Miljøprojekt, 949 – Affaldstransportørers og mægleres rolle

Affaldstransportørers og mægleres rolle

Bilag 2

1 Rollefordeling i affaldsbekendtgørelsen og kommunale regulativer

I Danmark findes der over 1.300 kommunale regulativer med over 8.000 regulativfastsatte ordninger for erhvervsaffald. Den største del af ordningerne er organiseret som anvisningsordninger. Det store antal regulativfastsatte ordninger og en forskellig organisering gør det svært for aktørerne at overskue og sammenligne de gældende regler. Reglerne for affaldshåndtering i Danmark er meget omfattende og komplekse.

Uklarheder og uoverensstemmelser mellem affaldsbekendtgørelsen (Ref. 1) og miljøbeskyttelsesloven (Ref. 2) anses at have en afsmittende effekt på uklarheder i de kommunale affaldsregulativer. I de kommunale regulativer er der forskellig brug af terminologi og definitioner. Selvom der ikke altid er så stor forskel på indhold i selve teksten i regulativet, er der måske en meget stor forskel på fortolkning og den praktiske håndhævelse af regulativerne.

Der er foretaget en kortlægning og analyse af affaldsbekendtgørelsen og 10 kommunale affaldsregulativer med fokus på de kommunale krav til affaldsproducenter, affaldstransportører og affaldsbehandlingsanlæg der stilles i regulativerne. Regulativerne repræsenterer både store og små kommuner samt flere affaldsselskaber og er spredt geografisk. Titlen på de analyserede regulativer fremgår af Bilag 6 til rapporten.

Analysen viser at der er betydelige forskelle vedr. de kommunale krav til affaldsproducenter, affaldstransportører og affaldsbehandlingsanlæg. Der er især fundet forskelle vedr. indberetnings-, registrerings- og anmeldekrav, herunder de tidsfrister der sættes herfor. På områder som sortering, opbevaring og transport af affald er regulativerne mere ens.

I de følgende afsnit redegøres kortfattet for analysens resultater.

1.1 Affaldsproducentens pligter med hensyn til sortering, opsamling og opbevaring

Jf. miljøbeskyttelseslovens § 44 (Ref. 2) kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om sortering og opbevaring af affald. Affaldsbekendtgørelsen (Ref. 1) bemyndiger, jf. § 26 om anvisningsordninger, kommunalbestyrelsen til at stille krav om sortering af affald, emballering af affald, mærkning af containere med videre, oplagring af affald og deklarering af affald.

I de kommunale regulativer er kravene vedr. affaldssortering ofte opført i et bilag. I bilaget findes ligeledes nærmere bestemmelser af hvilke fraktioner der skal sorteres i, samt hvilke mængdegrænser (fx kg per uge) der udløser krav om udsortering af en fraktion. Endvidere henvises der som regel til at også affaldsbehandlingsanlæggets regler vedr. sortering skal være overholdt. Kun i enkelte regulativer stilles krav om at affaldssorteringen foregår i umiddelbar forbindelse med de enkelte affaldsskabende processer.

I de fleste regulativer henvises til at det er kommunalbestyrelsen der afgør hvilken affaldsfraktion der er tale om.

Ikke alle regulativer opfører krav om mærkning af materiel. I enkelte regulativer stilles der dog meget specifikke krav om mærkning, fx i henhold til et bilag. I andre regulativer henvises til at der kan tildeles et containersymbol for opsamlingsmateriel på fast adresse eller indgående i en ruteindsamling.

Alle undersøgte regulativer stiller krav om at opbevaring ikke må medføre forurening, gener eller uhygiejniske forhold eller forårsage tilhold af skadedyr. Endvidere stilles der i stort set alle regulativer krav om at materialer der kan fjernes med vinden, skal opbevares i lukkede beholdere eller inden døre, at pap og papir skal opbevares tørt, og at der ikke må ske en sammenblanding eller kvalitetsforringelse af affaldet under opbevaring. I de fleste regulativer henvises til at kommunen kan kræve oplagret affald fjernet inden for en tidsfrist. I nogle regulativer er oplagringstiden sat til maksimalt et år i andre til et halvt år. De fleste regulativer nøjes dog med at anføre at kommunen forbeholder sig ret til at sætte en tidsfrist. Kun i to regulativer henvises ikke til denne beføjelse der er fastsat i miljøbeskyttelsesloven (Ref. 2).

