|
Økonomisk vurdering af forskellige strategier til at imødegå BAM-problemer på vandværker 3 AfværgemulighederModerstoffet til BAM-forurening er benyttet mange forskellige steder, og der er derfor mange mulige kilder og transportveje for forureningen, der skal indgå i overvejelserne ved etablering af afværgetiltag. Valg af afværgetiltag afhænger derfor af den aktuelle situation i indvindingsoplandet og på kildepladsen. I langt de fleste tilfælde med BAM-forurening er der tale om en magasinforurening eller en kombination af magasinforurening og forurening i forbindelse med utætte boringer. Kun i få tilfælde er det alene utætte boringer, der er årsag til forureningen. Der findes en række muligheder for at afværge en BAM-forurening af grundvandet eller tiltag, som kan udføres for at forlænge levetiden af indvindingen på et vandværks kildeplads. På figur 3.1 er vist en oversigt over afværgemulighederne, der er medtaget i de økonomiske vurderinger, og som på baggrund af det tidligere projekt "Pesticider og Vandværker" /1/ og /6/ er vurderet at være egnet til at imødegå en BAM-forurening. Afværgemulighederne er delt op alt efter, om der er tale om en magasinforurening eller en boringsbetinget forurening. Der er kun medtaget muligheder, som er afprøvet i praksis, og hvor der derfor foreligger erfaringer fra danske forhold. Inden valg af afværgetiltag er det ofte nødvendigt at foretage en række undersøgelser for at få mere viden om forureningssituationen. På figur 3.1 og i de økonomiske vurderinger er der derfor medtaget forundersøgelser, som skal afklare, om det er en magasinforurening, en boringsbetinget forurening eller en kombination af begge muligheder. Det er i det videre forløb forudsat, at der er foretaget analyser af BAM i alle indvindingsboringer og i drikkevandet fra vandværket, så omfanget af BAM-forureningen på kildepladsen er kendt. Det er endvidere forudsat, at der først foretages afværgetiltag, når grænseværdien for BAM i det udpumpede vand til forbrugerne overskrides. I de følgende afsnit beskrives de enkelte afværgemuligheder til at imødegå en BAM-forurening. Endvidere fastlægges de investeringer og typer af driftsudgifter, der indgår i de økonomiske beregninger.
Figur 3.1 Forundersøgelser og afværgemuligheder til at imødegå BAM-forurening 3.1 ForundersøgelserFor at kunne vælge den rigtige afværgestrategi er det i langt de fleste tilfælde nødvendigt at udføre en række forundersøgelser for at få mere viden om indvindingsboringerne og indvindingsoplandet. Dette vil være med til at reducere usikkerheden omkring valg af videre afværgestrategi. Der er medtaget følgende forundersøgelser i de økonomiske vurderinger:
Forundersøgelserne er medtaget i alle afværgestrategier ved beregning af omkostningerne. Det er forudsat, at alle muligheder for at afgrænse forureningen og indhente mest mulig viden om forureningssituationen og indvindingsforholdene vil blive gennemført, inden afværgetiltaget vælges. I de følgende afsnit er de enkelte forundersøgelser beskrevet med de aktiviteter, der er medtaget i opgørelsen af omkostninger for forundersøgelser. 3.1.1 Tilstandsvurdering af boringerEventuelle tiltag omkring boringer afhænger af boringens alder og tilstand. Der udarbejdes derfor en tilstandsvurdering af hver boring på kildepladsen for at kunne vurdere, om der er risiko for forurening gennem en utæt boring og for at kunne vurdere, om der er risiko for forurening gennem utætheder ved borings- eller forerørsafslutning. I de økonomiske beregninger er der medtaget følgende aktiviteter i forbindelse med tilstandsvurdering af én boring:
