| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldstransportørers og mægleres rolle

Bilag 1

1 Kortlægning af nuværende rollefordeling - forklaring og vurdering

1.1 Kortlægning af nuværende rollefordeling

Som udgangspunkt for det videre arbejde med at opstille forslag til en ny og mere klar rollefordeling mellem affaldsaktørerne blev der gennemført en række interview for at skabe klarhed over hvilke opgaver affaldstransportører og mæglere i dag løser.

Der er ikke tale om en udtømmende kortlægning af området, men en afdækning af gennemgående træk ved rollefordelingen i dag, og de udvalgte interviewvirksomheder/myndigheder omfatter derfor et varieret udsnit af de forskellige aktører.

Myndigheders og affaldsproducenters forskellige størrelse medfører forskelle i karakteren af de affaldshåndteringsproblemer der skal løses. Ligeledes har affaldstransportørernes størrelse betydning for hvilke opgaver de har kapacitet og kompetence til at påtage sig. De udvalgte affaldstransportører og mæglere har derfor forskellig størrelse og dækker forskellige affaldsfraktioner. Det har ikke været muligt detaljeret at repræsentere alle affaldsfraktioner, men det er forsøgt at dække forskellige hovedtyper.

Hvilke opgaver der varetages af affaldstransportører og mæglere, er således søgt afdækket gennem interview med en række virksomheder. Der har dels været tale om gennemførelse af personlige, dybdegående interview med forskellige typer af aktører, dels validerende, telefoniske interview med de centrale aktører for nærværende projekts tema.

I de følgende afsnit gennemgås dels udvælgelse af virksomheder til interviewene, dels resultaterne af de gennemførte interview i form af afdækning af de opgaver der varetages af affaldstransportører og mæglere for henholdsvis de gennemførte personlige interview og de gennemførte telefoninterview.

1.1.1 Personlige interview

Der er gennemført 20 personlige og dybdegående interview. Antallet af interview fordelt på aktørtyper fremgår af Tabel 1.1.

Tabel 1.1 Aktører og antal gennemførte interview

Da det med det begrænsede antal interview ikke er muligt at opnå repræsentativitet i forhold til det samlede antal virksomheder inden for de nævnte aktørtyper, er det i stedet forsøgt med de udvalgte virksomheder at dække bredden i måder at arrangere sig på, ligesom såvel større som mindre virksomheder er repræsenteret.

Affaldsproducenter, affaldstransportører og mæglere er blevet interviewet om den faktiske fordeling af opgaverne, og om hvordan denne fordeling fungerer, mens behandlere og kommuner er blevet interviewet om dels egen rolle og om deres vurdering af rolle- og ansvarsfordelingen mellem affaldsproducent og affaldstransportør, dels hvorvidt denne rollefordeling giver problemer for behandlere og kommuner, og om der er uklarheder i rolle- og ansvarsfordelingen.

Der blev udarbejdet interviewguides for hver af de 5 aktørtyper og hovedpunkterne i de udarbejde interviewguides var:

• Den rent faktiske rollefordeling - Hvilke opgaver varetages af henholdsvis affaldstransportører, mæglere og affaldsproducenter?
• Vurdering af rollefordelingen - Hvorledes fungerer denne fordeling af opgaverne?
• Parternes ønsker til en fremtidig rollefordeling - Hvilke opgaver ønsker de respektive/enkelte aktører at varetage?

1.1.2 Telefoninterview

Efter de 20 personlige interview blev der gennemført 35 validerende telefoninterview. Sidstnævnte interview omfattede kun centrale aktører i projektet, nemlig affaldstransportører og affaldsproducenter. Formålet med disse interview har været at bidrage til et bredere grundlag for at vurdere hvor udbredte de rollefordelinger der blev afdækket i de personlige interview, er. Endvidere har formålet med telefoninterviewene været at få afdækket hvorvidt de forklaringer og årsager der er afdækket, også kunne bekræftes i en bredere kreds af hovedaktørtyperne.

Antallet af interview fordelt på aktørtyper fremgår af Tabel 1.2.

Tabel 1.2 Aktører og antal gennemførte interview

Der blev udarbejdet interviewguides for henholdsvis affaldstransportører og affaldsproducenter.

Affaldsproducenter, affaldstransportører og mæglere er blevet interviewet om den faktiske fordeling af opgaverne. Endvidere er de interviewede virksomheder bl.a. blevet spurgt om ansvarsfordelingen, og om virksomhederne har forslag til ændringer i regler for den fremtidige ansvars- og rollefordeling mellem affaldsproducenter og affaldstransportører. Hovedpunkterne i telefoninterviewene var imidlertid de samme som ved de personlige og betydeligt mere dybdegående interview - nemlig:

• Den rent faktiske rollefordeling - Hvilke opgaver varetages af henholdsvis affaldstransportører, mæglere og affaldsproducenter?
• Vurdering af rollefordelingen - Hvorledes fungerer denne fordeling af opgaverne?
• Parternes ønsker til en fremtidig rollefordeling - Hvilke opgaver ønsker de respektive/enkelte aktører at varetage?

1.1.3 Sammenfatning af hovedresultater vedrørende den faktiske rollefordeling

Med hensyn til den nuværende faktiske rollefordeling viser de gennemførte personlige interview og de validerende interview overordnet følgende:

Blandt affaldstransportørerne forekommer det i stort omfang at disse tilbyder at løse en lang række opgaver ud over selve transporten. Resultaterne viser overordnet at en del affaldstransportører udgør blandingsvirksomheder, som både transporterer og behandler affald samt tilbyder diverse øvrige service- og rådgivningsydelser.
Hovedparten af de kontaktede affaldstransportører tilbyder det der af flere af de kontaktede betegnes som et “totalkoncept” hvilket indebærer at de tilbyder affaldsproducenter en samlet række af serviceopgaver ud over selve transporten af affald fra affaldsproducenten til behandlingsanlæg. En stor del (62 %) af de interviewede affaldstransportører har egne anlæg i form af fx sorteringsanlæg (evt. med pappresse), omlastestation, makuleringsanlæg, anlæg for bygningsaffald etc. Tabel 1. viser at langt størstedelen af de interviewede affalds transportører tilbyder at løse opgaver såsom at stille opsamlingsmateriel til rådighed (82 %), at rådgive om kildesortering af affald (88 %), rådgive om opsamlingsmateriel (82 %), at vurdere og afgøre hvilken behandlingsform affaldet skal behandles ved (82 %) samt afgøre hvilket anlæg affaldet skal behandles på (88 %).

Interviewene blandt affaldsproducenter viser samlet at en bred vifte af opgaver ud over transporten overlades til affaldstransportørerne. Dog er der stor forskel på i hvilket omfang opgaver overlades til affaldstransportørerne hvilket gør det vanskeligt at udlede én entydig, typisk rollefordeling.
Der er eksempler på at især miljøcertificerede affaldsproducenter som selv besidder ekspertise, i mindre grad overlader opgaver affaldstransportøren opgaver ud over selve transporten. Omvendt er der også en del affaldsproducenter som svarer at de gerne overlader så mange opgaver som muligt til affaldstransportøren. Dog er det langt fra alle der benytter sig af alle de tilbud om løsning af opgaver og rådgivning som affaldstransportørerne giver. I en del tilfælde løser affaldsproducenten selv mange af opgaverne, og desuden er der flere af de kontaktede affaldsproducenter der slet ikke har behov for at få løst en del af de opgaver affaldstransportørerne tilbyder (fx opgaver i forbindelse med farligt affald).

Det er generelt relativt udbredt at affaldsproducenterne overlader følgende opgaver til affaldstransportørerne:

• At stille opsamlingsmateriel til rådighed (79 %)
• Vurdering/afgørelse af hvilket anlæg affaldet skal behandles på (71 %)
• At oplyse kommunen om affaldets afleveringssted (43 %)
• At rådgive om kildesortering af affald (36 %)
• Evt. forudgående behandling af affald (36 %)

Omvendt er der få eller ingen af de interviewede der overlader affaldstransportøren at udfylde stamkort (0 %), anmelde grønt affald til kommunen (0 %) eller at klassificere affaldet efter EAK-koder (14 %). Interviewene viser dog at hovedårsagen er at en række af disse opgaver er lavt prioriterede hos affaldsproducenterne og i mange tilfælde ikke udføres. En medvirkende årsag vurderes af de interviewede at være myndighedernes manglende opfølgning og kontrol angående disse opgaver.

Et centralt resultat er at den opgave som en stor del af affaldsproducenterne overlader til affaldstransportørerne/mægler, er afgørelse af hvilket anlæg affaldet skal behandles på (71 %). Dette resultat indikerer at det er affaldstransportøren som, når affaldet er afhentet, oftest tager beslutning om hvad der skal ske med affaldet, og at affaldstransportøren ofte også udfører diverse administrative opgaver forbundet med affaldstransporten. Når virksomhederne overdrager sådanne beslutninger og administrative opgaver til affaldstransportører/mæglere, skyldes det at det er affaldstransportøren/mægleren der har kompetencen/erfaringen til at løse disse opgaver.
Således er der relativt mange affaldsproducenter (43 %) der overlader til affaldstransportøren at sørge for at oplyse kommunen om affaldets afleveringssted. Der er eksempelvis 43 % af de interviewede affaldsproducenter som anfører at affaldstransportørerne formidler kommunens sorteringskrav til affaldsproducenten.

