Miljøprojekt, 915 – Økonomisk vurdering af forskellige strategier til at imødegå BAM-problemer på vandværker

Økonomisk vurdering af forskellige strategier til at imødegå BAM-problemer på vandværker

1 Indledning

1.1 Baggrund

Pesticider og specielt ukrudtsmidler udgør et stort forureningsproblem for både store og små vandværker i Danmark. Det pesticid, der til dato har forurenet flest vandværksboringer, er stoffet 2,6-dichlorbenzamid – i daglig tale kaldet BAM. BAM stammer fra ukrudtsmidlerne Prefix og Casoron, og er et nedbrydningsprodukt fra aktivstofferne dichlobenil og chlorthiamid i disse produkter. Midlerne har været brugt fra 1965 til 1997, hvor stofferne blev forbudt.

Prefix og Casoron har været bredt anvendt i både bymæssige områder og i landområder, men har ikke været brugt i forbindelse med egentlig landbrugsdrift.

Miljøstyrelsen gennemførte i perioden 1999-2002 en række undersøgelser om BAM, samt hvilke konsekvenser forureningen med BAM kan få for vandværkerne /1/ - /5/.

Resultatet af undersøgelserne viser, at BAM-forureningen kan udgøre et udbredt og langvarigt problem for vandværkerne i Danmark. Det må forventes, at der vil kunne påvises BAM i grundvandet i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand på 0,1 μg/l i store områder af landet i de næste 20-100 år.

På baggrund af resultaterne fra undersøgelserne blev der udarbejdet anbefalinger og forslag til, hvorledes en BAM-forurening kan imødegås på et vandværk, fra forureningen opdages, til den fremtidige vandforsyning er sikret for forbrugerne. Der blev i forbindelse med projektet udarbejdet en pjece til brug for de mindre vandværker, hvor håndteringen af BAM-forureningen er beskrevet /6/.

I projektet blev der udarbejdet følgende forslag til, hvordan en BAM-forurening kan imødegås på vandværkerne:

Renovering eller lukning af indvindingsboringer
Etablering af afværgepumpning
Etablering af ny kildeplads
Rensning af drikkevandet med aktivt kul
Tilslutning til en anden vandforsyning

Valget af afværgetiltag afhænger af forureningens karakter, indvindingsmulighederne i området og vandforsyningsstrukturen. Derudover vil også økonomien have betydning for valg af afværgetiltag.

Vandværker, der bliver ramt af en BAM-forurening, står således overfor både en række tekniske valg og økonomiske udgifter til iværksættelse af afværgestrategier.

Der er derfor behov for at få foretaget en vurdering af økonomien ved de forskellige strategier, der kan bruges til løsning af problemerne med BAM i drikkevandet, så vandværkerne kan vejledes om de mest hensigtsmæssige løsninger både teknisk og økonomisk.

1.2 Formål

Formålet med projektet er at give vandværker, der er ramt af forurening med BAM, grundlag for at belyse økonomien i de forskellige afværgemuligheder, der kan anvendes over for forureningen.

Der skal udarbejdes et værktøj, som Miljøstyrelsen og vandværkerne kan bruge til at vurdere både anlægs- og driftsøkonomien ved de forskellige afværgetiltag. Målet er, at det bliver nemmere at vejlede vandværkerne i, hvilke afværgetiltag der både teknisk og økonomisk er mest fordelagtige at arbejde videre med for fortsat at kunne levere drikkevand uden indhold af BAM i fremtiden.

1.3 Opgaveløsning

Valg af afværgestrategi og dermed de økonomiske udgifter for vandværkerne afhænger som nævnt af forureningens omfang, indvindingsmulighederne i området og vandforsyningsstrukturen i kommunen. For bedst muligt at kunne tage højde for de forskelle, der er vandværkerne imellem, er det valgt at udarbejde et regneark til de økonomiske beregninger, hvor der skal indtastes anlægsspecifikke oplysninger for det BAM-forurenede vandværk.

Oplysningerne fra vandværket indgår i beregningen af udgifterne ved de forskellige afværgestrategier. Ved at målrette de økonomiske beregninger til det enkelte vandværk på de væsentligste områder, minimeres usikkerheden, og vandværket kan bedre sammenligne økonomien i de forskellige afværgestrategier.

Priserne for de enkelte aktiviteter i afværgetiltagene er valgt ud fra, at det skal være teknisk forsvarlige løsninger udført af professionelle entreprenører og rådgivere, der har erfaring fra arbejde i vandforsyningsbranchen.

Der er medtaget de nødvendige undersøgelser og anlæg for at kunne vælge og etablere afværgeforanstaltningen, men ikke supplerende undersøgelser eller tiltag. Der er lagt vægt på enkle undersøgelser og tiltag, der kan udføres og sættes i værk af langt de fleste vandværker, så de økonomiske vurderinger dækker flest mulige vandværker i Danmark. Der er især lagt vægt på, at beregningerne er realistiske og anvendelige for de mindre vandværker, som oftest har sværest ved at håndtere BAM-forurening, da de har få boringer og ofte kun 1 kildeplads.

De tekniske løsningsmuligheder og de økonomiske beregninger omfatter alene situationen for almene vandværker.

1.4 Rapportens indhold

Hovedopgaven i projektet er udarbejdelse af en økonomisk model i et regneark, der kan beregne vandværkernes udgifter ved etablering af forskellige afværgestrategier.

Som baggrund for opstilling af modellen er der i kapitel 2 givet en kort sammenfatning af den viden, der i dag findes om BAM og dets indvirkning på vandforsyningen, samt en kort beskrivelse af de love og bekendtgørelser, der har betydning ved imødegåelse af BAM-problemer.

I kapitel 3 er der givet en teknisk beskrivelse af de forskellige afværgemuligheder, herunder hvilke anlægsudgifter og driftsudgifter der er medtaget i de økonomiske beregninger.

Herefter følger i kapitel 4 en beskrivelse af de tekniske data, som har betydning for anlægs- eller driftsudgifterne. I kapitlet indgår endvidere indhentning af priser og beskrivelse af prisdatagrundlaget. Prisgrundlaget er baseret på oplysninger fra leverandører, entreprenører og rådgivere i Danmark, som har erfaring med udførelse af arbejder hos danske vandforsyninger.

I kapitel 5 foretages beregning af omkostninger ved forskellige afværgestrategier, og den opstillede regnearksmodel beskrives med hensyn til opbygning, forudsætninger for beregningerne og valg af parametre. Ud fra modellen foretages en sammenligning af afværgestrategierne for forskellige typer vandværker for at kunne vurdere, hvilken løsning der har de laveste omkostninger set over hele perioden, hvor BAM-problemerne skal imødegås.

Endvidere er usikkerheden på enkelte parametre vurderet og beskrevet i kapitel 6, så det kan indgå i vandværkernes vurdering.

Sidst i rapporten i kapitel 7 er det vurderet, om de økonomiske beregninger kan bruges i tilfælde, hvor vandværket er forurenet med andre stoffer end BAM.