| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Listen over uønskede stoffer 2004

1 Udvælgelseskriterier

• 1.1 EU's kommende kemikalielovgivning og bæredygtighedsstrategien
• 1.2 Den systematiske udvælgelse af stoffer til "Listen over uønskede stoffer"
  • 1.2.1 Fastsættelse af problematiske egenskaber
  • 1.2.2 Udvælgelseskriterier der er udgået
  • 1.2.3 Identifikation af stoffer med problematiske egenskaber
• 1.3 Den supplerende udvælgelse af stoffer til "Listen over uønskede stoffer
  • 1.3.1 Den systematiske udvælgelse har nogle begrænsninger.
  • 1.3.2 Supplerende udvælgelseskriterier

I forhold til de tidligere udgaver af "Listen over uønskede stoffer" er der sket en række væsentlige ændringer af de kriterier, der danner grundlag for udvælgelse af stoffer til listen

1.1 EU's kommende kemikalielovgivning og bæredygtighedsstrategien

Som noget helt nyt har Miljøstyrelsen valgt, at de principper og kriterier, der indgår i prioriteringen af de særligt farlige stoffer under godkendelsesordningen i EU's kommende kemikalielovgivning samt i Regeringens Bæredygtighedsstrategi (Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling" fra 2002) skal afspejles i "Listen over uønskede stoffer". Det betyder, at der er en række nye stoffer på listen i forhold til de tidligere udgaver. Ligeledes er flere af de stoffer, der tidligere var på listen fjernet, fordi de ikke længere opfylder kriterierne for udvælgelse.

Selvom stofferne nu bliver udvalgt ud fra nye kriterier, er den mere tekniske måde, hvorpå de bliver udvalgt dog stadig den samme. Nogle stoffer udvælges rent systematisk, fordi de besidder nogle klart uønskede egenskaber, mens andre vælges, fordi der er et politisk ønske om at få dem substitueret.

Ved den systematiske gennemgang udvælges stoffer automatisk, hvis de opfylder nogle helt klare og definerede kriterier f.eks. problematiske klassificeringer, fordi de er under mistanke for at have PBT/vPvB (Persistente, Bioakkumulerende, Toksiske/meget Persistente, meget Bioakkumulerende) eller hormonforstyrrende egenskaber.

Ved den anden metode, kaldet den supplerende udvælgelse, bliver de stoffer, der ikke fanges ved den systematiske udvælgelse, men alligevel besidder en række uønskede effekter tilføjet. Det kunne f.eks. være stoffer, som udgør et specielt problem for drikkevandet eller i affaldsstrømmen.

I de følgende afsnit er de enkelte trin i udvælgelsesproceduren beskrevet punkt for punkt.

1.2 Den systematiske udvælgelse af stoffer til "Listen over uønskede stoffer"

Det første trin i den systematiske udvælgelse af stoffer til "Listen over uønskede stoffer" er at få klarlagt de egenskaber, som anses for at være mest problematiske.

1.2.1 Fastsættelse af problematiske egenskaber

EU-kommissionen præsenterede i oktober 2003 et forslag til en revision af EU's kemikalielovgivning – kaldet REACH. Forslaget samler over 40 selvstændige retsakter i én samlet lovgivning for at skabe overblik over de kemikalier, som Europas forbrugere risikerer at komme i kontakt med. I forslaget er det også beskrevet, hvilke stoffer EU anser som så problematiske, at der fremover kræves en godkendelse til den konkrete anvendelse.

Det er Miljøstyrelsens mål, at de principper der afspejles i den såkaldte godkendelsesordning i EU's nye kemikalieregulering, også skal reflekteres i den måde, hvorpå stoffer udvælges til "Listen over uønskede stoffer". Derfor vil de definitioner af meget problematiske stoffer, der omtales i EU's kommende kemikalieregulering, også spille en væsentlig rolle, når stoffer skal vælges til "Listen over uønskede stoffer".

