|
Listen over uønskede stoffer 2004 ForordListen over Uønskede StofferDen første liste over uønskede stoffer udkom i 1998. Allerede på det tidspunkt blev det besluttet, at arbejdet med at overvåge og informere om de mest problematiske stoffer skulle ske løbende. En revideret liste udkom derfor første gang i 2000, og i 2003 påbegyndtes arbejdet med at revidere "Listen Over Uønskede Stoffer" (LOUS) igen. Den nye og reviderede liste foreligger nu. I forhold til de tidligere udgaver er kriterierne for udvælgelsen af stoffer til listen ændret. Det betyder, at en række kemiske stoffer eller stofgrupper ikke længere findes på listen. Hvilke stoffer/stofgrupper det drejer sig om, er angivet i bilag D. En række kriterier anvendes ikke længere ved den systematiske udvælgelse. Disse er angivet i bilag E. Som en konsekvens af de nye kriterier er en række stoffer med på listen for første gang. Disse er angivet i bilag F. Nærmere beskrivelse af de nye udvælgelseskriterier samt begrundelsen for at fjerne nogle af de oprindelige kriterier og dermed stoffer og stofgrupper fre listen er nærmere beskrevet i afsnittet om udvælgelseskriterier. Det skal pointeres, at listen ikke er udtømmende, da ny viden, ændrede forbrugsmønstre og nye internationale initiativer hele tiden kommer til. Derfor skal listen også fremover opdateres. I Danmark skal farlige kemiske stoffer og produkter anmeldes til det danske Produktregister, hvis de bruges erhvervsmæssigt. Producenter og importører har pligt til at ajourføre oplysningerne, hvis der sker ændringer. Produktregisterets data har dannet baggrund for udvælgelsen af stoffer til listen. EffektlistenEffektlisten danner udgangspunkt for Listen over uønskede stoffer. Effektlisten består af ca. 6400 stoffer, som er udvalgt efter de kriterier, som er nærmere beskrevet i kapitel 1. Stofferne er udtrukket fra Listen over farlige stoffer (2002), EU's liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter, som er prioriteret til yderligere testning, højtonnage stoffer som man i EU har mistanke om, har PBT og vPvB[1] egenskaber og Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer. Med udgangspunkt i effektlisten er det ved hjælp fra Produktregisteret blevet identificeret hvilke stoffer på effektlisten, der anvendes i Danmark, samt i hvilke mængder de anvendes. Ud fra disse data er den endelige Liste over uønskede stoffer udarbejdet. Den nye Effektliste udgives som særskilt dokument. Listen over Uønskede Stoffer er en signallisteListen over uønskede stoffer skal ses som et signal og en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes. Dette kan ske ved, at virksomhederne på baggrund af listens oplysninger selv tager initiativ til at udskifte de problematiske stoffer. Når man skal udskifte et stof med et andet, bør man ud over at undersøge om alternativet er teknisk brugbart, altid sikre sig, at erstatningsstoffet er mindre miljø- og sundhedsbelastende end det oprindelige stof, også hvis det ikke optræder på Listen over uønskede stoffer. Det bør altid tilstræbes at anvende alternativer, hvis effekter er undersøgte og dokumenterede. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om erstatningsstoffets eventuelle miljø- og sundhedseffekter har betydning i forhold til det produkt, hvori stoffet ønskes anvendt samt forbrugsmønsteret og dermed eksponeringen for produktet. Hvem kan bruge listen?Med de rette forudsætninger kan listen bruges af virksomhedernes produktudviklere, af professionelle indkøbere i forbindelse med miljøbevidst indkøb, og af andre der har interesse for kemiske stoffers anvendelse i produkter. Anvendelsen af listen forudsætter dog en vis miljøfaglig og kemisk viden for at kunne vurdere stoffernes anvendelse i produkter, alternativernes egenskaber og egnethed mv. Miljøstyrelsen 2004 Fodnoter[1] PBT-stoffer er persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer mens vPvB-stoffer er meget persistente og meget bioakkumulerende stoffer
|