Miljøprojekt, 924 – Miljømærkningens pris

Miljømærkningens pris

5 Litteratur

Ackerstein DS. & Lemon KA. 1999. Greening the Brand - Environmental Marketing Strategies and the American Consumer. In Greener Marketing - a global perspective on greening marketing practice, Charter M. & Polonsky J. (eds.). Greenleaf Publishing: Sheffield.

AKF (2002), Det nordiske svanemærkes betydning for forbrugernes adfærd, AKF forlaget april 2002.

BEK nr. 700 af 26/06/2001, Bekendtgørelse om det europæiske og det nordiske miljømærke.

Davies, M.A.P. & Wright, L.T. (1994), The Importance of Labelling Examined in Food Marketing, European Journal of Marketing, Vol. 28 No. 2. pp. 57-67.

Dembkowski, S. (1998), The environmental value-attitude-system model: Understanding the divergence between stated environmental conciousness and overt consumer behaviour, Eco-Management and Auditing, vol. 5, pp. 62-74.

Det Økologiske Råd (2001), Blomsten og Svanen: virker mærkerne? - et udspil til debat om Blomsten og Svanen som miljøpolitiske virkemidler.

EPA (1998), Environmental Labelling: Issues, Policies and Practices Worldwide, United States Environmental Protection Agency. Office of Prevention, Pesticides and Toxic Substances.

Erskine, C. C. & Collins, L. (1997), Eco-labelling: Success or failure, The Environmentalist, Vol. 17, pp.125-133.

Gallastegui IG. 2002, The Use of Eco-labels: A Review of the Literature, European Environment. Volume 12, Issue 6: 316-331.

MAPP (2001), Den forbrugerbaserede værdi af en mærkning – med fokus på Svanemærket, MAPP-Centret, Handelshøjskolen I Århus.

Meyer, A. (2001), Whats in it for the customers? – Succesfully marketing green clothes, Business Strategy and the Environment, Vol 10.

Miljørådet for Renere Produkter (2002), Nye veje til konkurrencefordele: 16 virksomheder fortæller om markedet for miljøvenlige produkter, www.mst.dk.

MST (2001), Evaluering af Miljømærkekampagnen 2001.

MST (2000), Efteruddannelse om grønne indkøb, Arbejdsrapport nr. 19, Miljøstyrelsen 2000, www.mst.dk/udgiv/publikationer/2000/87-7944-258-7/html/

Nadaï, A. (2001), Consumer 'sovereignity' and policy issues in the development of product ecolabels, European Environment, Vol. 11, 14-26.

Pedersen, E.R. & Neergaard, P. (2004), Caveat Emptor – Let the buyer beware! Environmental Labelling and the Limitations of `Green' Consumerism, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Handelshøjskolen i København.

Neergaard, P. & Andersen, M. (2002), Erfaringer med Blomsten, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Handelshøjskolen i København,

Nimon, W. & Beghin, J. (1999), Are Eco-labels Valuable?, American Journal of Agricultural Economics, Vol. 81, No. 4, pp. 801-811.

OECD (1997), Eco-labelling: Actual Effects of selected programmes, OECD Working Papers No. 44.

PEØ (2002), Vurdering af økonomiske barrierer ved produktion og salg af miljøvenlige tekstiler. Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi. Handelshøjskolen i København.

Poksinska, B., Dahlgaard, J. J., Antoni, M. (2002), The state of ISO 9000 certification: a study of Swedish organizations, The TQM Magazine 14[5] side 297-306.

Poksinska, B., Dahlgaard, J. J., Eklund, J. (2003), Implementing ISO 14000 in Sweden: Motives, benefits and comparisons with ISO 9000, International Journal of Quality and Reliability Management 20[5]: 585-606.

TemaNord (2001), Evaluation of the Environmental Effects of the Swan Eco-label - Final Analysis, Nordic Council of Ministers, TemaNord 2001:526.

Vedung, E. (2003), Models of Evaluation, Evaluating Educational Reforms: Scandinavian Perspectives, Information Age Publishing.