| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økonomisk vurdering af forskellige strategier til at imødegå BAM-problemer på vandværker

2 BAM-forurening i Danmark

BAM er det pesticidnedbrydningsprodukt, der findes hyppigst i grundvandet i Danmark. Der har gennem de senere år været foretaget en lang række undersøgelser for at få mere viden om BAM-forureningen og de problemer, forureningen kan føre til for vandforsyningen i Danmark. En række af de spørgsmål, der er blevet belyst nærmere, er:

• Hvor stammer BAM-forureningen fra?
• Hvordan opfører BAM sig i jord- og grundvandsmiljøet?
• Hvor lang tid endnu vil BAM være et problem for vandindvindingen?
• Hvad betydning har lovgivningen for håndtering af BAM-problemerne i Danmark?

I dette afsnit er givet en kortfattet sammenfatning af de udførte undersøgelser, samt af forhold som har betydning for vandværkernes håndtering af BAM-problemerne. De beskrevne resultater har overordnet betydning for valg af afværgestrategier og for de omkostninger, der er i forbindelse med etablering og drift af afværgestrategierne.

2.1 Hvad er BAM?

BAM (2,6-dichlorbenzamid) er et nedbrydningsprodukt fra pesticiderne dichlobenil og chlorthiamid, der blev brugt i perioden fra 1965 til 1997, hvor stofferne blev forbudt. Pesticiderne er ukrudtsmidler og blev solgt under handelsnavnene Prefix, Casoron G, Prefix G og Prefix Garden. I perioden fra 1965 til 1997 har der i gennemsnit været brugt 29.000 kg pr. år af de to aktive stoffer dichlobenil og chlorthiamid /1/ og /3/.

Stofferne har været brugt til bekæmpelse af ukrudt på en lang række forskellige arealer som for eksempel.:

• Vandværksgrunde (ubefæstede arealer, omkring boringer)
• Nærfelt omkring boringer i indvindingsoplandet
• Gårdspladser til landbrugsbedrifter
• Gartnerier (i drivhuse, på gårdspladser og udenomsarealer)
• Plantager (under buske og træer, på gårdspladser)
• Koloni- og nyttehaver (bede, havegange og stiarealer)
• Boligforeninger (bede, gang- og stiarealer, parkeringspladser, legearealer)
• Enfamilieshuse (bede, gang- og stiarealer, indkørsler)
• Parker/grønne arealer (bede, gang- og stiarealer, indkørsler)
• Kirkegårde (gang- og stiarealer)
• Sportspladser/idrætsanlæg (løbebaner, tennisbaner, gang- og stiarealer)
• Skoler/børneinstitutioner (gang- og stiarealer, legearealer)
• Hospitaler/øvrige offentlige bygninger (gang- og stiarealer, parkeringspladser)
• Veje (vejrabatter, fortove, stier)
• Jernbane/stationsarealer

De nævnte arealer kan være en potentiel kilde til BAM-forurening i et vandværks indvindingsboringer. Ukrudtsbehandling med Casoron og Prefix har fundet sted i både bymæssige områder og i landområder. Antallet og tætheden af kilder er dog typisk væsentligt højere i de bymæssige områder.

BAM-forureningen kan spredes til grundvandet ved nedsivning langs utætte boringer, ved nedsivning gennem jordlagene eller ved nedsivning fra vandløb, søer, regnvandsbassiner m.v.

Mange boringer til vandindvinding er i dårlig stand og kan være årsag til en hurtig transport af forurening til grundvandsmagasinet. De utætte boringer kan imidlertid ikke forklare hele BAM-forureningen. Ved en lille indvinding på op til ca. 10.000 m³/år vil utætte boringer udgøre et problem, men ved større indvindinger aftager bidraget fra utætheder forholdsmæssigt på grund af fortynding. I de fleste tilfælde er der tale om en generel magasinforurening, hvor de utætte boringer kan medvirke til at forøge forureningen.

Der er ifølge Grundvandsovervågningen 2002 /7/ fundet BAM i grundvandet i ca. 22 % af de undersøgte vandforsyningsboringer, og i ca. 7 % af boringerne er indholdet af BAM over grænseværdien for drikkevand på 0,1 μg/l. I de fleste tilfælde er de fundne koncentrationer af BAM i grundvandet under 1 μg/l, men der er enkelte steder fundet indhold af BAM på over 5 μg/l.