3.1.2 Undersøgelse af boringer for utæthederFor at undersøge om en BAM-forurening skyldes en utæt boring eller har bidrag fra en utæt boring, skal der udføres en undersøgelse af den enkelte borings tæthed. Utætheder i boringer kan findes flere steder i boringskonstruktionen: utæt forerør, så BAM-forurenet vand kan løbe ind i forerøret, manglende forsegling mellem forerør og formation, så forurenet vand kan løbe uden på forerøret (såkaldt skorstenseffekt). På baggrund af undersøgelser fra Fyns Amt /9/, hvor der er udført praktiske undersøgelser af boringer for BAM-forurening baseret på resultaterne fra projektet "Pesticider og Vandværker", er der opstillet et undersøgelsesprogram for én boring omfattende følgende aktiviteter:
I en indsivningstest med dobbeltpakker placeres pakkerne over filtret, og eventuelt indsivende vand over dobbeltpakkeren opsamles og analyseres for BAM for at undersøge, om der er tale om indtrængning af forurenet vand. Endvidere måles, hvor meget vand der siver ind, for at kunne vurdere om det indtrængende forurenede vand kan være årsag til den BAM-koncentration, der findes i det oppumpede vand fra boringen. Eventuelt indsivende vand nedefra bortpumpes i mellem dobbeltpakkeren. Gennem en flowlog indsamles oplysninger om, hvor der strømmer vand ind i det filtersatte niveau, og der udtages niveaubestemte vandprøver i en eller to zoner for at undersøge, hvor en BAM-forurening kommer ind. Hvis der er en markant forskel i BAM-koncentrationen i mellem top og bund af filtret, og de største koncentration er fundet i toppen, er det en god indikation for nedsivning af forurening uden på forerøret. Undersøgelsesprogrammet giver sammen med tilstandsvurdering af boringen den nødvendige viden til at kunne afgøre, om boringen er utæt og i givet fald, om der er tale om et utæt forerør eller skorstenseffekt. 3.1.3 Opsporing af kilder til BAM-forureningDet kan i nogle tilfælde være værdifuldt at foretage en opsporing af eventuelle kilder til BAM-forurening. Der foretages normalt kun kildeopsporing i nærheden af indvindingsboringer i op til en radius af 100 meter, og kun hvis der er mistanke om, at der har været brugt ukrudtsmidler i nærheden. En kildeopsporing foretages dels ved interview og spørgeskemaer til vandværkets personale eller lodsejere, dels ved udtagning af jordprøver. Fordelen ved en kildeopsporing er, at forureningsomfanget og retningen til forureningskilden bedre kendes, og der kan derfor foretages en målrettet indsats og afværgetiltag mod kilden til BAM-forurening. I de økonomiske beregninger er der medtaget følgende aktiviteter ved opsporing af kilder til BAM-forurening. Undersøgelserne dækker aktiviteter til opsporing af én kilde.
Interview og spørgeskemaer udføres målrettet og rettes kun mod lodsejere, hvor der med stor sandsynlighed har været brugt ukrudtsmidler med indhold af dichlobenil. Mange udførte undersøgelser med kildeopsporing de seneste år har endvidere givet et godt statistisk grundlag for en vurdering af, hvor dichlobenil har været anvendt. Der udføres ikke kildeopsporing i byområder, hvor der erfaringsmæssigt er mange tætliggende kilder til BAM-forurening, og hvor forureningen derfor mere har karakter af en fladeforurening. 3.1.4 Beskrivelse af indvindingsoplandEn beskrivelse af indvindingsoplandet baseres hovedsageligt på indsamling og vurdering af eksisterende data fra Amtets indsatskortlægning samt på supplerende oplysninger fra kommunen og vandværket. En beskrivelse af indvindingsoplandet omfatter geologi, hydrogeologi, potentialeforhold, vandkemi og arealanvendelse. Det er forudsat, at alle data er tilgængelige, så der ikke skal udføres nye undersøgelse. Der er således ikke medtaget udgifter til supplerende undersøgelser som grundvandsmodel, geofysik, pejlinger, potentialekort, nye undersøgelsesboringer, flere vandprøver og tilhørende analyser til vurdering af grundvandskemi og forureningsudbredelse. Der er i de økonomiske beregninger medtaget udgifter til følgende aktiviteter i forbindelse med beskrivelse af indvindingsoplandet:
3.1.5 Kortlægning af arealbelastningDer findes generelt mange kilder til BAM-forurening, og det kan derfor være vanskeligt for at vandværk at lokalisere forureningskilderne og målrette afværgeforanstaltningerne. For at få et bedre kendskab til placeringen af potentielle forureningskilder i indvindingsoplandet kan der udføres en risikovurdering baseret på amtets indsatskortlægning, kildeopsporing, boringsundersøgelser og arealanvendelse. Det betyder, at vandværket får et bedre kendskab til placeringen af potentielle forureningskilder i forhold til sårbarhed, hydrogeologi og arealanvendelse. Fyns Amt har udarbejdet et koncept til vurdering af arealbelastningen /9/. Konceptet er baseret på erfaringerne fra projektet "Pesticider og Vandværker" /1/, hvor de opstillede forslag til undersøgelser er udført i praksis med et godt resultat. I de økonomiske beregninger er der medtaget følgende aktiviteter i forbindelse med kortlægning af arealbelastning i et indvindingsopland:
3.2 Renovering af boringerI de fleste tilfælde vil en renovering af en boring være en foranstaltning, der kan forlænge levetiden af vandindvindingen, så der kan pumpes vand op uden indhold af BAM i en årrække. Hvis der har været brugt pesticider med dichlobenil på kildepladsen eller i indvindingsoplandet, vil BAM sandsynligvis sive ned gennem jordlagene og forurene grundvandsmagasinet. Der kan imidlertid ske en fortynding af BAM-forureningen eller en afstrømning fra sekundære magasiner, så indholdet i det oppumpede grundvand efter en boringsrenovering vil være væsentligt mindre end inden en renovering. Det kan imidlert id ikke udelukkes, at der på et senere tidspunkt igen findes BAM i det oppumpede vand i forhøjede koncentrationer. I det følgende gennemgås de renoveringsmetoder, som har været prøvet i praksis i Danmark som foranstaltning mod BAM-forurening /2/ og /10/. 3.2.1 OverboringVed overboring bores der uden om den eksisterende boring med skylleboringsteknik. Der bores i en større dimension end den eksisterende boring, således at den nye boring udføres i intakte aflejringer, så der ikke opstår risiko for skorstenseffekt. Det er forudsat, at en overboring udføres i dimensionen Ø400 mm. Overboring benyttes, hvis forundersøgelserne har vist, at der er skorstenseffekt, dvs. lækage udvendigt på forerøret mellem forerør og borevæg som følge af manglende eller defekt bentonitforsegling. Overboring benyttes ligeledes ved sløjfning af boringer, hvis der er konstateret skorstenseffekt. Overboring har ikke været benyttet i mange tilfælde i Danmark, men der findes flere tilfælde, hvor overboring har mindsket koncentrationen af BAM. Det er forudsat, at den eksisterende råvandsstation og installationer genbruges i forbindelse med en renovering. I de økonomiske beregninger er der medtaget følgende aktiviteter i forbindelse med overboring som renoveringsmetode:
Aktiviteterne omfatter det egentlige borearbejde samt kontrol af renoveringen ved prøvepumpning og udtagning af analyser. Såfremt overboring benyttes i forbindelse med sløjfning af boringer, er der i de økonomiske beregninger kun medregnet følgende aktiviteter:
Hertil kommer så udgifter til sløjfning af boringer. 3.2.2 Indvendig udforing og filtersætningVed indvendig udforing og filtersætning sættes et nyt filter- og forerør inden i det eksisterende. Mellem det eksisterende og nye filter- og forerør afproppes der med sand ud for filtret og med bentonit ud for forerøret. Indvendig udforing- og filtersætning bruges i tilfælde, hvor forundersøgelserne har vist, at forerøret er utæt, og der sker indtrængning af BAM-forurenet vand. For at kunne benytte indvendig udforing og filtersætning skal boringen have en dimension, hvor der er plads til forsegling og et nyt filter- og forerør i en så stor dimension, at pumpe og stigrør efterfølgende kan være i den nyrenoverede boring. Det er derfor forudsat, at det nye filter- og forerør mindst har dimensionen Ø160 mm. Indvendig udforing og filtersætning er udført rutinemæssigt og med succes i forbindelse med udbedring af utætte forerør /10/. Det er forudsat, at den eksisterende råvandsstation og installationer kan genbruges. I de økonomiske beregninger er der medtaget følgende aktiviteter i forbindelse med indvendig udforing og filtersætning:
Aktiviteterne omfatter det egentlige borearbejde samt kontrol af renoveringen ved prøvepumpning og udtagning af analyser. 3.2.3 BentonitinjektionBentonitinjektion kan benyttes til tætning af boringer ved konstatering af skorstenseffekt, hvor forerørsforseglingen er utæt, og der trænger forurening ned uden på forerøret. Metoden kan være svær at styre og kontrollere, og der vil derfor være usikkerhed ved metoden. Bentonitinjektion kan foretages enten ved at injicere bentonit under tryk fra mindre boringer uden for forerøret eller fra bunden af forerøret (bagstøbning). Hidtil er den største succes opnået i åbne boringer uden filter, hvor der findes flere vellykkede eksempler på, at forureningstransporten uden på forerøret er blevet bremset /10/. Det er forudsat, at den eksisterende råvandsstation og installationer kan genbruges. I de økonomiske beregninger er der medtaget følgende aktiviteter i forbindelse med bentonitinjicering:
Aktiviteterne omfatter det egentlige arbejde på boringen samt tilsyn og efterfølgende kontrol af renoveringens effektivitet gennem prøvepumpning og analyser. 3.3 Sløjfning af boringSløjfning af boringer foretages, hvis det vurderes ikke at være rentabelt eller teknisk muligt at renovere boringen. Endvidere bør boringer, der ikke længere skal benyttes til vandforsyning, pejleboringer eller moniteringsboringer sløjfes, så de ikke udgør en risiko for nedtrængning af forurening til grundvandsmagasinet. I de økonomiske beregninger er det derfor forudsat, at en boring sløjfes, hvis den udgår af drikkevandsproduktionen på grund af forurening med BAM. Sløjfning af boringer foregår som minimum efter retningslinierne angivet i Vandforsyningsloven og Bekendtgørelsen om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. I de økonomiske beregninger er der medtaget opfyldning med bentonit i hele forerørets længde, for at være sikker på, at der ikke kan sive forurening ind gennem eventuelle utætheder i forerøret. Det er endvidere en forudsætning, at boringskonstruktionen er kendt, både hvad angår geologi og filtersætning, inden sløjfningen foretages. Der er derfor ikke medtaget udgifter til yderligere undersøgelser af boringen end de, der indgår i forundersøgelserne. Der er medtaget følgende aktiviteter i de økonomiske beregninger i forbindelse med sløjfning af en boring:
Hvis der er konstateret skorstenseffekt på den boring, der skal sløjfes, skal der inden plomberingen foretages en overboring for at sikre, at der ikke fortsat kan ske nedsivning af forurening mellem forerør og borevæg. Aktiviteterne i forbindelse med overboring er beskrevet i afsnit 3.2.1. Sløjfning af boringer skal meddeles til amtet, senest 2 uger før arbejdet går i gang med angivelse af, hvordan boringen vil blive sløjfet. 