Tilsammen giver resultaterne et billede af at der typisk mellem affaldsproducent og affaldstransportør er meget stor forskel på viden om og interesse for affaldshåndteringen. Viden og interesse er typisk begrænset hos affaldsproducenten, mens affaldstransportøren/mægleren besidder en viden som denne formidler og bruger forretningsmæssigt.
Eksempelvis anfører en affaldsproducent at affaldsproducenten reelt ikke ved om de overholder gældende regler, idet de har indgået en kontrakt med affaldstransportøren om at denne overtager alt ansvar såfremt sorteringen er korrekt. Affaldsproducenten har tillid til affaldstransportøren, men ved dog godt at affaldsproducenten selv har ansvaret for at sætte sig ind i reglerne og deres overholdelse.

Den nuværende rollefordeling mellem affaldsproducent og affaldstransportør opleves generelt ikke som uklar. Det er klart for parterne at det er affaldsproducenten som har ansvaret for affaldets korrekte klassificering og sortering, og i deres indbyrdes aftaler/kontrakter tager de udgangspunkt heri. Gennemgangen af udvalgte kontrakter viser at affaldstransportøren typisk tager forbehold for at kunden har sorteret korrekt. Kontrakterne giver typisk affaldstransportørerne mulighed for at tilbagelevere affald som er ukorrekt sorteret, og at videregive omkostningerne i forbindelse med evt. afvisning af affald ved et behandlingsanlæg. Blandt de interviewede kommuner vurderes det at der ikke er uklarheder i regulativerne, men at der fra affaldsproducenternes og affaldstransportørernes side er manglende kendskab til regulativernes indhold.

De kommunale affaldsregulativer har begrænset anvendelse i forbindelse med affaldstransportørers og affaldsproducenters affaldshåndtering og indgåelse af aftaler, fordi kendskabet til dem er begrænset. Der opleves ikke at være så mange uklarheder rent juridisk, men det opleves af parterne som et problem at der ikke er ensartede regler på tværs af kommunerne.
Analysen af kommunale affaldsregulativer i (Bilag 2) viser at der er betydelige forskelle vedr. de kommunale krav til affaldsproducenter, affaldstransportører og affaldsbehandlingsanlæg. Der er især fundet forskelle vedr. indberetnings-, registrerings- og anmeldekrav, herunder de tidsfrister der sættes herfor. På områder som sortering, opbevaring og transport af affald er regulativerne mere ens.

Dog opleves der blandt parterne at være uklarhed om definitioner og fortolkning af en række af affaldslovgivningens begreber vedrørende registrering af affald og hvornår givne aktører falder ind under givne definitioner.
Det nævnes eksempelvis at der er problemer i forhold til definitionen af hvornår man er henholdsvis affaldstransportør og affaldsproducent. Der er fx et problem i de tilfælde hvor affaldsproducenten selv afleverer sit affald på et behandlingsanlæg, idet vedkommende i det tilfælde ikke skal registrere sig som affaldstransportør ej heller indberette som sådan. En affaldstransportør nævner som eksempel at “skrot-krejlere” ifølge den interviewede affaldstransportør i princippet er ligeglade med hvorvidt skrottet registreres eller ej, eller om der betales moms og skat.

Et andet område hvor der opleves uklarhed, er affaldsregistreringen som p.t. foregår tre steder – dvs. hos affaldsproducent, affaldstransportør og affaldsbehandler. Det opleves blandt parterne som uklart hvorvidt det er det modtagne affald eller det slutbehandlede affald der skal indberettes til ISAG. En behandler giver følgende eksempler på hvordan der kan ske dobbeltregistreringer i ISAG: “hvis der kommer blandet affald med gips ind som sorteres (registres som indkommen gips) og sendes videre til andet behandlingsanlæg (registres igen som gips)” eller “brændbart indgår som brændbart på pladsen. Så er der måske ikke tilstrækkelig kapacitet hvorefter det går videre til andet forbrændingsanlæg der igen registrerer det som modtaget“.

Derudover vurderes det generelt blandt parterne at affaldsregulativerne ikke tager højde for de nye dobbeltroller som “totalleverandørerne” påtager ved at de både transporterer og behandler affald og dermed selv bliver affaldsproducenter.

1.1.4 Oversigt over opgavefordeling

Tabel 1.3 viser andelen af affaldstransportører der ved telefoninterview svarede at de påtager sig de listede opgaver, og andelen af interviewede affaldsproducenter der svarer at affaldstransportøren udfører de nævnte opgaver for dem.

Tabel 1.3 Opgaver affaldstransportørerne tilbyder at løse, og som affaldsproducenterne får løst

Ud over de opgaver der er angivet i tabellen, oplyser en del af de interviewede affaldstransportører at de også påtager sig at afholde kurser i affaldssortering for affaldsproducenter og oplæring af kunder i mærkning af affald (olie- og kemikalieaffald).

Flere affaldstransportører nævner eksplicit at de ofte står for sortering og mærkning af affaldet (olie- og kemikalieaffald/farligt affald) da kunden ofte ikke har den nødvendige viden herom (men har pligt hertil). Det angives fx “at kunden ikke har en chance for at vide hvordan dette skal gøres”.

1.2 Forklaring og vurdering af rollefordeling

På baggrund af de gennemførte interview blandt affaldsproducenter, affaldstransportører, mæglere, behandlere og kommuner analyseres følgende problemstillinger:

• Hvilke forklaringer er der på rollefordelingen? De gennemførte interview har ikke afdækket én bestemt rollefordeling, men nærmere tendenser for hvor hyppigt det forekommer at affaldstransportøren/mægleren påtager sig at løse givne opgaver for affaldsproducenten. Derfor er fokus her lagt på at analysere hvad der kan forklare at affaldstransportører/mæglere i nogle tilfælde påtager sig de givne opgaver
• Hvordan fungerer rollefordelingen? For hver af de givne opgaver er det vurderet hvilke fordele og ulemper rollefordelingen har. Da der for de enkelte opgaver ikke kan siges at være én bestemt rollefordeling, fokuserer analysen på, hvilke fordele og ulemper der kan være forbundet med at affaldstransportøren påtager sig en opgave fremfor affaldsproducenten.
• Hvilke ønsker/forslag er der evt. til ændring af rollefordelingen? Forslagene her kan fx vedrøre forslag til ændring af lovgivningens regler for hvilken aktør der har ansvaret for givne opgaver, eller forslag til ændring af organisering og roller for de kontrollerende myndigheder

De følgende afsnit sammenfatter analysens svar på de ovenfor nævnte problemstillinger, mens det efterfølgende afsnit gennemgår resultaterne for de enkelte delopgaver.

1.2.1 Forklaringer af rollefordelingen

Forklaringen på at affaldstransportører og mæglere i stigende grad udfører opgaver ud over selve transporten, udgør et sæt af samvirkende årsager. I det følgende sammenfattes de væsentligste.

Voksende volumen i affaldshåndteringen – hos både affaldsproducenten og affaldstransportør/mægler.
Hos affaldsproducenterne, især de miljøcertificerede, sker der en øget centralisering af affaldshåndteringen på tværs af hele virksomheden for at opnå bedre priser ved større volumen. Affaldshåndteringen kommer dermed højere op på ledelsesniveau, og der indhentes flere tilbud til sammenligning. På affaldstransportør-/mæglersiden sker der en tilsvarende øgning i volumen. Desto større affaldsvolumen affaldstransportører/mæglere kan samle og afsætte, desto bedre aftaler/priser kan de opnå hos behandlerne. Den voksende volumen i affaldshåndteringen medfører koncentration og større virksomheder på affaldstransportør- og mæglersiden som med større kapacitet og materiel kan tilbyde flere aktiviteter og ydelser – evt. i totalkoncept.

Affaldstransportører og mæglere spreder sig over flere og flere aktiviteter i “værdikæden”, og selve transporten bliver sekundær som indtjeningskilde.
Det større volumen i affaldshåndteringen og voksende kapacitet på affaldstransportør- og mæglersiden medfører konkurrence om flere aktiviteter i “værdikæden”. Udviklingen går i retning af at hverken behandlere eller affaldstransportører kan leve af at varetage én aktivitet – dvs. behandling eller transport. Som affaldstransportør er man derfor presset til at sprede sig over flere opgaver i kæden. Lige fra opstilling af materiel og intern indsamling hos affaldsproducenten til sortering og behandling af affald, registrering af affaldsmængder/statistikker mv. Blandt de interviewede affaldstransportører forekommer der eksempler på at selve transporten giver underskud, mens udlejning af materiel giver overskud.

Der etableres “win-win” løsninger mellem affaldsproducenter og affaldstransportør/mægler.
En række af affaldstransportørernes serviceydelser er båret af at de er til gensidig fordel for begge parter. Eksempelvis kan både affaldstransportør og affaldsproducent opnå gevinst ved at affald sorteres og kan sælges til en højere pris. Det forekommer således at der sorteres i flere fraktioner end det lokale affaldsregulativ kræver fordi affaldstransportøren kan skabe værditilvækst for både sig selv og affaldsproducenten ved at skabe “rene fraktioner”. Værditilvæksten deles mellem kunde og transportør. Et andet eksempel er at der tilbydes løsninger med hensyn til opstilling af opsamlingsmateriel hvor affaldstransportørerne handler “materiel for ansvar” ved at de tilbyder billigere transport mod at deres materiel bliver anvendt, og at kunden sorterer affaldet rigtigt.

Den øgede kompleksitet i kravene til affaldsbehandlingen medfører øget viden- og rådgivningsbehov hos affaldsproducenterne. Viden og rådgivning bliver dermed et voksende forretningsområde.
Flere og flere affaldsproducenter bliver miljøcertificerede hvilket indebærer at de skal kunne dokumentere flere forhold omkring deres affaldshåndtering. Kendskab til regler og muligheder for at tjene penge på bedre affaldssortering hos affaldsproducenter fremmes så snart de miljøcertificeres. En affaldstransportør kan have kommerciel fordel af at have viden om forhold som kunden ikke har viden om eller ikke er interesseret i. Hos affaldsproducenter der er miljøcertificerede, har affaldstransportører dermed mulighed for at udvikle forretningsområder og indtjening baseret på det øgede videns- og rådgivningsbehov. Det samme er tilfældet over for affaldsproducenter som ikke er miljøcertificerede. Typisk er affaldsproducenternes viden om og interesse for kravene til affaldshåndtering begrænset, og de søger derfor gerne service og rådgivning hos affaldstransportørerne.