2.2 Varighed af BAM-forurening

Varigheden af BAM-forureningen afhænger af flere faktorer:

• BAM-kildernes beliggenhed
• Indholdet af BAM og dichlobenil i kilden
• Geologiske forhold (dæklagsforhold og magasintype)
• Hydrologiske forhold (nedbør, overfladisk afstrømning, nedsivning, grundvandsstrømning m.v.)
• Vandindvinding
• Mulige lækager på grund af f.eks. utætte boringer
• Jordens og grundvandsmagasinernes evne til at tilbageholde og nedbryde stofferne.

BAM er et meget stabilt stof og transporteres nemt med det nedsivende regnvand gennem jordlagene og videre til grundvandsmagasinerne. Selv om der ikke har været brugt Prefix eller Casoron siden 1997 kan der stadig findes indhold af moderstoffet dichlobenil i jorden, på de steder, hvor ukrudtsmidlerne har været brugt. Der kan fortsat ske nedsivning af BAM fra disse kilder, men hovedparten af BAM synes allerede at være sivet ned fra overjorden /3/.

I de øverste jordlag og indtil ca. 1 meter under jordoverfladen foregår der en nedbrydning af BAM. Derunder er nedbrydningen begrænset, og der er indtil i dag ikke påvist nogen nedbrydning af BAM i selve grundvandsmagasinet /4/.

Beskyttelsen af grundvandet udtrykt ved tykkelsen af lerede dæklag kan forsinke fremkomsten af BAM til grundvandet, men kan ud fra den nuværende viden tilsyneladende ikke forhindre, at forureningen når grundvandsmagasinet.

Med det kendskab, der er til BAM-forureningens omfang og BAM's opførsel i jord- og grundvandsmiljøet, er der på baggrund af modelberegninger givet et bedste bud på varigheden af BAM-forureningen i Danmark. Budet er, at forureningen vil kunne findes i grundvandet i 20-100 år endnu afhængig af de aktuelle forhold /1/ og /5/.

2.3 Lovgivning

Grænseværdien i drikkevand for pesticider og deres nedbrydningsprodukter er 0,1 μg/l for enkeltstoffer og 0,5 μg/l for summen af alle stoffer /8/. BAM er et nedbrydningsprodukt og har grænseværdien 0,1 μg/l. Der findes ikke grænseværdier for pesticider eller nedbrydningsprodukter i grundvandet, der anvendes til fremstilling af drikkevand, men i forbindelse med et kommende grundvandsdirektiv forventes der fastsat en bindende målsætning om et maksimalt indhold af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet på 0,1 μg/l.

Ved konstatering af BAM-forurening i et vandværks indvindingsboring eller på vandværket må der fortsat leveres vand til forbrugerne, så længe grænseværdien i drikkevandet er overholdt. Grænseværdien er fastsat så lavt, at risikoen for at drikke vand med indhold af BAM under grænseværdien anses for at være meget lille, også når det indtages over en livstidsperiode.

Det skal dog tilstræbes at levere den bedst mulige vandkvalitet til forbrugerne så vidt muligt baseret på uforurenet grundvand.

Der findes en række love og bekendtgørelse, som har indvirkning på håndteringen af BAM-problemerne på vandværkerne, og som har indflydelse på de aktiviteter, der skal udføres i forbindelse med de forskellige afværgestrategier over for en BAM-forurening. Nedenfor er listet de vigtigste love og bekendtgørelser med angivelse af deres reguleringsområde i forhold til imødegåelse af BAM-problemer.

Tabel 2.1 Lovgivning med relation til håndtering af BAM-forurening på vandværker

De enkelte paragraffer i lovene administreres af forskellige myndigheder.

Amtet er myndighed i forhold til grundvandsressourcen og meddeler boretilladelser, indvindingstilladelser og godkender placering af erstatningsboring eller erstatningskildeplads. Endvidere er amtet myndighed ved ændring af vandbehandlingen på et vandværk, f.eks. ved etablering af aktivt kulfilter. Ved udledning af afværgepumpevand til vandløb/sø er det amtet, der som vandløbsmyndighed giver tilladelse til udledningen og fastsætter krav til vandets kvalitet ud fra vandløbets målsætning.

Kommunen er tilsynsmyndighed for både kommunale og private vandværker og beslutter, om der skal foretages supplerende eller hyppigere analyser. Sammen med Embedslægen beslutter kommunen, hvad der skal ske ved en overskridelse af grænseværdien og giver eventuelt dispensation for overskridelsen eller påbud om forbedring af vandkvaliteten. Endvidere er det kommunen, der efter Miljøbeskyttelsesloven giver tilladelse til udledning af afværgepumpevand til kloak.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2004, © Miljøstyrelsen.