En anden hjørnesten i dansk kemikaliepolitik er den danske regerings strategi kaldet "Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling" fra 2002. I denne hedder det i afsnittet om kemikalier bl.a.: " Kemikalier, der anvendes i samfundet, må hverken give uønskede virkninger som kræft, mindsket forplantningsevne, ændret arvemasse eller påvirke sårbare økosystemer. I 2020 skal ingen produkter eller varer på markedet indeholde kemikalier med særligt problematiske sundheds- eller miljøeffekter. For at kunne opfylde dette mål er det nødvendigt allerede nu at reducere brugen af de meget problematiske stoffer. Miljøstyrelsen har derfor indarbejdet principperne i bæredygtighedsstrategiens mål omkring kemikalier i den måde, hvorpå stoffer til "Listen over uønskede stoffer" er udvalgt.

I de følgende afsnit gennemgås de kriterier, som Miljøstyrelsen har benyttet til at finde frem til stoffer med uønskede effekter.

1.2.1.1 Listen over farlige stoffer

"Listen over farlige stoffer"^[2] indeholder en oversigt over stoffer, der i EU er vurderet og klassificeret for deres fysisk-kemiske egenskaber, deres farlighed for menneskers sundhed samt deres effekter over for miljøet. For hvert enkelt stof på listen, der dækker ca. 7.000 stoffer/stofgrupper, er fareklassificeringen angivet, herunder risikosætninger, der kort fortæller noget om stoffernes iboende farlige egenskaber.

Miljøstyrelsen har med udgangspunkt i "Listen over farlige stoffer" valgt at koncentrere sig om de stoffer, der kan føre til meget alvorlige og længerevarende skader. Det betyder med andre ord stoffer, der kan føre til kroniske skader, eller som kan skade de kommende generationer. Netop disse stoffer er også blandt dem, som EU udpeger som særligt problematiske i den nye kemikalieregulering, og som vil blive omfattet af en autorisationsordning (godkendelsesordning).

Mere specifikt betyder det, at stoffer, der er klassificeret for de såkaldte CMR-effekter i kategori 1 og 2 (kræft, skade på arveanlæggene, fostre eller forplantningsevnen), skal have en tilladelse til den konkrete anvendelse, før de må blive brugt. Disse stoffer er derfor kandidater til "Listen over uønskede stoffer".

Desuden har Miljøstyrelsen valgt at stoffer, som er mistænkt for at have samme effekter (CMR kategori 3 stoffer), stoffer hvor der er risiko for alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning og stoffer som er meget giftige for vandlevende organismer og samtidig kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet, er så problematiske, at de også er kandidater til "Listen over uønskede stoffer".

Tilsammen betyder det at stoffer, der er klassificeret for en eller flere af følgende egenskaber, er kandidater til "Listen over uønskede stoffer":

For en række af stoffer fra "Listen over farlige stoffer" gælder det, at CMR-effekten knytter sig til mulige bestanddele (herunder urenheder og f.eks. indhold af benzen, 1,3-butadien, DMSO-ekstrakt) i den komplekse blanding, som er opført i listen. Det betyder, at stofferne kun skal klassificeres for CMR-effekter, hvis de indeholder disse bestanddele. Disse stoffer bærer alle én eller flere af anmærkningerne P, M, N, L, K eller J i listen, og indikerer dermed, at det ikke er hele den anførte komplekse blanding, der har CMR-effekter, men urenhederne eller bestemte bestanddele af blandingen.

Tidligere undersøgelser foretaget af Produktregistret har dog vist at de stoffer, der benyttes i Danmark ikke indeholder disse urenheder/bestanddele, og de skal derfor ikke klassificeres for CMR-effekter. Miljøstyrelsen har derfor valgt ikke at medtage de stoffer, hvis CMR-effekter udelukkende kan henføres til disse urenheder/bestanddele.