3.4 AfværgepumpningI langt de fleste tilfælde med BAM-forurening er der tale om en generel forurening af grundvandsmagasinet. Det er sjældent muligt at lokalisere en velafgrænset kilde til BAM-forureningen med tilhørende forureningsfane, hvor der kan foretages et målrettet afværgetiltag. I sådanne tilfælde vil afværgetiltaget ofte bestå af afværgepumpning fra eksisterende indvindingsboringer eller fra en nyetableret afværgeboring for at forhindre BAM-forureningen i at spredes til eventuelle uforurenede boringer på kildepladsen. Formålet med afværgepumpning er at skabe et grundvandsskel for at forhindre/begrænse BAM-forurening i at sprede sig til uforurenede naboboringer. Størrelsen og effekten af afværgepumpningen afhænger af de geologiske og hydrogeologiske forhold på kildepladsen og af kildestyrken af BAM-forureningen. I grundvandsmagasiner med tynde dæklag må der forventes en større effekt af afværgepumpningen end i grundvandsmagasiner med en mere kompleks geologi. En afværgepumpning kan etableres, så der enten dannes et vertikalt eller et horisontalt grundvandsskel. Ved et vertikalt grundvandsskel afværgepumpes der fra samme magasin, som indvindingsboringerne er filtersat i. Ved et horisontalt grundvandsskel skabes der et grundvandsskel mellem to magasiner over hinanden, så forureningen ikke trænger ned til dybereliggende uforurenede grundvandsmagasiner. Afværgepumpning med et horisontalt grundvandsskel kaldes for separationspumpning. Afværgepumpningen skal overvåges og styres hydraulisk for at sikre, at vandskellet opretholdes ved forskellige driftssituationer på kildepladsen. Overvågningen kan ske ved hjælp af pejlinger eller bedre med tryksonder i boringerne, hvor vandspejlet overvåges kontinuert, og afværgepumpningen styres herefter. Afværgepumpevandet kan bortledes til kloak eller vandløb/sø. Ved udledning til kloak skal kommunen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven give tilladelse hertil. Der skal betales afledningsafgift af den afværgepumpede vandmængde. Udledning til vandløb/sø kræver tilladelse fra amtet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og Vandløbsloven. Afhængig af kvalitetskravene til vandløbet eller søen kan der stilles krav til indholdet af jern, ammonium, ilt og BAM i afværgepumpevandet. Det kan betyde, at vandet skal iltes inden udledningen og i særlige tilfælde skal sandfiltreres eller filtreres gennem et aktiv kulanlæg. Ved beregning af udgifter til afværgepumpning er der brugt nedenstående kvalitetskrav til at afgøre, om afværgepumpevandet skal gennemgå vandbehandling eller ej.
Tabel 3.2 Kvalitetskrav til afværgepumpevand ved udledning til vandløb eller sø Afværgepumpningen vil normalt køre konstant over døgnet og over året modsat vandindvindingen, der for de fleste vandværker er tilpasset variationerne i vandforbruget. Der skal derfor ofte sættes en mindre pumpe i afværgeboringen end i en indvindingsboring. I de økonomiske beregninger er der forudsat en afværgepumpning på 5 m3/t. Der er medtaget følgende investeringer ved etablering af afværgepumpning:
I forbindelse med afværgepumpning er der en række driftsudgifter, som ligeledes er medtaget i de økonomiske vurderinger. Det drejer sig om udgifter til:
3.5 Ny boringDer kan i nogle tilfælde etableres en ny boring på den eksisterende kildeplads uden indhold af BAM, så vandindvindingen kan opretholdes, selv om andre boringer på kildepladsen er forurenet. Endvidere vil det i nogle tilfælde være den teknisk bedste løsning at etablere en ny boring til afværgepumpning, da boringen så kan etableres på det mest optimale sted i forhold til at forhindre spredning af BAM-forurening til uforurenede indvindingsboringer. Udgifterne til etablering af en ny boring indgår ligeledes, hvis der sker en flytning af kildepladsen til et nyt indvindingsområde. Etablering af en ny boring er således et afværgetiltag der indgår i flere forskellige afværgestrategier, og udgifterne til etablering af en ny boring kan derfor kombineres med udgifterne til afværgepumpning eller etablering af en ny kildeplads. For på et senere tidspunkt at kunne udnytte en ny afværgeboring til indvindingsboring