Natur & Miljø 2003 – Tema: Vores vand

Vi er blevet bedre til at genbruge vand. Spildevandsrensningen er blevet mere avanceret og effektiv. Intet spildevand udledes urenset. Samtidig er vi blevet bedre til at spare på vandet. Husholdningernes vandforbrug er faldet med en fjerdedel.

Spildevand kommer fra husholdninger, industrier, erhvervsvirksomheder og institutioner. Spildevandet renses i renseanlæg, så forurenende stoffer nedbrydes og fjernes i en grad, så de ikke kan skade omgivelserne. Det rensede spildevand udledes enten til vandløb, søer, havet eller siver ned i jorden.

Danmark har de sidste 25 år investeret store beløb i et effektivt spildevandssystem med kloakker og rensning af spildevandet i renseanlæg. I dag er hovedparten af Danmarks ejendomme kloakerede, og det meste husholdnings- og industrispildevand ledes gennem de kommunale og private renseanlæg, før det ledes ud til havet eller vandløb. I 2001 behandlede de 29 største og mest avancerede renseanlæg næsten halvdelen af spildevandsmængden. Der er sket en kraftig udbygning og forbedring af spildevandsrensningen, så renseanlæggene i dag fjerner størstedelen af det iltforbrugende organiske stof samt fosfor og kvælstof.

Knap 60 procent af spildevandet til de kommunale renseanlæg kommer fra husholdninger og serviceerhverv, mens den resterende del stammer fra industrivirksomheder. Mere end halvdelen af slammet fra renseanlæg genanvendes. Størstedelen bruges som gødning på markerne.

Gennem de sidste 10 år er husholdningernes vandforbrug faldet med en fjerdedel. Det er sket i takt med, at prisen på vand er steget med hele 150 procent. Sammenhængen mellem stigende vandpriser og faldende vandforbrug kan skyldes bl.a. grønne afgifter på vandprisen, der er et effektivt incitament til at spare på vandet. Øget miljøbevidsthed i befolkningen kan desuden være en vigtig og effektiv årsag til det reducerede vandforbrug.

19. Vandforbrug og pris på vand

I 1989 brugte vi hver ca. 170 liter vand om dagen. Nu er forbruget faldet til ca. 125 liter om dagen. Samtidig er prisen på vand steget fra under 14 til 35 kr. pr. kubikmeter i gennemsnit. Kurven viser udviklingen i vandforbrug og pris.

Indikatoren viser udviklingen i vandforbruget i husholdningerne (liter pr. person pr. dag) set i forhold til udviklingen i den gennemsnitlige forbrugeroplevede vandpris (kr. pr. m³). Oplysningerne om vandforbruget går tilbage til 1985. Oplysningerne om vandprisen går tilbage til 1993.

Ser man på udviklingen i de sidste ni år, fra 1993 til 2002, er husholdningernes vandforbrug faldet med omkring en fjerdedel. I samme periode er prisen på vand steget med godt 150 procent, dvs. at én m³ vand er blevet to en halv gang dyrere på ni år. Vandprisen er sammensat af en vandafledningsafgift (41 procent), moms (20 procent), grønne afgifter (14 procent), variabel vandafgift (12 procent), fast afgift (ni procent), fast afgift for spildevand (to procent) og endelig statslig afgift for spildevand (to procent).

Den klare sammenhæng mellem stigende vandpriser og faldet i vandforbruget i husholdningerne, understøtter og dokumenterer effekten af grønne afgifter som incitament til at spare på vandet. I de kommende år kan der ske prisstigninger i vandprisen, fordi vandværkerne i stadigt større omfang vil få udgifter til bl.a. betaling af kompensation ved begrænsninger i arealanvendelse for at beskytte grundvandet.

20. Bedre spildevandsrensning

I de senere år er 87 procent af spildevandet blevet renset både mekanisk, kemisk og biologisk.

Indikatoren viser, hvordan spildevandet behandles på renseanlæg i Danmark fordelt på forskellige typer af spildevandsrensning. Den mest simple type rensning er mekanisk rensning, hvor der hovedsageligt kun fjernes organisk stof. Den type rensning foregår i dag kun på mindre renseanlæg. På større renseanlæg bruges typisk den mest avancerede type rensning, hvor spildevandet renses både mekanisk, biologisk og kemisk.

Udviklingen fra 1972 og frem til nu viser, at spildevandsrensningen er blevet mere og mere avanceret. I 1972 fordelte udledningen af spildevand sig ligeligt mellem urenset-, mekanisk- og mekanisk/biologisk renset spildevand. I dag udledes intet spildevand urenset, og 87 procent af spildevandet renses på de mest avancerede spildevandsanlæg.