Stoffer der anvendes til motorbrændstof og forbrænding er ikke medtaget på listen, selvom de kan have problematiske klassificeringer. Denne anvendelse er ikke uønsket. På samme vis gælder for de olieafledte stoffer, som er med på listen. Den uønskede anvendelse gælder ikke, når de forekommer som naturlig del af benzin- og olieprodukter, men alene når de anvendes i andre sammenhænge.

I den 29. tilpasning af EU's stofdirektiv (direktiv nr. 67/548/EØF) er der vedtaget^[3] nye klassificeringer for en række stoffer. Hvor det er relevant er den nye klassificering anført under de enkelte stoffer i bilag A.

1.2.1.2 Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer^[4]

Datamangel for kemiske stoffer er et stort problem bl.a. i forbindelse med vurdering af kemikaliers farlige egenskaber. Miljøstyrelsen vurderer, at der for op mod 90% af de godt 100.000 stofindgange på EU's fortegnelse over eksisterende stoffer (EINECS) ikke findes tilstrækkelige testresultater fra dyreforsøg o.lign.

Producenter/importører har en pligt til at vurdere om de stoffer, som bringes på markedet, er farlige på baggrund af den kendte viden om stofferne. Erfaringen viser, at datamangel for kemiske stoffer gør det meget vanskeligt at opfylde denne pligt på en kvalificeret måde. I enkelte tilfælde kan det betyde, at brugerne af kemikalier i dag ikke kan få oplysning om stoffernes ikke undersøgte farlige egenskaber gennem faremærkning på etiketten.

Der er derfor i EU's udkast til en ny kemikalieregulering krav om nye undersøgelser og i den forbindelse åbnet op for i højere grad at benytte computermodeller til at vurdere stoffers farlige egenskaber.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer, der er blevet til ved hjælp af QSAR modeller (Quantitative Structure Activity Relationships). Modellerne kan forudsige kemiske stoffers farlige egenskaber på baggrund af oplysninger om stoffernes struktur og fysisk/kemiske egenskaber og sammenligning med andre stoffer med kendte farlige egenskaber. Nøjagtigheden af de anvendte modeller varierer fra ca. 70-85%. Det betyder, at der vil være nogle stoffer – ca. 20% - hvor QSAR-modellerne overvurderer eller undervurderer stoffernes farlighed (falsk positive/falsk negative).

Miljøstyrelsen har benyttet QSAR-modellerne på ca. 47.000 organiske stoffer fra EINECS, som har en éntydig struktur. På listen til selvklassificering er angivet vejledende klassificeringer for 20.624 stoffer med hensyn til følgende egenskaber:

• Akut dødelig virkning ved indtagelse
• Allergifremkaldende effekt ved hudkontakt
• Skader på arveanlæggene
• Kræftfremkaldende effekt
• Farlighed for vandmiljøet

Stoffer, der findes på den vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer med én eller flere af de problematiske klassificeringer angivet i afsnit 1.2.1.1, er udvalgt som mulige kandidater til "Listen over uønskede stoffer".

1.2.1.3 EU's liste over mulige PBT-stoffer/vPvB-stoffer

I udkastet til EU's kommende kemikalieslovgivning, er det ikke kun CMR-stoffer i kategori 1 og 2, der skal have en autorisation, før de må benyttes. Det gælder også for de såkaldte PBT-stoffer (persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer) og vPvB-stoffer (meget persistente og meget bioakkumulerende stoffer). Disse stoffer anses for at være så problematiske, at de kun må tages i brug under kontrollerede forhold eller sagt på en anden måde, hvis der er givet tilladelse hertil.

Netop fordi stoffer med PBT-/vPvB-egenskaber har langtrækkende virkninger og vil kunne skade kommende generationer, er de også omfattet af den danske bæredygtighedsstrategi.

I EU kommissionens forslag^[5] til en ny kemikalieregulering er kriterier for PBT/vPvB-stoffer defineret. I den forbindelse har EU udarbejdet et arbejdsdokument med de stoffer, som de i øjeblikket anser for at have PBT- eller vPvB-egenskaber. En kort beskrivelse af de kriterier, der afgør om et stof har PBT- eller vPvB-egenskaber, kan ses i bilag C.