Manglende kapacitet til vejledning og opfølgning fra myndighedernes side er med til at “drive dem i armene” på affaldstransportørernes/mæglernes rådgivningstilbud.
Da kommunens affaldskonsulenter ikke har kapacitet til at besøge alle affaldsproducenter, er affaldstransportøren/behandleren nærliggende at søge rådgivning hos. Det drejer sig eksempelvis om opgaverne vedrørende rådgivning om kildesortering af affald, klassifikation af affald samt vurdering/afgørelse af hvilken behandlingsform affaldet skal behandles ved. Affaldsproducenterne har ofte vanskeligheder med at finde ud af reglerne for klassifikation. Da affaldstransportøren typisk har hyppigere kontakt med affaldsproducenterne end kommunens affaldskonsulenter, er det nærliggende at det er affaldstransportørerne der formidler fx modtagestationens krav.

For de opgaver som affaldstransportører i mindre grad får, er forklaringen i en del tilfælde at opgaverne er lavt prioriterede af affaldsproducenten – og ofte slet ikke bliver udført. Dels som følge af manglende opmærksomhed fra affaldsproducenternes side, dels på grund af manglende opfølgning fra kommunernes side.
For en række af opgavernes vedkommende forekommer det i moderat omfang at affaldstransportørerne/mæglerne udfører opgaven for affaldsproducenterne. Det gælder eksempelvis anmeldelse af farligt affald til kommunen, meddelelse om eksport af grønt affald og udfyldelse af stamkort. De interviewede affaldstransportører vurderer således at de kun i begrænset omfang modtager henvendelser fra affaldsproducenterne om stamkort. Citat: “Affaldsproducenterne forstår ikke hvorfor de skal gøre det, og det kan jo ikke være vigtigt når de blot skal have det i skuffen.” Affaldstransportørerne søger derfor ikke proaktivt at gøre udfyldelse af stamkort til en betalt serviceydelse. Da affaldstransportørerne ikke selv skal bruge stamkortene til noget, er deres interesse herfor begrænset.

1.2.2 Vurdering af rollefordelingen

Den nuværende rollefordeling som udvikler sig i retning af at affaldstransportører og mæglere udfører flere opgaver for affaldsproducenterne, vurderes blandt de involverede parter at have både fordele og ulemper.

Fordelene ved den nuværende udvikling er bl.a. følgende:

Affaldstransportørerne/mæglere kan over for den enkelte affaldsproducent tilbyde rådgivning og vejledning som kommunerne ikke selv har kapacitet til at tilbyde samtlige affaldsproducenter.

En af de interviewede større kommuner anfører således at man ikke kan besøge samtlige affaldsproducenter og derfor gerne vil samarbejde mere med affaldstransportørerne som et formidlende led. Der skabes således et privat marked for service- og rådgivningsydelser som affaldsproducenterne kan købe sig til. Nogle kommuner er meget afhængige af affaldstransportørerne – bl.a. fordi de vejleder og stiller materiel op ude hos affaldsproducenterne. Affaldshåndteringens indviklethed betyder at det i dag ikke er realistisk for en stor kommune at sikre overholdelse af reglerne i dialog med fx 20.000 forskellige affaldsproducenter.

Markedsfaktorerne bidrager i et vist omfang selv til bedre affaldshåndtering.

Eksempelvis tilbyder affaldstransportører at der sorteres i flere fraktioner end regulativet kræver fordi det kan skabe værditilvækst for både transportøren og affaldsproducenten at skabe flere rene fraktioner. Ligeledes foretager affaldstransportører og mæglere øget pris- og markedsovervågning for at kunne konkurrere med andre. Affaldstransportører/mæglere kontakter selv affaldsproducenter med pristilbud som skal få dem til at skifte fra konkurrenten til dem.

Der er flere af de interviewede personer der har gjort opmærksom på at konkurrencen på området er så hård at markedet regulerer sig selv. Det eneste problem (miljømæssigt) er, efter en af de interviewede affaldstransportørers mening at de fleste affaldstransportører forretningsmæssigt ikke kan tillade sig at være mere miljøbevidste end affaldsproducenten.

Ulemperne ved den nuværende rollefordeling og reglerne for affaldshåndteringen er bl.a.:

Der er stor forskel mellem de formelle reglers krav til affaldsproducenternes ansvar og indsigt i affaldshåndteringen, og hvordan opgaverne løses i praksis.
Eksempelvis er det affaldsproducenten der har ansvaret for at opsamlingsmateriel er mærket korrekt. I de tilfælde hvor materiellet er affaldstransportørens, kan kommunen således ikke formelt forlange at affaldstransportører som stiller materiel til rådighed, mærker containerne fordi de står hos affaldsproducenten. Affaldsproducenterne har således ansvaret, men kan typisk ikke finde ud af det. I praksis er det derfor ofte affaldstransportøren som kommunen kontakter hvis ting ikke er i orden.

Som et andet eksempel på at affaldsproducentens ansvar er langt fra hvad der i virkeligheden er praksis, nævner en affaldstransportør opstilling af en container til haveaffald på en privatadresse. Reglen foreskriver at papirer skal underskrives når affaldet afhentes, men som regel er kunden ikke hjemme hverken ved aflevering eller ved afhentning af containeren. Affaldstransportøren er gået videre til kommunen med problemet hvor man ifølge affaldstransportøren har svaret “at det finder han nok en løsning på” underforstået at affaldstransportøren selv kan skrive under.

Affaldsproducenternes viden om og forudsætninger for at sikre korrekt affaldsbehandling og registrering er begrænset.
Dette vurderes af alle parter som problematisk da producenten ofte ikke ved hvor affaldet skal hen, eller hvor det havner. Derudover har affaldsproducenterne typisk begrænset viden om hvad der er de korrekte behandlingsprocesser. Ligeledes har affaldsproducenterne begrænset viden om korrekt registrering og indberetning af affald, hvilket medfører at der i mange kommuner er mangelfuldt datagrundlag om affaldsmængder registreret ved kilden.

Der kan være økonomisk modsætningsforhold mellem affaldstransportørens og affaldsproducentens interesser.
Det benyttede opsamlingsmateriel er således ikke nødvendigvis optimalt for affaldsproducenten, idet affaldstransportøren evt. kan få mere ud af at hente halvtomme containere.

Affaldstransportørers/mægleres rådgivning er ikke uvildig, idet de kan være interesserede i hvad der er nemmest/billigst for dem selv – eller affaldsproducenten.
Affaldstransportørernes økonomiske interesser kan stå i modsætning til affaldsproducentens. Eksempelvis kan affaldstransportøren overfor affaldsproducenten være tilbageholdende med at kræve at der stilles flere forskellige containere op til sortering.

Pædagogisk ulempe
Affaldstransportørernes/mæglernes stigende overtagelse af opsamlings- og behandlingsopgaver kan svække affaldsproducenternes kompetencer og forudsætninger for at varetage de opgaver som lovgivningen har givet dem ansvaret for. Blandt de interviewede kommuner vurderes det at det er “upædagogisk” at affaldstransportøren påtager sig opgaver såsom evt. sortering og efterbehandling af affald da det formelt er affaldsproducentens ansvar at sørge for korrekt sortering og håndtering. Da affaldsproducenterne har ansvaret for affaldets håndtering, kan en stigende overtagelse af opgaver fra affaldstransportørernes side i princippet medføre en dårligere løsning hvor affaldsproducenten ikke får engageret medarbejderne og uddannet disse.

Administrativ byrde for affaldstransportører og affaldsproducenter
En del af de interviewede affaldstransportører er af den opfattelse at kommunen pålægger dem mere og mere arbejde og finder at der er meget administration forbundet med transporten. En affaldstransportør mener at der opkræves for mange gebyrer fra kommunens side til “fiktiv” administration. De oplever at der er meget administration forbundet med indberetninger, og at indberetningerne er meget omstændelige, samt at der er for mange gentagelser i forhold til indberetninger. Dette arbejde binder store ressourcer og opfattes som en stor administrativ opgave - specielt for mindre affaldsproducenter. En affaldstransportør siger at de forudser at de snart bliver nødt til at pålægge specifikt gebyr på indberetningen.

Også en del af affaldsproducenterne finder indberetningspligten omstændelig. Det nævnes fx at “indberetningerne burde foregå automatisk”, “er træt af stamkortindberetningen”, ”det burde være nok med en indberetning én gang og ét sted”, “de der har brug for oplysningerne, burde selv trække dem”.

1.2.3 Ønsker til fremtidig rollefordeling

Parternes forslag til en ændret rollefordeling som omfatter følgende hovedelementer:

1. Ændring af ansvarsplacering mellem affaldsproducent og affaldstransportør
2. Ønsker om regelforenkling og landsdækkende løsninger, fx vedrørende affaldsregistrering, registrering og godkendelse af affaldstransportører mv.

1.2.3.1 Ændring af ansvarsplacering mellem affaldsproducent og affaldstransportør

Interviewene viser overordnet at der blandt parterne er ønsker om at ændre ansvarsplaceringen mellem affaldsproducent og affaldstransportør, således at affaldstransportøren/mægleren får ansvaret for visse opgaver under særlige betingelser.