Det skyldes i høj grad Vandmiljøplan I fra 1987. Før vedtagelsen af den plan blev kun omkring 10 procent af den samlede spildevandsmængde renset på de mere avancerede anlæg. Internationalt har gennemførelsen af Byspildevandsdirektivet ikke haft væsentlig betydning i Danmark, da størsteparten af direktivets krav allerede var indført med den første Vandmiljøplan. Dog er der med implementeringen indført et større antal prøver på de store renseanlæg, og samtidig vil direktivet i fremtiden betyde, at der skal ske en øget grad af rensning for organisk stof på de mindre renseanlæg.

21. Hvad sker der med spildevandsslammet?

Mere end halvdelen af slam fra renseanlæg genanvendes. Den største del tilføres landbrugsjorden, en del forbrændes og genanvendes som aske (f.eks. i cement) og resten oplagres.

Indikatoren viser, hvordan slammet fra renseanlæg er blevet slutdisponeret siden 1987. Slutdisponeringen af slammet er opdelt i tre kategorier: Genanvendelse, forbrænding og langtidslager. Genanvendelse af slam sker hovedsageligt ved, at det slam, som umiddelbart kan anvendes som gødning på landbrugsjorden, køres direkte fra kommunens renseanlæg ud på markerne. Ved langtidslager forstås både mineralisering af spildevandsslammet, samt slam der deponeres på lossepladsen. Ved mineralisering bearbejdes slammet over en lang periode (10 år), så det efterfølgende kan udnyttes på landbrugsjord, hvis det opfylder kvalitetskravene.

De skærpede krav til slammets kvalitet har givet anledning til en generel usikkerhed om genanvendelsen og det er årsagen til de seneste års fald i genanvendelsen. Hvis slammet er af for dårlig kvalitet, deponeres det på lossepladsen. Der er sket en væsentlig stigning i forbrænding siden 1998. Stigningen skyldes, at en række firmaer siden 1998 har aftaget slam (asken) til genanvendelse i sandafblæsningsmidler og cement. Herudover er stigningen et resultat af skærpede grænseværdier for organiske miljøgifte og tungmetaller ved udbringning på landbrugsjord. I 2002 blev 59 procent af slammet genanvendt – hovedsageligt til gødning på marker.

I de seneste år er slammets kvalitet løbende blevet forbedret, hvilket blandt andet er et resultat af frivillige afviklingsinitiativer fra industrien af eksempelvis nonylphenol. Det fastsatte mål i Affald 21 om at genanvende 50 % af spildevandsslammmet i år 2004 er således allerede nået, til trods for de seneste års fald i genanvendelsen.

Industrien forurener ikke mere end husholdninger

Industrien er generelt ikke en større synder end f.eks. husholdninger, når det kommer til forurening af spildevandsslam. Dog kan der lokalt være stor sammenhæng mellem enkelte industrier og forurening med tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Det viser en undersøgelse af industriernes udledning af forurenende stoffer. Som led i undersøgelsen er slammet fra 160 renseanlæg analyseret, og de tiltag, der i praksis er indført for at reducere udledningerne og dermed stofmængderne i spildevandsslammet, vurderet.

Størstedelen af de stofmængder, der findes i spildevand, ophobes i slammet i forbindelse med rensning af spildevandet. Slammets kvalitet har stor betydning for, hvordan det kan bortskaffes eller genanvendes. Er indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer tilstrækkeligt lavt, kan det benyttes som gødning på marker eller i skove. Er slamkvaliteten derimod for ringe, er mulighederne for bortskaffelse enten forbrænding eller deponering.

Analysen af slammet fra renseanlæggene sammenligner kvaliteten af slam fra den andel af spildevandet, der stammer fra industri, med husholdningerne i oplandet til det enkelte renseanlæg. Sammenligningen gør det muligt at se, om der er forskel på indholdet af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer i slammet, afhængig af i hvor høj grad de enkelte renseanlæg modtager spildevand fra industri eller husholdninger. Resultaterne viser en svag tendens til, at koncentrationen af kobber og kviksølv falder, når andelen af spildevand fra industrien stiger. Samtidig er husholdningerne den relativt største kilde til kviksølv i slammet. Det skyldes, at virksomhederne i dag er så gennemregulerede med miljøgodkendelser fra amter og kommuner, at den resterende forurening stammer fra enkelte områder, som endnu ikke er regulerede og fra husholdningerne. For nogle år siden var det de store tunge industrier, som stod for en relativt stor del af forureningen med miljøfremmede stoffer i spildevandet.

Kilde: Miljøstyrelsen

Brug og genbrug af vand

19. Vandforbrug og pris på vand

20. Bedre spildevandsrensning

21. Hvad sker der med spildevandsslammet?

Industrien forurener ikke mere end husholdninger