Miljøstyrelsen har valgt, at alle de stoffer, der opererer på EU's kandidatliste som PBT-stoffer/vPvB-stoffer kommer med på "Listen over uønskede stoffer", når de anvendes i en mængde på mere end 1 ton om året i Danmark. På den måde sikres det, at der kommer øget fokus på de stoffer, der udgør et særligt problem.

Det er dog vigtigt at understrege, at arbejdet med at finde nye PBT-/vPvB-stoffer eller frikende mistænkte PBT-/vPvB-stoffer sker løbende og vil tage flere år. Det bevirker, at de PBT-/vPvB-stoffer, der er med på listen over uønskede stoffer alle er stoffer som på nuværende tidspunkt falder ind under EU-kriterierne. Da arbejdet med at identificere disse stoffer er en løbende proces kan undersøgelser af stoffernes egenskaber derfor bevirke, at et stof som i 2003 blev anset som et PBT-/vPvB-stof, ikke nødvendigvis er det i 2005, fordi ny viden har fjernet mistanken ligesom det modsatte kan forekomme.

1.2.1.4 EU's liste over stoffer med dokumenterede hormonforstyrrende effekter prioriteret til yderligere testning.

Hormonforstyrrende stoffer, der er klassificeret for CMR-effekter i kategori 1 og 2 er omfattet af godkendelsesordningen i REACH. For andre stoffer med hormonforstyrrende effekter er der mulighed for at de optages efter en særlig vurdering af stoffet. Det skyldes, at der i dag ikke er udviklet internationalt accepterede testmetoder til at undersøge om et stof har hormonforstyrrende egenskaber, og der findes derfor heller ikke fuldt standardiserede kriterier til at kunne klassificere for alle hormonforstyrrende effekter.

På nuværende tidspunkt har arbejdet i EU med at prioritere stoffer til yderligere testning, når anerkendte testmetoder er udviklet, ført til en liste med 66 stoffer hvor der findes dokumentation for hormonforstyrrende effekter. Listen er dynamisk. Efterhånden som der bliver indsamlet mere viden på området, kan der både tilføjes og fjernes stoffer fra listen.

Indtil videre har Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg dog valgt, at alle stoffer på EU's liste over stoffer med dokumenterede hormonforstyrrende effekter, der ikke allerede er forbudte at anvende i Danmark, skal med på "Listen over uønskede stoffer". Alle 66 stoffer fremgår af bilag B, og de stoffer som ikke allerede er reguleret ved forbud eller en godkendelsesordning, er også angivet i bilag A, bortset fra stoffer, der udelukkende anvendes som pesticider. Stoffer som anvendes både som pesticider og til andre formål, er medtaget, da anvendelse til andre formål end det godkendte er uønsket.

1.2.1.5 Prioriterede stoffer i forhold til Vandrammedirektivet

De udvalgte stoffer på LOUS er sammenholdt med de stoffer, som er omfattet af EU beslutning nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer indenfor vandpolitik og ændring af direktiv 2000/60/EF (Vandrammedirektivet). Der er 33 stoffer/stofgrupper, som er prioriterede på baggrund af deres tilførsel til og forekomst i vandmiljøet samt deres egenskaber med mulighed for skadelige effekter på mennesker og miljø. Ved udpegningen er der sondret mellem prioriterede stoffer og prioriterede farlige stoffer, som er de potentielt mest skadelige stoffer. For alle de prioriterede stoffer inklusiv de farlige, gælder det at der skal ske en progressiv reduktion i tilførslerne (dvs. udledninger, luftemission og tab af stoffer) til vandmiljøet med henblik på at kunne opfylde kvalitetsmålsætninger i vandmiljøet senest i 2015. Herudover, skal der senest i 2020 (en generation) være sket en stop for tilførsler af de prioriterede farlige stoffer til vandmiljøet.