Umiddelbart er der mange interviewudsagn der peger på at affaldstransportørerne og affaldsproducenterne hver især synes at den anden part bør have ansvaret for affaldets håndtering. En del affaldstransportører mener således at affaldsproducenten i alle tilfælde skal have det fulde ansvar, og at affaldstransportøren skal være fritaget for at foretage registreringer/indberetninger. Omvendt er der en del affaldsproducenter som mener at det er urimeligt at affaldsproducenten har ansvaret for affaldet “hele vejen igennem” og helt ud på behandlingsanlæggene.

En affaldsproducent foreslår at det er modtagestedet (behandlingsanlægget) der har ansvaret for indberetningen da de alligevel registrerer det modtagne affald.

Dog vurderer parterne at der er delopgaver hvor placeringen af ansvaret for affaldets håndtering kan ændres:

Herunder eksempelvis med hensyn til følgende:

• At det bør være affaldstransportørens ansvar at mærke opsamlingsmateriel som denne sælger eller stiller rådighed for affaldsproducenten da det er affaldstransportøren der er ejer af materiellet. Affaldstransportøren har typisk også økonomisk interesse i at affaldet er mærket og sorteret korrekt. Blandt de interviewede kommuner vurderes det at mærkning af containere bør være affaldstransportørernes ansvar
• At affaldsproducenten skal have mulighed for at købe sig til overførsel af ansvar. Således at affaldsproducenter som fx ikke kan finde ud af klassifikation af affald, skal kunne købe uvildig rådgivning hos en instans/virksomhed der juridisk påtager sig ansvaret for den valgte klassificering. Ligeledes at det skal kunne være affaldstransportøren som har ansvaret for emballering og mærkning af affald i de tilfælde hvor det er affaldstransportøren der har leveret emballeringsløsning og materialer
• At affaldets behandling når det først er i affaldstransportørens/mæglerens varetægt, bør være dennes ansvar. Under disse betingelser kunne affaldstransportøren/mægleren tillægges ansvaret for at det transporterede affald er korrekt sorteret fra affaldsproducentens side, således at det er transportørens ansvar at lade affald stå som ikke opfylder krav til sortering og emballering mv. Blandt affaldsproducenter er der forslag om at ansvaret for at transporten foregår forsvarligt, ændres fra at påhvile affaldsproducenten til at påhvile affaldstransportøren. Disse affaldsproducenter mener at det bør være det enkelte led i behandlingen/håndteringen af affaldet der har ansvaret. Ligeledes er der affaldsproducenter der mener at det er besynderligt at affaldsproducenten har ansvaret for at transporten foregår forsvarligt, ligesom denne har ansvar for mærkning af vogn/materiel, sikkerhed, brandslukningsmateriel etc. De mener at dette burde være affaldstransportørens eget ansvar. En affaldsproducent finder det således besynderligt at affaldsproducenten skal have ansvar for om den enkelte vognmand i praksis har styr på og anvender korrekt opsamlingsmateriel, mærkning af vogn/materiel, sikkerhed og brandslukningsmateriel mv. Det burde være affaldstransportørens eget ansvar at rette behandlingsform vælges, og at der gives de krævede oplysninger om det transporterede affald til rette myndigheder

1.2.3.2 Ønsker om regelforenkling og landsdækkende løsninger

Det fremhæves blandt parterne at der er behov for landsdækkende, ensartede regler om bl.a. følgende:

• Obligatorisk mærkning af opsamlingsmateriel, evt. udvikling af fælles piktogrammer
• Etablering af en mere enkel og konsekvent affaldsregistrering som p.t. foregår tre steder – dvs. hos affaldsproducent, affaldstransportør og affaldsbehandler. Både affaldstransportører og affaldsbehandlere efterspørger at lovgivningen ændres, således at alle affaldstransportører skal indberette og ikke kun på opfordring. Blandt affaldstransportørerne er der også forslag om at indberetningerne skal foretages af affaldsproducenten da de i forvejen modtager opgørelser fra affaldstransportøren efter udført transport. Der er også fra en affaldstransportør et meget generelt forslag om at der bør skabes et større samarbejde og bedre kommunikation i branchen, så man undgår dobbeltarbejde. Det opleves endvidere blandt parterne som uklart hvorvidt det er det modtagne affald eller det slutbehandlede affald der skal indberettes til ISAG. En affaldsbehandler giver følgende eksempler på hvordan der kan ske dobbeltregistreringer i ISAG: “Hvis der kommer blandet affald med gips ind som sorteres (registres som indkommen gips) og sendes videre til andet behandlingsanlæg (registres igen som gips)” eller “brændbart indgår som brændbart på pladsen. Så er der måske ikke tilstrækkelig kapacitet hvorefter det går videre til andet forbrændingsanlæg der igen registrerer det som modtaget“
• Fælles indberetningssystemer og formularer. Dette vil forenkle indberetningen for affaldstransportørerne og give myndighederne mere anvendelige data. De interviewede anfører eksempelvis at nogle kommuner kræver kvartalsvise indberetninger, mens andre kræver årlige indberetninger
• At registrering af godkendte affaldstransportører bør ske på landsplan og ikke i den enkelte kommune. Argumentet er at både affaldsproducenter, kommuner og affaldsbehandlere alle ville have fordel af at kunne koble op til en samlet database og konstatere om affaldstransportøren er godkendt. De efterspørger at der laves fælles regler for godkendelse af affaldstransportører og affaldsbehandlingsanlæg. Blandt de interviewede affaldsbehandlere vurderes det at kravene for at blive optaget på listen over godkendte affaldstransportører, kan være meget forskellige fra kommune til kommune, og at der typisk stilles flest krav ved storbyer. Der kan fx være krav om sikkerhedsstillelse for at få lov til at transportere, hvilket kan udelukke mindre affaldstransportører. Nogle kommuner opleves at registrere “revl og krat af transportører”; fx har en kommune med ca. 9.000 indbyggere registret 98 affaldstransportører
• At der bliver et landsdækkende standardaffaldsregulativ. Både kommuner, affaldstransportører og affaldsbehandlere finder at de uens krav og den forskellige håndhævelse af krav fører til øget transport af affald på tværs af kommunegrænser. Flere gør opmærksom på at der ikke er de store indholdsmæssige forskelle på de forskellige kommuners affaldsregulativer, men at der til gengæld er stor forskel kommunerne imellem på hvordan regulativerne tolkes. Ligeledes er der forskelle med hensyn til hvorvidt regulativerne efterleves. En af de interviewede kommuner anfører et eksempel med en affaldsproducent der opererer i flere kommuner, og som over for kommunen har efterlyst mere ensartede regler i regulativerne, så affaldshåndteringen kan blive mere ensartet i affaldsproducentens forskellige afdelinger. Den samme kommune oplyser at det er dens indtryk at affaldstransportørerne i mange tilfælde udnytter deres kendskab til de enkelte kommuners håndhævelse af regler. De interviewede affaldsbehandlingsanlæg giver udtryk for at der ikke nødvendigvis er den store forskel på affaldsregulativernes indhold, men at der er store forskelle på hvordan regulativer håndhæves. En behandler giver udtryk for at forskel i kommunernes håndhævelse af affaldsregulativernes regler bl.a. kan give sig udtryk i at en kommune fx ikke er så striks vedr. indberetning og fritagelse for indsamlingsordning når det gælder de små affaldstransportører, mens de store affaldstransportører skal overholde bestemmelserne

1.2.4 Vurderinger af rollefordelingen for de enkelte opgaver

Dette afsnit og Bilag 3 indeholder en gennemgang af de enkelte delopgaver med vurdering af årsager til rollefordeling samt hvilke fordele og ulemper der er ved rollefordelingen. Endelig behandles de forskellige ønsker der er fremsat til den fremtidige rollefordeling. I Bilag 2 er rollefordelingen behandlet som den forekommer i affaldsbekendtgørelsen og de kommunale regulativer.

Fremstillingen er baseret på de spørgsmål og vurderinger der blev fremsat i forbindelse med interview af de forskellige interessenter i affaldshåndteringen.

Som det vil fremgå, er der i flere tilfælde forskel på hvordan interessenterne opfatter de gældende regler, og hvordan retsstillingen er belyst. Som eksempel herpå kan nævnes at flere aktører opfatter det således at kommunerne i affaldsregulativer kan stille betingelser for at godkende affaldstransportører henholdsvis kan stille krav til behandlings/modtageanlæg hvilket der ikke er hjemmel til i de gældende regler som belyst ovenfor. Tilsvarende kan redegørelsen vedrørende eksport af affald ikke på alle punkter tages som udtryk for den gældende retsstilling, men refererer til reglerne, således som de har været opfattet af og drøftet med interessenterne.

Når det er valgt at bringe redegørelsen i denne form, er det begrundet i to hensyn. Det ene er ønsket om at fremlægge interessenternes forskellige vurderinger i den kontekst hvor de er fremsat. Det andet er at interessenternes vurderinger dermed bidrager til at tydeliggøre de uklarheder der er om de gældende regler, og de løsninger som foretrækkes. Et tydeligt eksempel herpå er Bilag 3, afsnit 1.5 om ansvar for affaldet hvor det af beskrivelsen tydeligt fremgår at begrebet ansvar anvendes i forskellige betydninger hvorfor tilsyneladende forskellige vurderinger ikke i alle tilfælde dækker over forskellige synspunkter.

