Natur & Miljø 2003 – Tema: Vores vand – Rent grundvand

I Danmark kan vi hente drikkevand op fra grundvandet. Det er rent og smager godt. Men der er ikke nogen garanti for, at det bliver ved med at være sådan. Nogle steder er grundvandet forurenet. Vandkvaliteten i grundvandsmagasinerne overvåges nøje, og der gøres løbende en indsats for at beskytte vandmiljøet – senest med vedtagelsen af Vandmiljøplan III – så vi også fremover trygt kan drikke rent vand.

I Danmark får vi næsten alt drikkevand fra grundvand. Gennem 1990'erne brugte vi omtrent 1 milliard m³ drikkevand om året. Det svarer til det samlede vandindhold i Danmarks 10 største søer. I 2002 brugte vi ca. 650 millioner m³ drikkevand. Omkring en tredjedel af forbruget går til husholdningerne, en tredjedel til landbrug og gartnerier, og en tredjedel til industrien og institutioner. I løbet af de sidste 10 år er vores forbrug af vand faldet med 40 procent. I tæt befolkede byområder som København, Århus og Odense indvinder vi dog stadig mere grundvand, end der kan nå at gendannes i takt med, at vi pumper det op. Det betyder dels, at vandløbene tørrer ud om sommeren, dels at grundvandsspejlet falder.

Kun få steder kan man bruge det rå grundvand direkte som drikkevand. Inden drikkevandet sendes ud til forbrugerne, bliver det luftet og filtreret. På den måde fjernes det meste jern, mangan og methan, der findes naturligt i grundvandet. Mere behøver man som regel ikke at behandle vandet.

I Danmark bor vi ovenpå det vand, vi drikker. Vandværkerne er spredt ud over hele landet. Den decentrale struktur har mange fordele. Den er med til at sikre et ordentligt grundvand og drikkevand i store dele af landet, og den giver forbrugerne mulighed for at holde øje med kvaliteten og være med til at finde løsninger, hvis noget truer med at forurene vandet.

De fleste af vores ca. 3000 større vandværker har boringer, der når grundvandet 20-200 meter nede. Dertil kommer ca. 70.000 private brønde eller boringer, der hver forsyner mindre end 10 husstande. De henter ofte det unge grundvand fra sand, grus og kalklag tæt ved jordoverfladen.

I Danmark vil vi fremstille drikkevand af uforurenet grundvand. Det har været skiftende regeringers holdning – og det gælder fortsat. Men det bliver stadig vanskeligere for vandværkerne at hente godt råvand op fra undergrunden. Grundvandet er især blevet forurenet med nitrat, pesticider og organiske opløsningsmidler. Nitrat og pesticider kommer bl.a. fra dyrkede marker, haver, grønne- og bebyggede arealer i byerne, gartnerier, golfbaner og vejkanter. Organiske opløsningsmidler kan komme fra gamle lossepladser, renserier og industrigrunde.

I løbet af de sidste 15 år har mere end 700 vandværker drejet nøglen om, fordi råvandets kvalitet var blevet for dårlig.

Dansk vandpolitik er baseret på forebyggelse og indsats ved kilden. Rensning har naturligvis sin plads i den vifte af muligheder, der er til rådighed, når et konkret forureningsproblem skal løses. Men det er ikke det første, som et vandværk bør gribe til, hvis en boring bliver forurenet. I de tilfælde, hvor det hverken er teknisk eller økonomisk realistisk at finde rent grundvand til erstatning for det forurenede, kan rensning være løsningen på det konkrete forureningsproblem.

1. Vandindvinding

De sidste 10 år er vandforbruget mindsket med 40 procent, blandt andet på grund af grønne afgifter. Kurven viser den totale vandindvinding og fordelingen på almene vandværker, erhvervsvanding og industri.

Indikatoren viser, hvor meget grundvand vi har indvundet i Danmark siden 1989, fordelt på tre hovedtyper: Almene vandværker (dvs. vandværker som forsyner mindst 10 ejendomme), erhvervsvanding samt industri.