er det forudsat, at en afværgeboring udføres i samme dimension som en indvindingsboring, det vil sige med en borediameter på 400 mm og et filter- og forerør i dimensionen Ø225 mm. Afværgeboringen kan i tilfælde, hvor BAM-forureningen er blevet reduceret eller helt fjernet, indgå i drikkevandsproduktionen. Udover selve borearbejdet skal der ved etablering af en ny boring foretages indledende undersøgelser for at udpege et borested samt ansøge Amtet om boretilladelse. Efter borearbejdet skal boringens ydeevne og vandkvalitet undersøges ved en prøvepumpning og udtagning af vandanalyser før og efter prøvepumpningen. Der skal efterfølgende søges amtet om en endelig indvindingstilladelse og foretages en udbygning af boringen med råvandsstation, pumpe m.v. I de økonomiske beregninger er der medtaget følgende aktiviteter i forbindelse med etablering af en ny boring:
Hvis den nyetablerede boring er en ny ekstra boring på kildepladsen, og de eksisterende boringer stadig er i drift, vil der være en række nye driftsudgifter, som skal medtages i de økonomiske beregninger for at kunne vurdere merudgiften for vandværket. I forbindelse med en ny boring er der medtaget nedenstående driftsudgifter i de økonomiske beregninger. Såfremt boringen skal bruges som afværgeboring er en række af driftsudgifterne hertil beskrevet i afsnittet om afværgepumpning.
3.6 Ny kildepladsI stedet for at etablere nye boringer på den eksisterende kildeplads kan vandindvindingen helt eller delvist flyttes til en ny kildeplads. Dette er ofte et afværgetiltag, der bruges af mindre vandværker, som ikke råder over en stor reservekapacitet spredt på flere kildepladser. Etablering af en ny kildeplads er en langvarig proces, der kan tage flere år fra beslutningen bliver taget, til der indvindes vand på kildepladsen. Mange vandværker har derfor forberedt sig på en forureningssituation og allerede etableret en reservekildeplads eller udført en række undersøgelser og udpeget et nyt indvindingsområde. I det følgende er medtaget alle udgifter fra beslutningen om etablering af en ny kildeplads bliver taget, til der indvindes vand fra kildepladsen. Lukning af den eksisterende kildeplads og etablering af en ny kildeplads kan ofte være nødvendig, hvis der er en omfattende BAM-forurening i de eksisterende indvindingsboringer. Etablering af en ny kildeplads kræver en del forundersøgelser for at kortlægge geologi, hydrogeologi, vandkvalitet, forureningstrusler, grundvandsbeskyttelse m.v. Som ressourcemyndighed på vandindvindingsområdet vil amtet råde over en del data og viden, der kan bruges ved udpegning af en ny kildeplads. Etablering af en ny kildeplads kræver tilladelser fra amtet i form af både boretilladelse og indvindingstilladelse. Der skal endvidere lægges nye råvandsledninger og foretages en ombygning af SRO-anlægget på vandværket, så det kan styre den nye indvindingssituation. På en ny kildeplads kan der være en anden vandkvalitet end på den eksisterende kildeplads. Det skal derfor overvejes, om den nye vandkvalitet eller blanding af to vandkvaliteter fra henholdsvis den eksisterende og nye kildeplads kan give problemer med vandbehandlingen på vandværket. I de økonomiske vurderinger er det forudsat, at det eksisterende vandværk kan anvendes uden ombygning, og at der alene foretages en flytning af vandindvindingen. I forbindelse med etablering af en ny kildeplads vil der ofte blive foretaget en længerevarende prøvepumpning for at undersøge grundvandsmagasinets ydeevne og vandindvindings påvirkning på eventuelle naboboringer og vådområder. I de økonomiske vurderinger er der medtaget nedenstående aktiviteter i forbindelse med etablering af en ny kildeplads. Aktiviteterne i forbindelse med selve borearbejdet er nærmere beskrevet i afsnit 3.5.