De delopgaver som belyses, er følgende:

1. Stille opsamlingsmateriel til rådighed
2. Rådgivning om opdeling/kildesortering af affald
3. Rådgivning om opsamlingsmateriel
4. Evt. forudgående behandling/neddeling af affald
5. Oplagring og opsamling af affald internt hos affaldsproducenten
6. Opdeling af affaldet på fraktioner
7. Klassifikation af affaldet
8. Udfyldelse stamkort for affaldsproducentens affaldsproduktion
9. Emballering og mærkning af affald
10. Anmeldelse af farligt affald til relevante myndigheder
11. Pris- og markedsovervågning
12. Vurdering/afgørelse af hvilken behandlingsform affaldet skal behandles ved
13. Oplysning til kommunen om affaldets afleveringssted
14. Løbende sikring af at affaldsproducenten overholder regulativets fastsatte indsamlings- og anvisningsordninger
15. Orientering om “kan”-ordninger og “skal”-ordninger
16. Meddelelse om eksport af grønt affald til kommunen
17. Anmeldelse af rødt, orange eller ulistet affald til Miljøstyrelsen og til myndigheder i modtagerlande og evt. transitlande
18. Formidling af kommunens affaldsregulativ og sorteringskrav til affaldsproducenten

1.2.4.1 Stille opsamlingsmateriel til rådighed

Det forekommer hyppigt blandt de interviewede affaldstransportører og mæglere at de stiller opsamlingsmateriel til rådighed for affaldsproducenten. Desto større affaldstransportører, desto mere differentierede indsamlingssystemer tilbyder de typisk, fx i form af separate containere til bestemte affaldsfraktioner. Blandt de interviewede affaldsproducenter forekommer det at både affaldstransportører og affaldsbehandlere stiller opsamlingsmateriel til rådighed.

Forklaringerne på at affaldstransportører/mæglere ofte påtager sig denne opgave, er typisk:

• At stille opsamlingsmateriel til rådighed er en serviceydelse som affaldstransportøren tager betaling for, og som er et forretningsområde af voksende betydning. Blandt de interviewede affaldstransportører forekommer det at selve transporten giver underskud, mens udlejning af materiel giver overskud
• Affaldstransportører kan tilbyde “materiel for ansvar”, dvs. at de fx tilbyder billigere transport mod at deres materiel bliver anvendt, og at kunden sorterer affaldet rigtigt
• Affaldsproducenten har dog ansvaret for containeren på egen virksomhed
• Investering i opsamlingsmateriel er belastende for affaldsproducenten; det er mere økonomisk attraktivt at leje det
• Leje fremfor eje af opsamlingsmateriel betyder at affaldsproducenten kan overlade til affaldstransportøren at holde sig ajour med den teknologiske udvikling i opsamlingsmateriel. (Omvendt er der dog nogle affaldsproducenter som foretrækker at eje opsamlingsmateriellet for at være uafhængige af affaldstransportørens interesser og for at have større frihed til at vælge affaldstransportør

Hvordan fungerer rollefordelingen?
At affaldstransportører/mæglere påtager sig at stille opsamlingsmateriel til rådighed, vurderes blandt interviewede affaldstransportører og affaldsproducenter at fungere godt. Dog vurderer kommunerne og affaldstransportørerne at der kan være følgende ulemper:

• Kommunen kan formelt ikke forlange at affaldstransportører som stiller materiel til rådighed, mærker containerne fordi de står hos producenten. Affaldsproducenterne har ansvaret, men kan typisk ikke finde ud af det. (I praksis er det ofte affaldstransportøren som kommunen kontakter hvis ting ikke er i orden)
• At affaldstransportører pga. konkurrence fra andre affaldstransportører kan have tendens til – evt. efter kundens ønske – at levere den billigste løsning som måske ikke er den der giver det bedste indsamlingsresultat. Fx kun at stille én container til brændbart materiale i stedet for flere til forskellige fraktioner
• Det benyttede opsamlingsmateriel er ikke nødvendigvis optimalt for affaldsproducenten (affaldstransportøren kan evt. få mere ud af at hente halvtomme containere)

Sammenfattende viser dette at den væsentligste ulempe er at affaldstransportøren kan være interesseret i at vælge den nemmeste/billigste løsning for sig selv og dermed have modsatrettede økonomiske interesser i forhold til affaldsproducenten.

Hvordan burde den fremtidige rolle- og ansvarsfordeling være?
Blandt de interviewede foreslås det:

• At det bør være affaldstransportørens ansvar at mærke containere, for det er affaldstransportøren der er ejer af materiellet. Affaldstransportøren har typisk også økonomisk interesse i at affaldet er mærket og sorteret korrekt (især kommunernes ønske)
• At der er behov for landsdækkende, ensartede regler om obligatorisk mærkning af opsamlingsmateriel og evt. udvikling af fælles piktogrammer (især affaldstransportørers ønske)

1.2.4.2 Rådgivning om opdeling/kildesortering af affald

Forklaringerne på at affaldstransportørerne ofte påtager sig denne opgave, er typisk:

• Affaldsproducenters interesse/behov for rådgivning stiger fordi de – især de miljøcertificerede – bliver mere bevidste om hvad man økonomisk kan spare ved at gennemføre mere central indsamling hos affaldsproducenten for dermed at opnå større mængder og at sortere korrekt
• Da kommunens affaldskonsulenter ikke har kapacitet til at besøge alle affaldsproducenter, er det nærliggende at søge rådgivning hos affaldstransportøren
• Rådgivning er en serviceydelse som affaldstransportøren kan tjene på som forretningsområde. En affaldstransportør kan have kommerciel fordel af at have viden om forhold som kunden ikke har eller ikke er interesseret i
• At affaldstransportøren har en økonomisk interesse i “rene læs” der er sorteret korrekt da der ellers kommer regning fra affaldsbehandlingsanlægget
• Både affaldstransportør og affaldsproducent kan opnå gevinst ved at affald sorteres og kan afsættes til højere pris (et forekommer at der sorteres i flere fraktioner end det lokale affaldsregulativ kræver)

Hvordan fungerer rollefordelingen?
Blandt de interviewede vurderes det at rollefordelingen fungerer godt, og at affaldsproducenterne på grund af manglende viden og interesse er meget tilbøjelige til at bede om rådgivning fra affaldstransportøren. Dog vurderes det blandt affaldstransportører og kommuner at der kan være både fordele og ulemper ved at affaldstransportøren foretager rådgivning.

Fordelen kan være at affaldstransportørerne kan yde en rådgivning over for den enkelte affaldsproducent som kommunerne ikke selv har kapacitet til. En af de interviewede større kommuner anfører at de ikke kan besøge samtlige affaldsproducenter og derfor gerne vil samarbejde mere med affaldstransportørerne som et formidlende led.

Ulempen kan være at affaldstransportørers rådgivning ikke uvildig, idet de kan være interesseret i hvad der er nemmest/billigst for dem selv. Kommunale affaldskonsulenter kan i princippet også have manglende uvildighed fordi de kan være interesseret i at favorisere kommunens egne anlæg/selskaber.

Forslag til fremtidig rollefordeling

• At affaldsbehandlingsanlæg kan lave differentieret afregning og pålægge affaldstransportører sorteringsgebyr hvis affaldet ikke korrekt sorteret. Tranportører har typisk større viden om sorteringskravene end affaldsproducenterne
• At der etableres principper for hvad en affaldsrådgiver skal opfylde for at kunne siges at være uvildig

1.2.4.3 Rådgivning om opsamlingsmateriel

Forklaringer på rollefordelingen
Forklaringerne på at affaldstransportørerne ofte yder rådgivning om opsamlingsmateriel, har nær sammenhæng med rådgivningen om kildesortering. Forklaringerne er typisk:

• Affaldsproducenter, især de miljøcertificerede, bliver mere bevidste om hvad der økonomisk kan spares ved at opsamle affald i flere fraktioner
• Håndtering af affald forankres på højere ledelsesniveau i virksomheden, og dette kan føre til en centralisering af opsamlingsfunktionen som evt. udliciteres (til affaldstransportør/totalleverandør)
• Det er et voksende forretningsområde for de større affaldstransportører der selv har udformet udstyr/opsamlingsmateriel som de tilbyder kunden

Hvordan fungerer rollefordelingen?
De affaldstransportører som rådgiver om og evt. selv tilbyder opsamlingsmateriel, vurderer generelt at det fungerer godt. De begrunder det med at det er et konkurrencepræget marked præget af prisfald hvor andre affaldstransportører vil søge at optimere kundens valg af opsamlingsmateriel hvis en konkurrent kører “med for meget luft”. Dvs. de mener at markedet regulerer sig selv. Dog vurderer de interviewede kommuner at følgende udfordring melder sig:

Mindre affaldstransportører har typisk mindre kendskab til krav fra behandlingsanlæg end behandlere med tilkoblede/egne transportører. Dette kan lede til dårligere rådgivning om hvad det er mest optimalt for affaldsproducenten at sortere.

Hvordan burde den fremtidige rolle- og ansvarsfordeling være?
De interviewede vurderer gennemgående at den største udfordring er at sikre affaldsproducenten uvildig rådgivning, således at det valgte opsamlingsmateriel ikke afhænger af hvad affaldstransportøren kender, eller hvad der er i affaldstransportørens egen interesse.

Blandt de interviewede foreslås derfor bl.a.:

• Der bør etableres principper for hvilke krav en affaldstransportør, affaldsbehandler eller anden affaldskonsulent skal opfylde for at kunne betegnes som uvildig rådgiver
• Der bør evt. fra myndighedernes side laves en fælles oversigt over det bedste opsamlingsmateriel til givne affaldstyper samt henvisning til uvildig rådgivning. Den ville komme både affaldskonsulenter, affaldstransportører og affaldsproducenter til gode
• Kommunerne bør have et mere systematisk samarbejde med affaldstransportørerne om at formidle kravene til affaldshåndteringen

1.2.4.4 Evt. forudgående behandling/neddeling af affald

Denne opgave vedrører fx forudgående behandling med henblik på forbrænding (maskiner til behandling/neddeling, shredning/presning/ballering, sortering og manuel behandling).