Gennem de sidste 10 år er det samlede grundvandsforbrug nedsat med næsten 40 procent. Der blev i 2002 indvundet i alt 653 millioner m³ grundvand, hvilket er lidt mindre end året før. Den lysegrønne del af søjlen viser, at ud af den samlede indvinding, blev 410 millioner m³ brugt til drikkevandsformål. Det er en fortsættelse af den næsten konstante nedgang i det private forbrug, som har fundet sted siden 1989. 98 procent af vores drikkevand kommer fra grundvandet og resten fra overfladevand. Nedgangen i vandforbruget skyldes bl.a. grønne afgifter på vandprisen, der er et effektivt incitament til at spare på vandet.

Med EU's Vandrammedirektiv skal der indarbejdes en række nye miljømål for grundvandet i den danske lovgivning. Når målene formuleres, betragtes hele vandets kredsløb, dvs. at aspektet om grundvandets påvirkning på andre dele af vandets kredsløb inddrages. Påvirkningen af overfladevand i vandløb og søer må for eksempel ikke være så stor, at miljømålene ikke kan overholdes for grundvand.

2. Udnyttelsesgraden af grundvandsressourcen

Figuren viser den udnyttelige grundvandsressource samt vores udnyttelse af den. I tætbefolkede områder og i områder med lette jorde, hvor der er et stort behov for markvanding, bruger vi vandet hurtigere, end det kan nå at gendannes.

En ny opgørelse beregner den del af grundvandsressourcen, der er til rådighed for drikkevandsforsyning, til 1,0 mia. m³/år. Tidligere er ressourcen beregnet til 1,8 m³/år. Det betyder dog ikke, at der er mindre grundvand til rådighed, f.eks. til drikkevandsforsyning, end der var før. Der er tale om, at man nu er i stand til at inddrage hele ferskvandets kredsløb i beregningerne.

Ved opgørelsen har man således antaget en bestemt tilladelig påvirkningsgrad for vandløb, i forhold til de eksisterende målsætninger, og man har beregnet den maksimale grundvandsindvinding under denne forudsætning.

Omkring de større byer pumper man idag, jf. figuren, mere end den udnyttelige grundvandsressource op. I Nordsjælland og omkring København overudnyttes grundvandsressourcen med knap 80 mio. m³/år, på Fyn med knap 10 mio. m³/år og i Østjylland med ca. 30 mio. m³/år. Visse steder i Hovedstadsområdet pumpes der mere end tre gange den udnyttelige ressource op. Disse tal er til dels en effekt af, at opgørelsen er baseret på nogle miljømål, som ikke fuldt ud afspejler den naturgivne kendsgerning, at der er en reduceret vandmængde til rådighed for naturinteresserne, hvor man indvinder meget vand.

Hertil kommer, at en del af det øvre grundvand er så forurenet, at det ikke vil kunne udnyttes i en årrække. Forureningen af det øvre grundvand har i stadig større omfang gjort det nødvendigt at hente vandforsyningen i det dybereliggende grundvand. Resultatet er, at der i tætbefolkede områder omkring København, Odense og Århus, samt på de lette jorde i Midt- og Vestjylland, hvor behovet for markvanding er stort, pumpes mere vand op, end der kan nå at gendannes.

Vandindvinding og specielt indvinding til vanding i landbruget er stærkt klimaafhængig. Derfor er der store variationer i den faktiske oppumpning fra år til år. Indvindingen til markvanding var i 2002 ret begrænset, og det betyder at udnyttelsesgraden for de markvandingstunge områder i Sønderjylland, Ribe og Ringkjøbing amter lå et pænt stykke under 100 procent. Udnyttelsesgraderne i disse oplande vil i et tørt og markvandingskrævende år, som f.eks. 2003, stige væsentligt, ca. tre gange så meget.

Grundvand og forurening

Grundvandet i Danmark undersøges og overvåges gennem grundvandsovervågningen, som omfatter overvågning af både dybt og højtliggende grundvand samt vandværkernes kontrol af indvindingsboringer. Størstedelen af det grundvand, der overvåges, er dannet før 1990.