Ud over aktiviteterne til etablering af en ny kildeplads får vandværket forøgede driftsudgifter, der skal medtages i den økonomiske vurdering. De forøgede driftsudgifter afhænger af, om den nye kildeplads er en erstatning eller et supplement til den eksisterende kildeplads. Såfremt den nye kildeplads er en erstatning for den eksisterende kildeplads, og denne nedlægges, vil de forøgede driftsomkostninger alene kunne bestå i øgede el-udgifter til pumpning af vandet fra boring til vandværk, såfremt afstanden fra den nye kildeplads til vandværket er større end afstanden fra den eksisterende kildeplads. De øvrige driftsudgifter på den nye kildeplads modsvares af sparede driftsudgifter på den nedlagte kildeplads. I de økonomiske beregninger er der medtaget følgende driftsudgifter til etablering af en ny kildeplads:
3.7 Rensning med aktivt kulDer er indtil i dag kun givet tilladelse til rensning af drikkevandet for BAM med aktiv kulfiltrering på 5 vandværker i Danmark. Fjernelsen af BAM på aktivt kul sker ved, at BAM bindes (adsorberes) til kullene. Kullene bliver efterhånden brugt op og skal udskiftes, når der ikke er mere rent kul i kulfiltret. Ifølge Vandforsyningsloven skal amtet søges om tilladelse til at bruge aktivt kul til rensning af drikkevandet for BAM. For ikke at reducere kapaciteten af kullene skal vandets indhold af jern og mangan være fjernet i sandfiltre inden kulfiltreringen. Aktiv kulfiltre vil derfor næsten altid blive placeret efter den almindelige vandbehandling på vandværket. Det er forudsat, at den aktive kulfiltrerering foretages i trykfiltre. Dette er anvendt på de hidtidige anlæg i Danmark, da det er billigst og mest pladsbesparende at etablere på et eksisterende vandværk. Aktiv kulfiltrering kan dog også udføres i åbne filterceller. Det kan være nødvendigt at installere en mellempumpe mellem sandfiltrene og kulfiltrene, for at vandet kan trykkes gennem kulfiltrene. Det aktive kuls evne til at rense vandet for BAM afhænger af vandets aktuelle vandkvalitet specielt indholdet af organisk stof (NVOC) og indholdet af andre forureningsstoffer, der kan sætte sig på kullene. I en undersøgelse udført for Miljøstyrelsen er fjernelsen af BAM i drikkevandet undersøgt på Hvidovre Vandværk /11/. Undersøgelserne er udført med en indløbskoncentration af BAM på ca. 0,3 μg/l og et indhold af NVOC på 1,1 mg/l. Jernindholdet i indløbsvandet til kulfiltrene har ligget under 0,05 mg/l. Resultaterne fra disse undersøgelser er benyttet til at fastlægge kulfiltrenes størrelse og levetid i de økonomiske beregninger, da der pt. ikke er tilsvarende erfaringer med BAM-fjernelse i andre vandtyper jf. kapitel 5. Ved bestemmelse af levetiden for et aktiv kulfilter er der forudsat en indløbskoncentration af BAM til kulfiltret på 0,3 μg/l, og at kulfiltret skal rense vandet for BAM indtil 0,01 μg/l. Det er valgt at sætte udløbskoncentrationen til en tiendedel af grænseværdien i drikkevand, da erfaringerne fra de aktive kulfilteranlæg i Danmark viser, at kullene udskiftes, så snart der detekteres BAM i udløbet. Når kullene er brugt op, og koncentrationen af BAM i udløbet fra kulfiltrene overstiger 0,01 μg/l l, skal de udskiftes. Dette foretages af kulleverandøren, der samtidig tager de brugte kul med tilbage. For at sikre, at vandværket kan producere vand under udskiftning af aktivt kul, er det forudsat, at et aktiv kulfilteranlæg bygges op af to parallelle