Forklaring af rollefordelingen
Affaldstransportører tilbyder i stigende grad forudgående behandling. Forklaringerne er bl.a.:

• Den øgede kompleksitet i kravene til affaldshåndtering og opdeling på fraktioner kan kræve pladshensyn som er vanskelige for affaldsproducenten at efterkomme
• Affaldstransportøren kan skabe værditilvækst for både sig selv og affaldsproducenten ved at skabe rene fraktioner. Værditilvæksten deles mellem kunde og transportør
• De store affaldstransportørvirksomheder er meget opsøgende i markedet med hensyn til at tilbyde nye totalløsninger

Interviewene peger på at de forholdsvis store behandlingsudgifter til forbrænding og deponering som kan variere fra ca. 440 kr. pr. ton til over det dobbelte for forbrænding, medfører at det kan være økonomisk attraktivt for affaldstransportøren at udsortere genanvendelige materialer. Der er således en stigende del af det affald som afhentes hos affaldsproducenten som brændbart eller affald til deponering, der bliver eftersorteret af affaldstransportøren hvis denne har faciliteter til dette, og hvis det vurderes at indholdet af genanvendelige materialer kan dække udgiften hertil. Herefter køres den resterende mængde til forbrænding eller deponering.

Hvordan fungerer rollefordelingen?
Kommuner, affaldstransportører og affaldsproducenter kan se både fordele og ulemper ved at affaldstransportører evt. påtager sig forudgående behandling/neddeling af affald.

Fordelen er at en del affald bliver sorteret i flere fraktioner end det ellers ville. (En af de interviewede kommune vurderer at slaggemængden på deres anlæg er faldet fordi der er mere sorteret fra – især jern).

Ulempen kan være at det er “upædagogisk” at affaldstransportøren påtager sig disse opgaver da det formelt er affaldsproducentens ansvar at sørge for korrekt sortering og håndtering. Da affaldsproducenterne har ansvaret for affaldets håndtering, kan en stigende overtagelse af opgaver fra affaldstransportørernes side medføre en dårligere løsning hvor affaldsproducenten ikke får engageret medarbejderne og uddannet disse.

Forslag til fremtidig rollefordeling
Blandt de interviewede anføres kun i begrænset omfang konkrete forslag til anden fremtidig rollefordeling. Men de interviewede kommuner vurderer det principielt som problematisk at affaldstransportøren påtager sig en opgave som ifølge regulativet er affaldsproducentens ansvar.

Affaldstransportørerne vurderer det som besværligt at der er forskelle på de krav kommunerne stiller til sorteringen af affaldet. De finder at der er behov for ens regelsæt.

1.2.4.5 Oplagring og opsamling af affald internt hos affaldsproducenten

Denne opgave er typisk nært forbundet med evt. forudgående behandling af affaldet, og det er gennemgående de samme årsager der forklarer rollefordelingen. Den interne oplagring og opsamling af affald hos affaldsproducenterne er i vækst fordi affaldsproducenterne kan optimere deres afleveringsøkonomi og spare penge hvis de samler, sorterer og presser affaldet bedre.

Affaldstransportører medvirker i stigende omfang i den interne oplagring og opsamling, og denne udvikling i rollefordelingen vurderes generelt at fungere godt. Dog vurderer de interviewede kommuner at affaldstransportørernes stigende overtagelse af opsamlings- og behandlingsopgaver kan svække affaldsproducenternes kompetencer og forudsætninger for at varetage de opgaver som lovgivningen har givet dem ansvaret for.

1.2.4.6 Opdeling af affaldet på fraktioner

Da affaldstransportører som beskrevet ofte rådgiver om kildesortering af affaldet, sker det også i stigende omfang at affaldstransportøren medvirker i opdelingen af affaldet på fraktioner. Årsagerne til denne udvikling i rollefordelingen er overordnet de samme som ved de ovenfor beskrevne opgaver. Herunder dels at affaldsproducenterne typisk har begrænset viden om lovgivningens krav til fraktionsopdeling og dermed behov for rådgivning. Dels at opdeling på fraktioner, evt. flere end det lokale regulativ kræver, kan skabe værditilvækst for både affaldstransportør og affaldsproducent.

1.2.4.7 Klassifikation af affaldet

Affaldstransportører er ofte involveret i affaldsproducentens klassifikation af affaldet.

Forklaringerne på denne udvikling i rollefordelingen er typisk:

• Affaldsproducenterne kan ikke finde ud af reglerne for klassifikation. De interviewede nævner tilfælde hvor hverken kommune eller affaldstransportører kan give svar hvorfor eksperter (typisk modtagestationer for farligt affald) må spørges
• Da affaldstransportøren typisk har hyppigere kontakt med affaldsproducenten end kommunens affaldskonsulenter, er det nærliggende at det er affaldstransportørerne der formidler modtagestationens krav
• Det bliver et vigtigt rådgivnings- og forretningsområde for affaldstransportører. De større affaldstransportører med totalkoncepter bliver “vidensvirksomheder”

Hvordan fungerer rollefordelingen?
Det vurderes ikke blandt de interviewede at rollefordelingen er præget af uklarhed, idet der er klar bevidsthed om at det er affaldsproducentens ansvar at affaldet klassificeres og registreres korrekt. På den anden side vurderes det blandt de interviewede som problematisk at affaldsproducenterne har ansvaret for opfyldelse af meget komplekse krav i lovgivningen. Det fører til at meget affald i dag ikke klassificeres og håndteres korrekt.

Forslag til fremtidig rollefordeling
Blandt de interviewede foreslås det bl.a.:

• At affaldsproducenter som ikke kan finde ud af klassifikation af affald, skal kunne købe uvildig rådgivning hos en instans/virksomhed der juridisk påtager sig ansvaret for den valgte klassificering

1.2.4.8 Udfyldelse af stamkort for affaldsproducentens affaldsproduktion

Forklaringer af rollefordelingen
Det forekommer i en vis udstrækning at affaldstransportører påtager sig at udfylde stamkort for virksomhedens affaldsproduktion. Ligeledes forekommer det at affaldstransportører yder vejledning til affaldsproducenterne om hvordan de skal udfylde stamkortene. De interviewede affaldstransportører vurderer dog at de kun i begrænset omfang modtager henvendelser fra affaldsproducenterne om stamkort. Også kommunerne anfører at de kun får få henvendelser fra affaldsproducenter om stamkort.

Årsagerne vurderes at være:

• At der fra kommunernes side mangler konsekvens med hensyn til at følge op på stamkortene. Affaldsproducenterne (listevirksomhederne) skal udfylde dem men skal kun sende dem ind hvis kommunen beder om det. Citat: “Affaldsproducenterne forstår ikke hvorfor de skal gøre det, og det kan jo ikke være vigtigt når de blot skal have det i skuffen”
• Affaldstransportørerne søger ikke proaktivt at gøre udfyldelse af stamkort til en betalt serviceydelse. Da affaldstransportørerne ikke selv skal bruge stamkortene til noget, er deres interesse herfor begrænset

Hvordan fungerer rollefordelingen?
Blandt de interviewede affaldstransportører og kommuner vurderes det at den manglende konsekvens og opfølgning og brug vedrørende stamkortene betyder at de er lavt prioriterede. Det vurderes at dette medfører at der sker en ufuldstændig registrering af affaldet ved kilden hvilket gør det vanskeligt at følge affaldsstrømmene. Der kan være problemer med dobbeltregistreringer når affaldet evt. omlastes eller sorteres undervejs.

Forslag til fremtidig rollefordeling
De interviewede mener generelt at den fremtidige rollefordeling lægger op til at der etableres en mere konsekvent og enkel affaldsregistrering som p.t. foregår tre steder – dvs. hos affaldsproducent, affaldstransportør og affaldsbehandlingsanlæg. Den manglende opfølgning fra kommunerne medfører at registreringsarbejdet ved kilden ikke respekteres. Blandt de interviewede affaldstransportører foreslås derfor at der bør være obligatorisk krav om at affaldsproducenter indberetter affaldsregistreringer. Deres argument er at ved krav om indberetninger vil affaldstransportørerne blive spurgt om det er noget de kan hjælpe med, og at dette ville hæve kvaliteten i affaldsregistreringerne ved kilden.

1.2.4.9 Emballering og mærkning af affald

Dette er en opgave som det typisk er affaldsproducenterne selv der gennemfører. De validerende interview bekræfter dette billede, idet samtlige interviewede affaldsproducenter selv emballerer og mærker affald. Ca. halvdelen af de interviewede affaldstransportører anfører at de typisk udfører eller tilbyder emballering og mærkning af affald hvis affaldsproducenten ønsker det. Nogle af de større affaldstransportører tilbyder også emballeringsmaterialer og løsninger som en del af deres totalkoncept.

Årsagerne vurderes at være:

• At det typisk er farligt affald der skal emballeres og mærkes. Affaldsproducenterne er generelt klar over hvilke krav modtagestationen (især Kommunekemi) stiller af særlige krav til mærkning af dette
• Affaldsproducenter har i en del tilfælde ansatte som har gennemført kursus i emballering og mærkning af affald

Vurderinger af rollefordelingen
Parterne finder generelt at rollefordelingen fungerer godt. Med hensyn til afklaring af den fremtidige rollefordeling har en kommune følgende forslag:

• At det bør være affaldstransportøren som har ansvaret for emballering og mærkning af affald i de tilfælde hvor det er affaldstransportøren der har leveret emballeringsløsning og emballeringsmaterialer

1.2.4.10 Anmeldelse af farligt affald til relevante myndigheder

Affaldstransportørerne udfører kun i moderat omfang denne opgave for affaldsproducenterne som sjældent beder om hjælp til det. Nogle af affaldstransportørerne tilbyder at gøre det som en del af deres totalkoncept. Dog er det affaldsproducenten som skal underskrive anmeldelsen.