1.2 Affaldsproducentens pligter med hensyn til dokumentation, oplysning og anmeldelse

I affaldsbekendtgørelsen stilles der en række krav til affaldsproducenten om fx registerføring, indberetning, oplysningspligt, anmeldelse og dokumentation. Som regel er de kommunale regulativers krav om oplysninger svarende til de krav der er opført i affaldsbekendtgørelsen: Affaldsproducenten skal på anmodning afgive alle oplysninger vedr. affaldshåndtering, affaldstransportør og affaldsbehandlere. Væsentlige ændringer i affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber skal anmeldes til kommunen.

I enkelte regulativer stilles dog også krav om at alt affald skal anmeldes hvert fjerde år og ikke kun ved væsentlige ændringer. Det er forskelligt hvorvidt der i de kommunale regulativer henvises til at affaldsproducenten skal føre register over sit affald (måske fordi stamkort først gælder fra 2001 og nogle regulativer er ældre).

Affaldsproducenten skal indberette import og eksport af orange eller rødt affald til Miljøstyrelsen.

I de kommunale regulativer stilles ofte anmeldelseskrav om specifikke fraktioner, fx af bygge og anlægsaffald eller affald der går til specialbehandling. Der er tvivl om hjemlen til sådanne bestemmelser.

I de fleste regulativer findes der ret specifikke krav til anmeldelse og dokumentation af homogene biprodukter selvom de ifølge affaldsbekendtgørelsen ikke har hjemmel til andet end at kræve registrering. Tidsfristen for anmeldelse af homogene biprodukter varierer betydeligt: Fra inden afsætning af det homogene biprodukt til fem dage efter afsætning, eller også stilles der kun krav om en årlig indberetning.

I nogle regulativer oplyses ikke hvilke fraktioner der er anmeldelsespligtige, men udelukkende at kommunen generelt kan stille krav om anmeldelse forud for bortskaffelse af visse affaldsfraktioner.

1.3 Affaldsproducentens frihed til at beslutte at de ikke ønsker at benytte en kommunal indsamlings- eller anvisningsordning

Affaldsproducenten har for genanvendeligt affald krav på fritagelse for at benytte den kommunale anvisningsordning, jf. affaldsbekendtgørelsen § 32 (Ref. 1) og i bestemte tilfælde ligeledes krav på fritagelse for at benytte den kommunale indsamlingsordning, jf. miljøbeskyttelsesloven § 45, stk. 5 (Ref. 2). For farligt affald har affaldsproducenten krav på dispensation hvis det farlige affald kan bortskaffes eller nyttiggøres miljømæssigt forsvarlig til anden side.

Generelt giver de analyserede affaldsregulativer mulighed for fritagelse for benyttelsespligt. Nogle henviser til muligheden under anvisningsordninger, andre gør ikke. I nogle regulativer er fritagelsen beskrevet som en dispensation selvom der for genanvendeligt affald er tale om en fritagelse.

I de undersøgte regulativer stilles der krav om at genanvendeligt affald der behandles på andre anlæg end dem der anvises til, skal anmeldes til kommunen. Her strækker anmeldelseshyppigheden sig fra senest 14 dage efter transporten til en gang årligt eller til inden selve transporten. Det påpeges at kommunen har ikke hjemmel til at kræve en forudgående anmeldelse ved fritagelse for anvisningsordninger for genanvendeligt affald.

