| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Natur & Miljø 2003 – Tema: Vores vand
Olieforurening – en trussel mod havmiljøet
En stigende opmærksomhed på olieforureninger i de danske farvande har medført, at den danske indsats mod olieforureninger på havet er blevet styrket. Der er iværksat en række nye
initiativer, som skal sikre, at det danske olieberedskab er tilfredsstillende og fuldt på højde med vores nabolandes.
Forurening med olie på havet kan true vores havmiljø. Økologisk vigtige områder kan tage skade, fiskebestande og fugleliv kan påvirkes, og vores strandområder kan blive forurenet. En effektiv indsats mod
olieforureninger af havet omfatter såvel en forebyggende indsats på nationalt og internationalt niveau som en egentlig bekæmpelse af de olieforureninger, der faktisk finder sted på det åbne hav og langs kysterne.
Internationale initiativer
Internationalt samarbejde er det vigtigste våben i kampen mod olieforurening. Danmark har arbejdet aktivt i internationale fora for at styrke den forebyggende indsats mod olieforureningen.
Et eksempel på et meget betydningsfuldt internationalt miljøresultat er forbudet mod udledninger af olie fra skibe i Nordsøen, der trådte i kraft i august 1999. I regi af Den Internationale Maritime Organisation (IMO) under FN fik Nordsøen status som “Special Area” med hensyn til forurening fra skibe, hvor olieforurening er en vigtig del. Det indebærer, at der fra skibe kun må udledes olieholdigt materiale med en koncentration på 15 mg/l, så den ikke er synlig.
Udledningerne af olie fra olieplatforme skal i 2006 reduceres 15 procent i forhold til udledningerne i 2000, og koncentrationen af olie i det udledte produktionsvand skal ved udgangen af 2006 være reduceret fra 40 mg/l til 30 mg/l.
Et andet internationalt miljøresultat er, at der i juli 1996 blev indført en såkaldt eksklusiv økonomisk zone omkring Danmark. Det betyder, at vi kan håndhæve de internationale miljøbeskyttelsesregler helt ud til 200 sømil fra land overfor udenlandske skibe.
Danmark har også arbejdet aktivt for at sikre, at der nu er blevet vedtaget regionale regler for tvungen aflevering af olieaffald i alle havne i Østersøområdet. Reglerne trådte i kraft i midten af år 2000.
Overvågning
Det er ikke muligt at sætte eksakte tal på de mængder olie, der ulovligt bliver udledt i danske farvande hvert år.
Antallet af meldinger om observationer kan ikke umiddelbart anvendes som en indikator for, at der eksisterer et alvorligt problem med olieforurening i Danmark. Som regel drejer over halvdelen af alle
observationerne sig om enten let olie/diesel, der fordamper, eller mudder/alger/strømskel, hvor det altså viser sig at være falsk alarm. Nedgangen i antallet af meldinger tyder dog på, at nogle af de vedtagne
initiativer til bekæmpelse af olieforurening har haft en forebyggende effekt. I Nordsøen forekommer der stadig en række ulovlige udtømninger af olie på trods af forbudet – og dermed forureninger af den
jyske vestkyst.
17. Spild af olieplatforme
Figuren viser mængden af udledt olie fra platformene i Nordsøen i perioden 1991-2002, fordelt på spild og produktionsvand.
Kilde: Miljøstyrelsen
Indikatoren viser oliespild i forbindelse med uheld samt olieudledning med produktionsvand på de danske olieplatforme i Nordsøen for hvert af årene 1991-2002. Produktionsvand indeholder rester af olie
og kemikalier.
Danmark indvinder olie og naturgas fra omkring 40 platforme i Nordsøen. Udledningerne af olie med produktionsvandet har de senere år været stigende. Det skyldes, at mængden af produktionsvand og
dermed olieudledningen stiger med oliefelternes alder. Gennem Havkonventionen OSPAR, der omfatter det nordøstlige Atlanterhav inklusiv Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, har Danmark og de øvrige
olieproducerende lande i Nordsøen forpligtet sig til, at der fra 2006 skal ske en 15 procent reduktion af udledningen af olie med produktionsvand i forhold til 2000.
Bortset fra et enkelt større uheld i 2000 er spildet fra de danske platforme i Nordsøen relativt konstant. Spildet udgøres hovedsagelig af mindre uheld med udslip på under et ton. Oliespildet er utilsigtet, og
der gøres løbende en stor indsats for at minimere risikoen for uheld. Uheldet i 2000 skyldtes problemer ved lastebøjen på Syd Arne feltet.