Nitrat

Den første Vandmiljøplan fra 1987 har allerede medført et begyndende fald i nitratindholdet i det højtliggende og unge grundvand i sandede oplande, mens samme fald ikke findes i lerede oplande. Ca. 75 procent af vandforsyningsboringerne indeholder mindre end 1 mg nitrat/l, mens kun 1,1 procent af vandværksboringerne indeholder nitrat over grænseværdien på 50 mg/l. Det skyldes, at boringer med et for højt nitratindhold ofte erstattes af dybere boringer, så den forurenede del af grundvandet fravælges. I grundvandsovervågningen indeholder ca. 16 procent af indtagene nitrat over grænseværdien for drikkevand. Nitratproblemet er størst i det såkaldte “nitrat-bælte” (Nordjylland, Viborg og Århus), som domineres af sandede jorde, men der kan findes mange overskridelser i højtliggende grundvand i andre sandede områder.

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer er naturligt forekommende i grundvand. I grundvand med lav surhedsgrad (pH) kan der forekomme højt indhold af aluminium, mens der i iltfrit grundvand kan forekomme højt indhold af arsen. Forekomster af uorganiske sporstoffer kan også skyldes
f.eks. forurening eller sænkning af grundvandsspejlet. Et forhøjet nikkelindhold i drikkevandsboringerne udgør lokalt et stigende problem. I større vandværker med vandbehandling og velfungerende sandfiltre tilbageholdes uorganiske sporstoffer i nogen grad. Derfor medfører overskridelser af grænseværdierne i det grundvand, som pumpes op, ikke nødvendigvis en dårlig drikkevandskvalitet. For enkeltforsyninger og små fælles vandforsyninger uden vandbehandling kan sporstofferne dog udgøre et kvalitetsproblem.

Organiske mikroforureninger

Der er fundet organiske mikroforureninger, såsom klorerede opløsningsmidler og andre typiske industriforureninger, i næsten totredjedele af indtagene i grundvandsovervågningen, mens der i vandværksboringer er fundet organiske mikroforureninger i godt hver femte boring. Fælles for langt de fleste fund i vandværksboringer og i grundvandsovervågningen er, at koncentrationerne er under grænseværdien for drikkevand.

Pesticider

Andelen af vandindtag med fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen har stabiliseret sig på ca. 27 procent i 2001 og 2002, mens andelen med fund over grænseværdien på 0,1 mikrogram/l var ca. ni procent. Set over perioden 1990-2002 er der fundet pesticider i næsten halvdelen af de undersøgte indtag, hvilket viser, at en stor andel af grundvandet er sårbart overfor denne forureningstrussel. Andelen af vandværksboringer med fund af pesticider har gennem perioden 1997-2002 været ca. 30 procent. I samme periode er andelen af vandværksboringer med fund over grænseværdien dog faldet fra ca. 10 procent til ca. syv procent. I 2002 blev der fundet pesticider i mere end halvdelen af det højtliggende grundvand fra 0 til 20 meter under terræn, og antallet af fund bliver som i grundvandsovervågningen mindre med tiltagende dybde. Det afspejler, at det højtliggende grundvand i dag er kraftigt påvirket af pesticider.

En opgørelse fra 2002 viser, at ca. 36 procent af det indvundne vand indeholdt pesticider. Da vandværkerne oftere analyserer råvand fra boringer med pesticider, er andelen sikkert overvurderet. Ca. fire procent af det indvundne grundvand indeholdt pesticider eller nedbrydningsprodukter over grænseværdien, hvilket kan tages som udtryk for, at vandværkerne har lukket mange boringer med pesticidfund over grænseværdien.

Kilde: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

3. Salg af pesticider

Det samlede salg af pesticider i Danmark er faldet markant i perioden 1981-2002. Som det fremgår af de grønne søjler, er salget reduceret med en tredjedel. Det årlige salg af pesticider til landbruget, som fremgår af de blå søjler, er mere end halveret.

Indikatoren viser udviklingen i salget af pesticider i perioden 1981-2002. De grønne søjler viser den samlede mængde af alle typer af pesticider (plantebeskyttelsesmidler og biocider, herunder træbeskyttelsesmidler), der blev solgt i perioden. De blå søjler viser landbrugets andel i salget af pesticiderne.

Det årlige salg af pesticider til landbruget er, fra det år salget toppede i 1984 til 2002, faldet fra 6863 tons til 2868 tons svarende til et fald på 58 procent. I samme periode er behandlingshyppigheden reduceret fra 3,2 til 2,04 eller med 33 procent. Behandlingshyppigheden er en opgørelse af, hvor mange gange årligt landbrugsarealet kan sprøjtes med den solgte mængde pesticider, hvis de bruges i fastsatte standarddoseringer. Behandlingshyppigheden angiver sprøjteintensiteten i landbruget og er samtidig en indikator for miljøpåvirkningen. Det vil sige, at forbruget af pesticider er faldet mere end behandlingshyppigheden, og det hænger sammen med, at der nu i højere grad anvendes pesticider, der virker i meget lave doser. Det giver et mindre forbrug i mængde, men ikke nødvendigvis en mindre påvirkning af miljøet.