I de undersøgte regulativer stilles der enten krav om at affaldsbehandlingsanlægget skal søge optagelse på anvisningsbilaget, eller også stilles der krav om at anmeldelsen indeholder stamoplysninger på anlægget. Med hensyn til “godkendelse” af eller krav til affaldsbehandlingsanlæg skal man være opmærksom på at kommunen ikke har nogen hjemmel hertil.

1.4 Affaldsproducenternes frihed til at eksportere affald til nyttiggørelse i et andet EU-land

Jf. bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 (Ref. 3) om import og eksport af affald skal virksomheder der eksporterer affald, forinden meddele tilsynsmyndigheden affaldsart, mængde samt nyttiggørelsesform. Hvis amtet er tilsynsmyndighed, skal kommunen ligeledes have en meddelelse. Det er tvivlsomt om disse underretningskrav er lovlige efter EF-domstolens dom i Daimler-Chrysler (C324/99) (Ref. 4).

I de undersøgte regulativer henvises der generelt til de eksisterede regler for import og eksport af affald på nationalt/EU-niveau. Det er ikke alle regulativer der henviser til at man kan få fritagelse for benyttelsespligt ved eksport af affald til nyttiggørelse.

I nogle regulativer stilles der krav om en forudgående ansøgning til kommunen om fritagelse.

Kravet om kommunal fritagelseserklæring ved eksport er formelt hjemlet i affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 1 (Ref. 1), men kun for farligt affald. Efter EF-domstolens dom i Daimler-Chrysler (C 324/99) (Ref. 4) må kravet om kommunal fritagelseserklæring i alle tilfælde anses i strid med EU-reglerne, ligesom der ikke er hjemmel til at kommunerne fastsætter regler for eksport og import af affald, jf. Miljøstyrelsens notat til Folketingets miljø- og planlægningsudvalg i marts 2002 (Ref. 5).

1.5 Affaldstransportørens informationsforpligtigelse over for affaldsproducenten om affaldsregulering

I affaldsbekendtgørelsen (Ref. 1) stilles der ingen krav om at affaldstransportøren skal informere affaldsproducenten om gældende affaldsregulering. Bekendtgørelsen giver dog kommunerne hjemmel til at de jf. § 31 kan fastsætte forskrifter om at affaldstransportører kun må afhente affald der er sorteret, emballeret, mærket og deklareret i henhold til regulativet.

Ingen af de undersøgte regulativer stiller direkte rådgivningskrav til affaldstransportører der kører i anvisningsordninger. Men der kan være tale om indirekte rådgivning da der i alle undersøgte regulativer på nær et stilles krav om at affaldstransportøren kun må transportere korrekt sorteret, emballeret, mærket og deklareret affald.

Kommunens krav til affaldstransportører der transporterer affald i kommunale indsamlingsordninger er som regel ikke beskrevet i regulativerne. Kravene vil naturligt skulle fastsættes i en aftale da det er kommunen der ved en indsamlingsordning er den forpligtede i forhold til lovgivningen. I de få regulativer hvor kravene til affaldstransportøren er opført, indbefatter de krav om rådgivning af affaldsproducenten.

I et enkelt regulativ anføres i afsnittet om affaldstransportørens pligter at affaldstransportøren oppebærer det økonomiske ansvar for eventuel fordyrende behandling såfremt affaldet ikke er sorteret korrekt. Der er tvivl om hjemlen til en sådan bestemmelse.

I et andet regulativ anføres under afsnittet om affaldstransportørens pligter at affaldstransportøren skal stille materiel til rådighed. Der er tvivl om hjemlen til en sådan bestemmelse.

1.6 Affaldstransportørens pligter med hensyn til valg af affaldsbehandlingsanlæg

I affaldsbekendtgørelsen er der ikke opstillet nogen pligter med hensyn til valg af modtageanlæg for affaldstransportøren. Både benyttelsespligten og adgangen til fritagelse retter sig efter bekendtgørelsen alene mod affaldsproducenten. Der er derfor ikke hjemmel i de gældende regler til at affaldstransportør benytter bestemte affaldsbehandlingsanlæg.