En stor del af disse stoffer er enten omfattet af pesticid- og biocidregulering eller anden regulering. De øvrige stoffer som samtidig anvendes over tonnagegrænserne i Danmark (se 1.2.3.2) er med på Listen over uønskede stoffer. Under hvert stof i bilag A vil det fremgå hvis stofferne er et af de prioriterede stoffer eller proriterede farlige stoffer i Vandrammedirektivet.

1.2.2 Udvælgelseskriterier der er udgået

I forhold til den sidste "Listen over uønskede stoffer" (2000) er en række udvælgelseskriterier udgået. Miljøstyrelsen har som beskrevet med denne liste lagt vægt på de særligt problematiske stoffer.

De kriterier, der er udgået i den systematiske udvælgelse i forhold til tidligere, er fortrinsvist R-sætninger, der vedrører klassificering for akut giftighed og hudallergi.

Kemiske stoffer og produkter som f.eks. maling og rengøringsmidler, der er klassificeret som giftige og meget giftige må ikke forhandles til forbrugere.

Den professionelle anvendelse i industrien er reguleret af anden lovgivning med regler om enten substitution, indkapsling, personlige værnemidler eller på anden måde reguleret, så de ansatte ikke udsættes for sundhedsfarer ligesom reguleringen tager højde for udledningen til miljøet.

Udvikling og forekomst af allergi er individuelt betinget. I arbejdsmiljøet, hvor den største udsættelse for enkelt stoffer sker, er håndteringen af allergifremkaldende stoffer på samme vis som for akut giftige stoffer reguleret af anden lovgivning. Udsættelsen for potentielt allergifremkaldende stoffer via forbrugerprodukter er et individuelt problem. Derfor er det vigtigt, at give information om indholdet af potentielt allergifremkaldende stoffer direkte på produkterne, således at forbrugere har et valg og kan undgå de stoffer, der er problematiske for dem selv.

Da de nye mærkningsregler for kosmetik ang. visse allergifremkaldende parfumestoffer endnu ikke er trådt i kraft, er det valgt at indsætte en række kendte allergifremkaldende parfumestoffer på listen over uønskede stoffer. Desuden er særlig problematiske allergifremkaldende stoffer udvalgt. Det er dels stoffer, der giver allergi ved indånding, og dels stoffer der fremkalder allergi ved hudkontakt, men hvor de nuværende mærkningsregler ikke er tilstrækkelige til at undgå kontakt med stofferne i de færdige produkter.

Miljøministeriet har desuden som led i en styrket indsats over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter etableret " Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter". Centret er oprettet i samarbejde mellem hudafdelingen og lungemedicinsk afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, og hudafdelingen, Odense Universitetshospital.

Videncentret er fysisk placeret på Amtssygehuset i Gentofte og varetager opgaver vedrørende forskning, overvågning, information og forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer i forbrugerprodukter.

Klassificering for miljøfare med R51/53 og R52/53 er udgået som udvælgelseskriterier. Baggrunden er at fokusere på de mest problematiske stoffer. Der er fokuseret på PBT-/vPvB-stofferne, men herudover er de miljømæssigt mest problematiske stoffer medtaget, det vil sige dem, der er klassificeret som N;R50/53 eller optræder på den vejledende liste med N;R50/53. Disse stoffer kan være letnedbrydelige, men da de er mest giftige for vandmiljøet, bør der også arbejdes på at få disse stoffer substitueret med mindre problematiske stoffer.

Mærkningen med R53: Kan forårsage uønskede langtidseffekter i vandmiljøet er ikke ensbetydende med at stofferne er tungtnedbrydelige (persistente). Det kommer derfor an på den konkrete anvendelse, om de er problematiske for vandmiljøet.

På trods af ændringerne i udvælgelseskriterierne er det fortsat aktuelt at substituere allergifremkaldende, akut giftige stoffer og stoffer som har problematiske egenskaber i forhold til vandmiljøet, hvis den konkrete anvendelse viser, at der kan være en risiko; men med denne liste er der foretaget en prioritering, således at stoffer med særligt problematisk og længerevarende effekter sættes i fokus. Dette afspejles også af, at tonnage grænserne er sat ned for de særligt problematiske stoffer.