filtre, så det ene filter kan være i drift, mens der skiftes kul i det andet. Udskiftning af aktiv kul tager 1-3 døgn, hvor vandværket kun kan producere vand på det ene kulfilter. Efter udskiftning af aktivt kul i et filter er det ikke ualmindeligt, at der efterfølgende i en kortere periode optræder forhøjede kimtal i det kulfiltrerede vand. Af denne årsag monteres der et UV-anlæg efter de aktive kulfiltre til desinficering af vandet, inden det ledes til rentvandstanken og pumpes ud til forbrugerne. Selve kulfiltreringen mindsker potentialet for eftervækst af bakterier i ledningsnettet. Det er ukendt om en efterfølgende UV-behandling igen øger eftervækstpotentialet. Aktiv kulfiltre er ofte høje og pladskrævende, og det er derfor ofte nødvendigt at lave en tilbygning til vandværket, så filtrene står frostfrit og beskyttet mod vejr og vind. I de økonomiske beregninger er der medtaget følgende aktiviteter i forbindelse med etablering af et aktiv kulfilteranlæg:
I forbindelse med rensning af drikkevandet for BAM gennem et aktiv kulfilter er der indregnet nedenstående driftsudgifter i de økonomiske beregninger:
3.8 Tilslutning til anden vandforsyningTilslutning til en anden vandforsyning bruges ofte i samme tilfælde som etablering af en ny kildeplads, det vil sige ved omfattende forurening af indvindingsboringerne. I de fleste tilfælde i Danmark er det et afværgetiltag, der ofte vil blive benyttet af de mindre vandværker, hvor de har mulighed for at blive koblet på et større nabovandværk med overskud i produktionen. Tilslutning til en anden vandforsyning kræver etablering af en permanent ledningsforbindelse til vandværket eller forbindelse af de to vandforsyningers ledningsnet. Inden tilslutning til en anden vandforsyning skal trykforholdene i ledningsnettet og nabovandværkets kapacitet vurderes for at sikre, at der kan leveres den nødvendige vandmængde til et acceptabelt tryk. Det kan blive nødvendigt at etablere en trykforøger på ledningsforbindelsen for at opretholde et tilstrækkeligt tryk hos forbrugerne i det BAM-ramte vandværks forsyningsområde. Kommunernes vandforsyningsplaner kan være en god hjælp i disse situationer. I de økonomiske vurderinger er det forudsat, at nabovandværket har kapacitet til at overtage forsyningen uden udbygning af kildeplads eller vandbehandling. Det er forudsat, at der på det BAM-ramte vandværk sløjfes boringer svarende til den vandmængde, der leveres fra nabovandforsyningen, så forureningsramte boringer ikke står ubenyttede hen og kan fungere som transportvej for forurening til grundvandet. Der er ikke medtaget eventuelle overtagelsesudgifter, der kan være, når et nabovandværk skal overtage ledningsnet og levering af vand til et BAM-ramt vandværk. Der er stor variation i udgifterne fra tilfælde til tilfælde alt efter vedligeholdelsesstand og anlægsværdi af det BAM-forurenede vandværk. Der er endvidere ikke medtaget den indkomst, som det BAM-forurenede vandværk eventuelt kan få ved salg af vandværksgrund m.v., da det igen afhænger af vandværkets beliggenhed, vedligeholdelsesstand og dermed anlægsværdi. Der er således tale om individuelle omkostninger, det ikke er muligt at fastlægge på et generelt niveau. I de økonomiske beregninger er der medtaget følgende aktiviteter i forbindelse med tilslutning til anden vandforsyning.
I de økonomiske beregninger er der medtaget driftsudgifter til pumpning af vandet i trykforøgeranlæg.
|