Årsagerne til at affaldstransportørerne sjældent får denne opgave, er overordnet følgende:

• Affaldsproducenterne er begrænset opmærksomme på anmeldelse af farligt affald til kommunen
• Affaldsproducenterne har typisk manglende anmeldelse/ansøgning om fritagelse vedrørende fraktioner som de ikke er klar over er definerede som farlige – fx lysstofrør, EE-affald. Her indsamler en del affaldstransportører materialerne uden at affaldsproducenten har søgt om fritagelse for kommunens indsamlingsordning

Nogle af de interviewede affaldsproducenter mener at modtagestationen gør det i stedet. Udsagn fra de interviewede behandlere viser dog at behandlerne mener at det er affaldsproducenterne der skal gøre det.

Vurdering af rollefordelingen
Parterne vurderer generelt at anmeldelse af farligt affald er et område som “flyder” fordi affaldsproducenterne i begrænset grad er opmærksomme på at foretage anmeldelserne. Typisk på grund af manglende kendskab til reglerne og manglende opfølgning fra kommunens side.

Der er ikke blandt de interviewede konkrete forslag til en anden rollefordeling.

1.2.4.11 Pris- og markedsovervågning

Affaldshåndteringen præges generelt af øget centralisering af indsamling hos affaldsproducenterne og øget volumen. Handel med affaldet sker derfor på et større og til dels internationalt behandler- og mæglermarked som kræver mere ekspertviden at overskue.

Affaldsmæglerne og de større affaldstransportører gennemfører derfor i stigende omfang pris- og markedsovervågning for kunderne. Det er egentlig ikke en opgave som affaldsproducenterne beder affaldstransportørerne/mæglerne om at udføre. Pris- og markedsovervågning er nærmere noget som affaldstransportøren er nødt til at foretage for at kunne konkurrere. Affaldstransportører/mæglere kontakter selv affaldsproducenter med pristilbud som skal få dem til at skifte fra konkurrenten til dem.

Årsagerne til denne udvikling i rollefordelingen er:

• Affaldshåndteringen centraliseres hos affaldsproducenterne. Ved affaldshåndtering på tværs af hele virksomheden kan opnås bedre priser ved større volumen
• Affaldshåndteringen kommer op på ledelsesniveau. Der indhentes flere tilbud til sammenligning (evt. gennem udbud for to år ad gangen), og prisparameteren bliver dermed et vigtigt grundlag
• Desto større affaldsvolumen affaldstransportører/mæglere kan samle og afsætte, desto bedre aftaler/priser kan de opnå hos affaldsbehandlerne. Den fordel affaldstransportørerne kan opnå her, bliver over for affaldsproducenterne en konkurrenceparameter i form af lavere bedre priser for disse
• Affaldstransportørerne tilbyder fx enkle og attraktive pristilbud i form af en samlet pris, eller aftaler hvor de påtager sig at afsætte affaldet det sted som er billigst for affaldsproducenten

Interview blandt affaldsproducenterne viser at prisen er en vigtig faktor, men at det ikke altid er det billigste tilbud der vælges. Det vurderes også som vigtigt at affaldstransportøren påtager sig ansvaret for korrekt håndtering af affaldet.

Vurdering af rollefordelingen
Udviklingen i rollefordelingen vurderes generelt ikke som problematisk, og parterne finder at den sker af sig selv som følge af markedsfaktorerne. Markedsfaktorerne bidrager således til at affaldshåndteringen centraliseres hos affaldsproducenterne, og at der givetvis bliver indsamlet mere affald end der ellers ville.

Dog vurderes rollefordelingen at kunne rumme følgende ulemper:

• Affaldsproducenterne kan have begrænset mulighed for at gennemskue hvilke priser der kan fås for affaldet
• Affaldsproducenten kan have svært ved at kontrollere hvilke omkostninger affaldstransportøren har i forbindelse med transporten af affaldet

Blandt kommunerne vurderes det at disse ulemper typisk gør sig gældende for (typisk mindre) affaldsproducenter som ikke er opmærksomme på prisforhold. De større affaldsproducenter har typisk mere fokus på det.

1.2.4.12 Vurdering/afgørelse af hvilken behandlingsform affaldet skal behandles ved

Det er udbredt at affaldstransportører påtager sig at vurdere og afgøre hvilken behandlingsform affaldet skal behandles ved. Årsagerne til denne udvikling i rollefordelingen er meget de samme som ved øvrige opgaver såsom opdeling i affaldsfraktioner og evt. forbehandling af affald. Det er opgaver som affaldsproducenten pga. sin manglende viden og interesse gerne overlader til affaldstransportøren. Affaldstransportøren påtager sig ofte opgaverne som del af et totalkoncept.

På spørgsmålet om hvilke typer af affald affaldstransportørerne typisk tager ansvaret for, angives der en bred vifte af fraktioner der både omfatter affald til forbrænding og genanvendelse. Herunder både metal, plast, returpapir, glas, forbrændingsjern, affald fra elektriske og elektroniske produkter mv.

Vurdering af rollefordelingen
De interviewede kommuner vurderer generelt at rollefordelingen fungerer hensigtsmæssigt. De begrunder det med at behandlingsanlæggene typisk vil reagere hvis forkert eller utilstrækkeligt sorteret affald leveres til behandling. En kommune anfører således at de ikke kontrollerer affaldstransportørerne for hvor affaldet køres hen, men at de primært henter oplysninger fra behandlingsanlæggene. Nogle affaldstransportører løser det således at de bygger det ind i aftalen med kunden at de kun kører affaldet til godkendte affaldsbehandlingsanlæg, mens de samtidig forpligter affaldsproducenten til at sortere affaldet efter deres anvisninger.

Dog vurderer parterne at rollefordelingen principielt har følgende ulemper:

• Affaldstransportøren kan over for affaldsproducenten være tilbageholdende med at kræve at der stilles flere forskellige containere op til sortering (kommuners/behandleres vurdering)
• At affaldsproducenten har ansvaret for at affaldet behandles rigtigt. Dette vurderes som problematisk da affaldsproducenten ofte ikke ved hvor affaldet skal hen, eller hvor det havner. Derudover har affaldsproducenterne typisk begrænset viden om hvad der er de korrekte behandlingsprocesser
• Behandlingsprisen bestemmer i stigende grad hvor affaldet køres hen – og det er ikke altid den mest miljørigtige behandling

Blandt de interviewede er der følgende forslag til forbedring af den fremtidige rollefordeling:

1. At affaldstransportører ifølge deres aftale med affaldsproducenten skal nægte at køre med fejlsorterede læs, og at det er affaldsproducentens ansvar at sortere om
2. Bedre modtagekontrol og databehandling fra myndighedernes side hvor det opgøres hvilke affaldstransportører der afleverer fejlsorterede læs

1.2.4.13 Oplysning til kommunen om affaldets afleveringssted)

Ifølge affaldsbekendtgørelsens § 31 (Ref. 1) kan kommunen i regulativ fastsætte at affaldstransportøren over for kommunalbestyrelsen skal afgive oplysninger om og dokumentation for transporterede mængder, affaldsfraktion og -type, affaldsproducenter og afleveringssted for så vidt angår det ikkefarlige affald. Samme pligt kan fastsættes for det farlige affald. De interviewede affaldsproducenter har begrænset viden om reglen og formoder at affaldstransportøren indberetter det han skal.

Vurdering af rollefordelingen
Kommuner og affaldstransportører vurderer generelt at indberetningssystemet fungerer svagt. Det er præget af manglende indberetning, og kommunerne har typisk et ufuldstændigt datagrundlag for hvor meget erhvervsaffald der håndteres i kommunen. Det fremhæves bl.a.:

• At det er svingende i hvilket omfang affaldstransportører overholder kravene om at registrere og indberette affald, og at kommunerne har begrænsede ressourcer til at følge op på det. Blandt kommunerne vurderes det at det mest er de større affaldstransportører der gør det
• At det kan være vanskeligt at følge affaldet tilbage til affaldsproducenten, specielt hvis affaldsproducenten ikke har lavet stamkort, eller hvis affaldet har været omlastet eller har passeret flere affaldstransportører undervejs
• At de forskellige indberetningssystemer/formularer på tværs af kommunerne skaber besvær for affaldstransportørerne
• At indberetning til hver enkelt kommune er besværlig og ikke svarer til den reelle affaldsbehandlerstruktur. Dvs. selvom affaldet afleveres hos fælleskommunale selskaber, så skal affaldstransportøren stadig indberette hvor meget affald der stammer fra den enkelte kommune

Forslag til fremtidig rollefordeling
For at rette op på den manglende indberetning, foreslås det blandt både affaldstransportører og kommuner:

• At der bør være fælles indberetningssystemer og formularer (gerne landsdækkende). Dette vil forenkle indberetningen for affaldstransportørerne og give myndighederne mere anvendelige data

En affaldstransportør har et supplerende forslag om at affaldstransportører i stedet for indberetning pålægges at opbevare oplysninger i 5 år. Så kan kommunen få dage inden et evt. tilsynsbesøg rekvirere relevante oplysninger om affaldsproducentens affaldsproduktion. Argumentet for dette forslag er at det vil spare ressourcer til indberetning af oplysninger som efter affaldstransportørens opfattelse ikke bruges til noget.

1.2.4.14 Løbende sikring af at affaldsproducenten overholder regulativets fastsatte indsamlings- og anvisningsordninger

Affaldstransportørerne svarer at de generelt sikrer at det transporterede affald håndteres og behandles, så det opfylder lovgivningens krav. Dog vurderer de gennemgående at det ikke er deres rolle og ansvar at sikre denne overholdelse, men myndighedernes, dvs. kommunens. “Vi kan informere og anbefale, men er ikke myndighed”, siger en affaldstransportør.