En del af årsagen til det generelle fald i salget af pesticider er bl.a. den frivillige aftale mellem kommunerne, amterne og staten om at gå over til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på offentlige arealer. Siden 1995 har kommunerne nedsat forbruget med 74 procent, amterne har nedsat forbruget med 79 procent og staten med 42 procent.

I regeringens pesticidplan 2004-2009 er målet, at behandlingshyppigheden sættes ned til 1,7. I planen rettes fokus nu også mod gartneri og frugtavl, idet der udarbejdes dyrkningsvejledninger og kataloger over metoder til at nedsætte brugen af pesticider. I målsætningerne for pesticidplanen indgår også
de private haveejere.

Miljøministeriet har i marts 2004 indledt en kampagne med henblik på at nedbringe forbruget af sprøjtemidler i private haver. Omdrejningspunktet for kampagnen, “Grøn have med færre sprøjtemidler”, er hjemmesiden: www.groenhave.dk, hvor haveejere kan få gode råd om, hvordan haven kan dyrkes med et minimum af sprøjtemidler.

Skovrejsning beskytter grundvandet

Regeringen har besluttet, at skovarealet skal øges, så skovlandskaber dækker 20-25 procent af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80-100 år). Det grundvand, som dannes under skov, er generelt af god kvalitet. Set i forhold til landbrugsland er skoven karakteriseret ved stort set permanent plantedække, begrænset anvendelse af gødning og ingen eller meget lidt brug af pesticider. I skoven udvaskes mindre end 5 kg kvælstof om året pr. hektar. Fra landbrugsjord blev der i 2001 udvasket 76 kg kvælstof pr. hektar i gennemsnit. På den baggrund er grundvandsbeskyttelse en vigtig dimension i skovrejsningen.

Mere skov

Målsætningen om, at skovlandskaber skal dække 20-25 procent af Danmarks areal inden for 80-100 år svarer til, at der skal plantes ca. 4500 hektar ny skov hvert år. I øjeblikket plantes kun ca. det halve. I 1990'erne blev der plantet nye skove på i gennemsnit 1700 hektar om året. I 2000 blev der rejst skov på 3000 hektar. Den forholdsvis ringe målopfyldelse skal ses i lyset af de relativt store omkostninger, der er knyttet til såvel privat som offentlig skovrejsning. Der er derfor behov for at vurdere, dels hvordan omkostningerne kan reduceres, dels om der kan findes andre selvstændige eller supplerende finansieringskilder end tilskud fra staten, EU og den private tilplantning uden tilskud. Skovrejsningsmålsætningen er langsigtet, og derfor er der god tid til at arbejde videre med både omkostnings- og finansieringssiden.

Tæt på byerne

Størstedelen af den gennemførte skovrejsning er privat skovrejsning, men især omkring de større byer har Skov- og Naturstyrelsen nu også en række skovrejsningsprojekter bl.a. i samarbejde med lokale kommuner og vandværker. Den statslige skovrejsning er målrettet på bynære områder og gerne, hvor der samtidigt er behov for grundvandsbeskyttelse.

Kilde: Skov & Landskab samt Skov- og Naturstyrelsen

4. Fund af pesticider i grundvand

Der findes pesticider eller deres nedbrydningsprodukter i hver tredje vandboring, som analyseres. Indikatoren viser fund af pesticider i vandværkernes boringer.

Indikatoren viser udviklingen i fund af pesticider, og nedbrydningsprodukter fra disse, i vandværkernes boringer. EU-grænseværdien for pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevand er 0,1 mikrogram pr. liter. Grænseværdien er siden fastholdt ud fra et princip om, at der ikke må være pesticider eller nedbrydningsprodukter fra disse i drikkevand. Grænseværdien er altså ikke fastsat ud fra en direkte sundhedsmæssig vurdering af stofferne.