I de kommunale regulativer er der som regel en liste over godkendte affaldsbehandlingsanlæg der fremgår af fx et anvisningsbilag, og affaldstransportøren skal køre affaldet til et af disse anlæg. Selv om der ikke er hjemmel hertil, er det almindeligt at kommunale regulativer forpligter affaldstransportører til at benytte bestemte affaldsbehandlingsanlæg. I nogle regulativer henvises kun til affaldsproducenten. Kun i enkelte regulativer henvises udelukkende til en behandlingsform og til at anlægget skal være miljøgodkendt.

Hvis affaldstransportøren/affaldsproducenten ønsker at benytte et andet affaldsbehandlingsanlæg end de opførte, skal anlægget enten søge om optagelse på listen, eller også skal det kunne leve op til nærmere definerede krav. Der er tvivl om hjemlen til sådan en bestemmelse, ligesom der er tvivl om hjemlen til at forpligte affaldstransportøren til at benytte bestemte affaldsbehandlingsanlæg da benyttelsespligten alene forpligter affaldsproducenten.

I mange regulativer ses krav om at transporten skal ske direkte fra affaldsproducent til affaldsbehandlingsanlæg (altså med andre ord at der ikke foretages sortering på en mellemstation).

1.7 Affaldstransportørens registreringsforpligtigelse over for kommunen

Jf. affaldsbekendtgørelsens § 31 (Ref. 1) kan kommunalbestyrelsen stille krav om at affaldstransportøren skal give oplysninger til kommunalbestyrelsen. Endvidere er affaldsproducenter som anvender affaldstransportører, forpligtiget til at afgive oplysninger til affaldstransportøren.

Det er meget forskelligt hvilke oplysningskrav der stilles til affaldstransportøren. I nogle regulativer kræves kun indberetning efter anmodning fra kommunen, andre beder om en årlig indberetning, indberetning hvert kvartal eller hver måned. Indberetning foretages som regel elektronisk og efter ISAG-standard. De oplysninger der skal registreres, er som minimum dem der er opført i affaldsbekendtgørelsen. I enkelte regulativer suppleres indberetningen med at affaldsproducentens og affaldsbehandlingsanlæggets oplysninger skal indeholde både CVR-nummer/SE-nummer, adresse, telefonnummer samt kontaktperson. Kun en kommune stiller i regulativet ikke krav om at affaldstransportøren skal registrere transporteret affald.

1.8 Affaldsbehandlingsanlæggenes oplysningspligt

I henhold til affaldsbekendtgørelsen (Ref. 1) skal affaldsbehandlingsanlæg indberette til Miljøstyrelsen og jf. § 47 efter anmodning også til kommunalbestyrelsen (de har dog kun hjemmel til at kræve indberetning fra anlæg der er beliggende i kommunen). Det er ikke alle regulativer der nærmere beskriver affaldsbehandlingsanlæggenes forpligtigelser (og der er intet hjemmelsgrundlag for at kommuner i regulativer kan regulere affaldsbehandlingsanlæg). I enkelte regulativer findes et bilag der beskriver kriterier for indgåelse af anvisningsaftale. Ansøgning om optagelse følges op med en konkret aftale mellem affaldsbehandlingsanlæg og kommunen hvor der kan fastlægges nærmere krav.

Som regel skal mængder indberettes en gang årligt, men enkelte regulativer henviser kun til indberetning efter anmodning. Affaldsbehandlingsanlægget skal som oftest (der hvor der stilles krav om en indberetning årligt) lave stikprøvekontrol og checke om regulativet bliver overholdt.

2 Referencer

Ref. 1 Bekendtgørelse nr. 619 af 27/06/2000 om affald

Ref. 2 Bekendtgørelse af lov nr. 753 af 25/08/2001 om miljøbeskyttelse

Ref. 3 Bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og eksport af affald

Ref. 4 Dom ved EF-domstolen Daimler-Chrysler (324/99)

Ref. 5 Miljøstyrelsens notat til Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
i marts 2002