Affaldstransportørerne fremhæver at der er meget begrænset kontrol med at det overholdes at bestemte affaldsmængder og -typer skal køres til bestemte affaldsbehandlingsanlæg. Udsagn fra både kommuner og affaldstransportører peger på at både affaldsproducenters og affaldstransportørers kendskab til det relevante affaldsregulativ og dets indhold er begrænset. Det typiske billede er at den enkelte affaldstransportør/mægler sammensætter sin affaldsordning ud fra generelle erfaringer og om nødvendigt tilpasser sin opgaveløsning hvis kommunen klager.

Økonomiske, markedsmæssige faktorer er hovedårsagen til at anvisningsordningerne ofte ikke overholdes. Det blev i en del interview nævnt at affaldstransportører udnytter de store forskelle på gebyrer for behandling af brændbart affald (disse varierer op til 100 %) og evt. deponering. Normalt vil der i de enkelte kommuner være krav om at disse fraktioner skal afleveres på det i regulativet anførte anlæg, men de store prisforskelle medfører at affaldet har en tendens til at flyde mod de anlæg hvor bortskaffelsen er billigst. De affaldsbehandlingsanlæg der modtager affaldet, har ikke nogen umiddelbar interesse i at stoppe dette (hvis de har kapacitet nok), og hvis det skal tjekkes, kan det være svært at vurdere hvilken kommune affaldet stammer fra, specielt hvis det indsamles i mange små portioner af fx komprimatorvogne.

Vurdering af rollefordelingen
Affaldstransportører og affaldsbehandlere vurderer at der både er fordele og ulemper ved den nuværende rollefordeling:

• Fordelen er at der egentlig ikke sker fald i genanvendelsesprocenter, men nærmere et flow mod de billigste affaldsbehandlingsmuligheder
• Ulempen er at der sker mange overtrædelser af aflevering til bestemte affaldsbehandlingsanlæg, og affaldsproducenterne dermed er ansvarlige for noget som de har begrænset viden om. Overtrædelserne stiger i takt med at der er forskelle i afleveringspriser på forskellige affaldsbehandlingsanlæg

De interviewede vurderer at kommunerne udviser uens konsekvens i regler og håndhævelse. Nogle kommuner har ikke en liste over godkendte affaldsbehandlingsanlæg og tolererer reelt at papir/pap sendes til forbrænding da der ikke er nogen kontrol. Andre kommuner stiller krav og favoriserer egne anlæg.

Fremtidig rollefordeling
Blandt affaldstransportørerne vurderes det at den uens kontrol og konsekvens afspejler at der ikke er rationelle argumenter for at håndtering af erhvervsaffald ikke er et frit marked. De foreslår derfor bl.a.:

• At håndtering/behandling af erhvervsaffald bør være et frit marked
• At der må være en mere uvildig kontrol af overholdelsen. I mange tilfælde har kommunen konkurrerende interesser. Nogle kommuner som har egne behandlingstilbud, dirigerer affaldet hen til deres egne ordninger (gennem tilladte behandlinger/affaldskonsulenter) hvilket opleves som konkurrenceforvridende

1.2.4.15 Orientering om “kan”-ordninger og “skal”-ordninger

Her giver svarene fra affaldsproducenter og affaldstransportører det samme billede som med hensyn til sikring af den generelle overholdelse af reglerne. Forklaringerne er generelt følgende:

• Affaldsproducenterne har begrænset viden om regulativets krav, og de regner typisk med at affaldstransportøren sørger for at de overholdes og vejleder affaldsproducenten
• Affaldstransportørerne informerer generelt om pligtordninger, men er tilbageholdende med at orientere om “kan”-ordninger. Dels fordi affaldsproducenterne har begrænset interesse i emnet, og affaldstransportørerne ikke ønsker at overbebyrde dem med for mange informationer, dels fordi kommunen kan være en kommerciel konkurrent på genanvendelige fraktioner

1.2.4.16 Meddelelse om eksport af grønt affald til kommunen

Affaldsproducenter som eksporterer grønt affald, skal jf. affaldsbekendtgørelsen (Ref. 1) oplyse dette til kommunen.

Interviewene giver samlet det indtryk at oplysninger om eksport af grønt affald til kommunen kun finder sted i meget begrænset omfang. Flere af de interviewede kommuner oplyser at man på et helt år slet ikke har modtaget nogen oplysninger om eksport af grønt affald.

Rollefordelingen vurderes som klar nok – det er affaldsproducentens ansvar at det sker. Men problemet er bl.a. at eksporteret grønt affald typisk passerer gennem et speditionsfirma som ikke er registreret som affaldstransportør.

1.2.4.17 Anmeldelse af rødt, orange eller ulistet affald til Miljøstyrelsen og til myndigheder i modtagerlande og evt. transitlande

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning 2/2000 om EUs transportforordning 259/93 (Ref. 2) fastsætter de gældende regler procedurerne således:

1. Anmelderen (affaldsproducenten) skal rekvirere anmeldeskema fra Miljøstyrelsen og udfylde dette med oplysninger om bl.a. fraktioner/koder, kontrakt med affaldsmodtager, sikkerhedsstillelse mv.
2. Anmelder sender anmeldelsen til de kompetente myndigheder i modtagerlandet med kopi til Miljøstyrelsen og evt. transitlandes myndigheder samt kopi til den udenlandske modtager af affaldet
3. Modtagerlandet, Miljøstyrelsen og evt. transitland korresponderer om hvorvidt anmeldelsen er fuldstændig og beder evt. anmelder om flere oplysninger
4. Miljøstyrelsen sender skema til kommunen og beder kommunen tjekke og godkende om affaldsproducenten er korrekt angivet, om affaldet svarer til skemaets oplysninger, og om affaldsbehandlingsanlægget er godkendt
5. Hvis skemaet bekræftes som OK, sender Miljøstyrelsen godkendelsen til modtagerlandet som returnerer den til anmelderen

Blandt de interviewede affaldstransportører/behandlere forekommer i moderat omfang – og mest hos de større affaldstransportører – at de gennemfører disse procedurer. Det betyder bl.a. at de varetager korrespondance med Miljøstyrelsen og myndigheder i modtagerlande og evt. transitlande. Affaldsproducenten medvirker i det omfang denne har viden og udenlandske kontakter.

De større affaldstransportører tilbyder det som en del af deres totalkoncept. De er klar over at Miljøstyrelsen mener at det er affaldsproducentens ansvar, men de opfatter det således at hvis der er problemer med en transport, så er det dårlig reklame for dem selv som affaldstransportører. De vurderer at det reelt er vanskeligt for affaldstransportøren – og endnu sværere for affaldsproducenten – at sikre sig at affaldet havner det rigtige sted i udlandet.

Vurdering af rollefordeling
Der er både fra affaldstransportører, affaldsbehandlere og kommuner kritik af de nuværende procedurer der beskrives som besværlige. Bl.a. følgende kritiseres:

• At der lang ventetid (3 måneder) på notifikationer hos Miljøstyrelsen. Ventetiden kan medføre at mulighederne for genanvendelse af visse typer affald begrænses
• At kommunerne af Miljøstyrelsen får en meget kort frist til at meddele om et givent anlæg er godkendt til at modtage affaldet
• At Miljøstyrelsen yder begrænset information/rådgivning til kommuner, affaldstransportører og affaldsproducenter
• At det er besværligt at affaldsbehandlere som eksporterer, skal indhente oplysninger fra alle dem der har leveret affald til dem

Fremtidig rollefordeling
De interviewede aktører finder generelt at det nuværende system bør forenkles. Det foreslås bl.a.:

• At Miljøstyrelsen skal være den eneste godkendende instans for eksport af farligt affald. Argumentet er at det ville være mere effektivt at godkendelsesproceduren omfatter alle kommuner
• At der burde udarbejdes og ajourføres en central liste med godkendte oparbejdere i udlandet. Argumentet er at det er besværligt at det er den enkelte kommune der skal sørge for at få diverse oplysninger hjem om anlæg i udlandet. Med andre ord: Når oplysningerne om udenlandske anlæg er skaffet én gang og sendt til Miljøstyrelsen – så burde det ikke være nødvendigt at skulle skaffe dem igen når en ny kommune kommer ind i billedet

1.2.4.18 Formidling af kommunens affaldsregulativ og sorteringskrav til affaldsproducenten

Interviewene blandt affaldsproducenter og affaldstransportører viser at affaldstransportører kun i begrænset omfang direkte “formidler” kommunens regulativ til affaldsproducenten. Der er nærmere tale om at det er affaldstransportøren der – om nødvendigt – sætter sig ind i regulativet og derefter vejleder affaldsproducenten om hvordan der skal sorteres mv. De større affaldstransportører tilbyder som en del af deres totalkoncept at deres affaldshåndtering for kunden løbende vil blive ajourført med evt. ændringer i regulativkravene.

De kommunale affaldsregulativer karakteriseres af både affaldstransportører og affaldsproducenter som indviklede. Ligeledes vurderer de at kommuner typisk ikke gør tilstrækkeligt for at informere affaldsproducenterne på en overskuelig måde ved foldere eller besøg af affaldskonsulenter.

Parterne vurderer dog at regulativerne kun i mindre grad giver fortolkningsproblemer. De vedrører typisk kun forskellige detaljer såsom definitioner og afgrænsninger af hvorvidt “dagrenovationslignende” restaffald er omfattet af en kommunal indsamlingsordning eller ej. Hovedkritikpunktet fra affaldstransportørernes side er at det er besværligt at regulativerne er forskellige på tværs af kommunerne.

2 Referencer

Ref. 1 Bekendtgørelse nr. 619 af 27/06/2000 om affald

Ref. 2 Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.