I løbet af de seneste år har antallet af pesticidforurenede vandforsyningsboringer været nogenlunde konstant. Der er fund i ca. en tredjedel af vandværksboringerne – og overskridelser af grænseværdien for drikkevand i knap hver tiende boring. Årsagen til den stigende andel af pesticidpåvirkede boringer er ikke, at grundvandet er blevet mere forurenet men udelukkende, at det analyseres for flere pesticider og nedbrydningsprodukter. Fremover, når analyseprogrammerne revideres, må vi derfor også forvente, at påvirkningsgraden vil stige.

Målet er at fastholde en vandforsyning, som er baseret på indvinding af rent grundvand uden avanceret vandbehandling. I den forbindelse er det værd at bemærke, at de pesticider og nedbrydningsprodukter, der hyppigst findes i vandværkernes indvindingsboringer, er stoffer, som allerede er forbudt i Danmark, og som ikke har været i handelen i 8-10 år. De godkendte pesticider, som anvendes i dag, overvåges via det såkaldte Varslingssystem.

Indvinding af drikkevand fra små vandforsyningsanlæg

GEUS' har i år afsluttet en undersøgelse af pesticidforureningen af små vandforsyninger, dvs. vandforsyninger som forsyner mindre end 10 ejendomme. De små vandforsyninger har enten form som boringer, brønde eller boringer placeret i brønde. Ca. 71.000 ejendomme i Danmark får deres vand fra små vandforsyningsanlæg. Mængdemæssigt svarer det til ca. tre procent af den samlede indvinding til drikkevandsformål.

4 amter og GEUS har i undersøgelsen analyseret vandet i mere end 600 små vandforsyningsanlæg for ca. 30 pesticider og nedbrydningsprodukter. Vandforsyningerne er bl.a. også analyseret for bakterier og nitrat.

Undersøgelsens resultater

Undersøgelsen viser, at en stor del af vandforsyningerne er forurenede med pesticider. Der er fundet ét eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter i 58 % af de undersøgte små vandforsyninger. I 36 % var grænseværdien for pesticider i drikkevand på 0,1 mikrogram pr. liter overskredet. Nedbrydningsproduktet BAM og pesticidgruppen triaziner er de stoffer, som er fundet hyppigst.

De fleste af de fundne stoffer er allerede forbudt i Danmark. Der er derudover gennemført grundvandsbeskyttende restriktioner på anvendelsen for nogle andre af de pesticidstoffer, som er fundet i undersøgelsen.

Grænseværdien for pesticider på 0,1 mikrogram pr/l er fastsat ud fra et generelt forsigtighedsprincip og en målsætning om, at pesticider ikke må findes i grundvandet. Værdien er ikke fastsat ud fra sundhedsmæssige kriterier.

Undersøgelsen viser desuden, at mange små vandforsyninger også er forurenede med andet end pesticider. Omkring en fjerdedel overskrider grænseværdien for nitrat, og halvdelen overskrider grænseværdien for en eller flere indikatorparametre for bakterier. I modsætning til pesticider er grænseværdien for både nitrat og bakterier fastsat ud fra sundhedsmæssige kriterier.

Liggende søjlediagram, som viser koncentrationer af pesticider

Årsager til forurening

Mht. årsagerne til den forurening, som er opstået, vurderer Miljøstyrelsen, at de små vandforsyninger ofte er i en dårlig stand, og at utætheder i boringer og brønde kan være en medvirkende årsag til, at så mange er forurenede. Styrelsen vurderer ligeledes, at der helt lokalt, nær vandforsyningerne, ofte findes forureningskilder,
f.eks. i form af sprøjtede gårdspladser eller utætte kloakledninger.

Håndtering af problemerne

Miljøstyrelsen har taget kontakt til KL (Kommunernes Landsforening) med henblik på at lade det kommunale tilsyn omfatte pesticider. Muligheden for at fastsætte en maksimal pris for tilslutning til vandværkerne bliver også drøftet.

Miljøstyrelsen fortsætter desuden det igangsatte udredningsarbejde i 2003, hvor mulighederne for at håndtere problemerne i de private brønde og boringer afsøges. I den forbindelse vil tekniske løsninger for forbedring af vandkvaliteten, herunder rensning af vandet fra de private vandboringer, blive vurderet.

Kilde: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Miljøstyrelsen