18. Observerede olieforureninger
Antallet af observerede olieforureninger i Nordsøen er steget i 1990'erne. Stigningen skyldes den øgede overvågning. I perioden 1999-2002 har antallet af observerede olieudslip været faldende.
Kilde: Søværnets Operative Kommando
Indikatoren viser udviklingen i antallet af observerede olieudslip i de danske farvande siden 1980. I de senere år har antallet af observerede olieudslip været faldende på nær det sidste år, hvor der har været en stigning. Udviklingen i antallet af observerede olieforureninger skyldes bl.a. en forøget overvågningsindsats, men også at forbudet mod at udlede olie fra skibe er udvidet med Skagerrak og Nordsøen, så alle danske havområder nu er omfattet. Stigningen for det sidste år skyldes et øget antal anmeldelser fra udenlandske myndigheder som led i den stadige udbygning af samarbejdet omkring havmiljøovervågning med Sverige og Tyskland.
Målet er en yderligere reduktion af olieudslip og olieudledninger fra skibe i danske farvande. Internationalt arbejder Danmark for fælles krav til skibe, der transporterer olie.
Særligt følsomme havområder (PSSA)
Såfremt et eller flere lande ønsker at beskytte deres miljø i deres havområder yderligere, kan man anmode om at få udpeget et klart defineret område som særligt følsomt havområde, et såkaldt PSSA (Particular Sensitive Sea Area). Godkendelse af sådan et område sker i FN's Internationale Søfartsorganisation (IMO), som har udgivet en resolution (A927(22)) hvor der er en række retningslinier for udpegelse af PSSA.
Ifølge retningslinierne skal et område opfylde en eller flere af følgende betingelser for at kunne udpeges til PSSA:
- Økologiske betingelser (være et unikt eller sjældent økosystem/diversitet, være særlig udsat for nedbrydelse som følge af naturbegivenheder eller menneskelige aktiviteter).
- Sociale, kulturelle og økonomiske betingelser (bl.a. områdets betydning for rekreativ turisme).
- Videnskabelige og uddannelsesmæssige betingelser (biologisk forskning eller historisk værdi).
Udpegningen giver et land mulighed for at udstede love og forskrifter til forebyggelse, begrænsning og kontrol af forurening fra skibe. Sådanne yderligere love og forskrifter kan f.eks. vedrøre udtømning af
olie eller andre skadelige stoffer, pålæg til skibe om særligt udstyr på f.eks. olietankere, retningslinier for sejlads, (fastlæggelse af sejlruter) eller installation af elektroniske trafikovervågningssystemer.
Området bliver indtegnet på søkortene således, at skibene, som sejler ind i området, bliver gjort opmærksomme på, at de nu sejler i et særligt område.
Østersøen
I forbindelse med den omfattende olieforurening ved Møn i 2001 blev der opnået enighed om, at Østersølandene skulle undersøge, hvilke yderligere tiltag der kunne iværksættes i Østersøen for at forhindre
tilsvarende uheld. Et af tiltagene var at fremsende en anmodning til IMO om, at Østersøen eller dele deraf bliver erklæret som et særligt følsomt havområde (PSSA). Rusland var imod en sådan ansøgning,
men de øvrige Østersølande fremsendte et forslag til IMO. IMO's Miljøkomité principgodkendte ansøgningen i april 2004. PSSA-området i Østersøen dækker Kattegat, Sundet og Bælterne og op til den
Botniske Bugt i nord, men ikke de russiske områder ud for Skt. Petersborg og Klaipeda.
Miljøkomitéens principgodkendelser betyder, at IMO har anerkendt, at områderne er særligt følsomme overfor påvirkninger fra skibsfarten og andre aktiviteter i området, og at der er behov for en større
grad af beskyttelse end i andre områder. Danmark vil derfor snarest muligt i samarbejde med de øvrige Østersølande (undtagen Rusland) fremsætte konkrete forslag til forbedringer af sejladssikkerheden i
Østersøen med henblik på, at området kan blive endelig godkendt af IMO i sommeren 2005.
Blandt de tiltag, der kan komme på tale i Østersøen, er øget rapporteringsforpligtigelse, mere overvågning af skibene, forbedringer af de eksisterende rutesystemer, anvendelse af lods i højrisikoområder,
eskorte til visse typer af skibe og udpegning af områder, hvor skibene ikke må sejle.
Vadehavet
Danmark fik sammen med Holland og Tyskland i 2002 godkendt Vadehavet som særligt følsomt havområde. Landene var enige om, at der for nuværende ikke var behov for yderligere tiltag, men behovet
for at fremme skibssikkerheden yderligere drøftes løbende frem til den næste trilaterale regeringskonference i 2005.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 August 2004, © Miljøstyrelsen.
|