test area E - Tingbjerg

7.4 Deskriptiv statistik for øvrige organiske parametre

I tabel 7.5 angives resultaterne for de øvrige organiske parametre.

Tabel 7.5 Oversigt over resultater - øvrige organiske forureninger. Testareal E - Tingbjerg
Overview of results - other organic parameters. Test area E - Tingbjerg

Klik her for at se Tabellen.

Som det ses af tabel 7.5, viser analyserne for et udvidet antal PAH samme forureningsniveau for PAH, som i tabel 3.2. Analyserne anvendes til at vurdere PAH-sammensætningen, jf. tabel 7.6.

Der er ikke fundet PCB i jordprøverne og indhold af phthalater er lavt.

Der er ikke målt for indhold af dioxin.

PAH-sammensætning

I tabel 7.6 er beregnet er række forhold mellem udvalgte enkeltparametre, som indgår i PAH- og dioxinsammensætningen (dioxiner er ikke målt i prøver fra testareal E). Disse forhold er anvendt til at vurdere, om forureningen har forskellig karakter (sammensætning) i forskellige byområder, og er vurderet i afsnit 15.3.

Parameter Dybde Antal
data
min Fraktiler max gns.
m 0,1 0,25 0,5 0,75 0,9
Forhold mellem udvalgte PAH                    
BaP / Sum af 7 MST 0,1 6 0,15 0,15 0,15 0,18 0,19 0,19 0,19 0,17
DiBahA / Sum af 7 MST 0,1 6 0,02 0,02 0,02 0,02 0,03 0,03 0,03 0,02
B(ghi)P / BaP 0,1 6 0,66 0,68 0,70 0,77 0,85 0,88 0,90 0,78
Coronen / BaP 0,1 6 0,20 0,20 0,20 0,24 0,28 0,31 0,34 0,25
Sum af alkylphen./ phenanthren 0,1 6 0,19 0,23 0,27 0,29 0,36 0,39 0,40 0,30
Reten/DiBahA 0,1 6 0,12 0,13 0,16 0,19 0,19 0,30 0,40 0,21

gns.: gennemsnit

Tabel 7.6 Vurdering af PAH-sammensætning. Testareal E – Tingbjerg
Assessment of PAH and dioxin composition. Test area E – Tingbjerg

7.5 Geostatistisk vurdering

Der er fundet overskridelser af JKK for bly og BaP. Der er derfor foretaget en geostatistisk analyse for bly og benzo(a)pyren.

Bly

Q-Q-plottet for de logaritme-transformerede blykoncentrationer er vist i figur 7.6.

Plottet viser et stort set lineært forløb som er forventeligt ved normalfordelte data. Shapiro-Wilk normalfordelingstest viser også at der er tale om en normalfordeling (p=0,68), jf. tabel 7.7.

Dybde,
m
Shapiro-Wilk (p)
Bly 0,1 0,68
Benzo(a)pyren 0,1 0,14*

* opgjort pr. felt

Tabel 7.7 Shapiro Wilk testudfald for logaritmetransformerede data. testareal E - Tingbjerg.
Shapiro Wilk test for the log transformed data from Test area E – Tingbjerg

Figur 7.6 Q-Q-plot af fordelingen af de logaritmetransformerede blydata


Q-Q plot of distribution for the log transformed lead data

Scatterplottet i figur 7.7 viser tydeligt en voksende relation med afstanden imellem prøvepunkter og differensen imellem de logaritmisk transformerede værdier. Dette verificeres yderligere ved at Spearmans Rang test for en sådan korrelation er signifikant (p=<0,0005). Især vokser differenserne indenfor afstandsintervallet fra 0 - 300 m.

Figur 7.7 Scatterplot af afstand versus kvadrerede differenser imellem de logaritme-transformerede blykoncentrationer for alle parvise punkter

Figur 7.7 Scatterplot af afstand versus kvadrerede differenser imellem de logaritme-transformerede blykoncentrationer for alle parvise punkter
Scatter plot of distance against squared difference between log-transformed lead concentrations compared as paired point

Semivariogrammet for bly er vist i figur 7.8. Det viste sig ved tilpasningen af modellen for variogrammet meget vanskeligt at finde en troværdig model i den første del af variogrammet, der må formodes at ligge inden for range. Problemet skyldes især at der er et relativt begrænset antal prøvepunkter i dette interval. Der er placeret 39 prøvepunkter med en indbyrdes afstand på under 2,5 m, hvilket må formodes at bidrage med et godt estimat af nugget. I de næstfølgende afstandsintervaller op til 200 m er antallet af prøvepunkter begrænset til henholdsvis 9, 6 og 21.

Figur 7.8 Semivariogram for bly. testareal E- Tingbjerg

Figur 7.8 Semivariogram for bly. testareal E- Tingbjerg
Semivariogram for lead. Test area E-Tingbjerg

Variogrammodellen vurderes at bygge på et for lille prøvemateriale til at gennemføre et estimat af blykoncentrationen på testarealet.

PAH

De samme forhold gør sig gældende for benzo(a)pyren, hvor det samlede prøvemateriale er på kun 16 prøvepunkter, mens det for bly er 25 prøvepunkter. variogrammet for benzo(a)pyren er ikke vist.

Da bly- og BaP-koncentrationerne ikke kan estimeres på et geostatistik grundlag er der alternativt angivet et estimat for de to stoffers gennemsnitskoncentration i hele området, jf. tabel. 7.9. Endvidere er der anført en sandsynlighed for, at udtage en prøve med en koncentration, der er større end JKK, samt sandsynligheden for at udtage en tilsvarende prøve med en lavere koncentration end ASK.

Dybde,
m
Estimat
mg/kg TS
95% konfidensinterval
mg/kg TS
Sandsynlighed for at niveauerne i området er større end JKK
>JKK
Sandsynlighed for at niveauerne i området er mindre end ASK
<ASK
Bly 0,1 35 32 - 42 0,21 1,00
Benzo(a)pyren 0,1 0,12 0,06 – 0,32 0,57 0,98

Tabel 7.9 estimat, 95%konfidensinterval samt sandsynlighed for forureningsniveauerne i området i forhold til JKK og ASK. testareal E- Tingbjerg
Estimate and 95 % confidence limits for concentrations as well as estimate for probability that the area has a concentration level higher than soil quality and lower than the soil intervention limit. Test area E- Tingbjerg

I figur 7.9 og 7.10 vises kort over de aktuelle målinger for henholdsvis bly og BaP i 0,1 m’s dybde.

Figur 7.9 Kort over blymålinger i 0,1 m’s dybde. testareal E- Tingbjerg
Map of lead levels in 0.1 m’s depth. Test area E-Tingbjerg

Klik her for at se figuren.

Figur 7.10 Kort over BaP-målingeri 0,1 m’s dybde. testareal E- Tingbjerg
Map of BaP levels in 0.1 m’s depth. Test area E-Tingbjerg

Klik her for at se figuren.

7.6 Konklusion vedrørende databehandling

I figur 7.11 opsummeres databehandlingen, jf. flowdiagram i figur 2.9.

Figur 7.11 Sammenfatning over databehandling Testareal E – Tingbjerg

Figur 7.11 Sammenfatning over databehandling Testareal E – Tingbjerg
Summary concerning data treatment Test area E - Tingbjerg

 



Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.