Som yderligere sikring i forhold til de kriterier, der er udgået, er det undersøgt hvilke stoffer, der på "Listen over farlige stoffer" er klassificeret med miljøfare N;R51/53 og som anvendes i Danmark over tonnagegrænsen på 100 tons. Det drejer sig om 6 stoffer. De 6 stofferne er ikke fundet særligt problematiske eller tungt nedbrydelige, og dermed optræder de ikke på "Listen over uønskede stoffer 2004".

Kriterier der er udgået fremgår af bilag E.

1.2.3 Identifikation af stoffer med problematiske egenskaber

Det næste trin, efter at have udpeget stoffer med problematiske egenskaber, er at få undersøgt, hvorvidt disse bliver anvendt i Danmark, i hvilke mængder og til hvilke formål.

1.2.3.1 Udtræk fra Produktregistreret

I Danmark skal farlige kemiske stoffer og produkter anmeldes til det danske Produktregister, hvis de bruges erhvervsmæssigt. Producenter og importører har pligt til at ajourføre oplysningerne, hvis der sker ændringer. Produktregisteret er en vigtig kilde til at give et overblik over, hvilke og hvor kemiske stoffer anvendes i Danmark.

Produktregistret har undersøgt om stoffer med problematiske egenskaber fra "Listen over farlige stoffer" og den "Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer" rent faktisk bliver brugt i Danmark. Desuden har Produktregistret undersøgt anvendelsen af PBT/vPvB og hormonforstyrrende stoffer.

1.2.3.2 Tonnage grænser

CMR-stoffer i kategori 1 og 2 og PBT-stoffer/vPvB-stoffer, der anvendes i en mængde på over 1 ton om året i Danmark, er med på "Listen over uønskede stoffer". I følge EU's udkast til en ny kemikalieregulering, må disse stoffer i fremtiden kun tages i brug, hvis de er blevet godkendt til en bestemt anvendelse.

For alle andre stoffer med problematiske egenskaber gælder, at hvis de anvendes i en mængde på over 100 tons om året i Danmark, kommer de med på "Listen over uønskede stoffer". Det vil sige stoffer med CMR-effekter i kategori 3, stoffer som kan ophobes i kroppen eller stoffer som er særligt miljøfarlige.

Tonnagegrænser betyder, at de problematiske stoffer som tidligere blev benyttet i større mængder men i dag kun benyttes i meget lave mængder ikke vil optræde på Listen over Uønskede Stoffer. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at stofferne ikke igen bliver taget i brug i Danmark. Stofferne vil stadig fremgå af effektlisten, og hvis forbruget stiger, kan de komme tilbage på Listen over Uønskede Stoffer.

Der er ingen tonnagegrænser for stoffer, der er udvalgt efter supplerende kriterier eller på grund af mistanke om hormonforstyrrende effekter.

1.2.3.3 Fravælgelse af kandidater til "Listen over uønskede stoffer".

Selvom et kemisk stof umiddelbart opfylder alle kriterierne for at komme på "Listen over uønskede stoffer" både med hensyn til problematiske egenskaber og forbrug, kan der være forhold, der gør, at stoffet i sidste ende alligevel ikke kommer på listen.

F.eks. er stoffer, som udelukkende benyttes som biocider og pesticider frasorteret, da disse stoffer i forvejen er reguleret ved en godkendelsesordning, dog er biocider og pesticider, som også har anden anvendelse, medtaget. Ligeledes er stoffer, der udelukkende anvendes i forbindelse med syntese af andre kemikalier eller i medicinalindustrien valgt fra ligesom stoffer som udelukkende anvendes som laboratoriekemikalier er fravalgt. De skønnes enten at udgøre en mindre risiko for sundhed og miljø, eller de er underlagt andre undersøgelses- eller kontrolordninger.

Stoffer som dannes ved forskellige industrielle processer er ikke medtaget på listen, da denne kun omfatter stoffer som rent faktisk anvendes som kemiske stoffer. Det betyder f.eks. at stoffer som dioxiner og furaner ikke er medtaget på listen da, det ikke er stoffer, der direkte anvendes. Stofferne er stadig politisk prioriterede via den eksisterende danske dioxinhandlingsplan, hvor der arbejdes for en fortsat minimering af dioxinudslip samt for mere viden om hidtil ukendte kilder til dioxin.

1.3 Den supplerende udvælgelse af stoffer til "Listen over uønskede stoffer

1.3.1 Den systematiske udvælgelse har nogle begrænsninger.

I forbindelse med den hidtidige indsats for at minimere belastningen af mennesker og miljø fra kemiske stoffer mest muligt er nogle stoffer/stofgrupper tidligere blevet identificeret som problematiske på grund af deres effekter på miljø og sundhed. Det kan være stoffer, der udgør et specielt problem i f.eks. affaldsstrømmen eller for grundvandet.

En række af de stoffer, der i dag er fokus på, er af forskellige "udvælgelsestekniske" årsager ikke identificeret ved den systematiske udvælgelse. Dette kan bl.a. skyldes;

• at der er tale om endnu ikke-klassificerede stoffer, som heller ikke "fanges" vha. computermodeller.
• at der er tale et stof eller en gruppe af stoffer, for hvilke der ikke findes et kendt identitetsnummer.
• at der er tale om visse rene metaller/metalforbindelser, der hverken figurerer på "Listen over farlige stoffer", da de ikke er klassificeret som særligt farlige eller kan identificeres ved hjælp af computerbaserede udvælgelsesmetoder.

1.3.2 Supplerende udvælgelseskriterier

For at sikre at "Listen over uønskede stoffer" repræsenterer alle de stoffer, som Miljøstyrelsen mener, er problematiske for sundhed og/eller miljø, er der som et supplement til den systematiske udvælgelse foretaget en mere pragmatisk udvælgelse af stoffer. Denne udvælgelse er sket på baggrund af følgende fem kriterier:

1.3.2.1 Stoffer, der er under afvikling

Stoffer, der er under afvikling på grund af stoffets sundheds- eller miljøegenskaber, men hvor der for visse anvendelsesområder endnu ikke er sat tidsfrister, fordi der på disse områder endnu ikke findes tekniske og økonomisk anvendelige alternativer eller stoffer hvor anvendelsesbegrænsning er på vej eller under overvejelse i EU.

1.3.2.2 Stoffer, der kun er delvis anvendelsesbegrænset

Stoffer, der kun er delvis anvendelsesbegrænset, men hvor anden anvendelse også anses for sundheds- eller miljømæssig betænkelig.

1.3.2.3 Stoffer, der er problematiske i affaldsstrømmene

Stoffer, der gør anvendelsen af restprodukter fra affaldsstrømmene (røggasrensningsprodukter, slagger, slam og kompost) problematisk.

1.3.2.4 Stoffer, der er politisk prioriterede

Stoffer, der er er omfattet af politiske målsætninger om afvikling.

1.3.2.5 Stoffer, der er problematiske for grundvandet.

Stoffer, der anses for at være problematiske for grundvandet.

Fodnoter

[2] Bekendtgørelse nr. 439 af 3. juni 2002: Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer

[3] direktiv nr. 2004/73/EC af 30. april 2004

[4] Miljøprojekt nr. 635, 2001: Rapport om vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer.

[5] Europaparlamentets og Rådets forordning forslag om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsning af kemikalier (REACH), om oprettelse af europæiske kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og forordning (EF) , der er offentliggjort af EU-Kommissionen og findes på internetsiden; (http://europa.eu.int/eur-lex/da/com/pdf/2003/com2003_0644da.html)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 2.0 August 2004, © Miljøstyrelsen.